Borgerløn bør ikke være et politisk mål i sig selv

Mennesker, der kan forsørge sig selv, skal ikke have krav på at blive forsørget af andre. Men kan borgerløn føre til et fald i den samlede omfordeling, vil det være et fremskridt
Borgerløn i sin reneste form ’giver’ alle en garanteret minimumsindkomst. I Finland overvejes at give alle i den erhvervsaktive alder 800 euro (knap 6.000 kr.) skattefrit om måneden.

Borgerløn i sin reneste form ’giver’ alle en garanteret minimumsindkomst. I Finland overvejes at give alle i den erhvervsaktive alder 800 euro (knap 6.000 kr.) skattefrit om måneden.

Tine Sletting
13. januar 2016

Finland er måske på vej til at indføre en borgerløn. I første omgang er der iværksat et begrænset forsøg. Men vil det være en god idé at gøre det samme i Danmark – sådan som Information spurgte i artiklen »Tiden er moden til borgerløn« den 2. januar?

Artiklen indeholdt desværre ingen konsekvensberegninger. Effekterne kan dog let belyses med et par simple regnestykker. De viser kort fortalt, at man nok godt kan indføre en model svarende til, hvad der overvejes i Finland. Men omfordelingen til dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, vil falde markant.

Først er der dog et par pointer at have in mente.

Borgerløn i sin reneste form ’giver’ alle en garanteret minimumsindkomst. I Finland overvejes at give alle i den erhvervsaktive alder 800 euro (knap 6.000 kr.) skattefrit om måneden.

Fordelen er, at man ikke mister sin borgerløn, hvis man har ekstra indkomst. Det hæmmer derfor ikke incitamentet til at arbejde på samme måde som med f.eks. kontanthjælp, som tabes, hvis man kommer i job. Det øger isoleret set arbejdsudbuddet.

Men – og det bliver tit overset – en borgerløn virker modsat for dem, der allerede arbejder. De kan reducere deres arbejdsudbud med færre økonomiske konsekvenser end nu. I dag kan man kun få de fleste typer overførselsindkomst, hvis man ikke arbejder.

Hertil kommer virkningen på arbejdsudbuddet via de effektive marginalskatter. Hvis borgerlønnen erstatter indkomstafhængige overførselsindkomster som daginstitutionstilskud, vil det sænke den effektive marginalprocent. Men hvis der skal skaffes ekstra provenu til at finansiere borgerlønnen med, vil det øge marginalskatterne og reducere de beskæftigedes arbejdsudbud.

Hvis vi indfører borgerløn, vil nogle begynde at arbejde, mens nogle af de beskæftigede vil arbejde mindre. Effekten er hverken entydig eller givet på forhånd.

Aftrapning eller ej

En anden pointe er, at en borgerløn kan indrettes som et skattefradrag – blot med den vigtige tilføjelse, at bliver skatten negativ, bliver beløbet udbetalt til borgeren. Derfor kan vi opfatte borgerlønnen som en del af skattesystemet og skattesystemets omfordeling.

Det indebærer blandt andet, at det ikke betyder noget, om borgerlønnen aftrappes i takt med øvrig indkomst eller ej. Aftrapning kan gøre behovet for provenu til at finansiere borgerlønnen mindre og derfor muliggøre lavere marginalskatter. Men aftrapningen indgår også i den sammensatte marginalprocent, og derfor bliver virkningen af de lavere marginalskattesatser ophævet igen. Hvis en model med aftrapning indrettes, så den har samme fordelingsvirkning som en model uden aftrapning, vil de have samme sammensatte marginalsatser, når det hele regnes med.

Hvad koster det?

Nu det springende punkt. Hvad vil det koste at indføre borgerløn? Svaret afhænger helt af, hvor høj borgerlønnen skal være i forhold til de eksisterende overførsler.

Man kan som én yderlighed forestille sig, at de nuværende modtagere af overførselsindkomst ikke stilles økonomisk ringere end nu. Dermed kommer borgerlønnen reelt til at gå til de nuværende beskæftigede oveni, hvad de får i dag. Dem er der ca. 2,5 millioner af. Hvis alle skal have en borgerløn svarende til 6.000 kroner om måneden oveni, mangler der ca. 4.500 kr., hvis vi begynder med at give dem skatteværdien af deres personfradrag. Det vil kræve 146 milliarder kroner ekstra. Hvis vi finansierer det med at hæve skatten på arbejdsindkomst, skal marginalskatten for alle stige med 12,7 procent.

Dette er regnet før adfærd. Men vi ved, at en forøgelse af progressionen vil få entydig negativ virkning på arbejdsudbuddet fra de allerede beskæftigede. Der vil omvendt være en vis positiv adfærdseffekt fra personer på overførselsindkomst. Pointen er imidlertid, at der skal enorme adfærdsvirkninger til for at modvirke de negative virkninger for de beskæftigede.

Hvis vi indfører borgerløn, vil nogle begynde at arbejde, mens nogle af de beskæftigede vil arbejde mindre. Effekten er hverken entydig eller givet på forhånd

Otto Brøns-Petersen
Analysechef hos tænketanken CEPOS

Der skal som sagt 146 milliarder kroner til for at undgå en stigning i marginalskatten. Hvis vi f.eks. forudsætter, at hver overførselsindkomstmodtager vil øge sit arbejdsudbud svarende til, at der for hver ny fuldtidsbeskæftiget kommer 300.000 kroner ekstra i offentligt provenu, skal arbejdsudbuddet vokse med en halv million fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til, at hver fjerde ikkebeskæftigede på overførselsindkomst skal i fuldtidsbeskæftigelse; eller hver anden hvis vi ser bort fra folkepensionisterne. Det er selvsagt urealistisk.

Regnestykket illustrerer en central pointe. Det kan ikke lade sig gøre at indføre borgerløn uden at sænke niveauet for overførsler til i hvert fald nogle af dem, der i dag modtager overførselsindkomst.

