Sammenlignet med de fleste andre lande i verden – selv de lande vi normalt sammenligner os med i Europa – er Danmark et overordentligt dresseret, friseret og gennemdyrket land. Vi har næsten ingen vild natur, de danske landskaber er i stort omfang plastret til med boligkomplekser og storcentre, motorveje og togbaner og højintensivt landbrug, der harver, pløjer, sprøjter og overgødsker selv de mindste jordlodder. Vore skove er i stort omfang træfabrikker – ikke vilde, frie skove, der bare er til for deres egen skyld, for fasanernes, kronhjortenes eller vores fornøjelses skyld.
Danmark har gjort sig til et af de få lande i verden, der nægter at lade blot en begrænset del af naturen i fred.
Selv overopdyrkede og tætbefolkede Holland har mere vild natur, end vi har herhjemme. Ethvert vandløb, hvert et bakkedrag, enhver lysning er i Danmark blevet set som en ressource, som vi kan underlægge vores traktorer og mejetærskere og udnytte til det sidste.
Det har vi gjort med åbne øjne, fordi antagelsen er, at det har gjort os økonomisk rigere.
Uden for enhver tvivl er det imidlertid, at naturen samtidig er blevet fattigere. Og fordi naturen bliver fattigere, bliver også vi fattigere.
Derfor fremlægger Alternativet i dag det mest ambitiøse og gennemgribende naturpolitiske program, som Danmark endnu har set. Vores naturpakke indeholder 42 konkrete forslag, der skal genoplive den danske natur, gøre den vild og mangfoldig. Naturen har brug for førstehjælp, og det vil vi gerne give den.
Mere biodiversitet
Jeg skal her ikke gå i dybden med alle 42 forslag, men jeg vil fremhæve følgende seks, som blandt andre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kan lade sig inspirere af, når hun her i løbet af foråret vil fremlægge regeringens naturpakke.
Vi foreslår først og fremmest, at al skovdrift indstilles i statens skove. De skal i stedet ligge urørt hen, så naturen kan udvikle sig i de skovørkener, som det intensive skovbrug i dag har skabt.
På den måde kan vi leve op til vores internationale forpligtelser om at bremse tilbagegangen i biodiversitet. Vi får mest biodiversitet for pengene, når vi begynder i skovene. Det er en vej til opfyldelsen af vores forpligtelser, der er omkostningseffektiv. Vi har ikke råd til at lade være.
Dertil undrer det Alternativet, at Danmarks målsætning blot går på at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det er ikke ambitiøst nok, og vores mål er at øge biodiversiteten. Vi skal ikke være tilfredse med at opretholde et lavt niveau. Når biodiversitetens tilbagegang forhåbentlig er bremset i 2020, sådan som vi har forpligtet os til, skal vi frem mod 2030 sikre, at biodiversiteten øges. Ja, faktisk vil det være bedst, hvis vi kan skabe fremgang allerede inden 2020. Halvdelen af verdens vilde dyr er forsvundet i løbet af kun fire årtier, viser tal fra WWF Verdensnaturfondens Living Planet Report. Så det haster. Hvordan vil fremtidige generationer dømme os, hvis vi ikke bremser det overgreb, som vi mennesker har udsat naturen for?
Naturpoliti
Et tredje forslag i Alternativets naturpakke rummer en helt ny vision for Naturstyrelsen: Vi vil sætte styrelsen fri. Naturstyrelsen skal hverken stå for skovdrift eller landbrugsvirksomhed. Naturstyrelsen skal i stedet iværksætte tiltag, der værner om og styrker naturen.
Mangfoldigheden skal i højsædet, og Naturstyrelsen skal bruge sin tid på at formidle naturen og sikre adgang til statens naturarealer for borgerne.
Alternativet foreslår også, at ordningen med politifolk, der har natur og miljø som deres område, som vi kender det fra Midtjylland og også Norge og Sverige, udvides til resten af landet. Vi skal simpelthen være bedre til at forhindre og retsforfølge overgreb på naturen.
