’Vi skal have noget at bytte med ude i verden’

Universitetet skal ikke producere dimser og viden til danske virksomheder, mener forfatter Tor Nørretranders. Forskning skal være så vild og bemærkelsesværdig, at verden spærrer øjnene op og giver noget tilbage – det er godt for både samfundet og for erhvervslivet
»Akademia er et forstørrelsesglas; en inkubationskuvøse, der forfiner og kvalificerer ideer, som allerede er ude i samfundet, og som senere gives tilbage til samfundet i forfinet form,« siger Tor Nørretranders

»Akademia er et forstørrelsesglas; en inkubationskuvøse, der forfiner og kvalificerer ideer, som allerede er ude i samfundet, og som senere gives tilbage til samfundet i forfinet form,« siger Tor Nørretranders

Ulrik Hasemann
15. januar 2016

»Det er en total misforståelse, at det netop er den smule forskning, der foregår i Danmark, der skal være til nytte for vores erhvervsliv,« siger forfatter Tor Nørretranders.

»Det handler om, at den ene procent af verdens kvalitetsforskning, der udføres i Danmark, skal give os adgang til resten af verdens forskning.«

I anledning af årsskiftet har Information bedt Tor Nørretranders give sit bud på, hvordan fremtidens universitet bør se ud. Selv om 2015 bød på en række reformer af landets universiteter, har det været småt med debat om de principielle spørgsmål: Hvilke rolle bør et universitet egentlig spille i samfundet? Og hvordan ville vi indrette dem, hvis vi kunne starte forfra?

– Hvad er vigtigst: At forskningen er fri, eller at den kan bruges til noget?

»Den kan bruges, fordi den er fri. Universitetsverdenen er baseret på gaveøkonomi – jeg giver dig ny viden, og du giver mig anerkendelse. Det er pibende lige meget, om dansk forskning er god for dansk industri, bare den er god for verden,« siger Tor Nørretranders.

»Vi skal have noget at bytte med ude i verden. Forskningen skal være så bemærkelsesværdig, at når en dansk forsker vil vide noget om, hvad der foregår i Australien, så siger de: ’Nååh ja, det var dig, der fandt ud af det med musenes stofskifte.’ Det er det, samfundet har brug for: adgang til hele verdens videnskab gennem det vindue, der er dansk videnskab.«

Universiteterne skal altså være Danmarks indgangsbillet til et globalt netværk af forskere, der udveksler kundskab og visitkort, og i længden vil det gavne dansk erhvervsliv langt mere end forskning, som umiddelbart kan ’bruges til noget,’ mener Nørretranders. Som eksempel nævner han den danske fysiologi August Krogh, der fik Nobelprisen i medicin i 1920, og derefter drog på foredragsturné i Canada.

»Her mødte han to herrer, der hed Banting og Best, som var begejstrede for hans opdagelser. De fortalte ham om insulin og insulinproduktionen. Det havde Krogh ikke hørt om før. De spurgte også, om han ikke vil have produktionslicensen for Danmark, og det blev starten på det, der blev til Novo Nordisk.«

Vindmøllefolket

– Så hvad bør vi ændre, hvis vi skulle bygge universiteterne på ny?

»Vi skal forstå, at akademia ikke er en lille sort kasse, som der kommer lidt røg op af en gang imellem, og så har vi pludselig opfundet bilen eller måneraketten. Akademia er et forstørrelsesglas; en inkubationskuvøse, der forfiner og kvalificerer ideer, som allerede er ude i samfundet, og som senere gives tilbage til samfundet i forfinet form,« siger Tor Nørretranders og bruger vindmølleindustrien som eksempel:

»Vindmølleindustrien er frugten af hele det danske samfunds udvikling. Der var en folkelig bevægelse i 70’erne, som fablede om vedvarende energi, og så var der nogle marginale sortfårs-forskere på DTU og Niels Bohr Institutet, som tog tankerne op. De lagde alternative energiplaner for Danmark – de regnede på det.«

»Jeg kan huske det chok, det var, da Bent Sørensen, som var på Niels Bohr Instituttet, på forsiden af Science – et verdens to bedste videnskabelige tidsskrifter – præsenterede en alternativ energiplan med vindmøller. Det var et chok, at det, vi flippere gik og talte om, kunne blive videnskab og komme over den allerhøjeste barre. Dette vekselspil mellem folkelige bevægelser og universitetsmiljøer, der tænkte anderledes, fik afgørende betydning for energi og industri i Danmark,« siger Tor Nørretranders og tilføjer:

»Kritiske blikke og alliancer, som tænker helt anderledes end Finansministeriet, ser jeg mindre af i dag. Forskerne lader sig ikke inspirere af samfundet, de bliver dikteret af samfundet.«

Universitetsverdenen er baseret på gaveøkonomi – jeg giver dig ny viden, og du giver mig anerkendelse. Det er pibende lige meget, om dansk forskning er god for dansk industri, bare den er god for verden.