Halvering af overførsler

En anden yderlighed er at se på, hvad det vil betyde at indføre en borgerløn for de udgifter, der i dag går til overførselsindkomster. Et helt simpelt regnestykke er, at knap halvdelen af alle voksne er på overførselsindkomst i stedet for at være i beskæftigelse – svarende til 2,2 millioner personer. De tegner sig for langt størstedelen af udgifterne til overførselsindkomst. Hvis de nuværende udgifter skal fordeles på alle voksne i stedet, vil det altså medføre næsten en halvering af den gennemsnitlige overførselsindkomst for de ikke-beskæftigede.

I Finland overvejer man at holde folkepensionisterne uden for den nye borgerløn. I Danmark er det 1,1 million personer. Hvis man holder dem uden for regnestykket, bliver forholdet 1:3 mellem ikke-beskæftigede overførselsindkomstmodtagere og beskæftigede.

Lad os se lidt nærmere på tallene. Der udbetales godt 230 milliarder kroner i indkomstoverførsler, bortset fra folkepension. Hvis vi omregner det til et efter-skatbeløb og fordeler det på alle i den erhvervsaktive alder, giver det en månedlig skattefri borgerløn på godt 4.500 kr. per måned (inkl. skatteværdien af det nuværende personfradrag). Vi kan altså ikke nå helt op på 6.000 kroner.

Nu er det regnet før adfærd. En nedsættelse af overførselsindkomsterne vil øge arbejdsudbuddet. Derfor kan man altså ikke udelukke, at man kan indføre en ordning i Danmark i stil med den finske.

Men det vil som sagt indebære en markant nedsættelse af niveauet for indkomstoverførsler for de ikke-beskæftigede. Det ligger i dag på i gennemsnit på godt 12.500 kroner om måneden per ikke-beskæftiget overførselsindkomstmodtager (bortset fra folkepensionister). Ikke mindst de ikke-beskæftigede med børn vil komme til at gå tilbage, hvis der alene skal uddeles et fast beløb per voksen. Man kan vælge også at give borgerløn til børn, men så bliver niveauet tilsvarende lavere.

Progressivt system

Det er naturligvis muligt at tænke sig andre modeller end de to yderpunkter her. Regnestykkerne viser imidlertid noget centralt:

Det er for det første næsten uundgåeligt, at omfordelingen vil vokse mellem de erhvervsaktive. Det skyldes, at borgerlønnen gør skattesystemet for de beskæftigede mere progressivt. Selv en flad skat er progressiv, hvis der er et bundfradrag. Jo højere bundfradrag, jo større progression. I dag svarer personfradraget til en borgerløn på små 1.400 kroner om måneden. Så medmindre borgerlønnen ikke bliver så lav, så øges progressionen.

For det andet er det næsten uundgåeligt, at omfordelingen til de ikke-beskæftigede falder. Det vil være ubetaleligt dyrt at opretholde det nuværende niveau for indkomstoverførsler til dem uden for arbejdsmarkedet.

Hvis tiden skal være moden til borgerløn i Danmark, er dette altså konsekvenser, man skal være villig til at leve med.

Min personlige holdning er, at borgerløn ikke bør være et politisk mål i sig selv. Mennesker, der kan forsørge sig selv, bør ikke have krav på at blive forsørget af andre. Men kan borgerløn føre til et fald i den samlede omfordeling, vil det være et fremskridt i forhold til nu.

Otto Brøns-Petersen er analysechef hos tænketanken CEPOS

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Artiklen indeholdt desværre ingen konsekvensberegninger. Effekterne kan dog let belyses med et par simple regnestykker.

Åhhh, CEPOS. Nu gik det lige så godt, og så kommer jeres analysechef sådan uden videre til at afsløre indmaden i jeres maskinrum? Det burde nok have være beholdt som en (bevares offentlig kendt) forretningshemmelighed... Ak, ak, CEPOS :(

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Men vi ved, at en forøgelse af progressionen vil få entydig negativ virkning på arbejdsudbuddet fra de allerede beskæftigede. Der vil omvendt være en vis positiv adfærdseffekt fra personer på overførselsindkomst.

Hvor ved I det fra?

Brugerbillede for Niels Nielsen

Den overså jeg, tak for det Lise Lotte Rahbek:

Som overførselsindkomstmodtager vil jeg altså blive motiveret til at søge et lavtlønsjob, hvis de højtlønnede slipper billigere i skat? Yeah, right!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Eller er det mig, der ikke kan læse? Står der, at hvis de højtlønnede betaler mere i skat, vil jeg være mere motiveret til at søge et lavtlønsjob? Uanset hvad, er mit svar det samme: Yeah, right!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Der står vist bare med en masse ord, at borgerløn er en dårlig ide, set fra Cepos synsvinkel.
Cepos VED ikke en skid om hvad der vil ske
da borgerløn kun gindes på eksperimentstadiet i nutidens verden,
og cepos er da i den grad ude af stand til at udtale sig om folks adfærd,
ud fra en økonomisk kalkule.

Jeg er heller ikke sikker på at borgerløn er en god ide.
Men jeg VED det ikke og jeg forsøger ikke at påstå, at jeg ved noget som ingen kan vide noget om.
Det er måske derfor jeg er på kontanthjælp,
og Otto Brøns-Petersen er højtbetalt analysechef i Cepos

Brugerbillede for Niels Nielsen

Ha, Lise Lotte Rahbek, det er vist et spørgsmål om moral og selvfølelse. Jeg kunne da sagtens hælde vand ud af ørerne og udtale mig skråsikkert om hvad som helst, men jeg vil altså hellere ligge samfundet til byrde på kontanthjælp end at se mig i spejlet hver morgen og være tvunget til at se på en fusentast.

Principielt går jeg ind for borgerløn, jeg frygter bare, at den i praksis bliver så lav, at man alligevel ikke kan leve af den, og at det derfor reelt vil blive en forringelse for os på bunden af samfundspyramiden.