Alle politikredse skal have en natur- og miljøfaglig specialanklager, så kriminaliteten mod naturen forhindres eller i det mindste opklares.
En ny type naturzone
Den naturpakke, som vi fremlægger i dag, sigter bredt set mod at skabe plads til, at naturen kan udfolde sig. Vi vil give naturen rammerne til igen at kunne udfolde sig dynamisk. Vi vil beskytte de vigtigste naturområder, og fremme sameksistensen mellem landbrug, skovbrug og byer på den ene side og naturen på den anden. Derfor ønsker Alternativet ligesom Enhedslisten, at mindst 17 procent af landarealet udpeges som en ny type ’naturzone’ i planloven, ligesom vi vil etablere otte beskyttede havområder, der skal bevare det rige liv under havoverfladen.
Endelig lægger vi op til, at man ophører med primært at anskue vore vandløb og åer som afvandingskanaler for landbruget og fremover beskytter dem mod overdreven udledning af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer.
Det vil samtidig betyde, at vores vandløb og åer bliver levesteder for et væld af dyr og planter. Vandløb har værdi i sig selv. Det lyder måske dyrt, men indsatsen kan kombineres med, at vandløb og åer spiller en langt større rolle i forbindelse med klimasikring og -tilpasning.
Hen over nytåret oplevede vi både herhjemme og mange steder i udlandet massive mængder nedbør, der skabte dyre og ødelæggende oversvømmelser. Og det vil vi kun opleve mere af, hvorfor det i høj grad giver mening at geare naturen til at modstå store vandmasser.
Kun begyndelsen
I tråd med Alternativets principper er naturpakkens 42 konkrete forslag udviklet gennem offentlige politiske laboratorier og med input fra de fremmeste eksperter på området.
Nogle af tiltagene kræver en investering, mens det meste på sigt vil blive en økonomisk gevinst. Det gælder f.eks. oprettelsen af naturskove, som Venstre tidligere selv har foreslået, og kombineret med udsættelsen af store planteædere, som f.eks. bison og vilde heste.
Venstres argument var dengang, at det ville øge turismen og derved give økonomisk vækst i trængte landdistrikter. Det giver god mening. De syv bisonokser på Bornholm tiltrak i 2014 cirka 80.000 turister, hvilket giver solskinsøen noget af en økonomisk indsprøjtning. En indsprøjtning, som vi gerne giver til endnu flere dele af landet.
Vores naturpakke er kun begyndelsen. Vi er et rigt land med en fattig natur. Det skal vi væk fra.
Men Alternativet kan ikke gøre det alene. Og derfor inviterer vi alle aktører – og vi mener alle – til en åben og konstruktiv dialog om, hvordan vi sikrer naturen en bedre fremtid.
Vores naturpakke er en åben invitation til Eva Kjer Hansen, der til foråret vil fremlægge regeringens naturpakke. Vi har samlet 42 gode forslag, som vi håber, hun vil lade sig inspirere af.
Det 21. århundrede skal være naturens århundrede. Vi skal give tilbage. Fordi naturen fortjener det – men også fordi vi ved, at vi ikke kan leve uden naturen.
Christian Poll er naturordfører i Alternativet
Begyndelsen til et natursyn ****** (6 stjerner af 6 mulige)
Stjerner tildeles i første omgang for det faktum, at et politisk parti fremkommer med en politik og et underliggende natursyn, som afviger fra det sædvanlige nyttesyn, som generelt er det eneste politikere og borgere kan præstere.
En enkelt bemærkning om natursynet i statsskoven ved Bagsværd Sø. Da Danmarks Naturfredningsforening fremsatte et fredningsforslag for Bagsværd Sø var en del af statsskoven med. Men det brød statens repræsentant sig ikke om. Man mener generelt, at staten er den bedst til at drive skov. Til det kan man sige, at hvis det er sandt, så er det nok ud fra nyttesynspunktet.