Tor Nørretranders

– Er det, det største problem med universitet i dag?

»Ja, akademia er blevet puttet ind i en new public management-tankegang. Forskere skal søge om hver eneste blyant, og det er mit indtryk, at de bruger mere tid på at skrive ansøgninger end på at forske. Samtidig handler det om at producere studerende. Om studietrinstilvækst. Om at tonse dem gennem systemet,« siger Tor Nørretranders.

»Hvis vi skulle starte forfra, skulle vi fjerne den overdrevne kontrol; fjerne alt det med at måle og veje som er blevet karakteristisk for hele den offentlige sektor, men som sjovt nok er blevet mindre karakteristisk for den private sektor. Da jeg var ung, var det private noget med tidsindstempling, kontrol og overvågning, mens det offentlige var loose. I dag er det omvendt.«

Frihed, tillid og annuum

Hvis vi igen skal puste liv og kreativitet ind i universiteterne, skal vi give forskere og studerende friheden tilbage, for »refleksionen skal være fri, hvis den skal kunne opfange nye tendenser i tiden, for de ser tit meget underligt ud – nærmest sindssyge,« siger Tor Nørretranders. Han forslår, at man styrker den klassiske idé om, at hver forsker har et annuum, en årlig pose penge, som frit kan anvendes til at indkøbe maskiner, blyanter eller flybilletter til deres forskningsprojekter – for hvis forskerne har et annuum, kan de koncentrere sig om at forske.

»Vi skal vælge, hvem vi har tillid til, og så skal de have meget tillid – 10 år – og så må de lave, hvad de har lyst til. Jeg ville tage en masse af de penge, der er i forskningen, og lægge dem i puljer, hvor folk med virkelig gode ideer kan få virkelig lange forløb. Det er sindssygt nyttigt, at privilegere mennesker på den måde,« siger Tor Nørretranders.

Og universiteterne bør satse på mindre projekter, som roterer omkring talentfulde enkeltpersoner:

»Én mand med en vild idé, og 10-20 ansatte som arbejder på det, han er optaget af; det er en lille organisation, som også er mesterlære. Det skal prioriteres meget højere. Det koster heller ikke ret meget. Et annuum og lidt mere, så kører det.«

– Men tror du ikke, at nogle annuum-forskere bare vil sidde og spille computer hele dagen, når der ikke er pres og kontrol?

»Jo, og dem må vi så fyre. Det skal vi turde. Men der skal lige gå et par år – det kan jo være, de er i gang med noget, som vi bare ikke har forstået er vigtigt.«

Ulrik Hasemann

– Hvordan får vi flere geniale forskere med vilde ideer?

»Ved at styrke bredden og så langsomt destillere den ind. Det er lidt som med fodboldspillere: Der skal være mange lilleputfodboldspillere og en god fodboldkultur, hvor alle får lejlighed til at prøve tingene af – alle mennesker skal have mulighed for at være kreative. Man kan ikke bare lave et eliteakademi, ligesom russerne ville gøre, man skal have bredden med. Så er der nogle, der er bedre end andre, men de opstår, fordi der har været en bredde,« siger Tor Nørretranders.

Dette paradoks – at de store enere vokser frem, hvis man styrker forholdene for alle – er noget af det, de nordiske velfærdsstater gør bedst.

»De nordiske landes styrke er allemandsretten. Alle er med. Det er en sindssygt god forretning for vores samfund, at alle lære at læse og skrive, og at der skal være telefonkabler på Læsø, selv om det er dyrt at grave ned. Det forløser potentialet af intelligensreserven,« siger han.

Spektakulære genialiteter

– Hvis vi nu opbygger universiteterne, som du siger – mere frihed, tosseri og fokus på internationale netværk – så er der jo ingen garantier for, at vi opfinder noget nyt a la insulinproduktion, som kan give velstand. Frihed er et stort sats …

»Ja, det er ligesom livet. Der gives ingen vished.«

– Men det giver vel større vished med den mere kontrollerende new public management-tilgang. Så ved man i det mindste, hvad man arbejder hen imod …

»Du slipper for noget bøvl ved at have kontrol over tingene, men i det lange løb er det ikke rigtig sjovt. Du bliver ikke en skid rig af new public management. Der er mere perspektiv i, at nogen opfinder internettet, opdager økologi eller finder på at spise en ny slags mad. Men for at få den slags hop, er du nødt til at gå igennem en usikkerhed,« siger Tor Nørretranders.