Min "anbefal kommentar"-knap duer af en eller anden grund ikke, så du får hermed min anbefaling på skrift.

Brugerbillede for Gorm Lerche

En ofte udeladt, men helt central, vinkel i denne debat er den fremtidige udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft, som konsekvens af den udbredte og accelererende automatisering.
Denne udeladelse er uheldig da udviklingen i efterspørgsel på arbejdskraft er en af de variabler der kan beskrives med stor sikkerhed og hvor konklusionen taler kraftigt for en væsentlig større og mere systematisk fordelingspolitik, fx i form af borgerløn.
Denne udvikling vil med sikkerhed påvirke samtlige brancher og fag, selv i økonomier med begrænset industri eller råvareforarbejdning, og derfor have enorm betydning for både det fremtidige arbejdsmarked og den nationale økonomi.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hovsa, Gorm Lerche, du skulle ikke have haft den anbefaling,
for du postulerer også at kunne beregne og derigennem 'med stor sikkerhed vide noget om udviklingen af behovet for arbejdskraft.
Klimaudviklingen får en indvirkning på efterspørgsel efter arbejdskraft - og den kan (heller ikke) beregnes.

Borgerløn, politik, financiering... handler i bund og grund om hvilket samfund, vi ønsker at bevæge os hen imod.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Basisindkomst - Basisindkomst - Basisindkomst ......Kan man så lære det.

Tydeligt at Brøns er økonom. Alle disse formodninger om hvordan..............og han glemmer helt det individuelle.
Kan man ikke forlange af en sådan fagmand, at han sætter sig ordentlig ind i sagen.

Han slutter alligevel med politik :
" Min personlige holdning er, at borgerløn ikke bør være et politisk mål i sig selv. Mennesker, der kan forsørge sig selv, bør ikke have krav på at blive forsørget af andre."

Modsat - den ER et politisk/ideologisk/humanistisk mål i sig selv. Økonomien er en biting.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Det første Otto Brøns-Petersen efterspørger er beregninger. Dem kommer han selv med. Det er jo CEPOS.
Borgerløn, eller hvad man nu kalder barnet, har altid handlet om en andet samfund. Human ligevægt, samfundssind, venlighed, hjælpsomhed, åbenhed. Økonomerne kan godt blive uden for døren, indtil vi andre har talt færdig. Så skal de nok 'få lov' at komme ind. Som det er nu, er det os den almindelige, håbefulde borger, der står og venter ude i kulden. Derfor er ord som marginalditten og -datten, provenu, aftrapning og hvad ved jeg, uvedkommende ord indtil videre.
OB-P's fantasi rækker kun til konkurrencesamfundet. Der kommer ikke noget efter den model, og mens OB-P står uden for døren og lige netop kan kigge ind ad vinduet, som figuren i det gamle Kaptain Klydes Flimmercirkus, får vi andre os en fornuftig snak.

Det skal ikke være gammel vin på nye vinsække eller omvendt. Ny vin på nye sække skal det være (der tales altid om flasker, men det hedder sække). Vi begynder fra oven: Vi har ramt muren. Vi kan ikke fortsætte. En ny mentalitet skal ind. Det siges af ærlige socialdemokrater, ikke kun af flippere. Der spildes alt for meget, og spildet gælder også mennesker. Politikerlede har bredt sig mere eller mindre hos alle. Præstelede er der ikke noget der hedder, de fleste gider bare ikke at høre på dem. Livslede (folk benytter enhver lejlighed til at rejse væk, for der er ikke noget ved at være hjemme).
Det er kedeliggørelsen af vores liv, der skal få os til at vende skråen. Tingskulturen (det er der et ord, der hedder), er blevet en pind til vores ligkiste, for vi drukner i ting. Vi skal aftinges (det ord er hermed opfundet). Vi skal genopfriske, hvad det hele går ud på, og det er sådan noget med gode møder, positivt samvær, fælles arbejdsopgaver, kram, tid, har du set månen i aften? hvad er ånd? det ved jeg ikke, men en åndløs tilværelse vil jeg ikke have, hvor er det dejligt at se de børn der leger der, vil du ikke læse mit sidste digt?
Vi skal virkelig passe på og tage det i den rigtige rækkefølge. Økonomerne sidst, når vi har givet dem noget at lave økonomi over. Ellers går det hele i fisk. Problemet er, at så få tør tage hinanden i hånden, selvom det er det, de inderst gerne vil.
Afstand skal der holdes til det der hedder, hvad koster det? hvor skal pengene komme fra? har du regnet på det?
Derfor, kære OB-P, vent til vi kalder på dig, eller kom som en af os andre.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg vil ikke spilde tid på denne artikel, men til alm. orientering, når folkepensionen og skatten nævnes :

Folkepensionen er det i det nuværende system, der komme UBI-Basisindkomsten nærmest :
- Den er en ret - efter et alderskriterium.
- Den er næsten individuel.
- Pensionisten kan tjene lidt ved siden af.
Med UBI for alle falder alderskriteriet væk, og borgerne bedømmer selv deres (gradvise) aftrædelse.

Aktuelt har regeringen med AL og K planer om højere skattebundgrænse !!! Vi er på vej.
Se den anden tråd, der henvises til herover.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Lise Lotte Rahbek,
Nu skrev jeg at 'udviklingen kunne beskrives med stor sikkerhed' - ikke beregnes. Denne formulering blev netop valgt for at pointere, at mens det nok er svært at sætte præcise tal på hvordan og hvor hurtigt automatisering vil manifestere sig og påvirke arbejdsmarkedet. Så er det på den anden side helt sikkert at den vil, og med betydelig negativ effekt på efterspørgsel på arbejdskraft.
Sjovt nok minder dette meget om de forestående klimaforandringer. Vi kan ikke beregne præcis hvornår og hvordan de vil ramme os, men det er helt sikkert at de vil, og med betydelig negativ effektiv.

