Læsetid 6 min.

Holder du også mund, når din ven er utro?

Jeg nægter at være en af de mange, der vender det blinde øje til utroskab. Så jeg gav min bedste ven et ultimatum: Fortalte han ikke kæresten, hvad der var sket, så ville jeg gøre det for ham
Illustration: Nicolai Bruun/iBureauet

Illustration: Nicolai Bruun/iBureauet

12. januar 2016

PRÆCISERING
I denne kronik beskriver kronikør Steffan Christensen sin vens utroskab på en bytur. Kronikøren har efterfølgende oplyst, at stednavne og enkelte andre konkrete oplysninger er ændret for at yde vennen anonymitet. Det var Information ikke bekendt med, da kronikken blev bragt. At der var tale om anonymisering burde have fremgået af både kronikken og gårsdagens mangelfulde præcisering. Vi beklager. red.

 

Jeg er lige flyttet til København fra Sønderjylland, så selvfølgelig skulle drengene og jeg i byen, når de nu endelig kom på besøg. Da vi ramte nattelivet var vi – traditionen tro – meget berusede. En af mine kammerater, lad os kalde ham Mads, endte med at danse med en tilfældig pige, og før jeg havde set mig om, så stod de og kyssede. Super fedt, at han scorede – knap så fedt for hans kæreste. Da jeg fandt mine andre kammerater, kunne jeg se, at de også havde opdaget det.

Men de stod bare og grinede lidt med deres øl i hånden. Jeg fik det dårligt. Alle minderne om min fars utroskab kom op i mig. Alle min mors grædefærdige nætter og deres skænderier – jeg kunne slet ikke holde tanken ud.

Vi har et fælles ansvar over for vores medmennesker. Så hvorfor forbliver så mange passive, når de er vidne til utroskab? Scenariet fra min bytur er på ingen måde unikt. Min fornemmelse er faktisk, at vi nærmer os et stadie, hvor utroskab er socialt accepteret.

Vi ser reklamer for utroskabshjemmesider som Victoria Milan på tv, Ekstra Bladets sexologer råder dig til at få en affære, og på film bliver What happens in Vegas, stays in Vegas-replikken flittig brugt. Vi må gøre noget. For utroskab har konsekvenser. Konsekvenser for den part, der er tro. Ydmygelsen forsvinder aldrig helt. Og når ulykken aftager, bliver den erstattet af vrede og manglende forståelse over for sin partners valg, og så er det ikke engang det værste … Det værste er de ar på sjælen, som utroskab medfører. Du kan få store problemer med dig selv – både selvtilliden og selvværdet tager skade. Tilliden til dine kommende partnere kan også ende med at blive, mildt sagt, mangelfuld. Og det hjælper slet ikke på det, hvis flere af dine bekendte egentligt godt vidste det.

Slipper ikke så nemt

Jeg endte med at gå hen til Mads og fortælle ham, at vi lige skulle snakke, for jeg vil ikke være en del af den passive utroskabstendens. Selv om han fulgte med mig uden protest, var jeg meget nervøs. Jeg anede ikke, om han ville blive sur, eller om han ville tigge mig til tavshed. Vi kom udenfor, og jeg sagde til ham, at det, han havde gang i, virkelig ikke var for smart.

Det måtte Mads give mig ret i. Han fortalte, at der i lang tid havde været en masse knas i forholdet, og alle hans mange frustrationer havde fået lov at udfolde sig den nat. Han havde egentligt mest af alt bare lyst til at glemme det hele og håbede, at jeg ville holde min mund.

Men så nemt slap han alligevel ikke.

For jeg tillader mig ikke at være passiv, når en af mine bedste venner vælger at nedbryde sin karakter blot for at kunne komme af med sine frustrationer. Jeg lader ham ikke slippe af sted med at være amoralsk, blot fordi han er min bedste ven. Jeg tillader ham ikke at være et mindre menneske, når han er omkring mig – netop fordi, han er min bedste ven ...

Tæt på ondskab

»He who passively accepts evil is as much involved in it as he who helps to perpetrate it. He who accepts evil without protesting against it is really cooperating with it.« Citatet er fra Martin Luther King.

Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at utroskab kan sættes lig med ondskab, men vi er et godt stykke derhenne af. Nu stod jeg selvfølgelig ikke ude foran klubben og citerede Dr. King over for Mads, for det var slet ikke nødvendigt. Jeg gav ham et ultimatum: Fortalte han ikke kæresten, hvad der var sket og grunden hertil, så ville jeg gøre det for ham.

Så skete der noget meget underligt og uventet. Mads smilede til mig og sagde: «Hva’ fanden skulle jeg gøre uden dig?«

Det kom helt bag på mig. Men ja, hvad skulle han egentlig gøre uden mig? Nok, hvad de fleste andre ville have gjort: taget hjem, fortrængt sandheden og problemerne, og håbet på det bedste. Manglende kommunikation er i mange tilfælde årsagen til utroskab. Men man kan nå virkelig langt ved at kommunikere med sin partner, så jeg gav Mads nogle råd med på vejen om, hvordan han skulle snakke med kæresten og få løst problemerne – i tilfælde af at hun valgte at tilgive ham.