»Det kan godt være, at new public management-tilgangen får nogle forskere fri af nul-forskning, men hvis det omvendt dræber noget verdensklasseforskning, så er det for stor en omkostning.

For hvad er vigtigst: at undgå nul-forskere eller at tillade de virkelige genialiteter? Jeg er elitær nok til at mene, at det er de spektakulære genialiteter, som virkelig betyder noget – og de kan kun udfolde sig, hvis alle får mere frihed.«

Ulrik Hasemann

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tor Nørretranders

Hvem: Tor Nørretranders er videnskabsforfatter og har i en årrække beskæftiget sig med forskning og uddannelse.

Hvorfor: 2015 har været et reformår på landets universiteter. Men hvad bør universitets rolle i samfundet egentlig være? Og hvordan ville vi indrette universiteterne, hvis vi skulle starte helt forfra?

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Jeg syntes, at Tor Nørretranders har en hel del ret i sine synspunkter. For jeg syntes, at universiteterne og andre højskoler bliver alt for begrænsede af denne stramme politiske styring, hvor alt drejer sig om " at det skal kunne betale sig".

Efter min opfattelse skal universiteterne forske og uddanne. Forskningen er både vigtig og en forudsætning, men det er uddannelserne i høj grad også. Og de studerende bør næsten tvinges til at rejse ud i nogle semestre, så de kan hente ny inspiration med hjem.

Og omkring uddannelserne syntes jeg, det er en helt forfejlet kultur, at de studerende skal arbejde ved siden af studierne. Jeg havde fuldtidsjob ved siden af, men jeg læste også i en sen alder, og havde desuden familie.

Jeg syntes, at de studerende skal uddanne sig, og på et vist niveau skal/bør universiteterne inddrage dem i forskningen. Og her bør der måske være lidt penge i forskningen, så universiteterne kan lønne de studerende for at deltage i forskning.

Men - jeg syntes faktisk også, og her går jeg på tværs af Tor Nørretranders, at universiteterne på en eller anden hensigtsmæssig måde bør stille deres resultater til rådighed for "markedet". Og selvfølgelig bør "markedet" betale for disse resultater. Og hvis både forskerne og "markedet" syntes, det er relevant, bør forskerne selvfølgelig også kunne udføre visse målrettede opgave for "markedet".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Hvis akademikerne bare skal være leverandører af viden til erhvervslivet, bliver det for fattigt. Det er jo i den grad at begrænse viden til en lillebitte del af verden. Lige på det punkt er man utrolig navlebeskuende, glemmer at Danmark bare er en lille plet i verden. Der skal være mere end det erhvervslivet lige behøver nu og her, det skal række fremad også.
Det forekommer mig, at både erhvervsliv og politikere skuer bagud og løser datidens problemer, hvor det er vigtigt at vi skuer fremad og løser fremtidens problemer. Det er det vi har hjernerne til :-)

Brugerbillede for Bill Atkins

Gode betragtninger.

Det må ikke overses at Universitetet som samfundsinstitution, har en meget vigtig forpligtigelse overfor demokratiet, idet det demokratiske beslutningsgrundlag skal tilføres al til rådighed værende viden, som er relevant for en beslutning - også uopfordret - og den opgave er dels blevet forsømt, og dels undertrykt af erhvervslivets fundraising og politikernes økonomiske politik, som undergraver universiteternes selvstændighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Hvor skal foregår den næste foredragsturné? det var I Canada tænkte man I 1920, men I 2016 hvor skal det hen, I USA, hvor halvdelen af opfindelser er lavet af udenlansk studerende eller forsker. I Euopa er I hvertfald overhalet på verdens plan. Eller skal den turné ske I Kina, I Saudi arabien? det er meget uvenner med dem, og det er på banale ting, som ikke har med forskning eller Universitet at gøre, eller har den? jeg synes selv at den har. For at få fred på det område og specielt I nogle politiske miljøer, det er nødvendig at Universiteter ser på det, for ex. hvorfor taber kvinder mere og mere deres bryster? hvad skyldes det? det er mange ting forsker kan lave på dette område; det er klart der er mange tumulter og spænding her, og jeg tror ikke forskning bliver muligt uden at rense luften på dette område, verden er ikke den samme som den fra 1920. Reelt har man især indenfor medecin brug for Nye viden, også industry har brug for kvantespring til nano teknologie. Jeg ved folk tænker mest på Nye energy former, det skal det også være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya Laya