Brugerbillede for Martin Madsen

"Men – og det bliver tit overset – en borgerløn virker modsat for dem, der allerede arbejder. De kan reducere deres arbejdsudbud med færre økonomiske konsekvenser end nu. I dag kan man kun få de fleste typer overførselsindkomst, hvis man ikke arbejder."
Så arbejdet vil ikke blive gjort? Ministerierne står tomme, CEPOS gange ligger øde hen, byggeriet går i stå og ingen vil gøre noget ved det? Dem uden arbejde vil ikke gøre det, og dem i arbejde bliver hjemme?

Brugerbillede for Helene Kristensen

Der er et gammelt ord der siger, at tyv tror hver (alle) mand stjæler. Økonomerne i Cepos og deres herrer i politik fatter slet ikke, at folk ikke kun arbejder for løn, men for at have kolleger, socialt samvær, arbejdsglæde og faglig stolthed, der er så umådelig mange ting udover lønnen. De ville selv ikke røre en finger hvis de fik lidt penge? Hvis ikke de ville fise den af på sofaen for et minimumsbeløb, hvorfor i alverden skulle alle andre så have det ønske.
Jeg er bare så uendelig træt af alle disse økonomer, der har afleveret hjernen på universitetet og i stedet fået et fejlbehæftet regneark, samt en tyrkertro på, at regnearket kan forudse alt.

Brugerbillede for sascha olinsson

Så problemet er at folk der arbejder fuld tid nu kan og vil arbejde mindre mens folk der for tiden ikke har noget arbejde vil arbejde mere?! Jeg kan ikke se problemet! Det lyder for mig som en lykkelig omfordeling af det arbejde der rent faktisk er her i landet samt en sundere arbejdsuge med tid og overskud til både familie og venner og måske en hobby... ;)

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

"Hvis vi f.eks. forudsætter, at hver overførselsindkomstmodtager vil øge sit arbejdsudbud svarende til, at der for hver ny fuldtidsbeskæftiget kommer 300.000 kroner ekstra i offentligt provenu, skal arbejdsudbuddet vokse med en halv million fuldtidsbeskæftigede." Hvis nu alle disse mennesker på overførselsindkomst bliver offentligt ansatte, vælter hele Otto Brøns-Petersens regnestykke. Det er meget dyrere for skatteyderne at have en offentligt ansat, end det er at have en person på overførselsindkomst, hvadenten overførselsindkomsten er basisløn eller kontanthjælp.
"Men – og det bliver tit overset – en borgerløn virker modsat for dem, der allerede arbejder. De kan reducere deres arbejdsudbud med færre økonomiske konsekvenser end nu." Den mest grundliggende menneskelige egenskab er jo ulysten til at arbejde - forstås. Men hvis de, der er i arbejde, reducerer deres arbejdsudbud, så øger det vel chancen for, at de, der er på overførselsindkomst kommer i arbejde og dermed øger statens skatteprovenu - hvis altså arbejdspladserne bliver skabt i den private sektor. Men CEPOS mener jo, at det sker helt automatisk, når arbejdsudbuddet øges.
"Men kan borgerløn føre til et fald i den samlede omfordeling, vil det være et fremskridt i forhold til nu." Altså fremskridt er, at mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, får mindre at leve for.
Der er et andet regnestykke som Otto Brøns-Petersen overser: Hvis overførselsindkomsterne erstattes med en basisløn, som er lavere end dagens kontanthjælp, skal der bruges flere skattekroner på politi og retsvæsen. Det giver måske mere beskæftigelse, men ikke flere penge i statskassen, medmindre man i samme omgang privatiserer politi og retsvæsen. (En ide til gratis afbenyttelse af CEPOS - jeg arbejder gerne gratis.)
På den anden side kunne man måske også forestille sig en gevinst, hvis antallet af selvmord stiger (ligesom i Grækenland). Så vil udgifterne til politi og retsvæsen stige mindre, udgiften til basisløn vil falde, mens beskæftigelsen i den private sektor vil stige - bedemandsforretninger og produktion af kister. Et win-win scenarie når man indkalkulerer ophøret af de afdødes trængsler. Så noget er der måske alligevel i snakken om Otto Brøns-Petersens fremskridt?

Brugerbillede for L. Andersen

Den offentlige sektors størrelse
De samlede udgifter til offentlig forvaltning og service var i 2014 på 1.093 mia. kr, hvilket svarer til 56,9 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.[3] Ca. halvdelen heraf, nemlig 506 mia. kr. eller 26,3 % af BNP, blev anvendt til produktion af offentlige serviceydelser, mens 348 mia. kr. (18,1 % af BNP) blev brugt på overførselsindkomster til husholdninger (f.eks. dagpenge, folkepension og SU). Udgifter til offentlige investeringer udgjorde 73 mia. kr. eller 3,8 % f BNP.

I april 2015 var der 832.000 ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for offentlig forvaltning og service. Det svarer til 32 % af samtlige lønmodtagere.[4] Omregnet til fuldtidsbeskæftigede var der 725.000 beskæftigede inden for offentlig forvaltning og service i 1. kvartal 2015. Af disse var 234.000 beskæftiget i den sociale sektor, 144.000 beskæftiget ved sundhedsvæsenet og 184.000 med undervisning. Siden 2010, hvor den offentlige beskæftigelse beløb sig til 750.000 personer, har den været jævnt faldende.[5]

De offentlige indtægter var i 2014 på 1128 mia. kr. eller 58,7 % af BNP. Der var dermed et samlet overskud på den offentlige saldo på 34 mia. kr. eller 1,8 % af BNP. Langt størstedelen af de offentlige indtægter kommer fra skatter og afgifter, men der er også renteindtægter, visse indtægter fra salg af varer og tjenester (f.eks. brugerbetaling for daginstitutioner), kontingenter til A-kasser mv.[3]

234.000 personer er beskæftiget med at holde overførselsindkomsterne nede på 348 mia. til ca. 800.000. Der bruges en medarbejder til at administrere ydelser til 3 borgere. Vanvittigt.