Og samtidig tillod statsskoven at en betydelig del af skoven skal fældes og jorden bortgraves mhp. en udvidelse af Bagsværd Sø aht. en stærkt profesionaliseret rosport.
Til min medborgere vil jeg minde om, at mennesket er toppen af naturens "fødekæde". Hvis vi ikke respekterer naturen, så undergraver vi vores eget livsgrundlag. Naturen er sin helt egen og bør videregives til den næste generation, som vi modtager den.
Det lyder spændende, men det er ikke uden omkostninger. En stor del af Danmarks grønne omstilling sker ved at skifte kul ud med biomasse. Vi producerer langt fra alt den træbiomasse, der afbrændes i Danmark. Den kommer blandt andet fra de baltiske lande, Rusland, Canada og USA. Jo mindre vi selv producerer jo mere skal vi så importere med de konsekvenser det har for biodiversiteten i de lande. Hertil kommer, at det stiller store spørgsmål ved antagelsen om at biomasse er CO2 neutral. Danmark har jo øget forbruget af biomasse med mere end 200% siden 1990 og den tendens ser ud til at fortsætte.
Vi skal væk fra det store dyrehold i landbruget da det øger co2 udledningen og bidrager til den globale opvarmning. På den anden side så syntes jeg ikke at vi skal give naturfredningsnævnet flere muligheder for at begrænse vores muligheder for, at tjene penge. jeg tror at vi allerede har temmelig skrappe love for at bevare vore natur. Man kunne dog kræve flere grønne områder i stor byerne....det vil være godt for folks trivsel.
@Poul Solrart Sørensen
Hvem er naturfredningsnævnet?
Vi må jo nok se disse forslag i den sammenhæng, at intet er mere effektivt end et naturopslugende system, som det eksisterende. Det har dog en begrænset tid at virke i, hvorefter det går hastigt ned ad bakke med klimaødelæggelser.
Enhver gåen ned ad denne effektivitetstrappe betyder mindre indtjening. Det kan ikke være andet. Der er ikke nogen af partierne, der tør tale højt om det, men det skal Alternativet gøre, og det skal være på den måde, at en anden levemåde fremføres. Der skal laves eksempler på sociale levemåder inden for alle sektorer af samfundet begyndende der, hvor det er mest nødvendigt. Her ligger omstillingen til økologisk fødevareforsyning lige for, og det kan sagtens få befolkningens opbakning. Denne omstilling vil give et socialt løft, hvis det gøres på den rigtige måde. Det er klart, at økobønderne ikke har råd til at rejse til udlandet flere gange om året, men til gengæld er det nok sjovere at opholde sig hjemme. Det er ikke kun en produktionsform, men en leveform med spændende indhold, der skal skabes. Man kan godt sige, at det er en livsform, der skal udkonkurrere en anden livsform.
Vi kan da ikke have vild natur i Danmark. Det kan jo hverken beregnes, dokumenteres ellers føres statistik på.
...Hvad tænker I dog på. Ha ha ha
Kurt Loftkjær
Ups! Der skulle have stået Danmarks naturfredningsforening. Jeg tror i øvrigt ikke at det danske landbrug er så rigt, men det er måske lige meget at landmændene går fallit ... ironisk.
Niels-Simon Larsen, man kunne måske bede dem, hvor hvem et grønnere Danmark er vigtigt - om at betale mere, så ikke kun de gode kunder, men også de økologiske landmænd kunne holde ferie udenlands. Spørgsmålet er så, om EU, som Alternativet er så voldsomt begejstret for, vil tillade at der satses mere på øko-bønder end på konventionelt landbrug. Det konventionelle landbrug lever jo af at lægge overskudsprodukter på lagre og få penge fra EU til det, i stedet for at producere noget der er brug for, og som der er afsætning af, f.eks. økologi.