En vældig aktuel artikel der udkom samme dag som Københavns Universitet udsendte en mail til os studerende på humanioras små sprogfag, hvor der bl.a. stod: ” Besparelser i denne størrelsesorden kan ikke lade sig gøre, samtidig med at vi opretholder den samme uddannelsesbredde som nu. Den væsentligste udfordring er, at vi har så mange små uddannelser med en økonomi, som ikke er bæredygtig. Derfor er det uundgåeligt, at enkelte uddannelser må lukke, andre må lægges sammen inden for større og mere levedygtige enheder, og endnu andre måske kun vil optage studerende hvert andet eller hvert tredje år.” Dansk Industri har i dag foreslået, at det skal være en politisk beslutning hvilke fag der skal lukkes, så det ikke alene afgøres af økonomi – samtidig med at uddannelserne omtales som ”meget lidt rentable”.
Hverken politikernes, universitetets eller Dansk Industri overvejelser og syn overrasker hvis man har fulgt den politiske målrettede indsats på at gøre samfundet historieløst, den generelle McKinsey-fisering samt som Nørretranders skriver, at academia er blevet puttet ind i New Public Management tankegangen. Eller - kan det anskues - har ladet sig putte ind i denne matrice. Denne tankegang er i min optik fuldstændig visionsløs, grå og fodslæbende bagudstræbende, hvilket ikke harmonerer med de utallige gange vi har fået af vide, at vi i den globale hellige konkurrences navn, skal klare os ved hjælp af at være innovative.
Det er indlysende, at det burde anses som en gevinst for ethvert samfund, at der er tilgængelig viden på områder der ikke er umiddelbart karrierer målrettede eller kan relateres til bruttonationalproduktet. Så hvilken samfundsvision er det politikerne, KU og Dansk Industri har, når de foreslår at lukke for disse små fag? Stræbes der efter at arbejdstagere der bruger andre dele af hjernen end de centre hvor cost-benefit kirtlen sidder, er uønskede? Alt er et spørgsmål om prioriteringer, så jeg køber ikke forklaringen – fra hverken politikerne eller universitet – om at der ikke er råd.
Men hvad kan det danske samfund overhovedet bruge os til? Ud over de kompetencer som alle studerende lærer om metoder, behandling af kilder og diverse måde at løse problemstillinger på, hvilke grunde er der til at bevare et fag som Indianske Sprog og Kulturer? Studerende der har læst dette studie er trænede i at kunne sætte sig ind i kulturer der ligger - endog meget - langt fra den vestlige. På uddannelsen trænes vi i tværkulturelle og komparative studier, og vi bruger kildematerialet på nytænkende og overraskende måder: Hvordan kan symbolikken i at aztekiske præster gik rundt i afflået hud fra sakrale menneskeofre fortolkes? Er der fællestræk mellem Einsteins rumtid og mesoamerikanernes forståelse af tid og rum? Hvad står der på stele 1 fra fundstedet La Mojarra? Er der sammenhæng mellem Eske Willerslevs DNA-fund og den sproglige udvikling i den uto-aztekisk sprogfamilie?
Min påstand er, at hvis denne uddannelse lukker mister Danmark en gruppe af studerende der er i stand til at løse opgaver på kreative og overraskende måder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels K. Nielsen

Artiklen og kommentarerne synes at have et sigte: fællesskabet skal bare betale til de skriftskloge uden at have noget krav på at få at vide, hvad fællesskabets midler bruges til.

Det forudsætter jo en stor ansvarlighed fra universiteternes side.

En ansvarlighed, der er svær at få øje på:
Hvorfor uddannes så mange til arbejdsløshed og personlige nederlag?
Hvorfor skal der være et universitet i hver by med over 10.000 indbyggere?
Hvorfor skal alle fag udbydes alle steder?
Hvorfor er der uddannet læger nok, så der ikke er lægemangel?
Hvorfor skal alle læger have en forskeruddannelse (PhD), når de er færdige som læger i stedet for at arbejde som læger
Hvorfor bruger Aarhus Universitet 800 mio. kr. på køb af ekstra bygningsmasse - hvorfor skal imperiet være større?
Hvorfor er det alene private Rockwool fonden, der udfører statskritisk forskning?
Hvorfor drives universiteterne så ineffektivt?
Hvorfor
Hvorfor
Hvorfor

Universiteternes bevillinger burde styres af såvel hensynet til fri forskning som hensynet til de studerende, der uddannes der.
Dvs. at universiteterne betales for dem, der kommer i arbejde med deres fag - og det kriterie skal måske vægte 50 %.

anbefalede denne kommentar