Det koster ca. 1 mio. at oprette og drive en arbejdsplads, så det koster ialt 582 mia. at omfordele det offentliges indtægter på 1.128 mia., der svarer til ca. 200.000 kr per indbygger p.a. i UBI / borgerløn minus 40% skat = ca. 450 mia eller netto 678 mia eller godt 100 mia. mere end i dag.
Alle fradrag inkl. Personfradrag afskaffes og alle andre indkomster reduceres med borgerlønnen.
Arbejdsudbuddet vil stige med mindst 234.000 tidligere beskæftigede på det sociale område plus alle af de nuværende 800.000 modtagere af overførselsindkomste, som idag bliver modregnet optil 30% af deres arbejdsindkomst i overførselsindkomsten ved at udnytte en rest erhvervsevne plus skatten af arbejdsindkomsten eller en marginalskat på indtil 69%.
31kr. ud af 100 kr arbejdsindkomst på overførselsindkomst modsat 48 kr ud af 100 kr for en topskatteyder eller op imod 60% mere i fortjeneste ved at yde den ekstra indsats som politikerne gerne vil have os alle til at yde. Hvor meget mere kan man imidlertid yde, hvis man i forvejen 60-70 timer om ugen? Vi har alle kun 24 timer til rådighed i døgnet.

De dynamiske effekter vil dertil være betydelige. Mange resurser vil frigives til mere kreativt og konstruktivt arbejde end at forfølge samfundets svageste med stadigt mere rigide regler, der ødelægger mere for de fleste end de gavner.

1,7 mio. lønmodtagere bidrager til BNP med 2.500 mia. kr p.a.
800.000 offentligt ansatte bidrager til BNP med 500 mia. kr p.a.
234.000 overflyttet fra offentligt ansat til privat ansat vil øge BNP med forskellen eller ca. 190 mia kr hvoraf ca. 1/3 tilfalder offentlige kasser i skatter og afgifter.

Jeg siger ikke ovenstående er videnskabeligt korrekt, men det forekommer ikke at være så umulig en opgave som nogen vil have det til at lyde.

Glem ikke 1/3 af alle nuværende beskæftigede inklusive specialister, akademikere mv vil blive erstattet af computere indenfor indenfor ca. en generation iflg. Flere udenlandskere rapporter så yderligere 800.000 vil stå uden mulighed for arbejdsindtægt medmindre samfundet omfordeler computernes produktion.

Brugerbillede for L. Andersen

Min IPad frøs, så jeg kunne ikke redigere i ovenstående.
Det kan tilføjes alle individer sikres samme UBI og alle vil få samme udbytte af at arbejde, nemlig 60 kr af hver øvrige 100 kr i indkomst. Det er blå bloks våde drøm at alle bidrager med den samme lave skatteprocent uanset indtægt, så den burde ligge lige til højrebenet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Den kære Cepos-chef (det er de alle) "glemmer" helt udgifterne til administration, som bortfalder. Aktiveringssystemet koster alene godt 10 milliarder om året, og det er kun eet system. Boligstøtte, pension, førtidspension, sygedagpenge, børnepenge af alle mulige slags, SU og et hav af andre ydelser, som jeg sikkert ikke engang har hørt om. Al administrationen bortfalder.

Dertil skal man ikke glemme, at borgerløn (og den skal selvfølgelig være til at leve af, ellers giver det ingen mening, da man i så fald skulle bibeholder administrationen til ekstra ydelser) vil åbne for det fri initiativ og igangsætte en iværksætterkraft, som idag er heftigt undertrykt af arbejdsmarkedets (og arbejdsløsheds-gedemarkedets) tyranni. Hvordan det udmønter sig konkret, er helt umuligt at forudsige.
Folk vil dertil få råd til at flytte ud, da man ikke vil være afhængig af en konkret arbejdsplads for at bo i det såkaldte "udkantsdanmark". Hele samfund kunne springe op og skabe deres egne arbejdspladser, baseret på det frie initiativ, som ville kunne udfoldes i tryghed.

Cepos-chefen indsnævrer med vilje sin analyse så stramt, at det får borgerløn til at se mindre godt ud end med det fulde billede, selvom han ikke engang da formår helt at blæse lyset ud.

Brugerbillede for Henrik Klausen

CEPOS er en propagandatank, men der intet galt i beregningerne her: Borgerløn / basisindkomst vil enten føre til væsentligt mere ulighed eller væsentligt højere skat. 12,7% lyder bestemt ikke usandsynligt, og jeg ville nok sætte det højere endnu.

Prøv at anskue det således: Det, som et lands indbyggere laver - varer og ydelser - kan købes til en sum penge, der er lig de penge, som landets indbyggere tjener. Der skal altså være balance i priserne på det, som folk køber, og det, de tjener. Det kan komme i ubalance (f.eks. efter en boligboble), men trenden er altid mod en balance.

For at se, hvor lige samfundet vil blive ved borgerløn, skal man derfor ikke se på de nominelle beløb, som en borgerløn vil indføre, men på den relative indkomstsfordeling. Og det giver sig selv, at med mindre skatten på arbejde bliver væsentligt højere, så får vi mere ulighed af at give folk med job en offentlig ydelse oveni.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Dennis -
Hvad alle de folk skal lave ? Det korte svar er - De skal lave noget fornuftigt, samfundsgavnligt i stedet for. Og hjælpe med at dele arbejdet bedre. Den almindelige arbejdstid ned til ca 30 timer.

I den forbindelse er det vigtigt at rette opmærksomheden på det sundhedsmæssige side af UBI i dette stressede land. Stress findes på begge sider af skranken.
Forsøgsordninger over mange år har vist forbedringer. Se BIEN.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Jeg må sende en tak til Information og Otto Brøns-Petersen ellers glimrende analyse , for at underholde og forfølge diskussionen om borgerløn.
Det er ganske rigtigt at konstaterer at borgerlønens basis-niveau er af afgørende betydning. Og heraf konstruere man også analysen af udgifterne, i et snævert tids-perspektiv. Fødselsveerne af et nyt perspektiv, om man vil. Hvorved analysen baseres og befordres af markedsmekanismer af historisk tilsnit, og des jo af mere ideologisk karakter. Der er i denne sammenhæng, i al beskenhed alt for mange ubekendte, i lyset af den overgang som ville afinstitutionalisere arbejdsmarkedet greb om nuværende potentialer.