Alle kender sandheden

Nogle vil mene, at man kan være i en så kompliceret situation efter at have overværet utroskab, at man ikke aner sine levende råd, og den bedste løsning for en selv synes at være at holde mund, men er det nu også det? Man lærer mere om sine medmennesker i den situation, end man lige tror, fordi deres sande karakter kommer frem i de scenarier, hvor de er pressede. Lad derfor være med at tage del i den passive utroskab, det betaler sig bedre at træde frem.

Prøv at forestille dig et scenarie, hvor alle omkring dig kender sådan en sårende sandhed om dig, men ingen fortæller dig det? Bare et anonymt tip ville have gjort forskellen for dig, men ingen gav dig så meget som et lille hint. Min fars utroskab var åbenbart vidt kendt i de fleste kredse, min mor begik sig i, men ingen valgte at fortælle hende det. Hvorfor ikke?

Jeg kan kun forestille mig, at deres omgangskreds var bange – bange for at være dem, som skulle overbringe de dårlige nyheder. Mest af alt håbede de vel alle, at en anden ville fortælle det, eller hun en dag selv opdagede det.

Stærkere i dag

Der er mange gode grunde til, at du skal undgå passiv utroskab. Her er tre:

For det første får du lettet samvittigheden. Nogle vil mene, at det er en egoistisk tankegang, men hvem er den største egoist? Budbringeren, som sammen med alle andre slet ikke burde sidde med den dårlige samvittighed, eller den utro, der åbenbart ikke har en?

For det andet giver du den tro partner chancen for at forholde sig til utroskaben. Du giver ham eller hende mulighed for at begå sig socialt, velvidende hvad der er foregået bag deres ryg. Men du giver også partneren muligheden for at bearbejde forholdet, hvis det er værd at kæmpe for, i stedet for pludseligt at blive efterladt for en anden.

For det tredje er det kun rimeligt, at den utro stilles til ansvar for sine handlinger. Ligesom dengang, hvor du forsøgte at tage fra kagedåsen, din højre fod var lidt for tung på speederen eller trafiklyset lidt for gult. Der oplevede du måske også at blive stillet til regnskab. Hvad enten det var med et slag over fingrene eller en økonomisk hilsen, så måtte du tage konsekvenserne af dine handlinger – og forhåbentligt lære af dem.

Det er vigtigt at huske, at du ikke er the bad guy, fordi du overbringer de dårlige nyheder. Du er måske bange for, at du som budbringer får skylden og bliver sparket ned i et stort endeløst sort hul, men det er ikke Sparta, vi lever i. Reaktionen fra din ven kan måske blive anklagende. Det vidste du jo nok godt i forvejen – måske var det derfor, du egentlig ikke ville gøre noget – men så indser du, at alle er bedre tjent med, at du griber til handling. Jo før jo bedre.

Vi bliver nødt til at få de sociale normer tilbage på rette kurs. For det øjeblik vi stopper med at kæmpe for sandheden og stopper med at have forventninger til hinanden, er det øjeblik, hvor vi har accepteret utroskab.

PS. Mads og kæresten er stadig sammen i dag. Selv om det gjorde ondt at få sandheden at vide, var hun taknemmelig for den. De er et stærkere par i dag. Det er ikke mine ord, men deres.

Steffan Christensen studerer retorik på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars albertsen
  • Klaus Seistrup
lars albertsen og Klaus Seistrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarke Hansen

Utroskab er gift for et forhold, men når du får de væmmelige følelser fra din fars utroskab, virker det til mere at handle om dig selv end om deres forhold. Har kæreste parret børn og eller er gift ? at give ultimatummet til voksne\unge mennesker virker som en slags kæreste politi, som jeg kun kan tage afstand fra. Du kan jo snakke med din ven men det er vennen ansvar og ikke dit at handle derefter. Og så kan du selv være et godt forbillede .

Anne Koed Westergaard, Karsten Aaen, Tor Thrysøe, Dennis Lydker, Lasse Schmidt, Helene Kristensen, Janus Agerbo og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Havde jeg været pågældende, var du blevet fyret som ven på stedet. Holy shit, en hørm af selvretfærdig frelsthed. Så vennen havde altså kysset med en pige på et dansegulv, stangberuset, og det mener du retfærdiggør, at du grundet egne traumer risikerer at smadre et forhold for at lege moralens (meget) nidkære vogter? Da jeg læste rubrikken, tænkte jeg, at den her fyr nok lå og knaldede til højre og venstre. Men nej, Han...kyssede en pige på et dansegulv i beruset tilstand.

Tal med ham om det, selvfølgelig! Men at spille stikkerkortet på dette grundlag er helt i skoven.