Så længe Alternativet er jubeltilhænger af pengemagtens EU, skal de nok ikke forvente at kunne gøre noget som helst for den danske natur på bekostning af landbruget. Bare en smule realitetssans ville være ønskeligt.
Det kunne da være lidt sjovt, hvilke levemådeændringer du tænker for den kreative klasse, som nok ønsker et smukkere liv, men når der skal betales i form af ændret levevis, såååååå..... fortæl fortæl.
@Poul Solrart Sørensen
Du må sørge for at have fakts på plads. Du overvurderer helt klart DN's muligheder i det danske demokrati. DN er en naturpolitisk forening, som har mange interesser - måske for mange? De er berettiget til at udtale sig i en række natur- og miljøsager fuldstændig i lighed med en række andre foreninger og borgere. Ofte er det kun foreningers og borgeres aktivitetsniveau, som sætter grænse for, at de kan gøre som DN.
Men husk at man kun kan udtale sig. Politikerne er som i alle andre afgørelsessager med mulighed for foreninger og borgeres udtalelser og indsigelser ikke forpligtet til at følge dem. Og det er formentlig det mest almindelige.
DN kan rejse fredningsager, men det politikerne som bestemmer om de skal gennemføres.
Når landmændene generelt klarer sig så dårligt, så skyldes det især deres enorme gældsætning i svinefarme. Ejerne af svinefarmene er vel i virkeligheden bankerne, som formentlig har lånt mere ud end godt er. Staten har ikke et ønske om, at landbrugsboblen skal briste og bankerne gå fallit, hvorfor regeringen prøver at give landmændene mulighed for endnu større produktion. Jeg mener, at vi ind til nu har acceptere omkring 30 mill. svin om året. Produktionsloftet udvides med mere forurening til følge, radzoner indskrænkes og kysterne bebygges.
Har vi mon råd til den form for landbrug?
Formand for DN Gladsaxe
/v. Kurt Loftkjær
Helene: Det er svært at kommentere, når du er så ironisk krøllet i din argumentation. Alt. er ikke jubeltilhænger af EU. Det burde du vide ud fra kampagnen Ja- men!
Jeg kunne sikkert godt finde på at stemme på Alternativet, hvis det ikke var for den (ikke-jublende) opslutning om EU. Men det er i sig selv grund nok for mig til ikke at stemme på partiet. Og jeg er næppe den eneste der har det sådan.
Enig i de fleste af Å´s forslag, måske bortset fra bison og lignende "pjat". Stands skovdriften i statsskovene er også en glimrende ide. Husk i øvrigt på, at ekstremfattigkær er rige på god natur.
http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2012/mar/overvaagning-af-ekstremf...
Det er ikke mig, der begyndte at blande EU ind her, men lad os bare tage den igen, for da et par stykker her er så diskussionsglade, kan jeg måske få et par svar på mit gentagne spørgsmål: Hvad er det, man stemmer ja til, når man stemmer nej til EU?
Man stemmer ja til "mindre EU" i den situation, Niels-Simon, efter min vurdering, og jeg er også skuffet over, at Å ikke har kunnet lande på en mere EU-skeptisk position.
Kurt Loftkjær,
- statsskovene er underlagt statens politik, som er under forandring.
Privat ejede skove vil overvejende drives kommersielt og profitoptimerende, til produktion af juletræer hvis det er det mest lønssomme. Med mindre skovens ejer er økolog eller af lignende holdning. Ellers er staten nødt til stadigt at betale skovejerne dyrt, for at sikre et forsvarligt værn af skovene.
Staten er også kapitalist og miljøsvin, men har nu naturværn lovfæstet i et vist omfang. Og grønnere skal det blive, selv om modstanderne er kapitalstærke.
Kun ca. en tredjedel af Danmarks skove er statsskov, og kun ca. halvdelen af statsskoven er bevokset med egentlig skov, og en lille del heraf får lov at ligge urørt. Det er denne andel, Å foreslår udvidet til 100%,
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/statsskovene/arealove...