"Mennesker, der kan forsørge sig selv, bør ikke have krav på at blive forsørget af andre." Det er et mantra for enhver retskaffen borger. Uden patent. Men, dette "kan", er og kan ikke alene være bundet af egenskaber, men også være produkt af de politiske rammer som faciltiere deres realisering.
Hvis CEPOS skal gøre anden karriere end i tjeneste af levebrøds-politiker, burde deres analyser strække til mere end næste uges skjorter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Når en analyse kommer fra det visionsløse mørke CEPOS kan jeg ikke tage det alvorligt, da deres analyser ikke er reelle, men (som alle jo godt ved) kraftigt politisk farvet så mørke blå at det går i sort. CEPOS tjener ikke samfundets og landets borgeres bedste, naturligvis. De tjener, som vi jo alle ved, den økonomiske magt elite ve og vel som, nå ja, tænke tank. Og det sidste den slags mennesker er interesseret i er frie mennesker. For hvem skal ellers tjene dem som "moderne" slaver så de kan bevare deres magt?

...CEPOS gå hjem.

På sigt, når automatisering har gjort masser af mennesker overflødige på arbejdsmarkedet og gjort udviklingen og produktionen af vare markant billigere og der vil være behov for mange artede små jobs frem for fast ansættelse vil en borgerløn være den eneste fornuftige løsning, hvis civilisationen skal bestå. Og til den tid kære CEPOS, hvem skal ellers købe alle de vare jeres klienter og donorer fremstiller?

...Hvis der skal tales visioner og forandring bedes fastlåste og "borgerligheds" miljøskadede økonomer overlade analysen til andre med forstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Gad vist om Otto Brøns-Petersen går med en gulerod foran sig om morgenen for at lokke sig selv på det hårde arbejde? Ifølge Otto Brøns-Petersen og ligesindede gider ingen jo arbejde... Øv og uha da. Men hvordan forklare Otto Brøns-Petersen så lige, at velfærds samfundet i Danmark gennem snart 60 år har bevist det modsatte? Folk kunne jo bare blive hjemme på offentlig forsørgelse. Men det gjorde folk ikke. Tvært i mod. Danmark er et af de lande i verden med den største andel af borgere på arbejdsmarkedet. Og det på trods af det danske velfærdssamfund.

...Hvordan dælen Otto Brøns-Petersen skal det lige "analyseres" og forklares?

Jeg har da et bud: "En borgerlig tror hver mand stjæler" - Helt ærlig Otto, er det ikke der skoen trykker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Der er ikke nogen der vil komme med et bud på hvem "alle" er? Danske statsborgere? Permanent opholdstilladelse i Danmark? Arbejdstilladelse i Danmark? Betalt skat i Danmark i xx år? Eller ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johan Westh Hage

Gode beregninger og forudsigeligt, at en stor del af Informations læsere afviser pga afsenderen. Det synes jeg er useriøst - hvad med at forholde jer til argumenterne? Den politiske del af budskabet er jo ganske klart varedeklareret og ærligt lagt frem.
Én ting er der dog ikke taget højde for - hvad er konsekvenserne af borgerløn for lønudviklingen på arbejdsmarkedet? En basisydelse vil sandsynligvis presse lønnen - særligt blandt lavtlønnede - fordi man nu lettere kan leve af en lavere løn. Det lønpres vil føre til forbedret konkurrenceevne med de gavnlige virkninger, som dette har for statskassen, men måske også gøre DK til lønpresser i hele regionen. Hvilket måske er knapt så godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Oven på L.Andersens glimrende gennemgang om at sætte økonomi på samfundsfunktionerne 20.34 (og tak for det), vil jeg pege på noget karakteristisk ved det nuværende system.

Tryghedssikring, arbejdsmarked og sundhedsvæsen bliver grundigt sammenblandet.
Jeg mener, at der ved gennemførelse af Basisindkomst sker en adskillelse, som skal tydeliggøres.

- UBI bør betragtes som basal tryghedssikring uafhængig af arbejdsmarkedet og af sundhedsvæsenet. Det vil betyde afskaffelse af de nuværende arbejdsevne betingede ydelser.

- Arbejdsmarkedet bør selv varetage dets forhold. Bringe arbejdsgiver og arbejdstager og deres organisationer sammen uden statens mellemkomst. Selvfølgelig underlagt lovgivning om arbejdsmiljø m.v.

- Sundhedsvæsenet bør varetage borgernes helbred og den økonomi, der er forbundet hermed. Gratisydelser og ekstra udgifter ifb behandling m.v. ydes uafhængig af tryghedssikring og arbejdsmarked.

Ved denne adskillelse sker en kolossal forenkling af regelsættene og flere instanser og dårlige aktiviteter er fjernet - bl.a. jobcentrene, langvarige arbejdsprøvninger, aktiveringer, social bedrageri, angiveri, ankesager, retslige afgørelser, uværdig klientgørelse, kontrol af privatlivet og det evindelig lovlapperi.

Dette er klart begrundet med en holdning om mindre stat og mere personlig frihed - uden at det dermed skal være forbeholdt liberalt tænkende. Alle er velkomne til at sympatisere med denne "revolution".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Ingen der tør give et bud på hvem "alle" er? Er det for konkret?

Mit umiddelbare gæt er at hvis man med alle mener danske statsborgere får vi EU på nakken meget hurtigt. Vi har jo tidligere oplevet at danske ydelser tilfalder alle der arbejder i Danmark, uanset om ydelserne skal udbetales i Polen, Thailand elle Jylland.

Hvis man med alle mener alle der har opholdstilladelse vil man nok se en forbavsende stor tilstrømning af flygtningen immigranter, lavtlønnede fra dele af EU og dermed hurtigt opleve en 3,4 eller 5 dobling af de der skal have Derudover vil vi nok opleve en forbløffende tilstrømning af studerende fra stort set hele verden.

Hvis man mener arbejdstilladelse kommer vi til at betale borgerløn til 30-40 mio EU borgere som alle vil have del i julegaverne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Bøjden
Uden at have ekspertise på området, vil jeg tro, en basisydelse skal omfatte de borgere,
som (permanent eller uden befrænsning) opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Den slags skal man ansøge om under forskellige ordninger, hvis man kommer fra lande udenfor EU: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/arbejdsophold.htm

EUborgere kan frit søge arbejds i Danmark UDEN arbejdstilladelse, men som udgangspunkt skal de kunne forsørge sig selv, mens de søger arbejde. EUborgere kan få et opholdsdokument, som registrere hvor længe de har været her, og efter 5 års lovligt ophold, kan de søge om permanent opholdstilladelse. http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6026

'Alle' har osse sin begrænsning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"EUborgere kan frit søge arbejds i Danmark UDEN arbejdstilladelse, men som udgangspunkt skal de kunne forsørge sig selv, mens de søger arbejde"

Men det skal deres ægtefæller ikke.

Min pointe er at uanset hvad man lægger i begrebet "alle" vil det have en tiltrækning fra rigtigt mange andre lande hvor borgerne desperat vil forsøge at komme til Danmark for at få del i julegaverne. Så hvis man laver økonomiske beregninger over omfanget vil jeg gætte på at skyder alt, alt for lavt i omkostningerne hvis man ikke har indregnet rigtigt mange fra andre lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nils - Alle er dem vi bestemmer os til, at det skal være.
Selvfølgelig får vi problemer med EU, flygtningepolitik, konventioner og andet.
Men det har vi allerede - f.eks børnecheck til EU-børn der bor i deres eget land, mens farmand arbejder her.
Så intet nyt, som skal stå i vejen for egne reformer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Alle er dem vi bestemmer os til, at det skal være."

Så er det et uafklaret begreb mere. Hvem er "vi"? Det danske folketing? De der bestemmer over dansk socialpolitik (Folketing , EU)? Eller ?

Men det var stadigvæk intet svar. Hvis man skal få nogen som helst mening ud af en økonomisk analyse bliver man nødt til at afgrænse yderpunkterne.

Et af yderpunkterne kunne være den folkevandring der vil påbegynde mod Danmark hvis vi indført borgerløn. Så hvem er "alle". Er det dem der er i Danmark eller dem man forventer der kommer hvis man indfører borgerløn. Og hvordan vil man begrænse den givetvis voldsomme tilstrømning af mennesker som alle vil have del i den nye julegave, borgerløn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

"Hvis man skal få nogen som helst mening ud af en økonomisk analyse bliver man nødt til at afgrænse yderpunkterne."
Klart nok. Derfor er disse økonomiske baseret på forudsætninger, der ikke holder i sidste ende.
"Vi" er naturligvis folketinget.
Du spørger om noget, kun fremtiden vil vise, og din bekymring er berettiget.
Jeg prøvede at fortælle, at de problemer har vi allerede i det sociale supermarked.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annette Hjort Knudsen

Det er en fornøjelse at følge de mange fortrinlige argumenter for borgerløn (kan faktisk bedre lide det begreb end basisindkomst) - er blevet helt øm i fingeren af at anbefale kommentarer. Og så har jeg nok alligevel ikke fået alle med.

Med hensyn til, hvem der skal være omfattet af ordningen, så må vi jo ikke lade os handlingslamme af opgavens vanskelighed. Blot fordi, vi uden tvivl vil løbe ind i problemer med at få afgrænset, hvem de relevante "borgere" er - skal vi jo ikke opgive et lovende projekt. Vanskeligheder er til for at blive løst - ikke for at standse kreativiteten.

Men det er selvfølgelig et spørgsmål, der skal adresseres: måske de kriterier der i dag definerer, hvem der kan komme på tale til kontanthjælp eller folkepension kan bruges? Alle stemmeberettigede? Man skal jo nok på en eller anden måde have tilkendegivet et reelt tilhørsforhold til det danske fællesskab for at kunne kvalificere til dansk borgerløn - fx ved at have søgt og fået statsborgerskab og stemmeret? Måske andre modeller er bedre? Under alle omstændigheder er det nok en model, der skal gro af lokale/nationale fællesskaber, som fx Finland, Schweiz og Danmark - til gensidig inspiration. Hvis vi skal finde en universel løsning for hele Europa på en og samme tid bliver det nok vanskeligt at finde en model med demokratisk legitimitet i alle lande. Nationale løsninger til nationale borgere er nok en mere farbar vej frem. Måske det bliver Finland og Schweiz der viser vejen?

Både afgrænsningen af det relevante fællesskab og den økonomiske model skal vi nok finde ud af, hvis vi i første omgang kan blive enige om, hvad målsætningen for begge dele er. Som der er mange, der påpeger: først skal vi finde ud af, hvor vi vil hen, og først herefter tage stilling til de mange mulige veje til målet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Analyserne (eller hvad man nu skal kalde dem ) fra CEPOS, skal jo altid betragtes som et partsindlæg fra nogle der ønsker at bekæmpe velfærdsstaten, og især de offentlige ydelser. Set i dette lys, er det mest bemærkelsesværdige ved dette indlæg vel, at tanken om borgerløn ikke afvises fuldstændigt. Det burde måske være et signal til de politiske kræfter, som i det mindste er lidt mere positivt indstillede over for velfærdsstaten, at de bør tage emnet borgerløn alvorligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

" Blot fordi, vi uden tvivl vil løbe ind i problemer med at få afgrænset, hvem de relevante "borgere" er - skal vi jo ikke opgive et lovende projekt"

Hvis du ikke afklarer dette vælter korthuset. Dette er det fundament beslutninger om borgerløn hviler oven på, Så at sige "Det finder vi nok ud af" er efter min mening fuldstændig og aldeles en misforståelse af udfordringens omfang, indvirkning på samfundet og finansieringsmodeller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nils - Du foregriber begivenhedernes gang :
Først lugter politikerne til ideen. Hvis de finder den behagelig, undersøger de den nærmere. Så udformer de et lovforslag på basis af undersøgelserne. Forslaget fremsættes i folketinget og vedtages. Derefter konstateres om alt virker efter hensigten og evt korrektioner foretages.
Sådan er det med al væsentlig lovgivning.
Alternativt kunne en regering undervejs i processen lægge sagen ud til folkeafstemning som i Svejts.