Udmerket, men hvorfor ikke ekspropriere mere af den privat ejede skov, til gagn for biodiversiteten og på bekostning af juletræseksport, anden plantagedrift eller andet unyttigt og miljøskadeligt. Her skal der prioriteres. Hvad er viktigst? Penge, eller natur og miljø?
@Michael kongstad Nielsen
Vi må se, om det overraskende skulle være til det bedre. Men det hjælper vel ikke skoven ved Bagsværd Sø?
Michael, mindre EU er fedtspilleri. Det bør hedde EU eller noget helt andet, og så hedder det et nordisk samarbejde på linje med EU. I en globaliseret verden bliver vi nødt til at være mere klare i spyttet. Nordisk samarbejde er usynligt, så der forestår et stor arbejde. Danmark kan ikke bare sig nej til EU og så gå ud på den glade landevej.
Trond, og det med juletræerne, så bliver der færre exportkroner, også til dig. Du vil gerne gå ned i løn, ikk'?
Der er vel p.t. skøjteløbere på Bagsværd Sø og andre danske søer? Men nok ikke så mange skiløbere ude på markerne. Men det barske vintervejr har da sine gode sider, og der er fredeligt i skoven. Til glæde for vilde og tamme individer af forskellige arter.
Ja, Niels-Simon, jeg vil gerne gå ned i løn, men mener de højtlønnede bør gå ned først, og ikke sidst. Du også, ikke?
Til alle (os) der vil et humant ligevægtssamfund, så hedder det - mindre komfort. Det gælder også det socialistiske samfund med arbejderklassen ved roret. Der er aldrig nogen her, der pointerer det.
Den store politiske eksamen for alle, der vil noget bedre, hedder - færre penge mellem hænderne. Det er det vores debatter burde handle om. Alt det andet er bare fis og ballade.
Trond: Vi behøver ikke sige, hvem der skal gå først, for det vil ingen. Den løngruppe, jeg har tilhørt, ville under ingen omstændigheder. Ingen af os to tilhører et parti, der har som mål at borgerne skal have færre penge at skeje ud for, men vi kan jo prøve at slå til lyd for det.
Kurt Loftkjær,
- jeg ved godt, der var kontroverser mellem ro stadion og fredningsinteresser ved Bagsværd Sø, men er det meste af skoven deromkring ikke privat? Tilhørende den grevelige Schulin-familie til Frederiksdal Slot.
Hvis ingen vil, så er vi nødt til at bestemme det. Mange vil "hvis de andre vil". Og det ultimative enten-eller bliver bare tydeligere, jo længere vi udsætter det.
P.s.: Niels-Simon, jeg har aldrig tilhørt noget parti, men har mest stemt på Enhedslisten/Rødt og De Grønne. Alternativet kunne som sagt være aktuelt, hvis ikke...
Hvis vi indskrænker nogle af verdens bedste landbrugsområder bliver det sværere at brødføde verdens voksende befolkning. Så det er ikke gode idéer der her fremkommer
Hvis vi indskrænker nogle af verdens bedste landbrugsområder bliver det sværere at brødføde verdens voksende befolkning. Så det er ikke gode idéer der her fremkommer
Niels-Simon Larsen (19:22),
jeg ved ikke helt, hvad du mener med "fedtspilleri".Hvis man ønsker et mindre integreret samarbejde, så er det vel fuldt legalt. EU- samarbejdet har siden Monnet handlet om et stadigt tættere samarbejde mellem de europæiske folk. Problemet er bare, et det har disse folk kun ønsket i begrænset omfang, og de er ikke blevet spurgt.
Det undrer mig, at Å accepterer denne udemokratiske konstruktion, og dens kapitalstærke opbygning, hvad Å normalt ville være mere end skeptisk overfor.
Nej til EU er ikke et ja til et nordisk samarbejde på linje med EU. Og en globaliseret verden kræver ikke mere klart spyt - det er efter min mening uklar snak. Nordisk samarbejde kunne være interessant nok, men er ikke aktuelt lige nu i en stærk konstruktion.
Her er det eksisterende (statsejede) skove der er snak om, og ikke landbrugsjord. Men den danske madjord er måske også lovligt hårdt udnyttet. Det er ikke godt for madsikkerheden på længere sigt.
Dette er som sagt ingen EU-debat, men er EU egentlig et "stadigt tættere samarbejde mellem de europæiske folk"?
Nu skal man lige passe på ordet 'folk' i betydningen dig og mig. Det drejer sig om den kapitaltunge del af folket og deres interesser. Ordet 'folk' trænger gevaldigt til at blive nydefineret. Det skal betyde medborgere, der vil leve et bæredygtigt liv.
Hvad er "folk" så? Skal man kvalificere sig og bestå en prøve, for at gøre sig fortjent?
@Michael Kongstad Nielsen
Grevinde Schulin er ikke et problem. Hendes område har været fredet i mange år. Det staten, der er problemet præcis som jeg har beskrevet.
Undskyld at jeg spørger, men har denne Grevinde Schulin også været fredet i mange år? Og hvor længe skal den store Satan (staten) på Djevleøen være fredet, når dens svovl og karbon ryger fra den sidste naturskov?
Ok. Vil du så til debatpanelets interesse præcisere, hvor statsskoven ligger omkring Bagsværd Sø. Mig bekendt er det meste af skoven tilhørende Frederikstal Slot.
Fredningen af Bagsværd Sø indeholdt statsskoven sydvest for søen. Den private skov ligger vest og nord for søen.
Bagsværd Sø projektet kan ses på:
http://loftkjaer.dk/DN-Gladsaxe_dokumenter/20120812dn-glx_rosportens_sta...
Trond Meiring,
Frederiksdal Slot er et gammelt kongeslot, der i 1700-tallet afhændedes til en embedsmand, greve Schulin. Et storstilet barokhaveanlæg blev aldrig til noget, men skoven og kroen og de beskedne marker bevaredes i familiens eje. Skoven hedder Frederiksdal Storskov, Bøndernes Hegn, Spurveskjul m.m., og staten har først ejendomsret på Bagsværdsiden ved den gamle Lyngby radio, som ikke er skovbevokset, men som tidligere sagt er ikke al statsskov skovbevokset, hvilket til en vis grad er i strid med skovloven.
Michael: Selvfølgelig skal man kvalificere sig (dog uden en prøve). Det var det, som alle vore gamle legekammerater, Grundtvig, Aakjær, Skjoldborg m.fl. gjorde. De kvalificerede almuen og sagde, at det gjaldt om at blive 'myndig'. Spørgsmålet er, om vi blev det.
Historiske fakta aht. Michael Kongstad Nielsen
Frederik III (1609-1670) havde en ambitiøs plan om et næsten symmetrisk slot og tilhørende park omkring det sted, hvor Nybrovej passerer over Mølleåen ved Frederiksdal. Visse mindre landskabsarbejder blev indledt, men Kongens død blev det dyre projekt standset.
Frederiksdal Slot blev bygget af Johan Sigismund Schulin på jord fra det daværende Frederiksdal Gods, som efterhånden blev udstykket. På www.frederiksdal.dk kan man bl.a. læse: "I 1747 fuldførte arkitekten Nicolai Eigtved et maison de plaisance for geheimeråd Johan Sigismund Schulin, bygget til sommerophold."
Statsskoven indeholder bl.a. Bøndernes hegn og begynder ved Bagsværd Søs vestligste punkt.
Radiomarken ejes af Gladsaxe Kommune. Et område som støder op til Radiomarken og som huser Lyngby Radio, ejes af staten. Denne del er ikke en del af gældende fredning for Radiomarken.
Radiomarken består/skal bestå af to naturtyper: ellesump og overdrev. Ellesumpen er korrekt karakteriseret som fredsskov.
Tak til Kurt Loftkjær for at få styr på historien.