Du ser detailproblemer først og kasserer ideen. Eller hvad ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Borgerløn (er det ord vi bruger med alle dets skavanker) kan kun være en 'ting', der tjener et højere formål. Derfor burde vi ofre al vor energi på at skabe det samfund, vi ønsker, og hvor borgerlønnen bare er en lønningsform i kroner og ører. Det samfund bærer for en stor del lønnen i sig selv i form af, at den enkelte føler sig værdsat af andre, har glæde ved at udføre nødvendigt arbejde (lokumsrensning fx), oplever bevidsthedsudvidelse ved at realisere sine kunstneriske potentialer, er i balance og skal derfor ikke hele tiden 'have noget'.

Højden af borgerlønnen er måske ikke engang noget man går så meget op i. Selv i dag er det jo ikke alle mennesker, der kredser om det at tjene penge. Har man til det, man skal bruge, er der mange andre sager at gå op i. Nogle af os bruger tid på politisk arbejde, og det er, som enhver ved, ren tilsætning, men kan også give store øjeblikke.

Hvis vi nu satsede på det, der giver gode menneskelige oplevelser, kammeratskab, det at turde gribe dagen, fordybelse i samtalen, fornemme en bys vibration eller et lokale med en gruppe mennesker, så ville vi opleve ugens dage som noget i sig selv værdifuldt, og de penge, der blev udbetalt os, talte vi ikke, for vi havde fået, vi havde oplevet og vi havde glæden inde i os.

En sådan tale, som jeg lige har leveret, er ganske utilstedelig i ethvert forum. Den er usaglig, har intet med sagen at gøre og tjener kun til at spolere debatten. 'Sagen' hvad var det nu den var? Var det om det skulle hedde 4,5 eller 6000kr? Vil noget som helst beløb stille alle tilfreds, når man ikke har andet at gå op i end penge?

Hvorfor er det så svært at tale om andet end penge, når de nu ikke rigtig er til noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Der er uddannet en hær at borgere til at administrere samfundet. De udvikler det, hedder det sig. Hvis man nu vil bruge ordene opvikler og nedvikler, kan vi tale om noget mere konkret. Hvis samfundet sætter sig som opgave at fjerne en stor sten, kunne det sætte nogle til at gøre det (opvikling). Hvis de, der skulle fjerne den, ikke evner at fjerne den, kan de lade som om de gør det og nedsætte arbejdsgrupper inden for projekt, proces, analyse, styring og andet af den slags. Nedvikling betyder, at ikke nok med at man ikke kommer ud af stedet, nej, man bygger kældersystem på kældersystem og beskriver på fine, glitrede sider alt det, man har gjort - dog uden at fjerne stenen.
Hvis stenen er et uerkendt samfundsproblem, eksisterer den så at sige ikke eller næsten ikke, måske kun for mindretallet. Er manglende mening med livet et samfundsproblem? Nej, det er vel et personligt problem. Hvis nogle befinder sig dårligt i samfundet, kan de vel bare finde sig et mere passende arbejde, tage en uddannelse, flytte til en gade med mindre trafikstøj eller finde sig nogle bedre nyhedsudsendelser. Det er op til den enkelte, at få noget mere ud af samfundslivet.

Vores oprindelige problemer hed sult, sygdom, hurtig nedslidning, dårlige boligforhold, udnyttelse som arbejdstager og mere af den slags. Når der ikke rigtig er mere der at klage over, kommer der et tomrum, for hvad skal man så lave? Så kan man tage en tur til på de højere hylder, spiseproblemer, jeg har det dårligt, udbrændthed, nyt køkken og badeværelse, jeg fik mig lige et nyt job og mere af den slags. Derefter tomheden som man føler, man ikke kan være bekendt. Nu skulle der være en endnu højere hylde, som vi får nemheds skyld bare kan kalde de forgyldte vandhaner. Det kan alle trods alt ikke få, og hvad gør vi så?

Økonomerne står parat i kulissen. Alle alternative samfundsmodeller blive skudt ned. Der er ikke penge til dem, kun til den alle er trætte af. Borgerløn, som for nogle bare er kommunisme ad bagvejen, er for andre en måde at holde en stor del af befolkningen nede på i en slaveagtig tilværelse, som de pågældende ikke tør opfatte som slaveri, da det bare er almindelig lav løn, en daglig trummerum og almindelig udsigtsløshed. Borgerløn er noget lort kort sagt. At det så slet ikke handler om penge i første omgang, er meget svært at skabe opmærksomhed om. Måske skal vi ikke kalde det noget med løn eller indkomst, da det ikke handler om penge, men om en ny måde at leve samfundsliv på. En måde vi skal skabe økonomisk mulighed for selvfølgelig.

Når man har fået en ny kæreste, har man det først rart, snakker, pjatter, elsker m.m., og til sidst skillinger man sammen og går ned og henter morgenbrød. Kan vi ikke bare kopiere den model?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Nils Bøjden har gentagne gange efterlyst definitionen af ordet 'alle'. Jeg vil bede ham om at læse mine indlæg, der er svar på spørgsmålet. Jeg vil gerne høre andres definitioner, ligesom jeg også gerne vil læse NBs reflektioner over emnet.

anbefalede denne kommentar

Sider