Anne Koed Westergaard, Henrik Wagner, Karsten Aaen, Niels Nielsen, Tor Thrysøe, Dennis Lydker, Thomas Hyllested , Lasse Schmidt, Helene Kristensen, Lennart Kampmann og Calle Hansen anbefalede denne kommentar

Nu er det jo ikke forkert at være utro - så hvorfor skulle man sige noget, og til hvem ?
For mindst halvdelen af befolkningen er promiskuitet et biologisk imperativ.
Forestillingen om kernefamilien og det livslange monogame parforhold er enten en tåbelig og infantil fantasi eller et uopnåeligt og grundlæggende uønskeligt ideal baseret på et forsvindende mindretals mærkværdigheder.

Der er mange måder at vinde forplantningsræset - at nå til bonusniveauet og få lagt sin sæd i et passende frugtbart væsen af det kvindelige køn - og det er helt legitimt at spille skuespil eller lade sig tæmme og fissere. Mange kvinder tænder i dag på denne mandetype der i vid udstrækning har fralagt traditionelle kønskarakter og adopteret en mere feminin attitude. Dette giver ofte stabilitet og tryghed - hvis man altså kan holde sig vågen.

Drenge der bare overvejer at stikke deres utro venner - drenge som Steffan her - forsøger enten selv at komme i bukserne på vennens kæreste, eller befinder sig i ovennævnte gruppe af dygtige strategiske, spillere, eller også er de bare sladrehanke og ankelbidere, der til en hver tid sladrer til den nærmeste voksne hvis ikke alle følger deres tåbelige regler.

Niels Nielsen, Lasse Schmidt og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Jeg er fuldstændig enig med Anders Sørensen's kommentar (jeg kan mærkeligt nok ikke anbefale kommentarer på information.dk).

Jeg har selv oplevet på tæt hold at veninder er utro, men jeg så det absolut ikke som min opgave at fortælle det til kæresterne, absolut ikke. Jeg tog afstand fra utroskabet, jeg sagde fra, sagde de ikke skulle bruge mig som undskyldning når de havde brug for at lyve for kæresten (og her taler vi altså om mere end om at kysse i fuldskab på et dansegulv) og de absolut heller ikke skulle sidde og fortælle mig om deres nye eventyr. Kort sagt, bland mig uden om.

Har jeg været i tvivl om jeg skulle sige noget? Ja, for filan da, især i de tilfælde hvor utroskabet har stået på igennem længere tid. Men, det er ikke min opgave! Det er den der er utro! Der er to i et forhold, ikke ham, hende og bedste vennen og bedste veninden.

Det er helt fint du tager afstand fra det, men gør det absolut ikke til din opgave at gøre dig selv til politi over andres moral og handlinger. Det kommer kun til at koste dig venskaber.

Anne Koed Westergaard, Karsten Aaen, Tor Thrysøe, Lasse Schmidt og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Hvis din bedste ven er kæreste med din søster, kan jeg forstå dilemmaet. Men ellers er det ikke vennernes opgave at være puritanske moralvogtere i kærlighed.
Med venlig hilsen
Lennart

Anne Koed Westergaard, Tor Thrysøe og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Hvis et kys er at være utro på en sådan måde, at det fremkalder en selvretfærdig dom som denne fra Steffan, så...

Steffan skal passe sit eget og huske historien om sten og glashuse. Måske har han ikke flirtet med en anden end sin kæreste, eller tænk på at kysse en anden eller svælget i lidt pornografi, men det er helt sikket, at han på et tidpunkt har forbrudt sig på et andet menneske.

Det skal man passe på med.

Lasse Schmidt

"Holy shit, en hørm af selvretfærdig frelsthed." Tak til Anders Sørensen for at sætte så præcise ord på, hvad der får det til at vende sig i mig, når jeg læser det her indlæg.

"Forestillingen om kernefamilien og det livslange monogame parforhold er enten en tåbelig og infantil fantasi eller et uopnåeligt og grundlæggende uønskeligt ideal baseret på et forsvindende mindretals mærkværdigheder." Tak til Gorm Lerche for lige så præcise ord på, hvorfor det religiøse ideal om tosomhed over for gud (heraf ordet utroskab) ikke skal have den særstilling, som Steffan er villig til at gøre sig til stikker for at fastholde. At vi ikke gentænker vores måde at fungere sammen på, når det monogame parforhold har en så ekstremt dårlig succesrate, som det har, er tåbeligt.

Og så vil jeg tilslutte mig de andre debattører. Det er ikke dit job at spille kærlighedspolitimand over for voksne mennesker. Sig det til din ven, hvis du har indvendinger mod hans handlinger, men lad ham om, hvad han fortæller videre.

Benny Pedersen

At sammenligne utroskab med den ondskab Martin Luther King henviser til, er historieløst, proportionsløst og uforskammet.

Anne Koed Westergaard og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Magen til umoden, moralsk bøvs skal man sgu lede længe efter!. Men jeg antager, at den unge mand bliver klogere med livets fylde.

"Gå i kloster Ofelia" - også selv om du hedder Steffan.
Så risikerer du ikke at blive konfronteret med lysten og lidenskabens heldigvis uransagelige og uforudsigelige veje.

Niels Nielsen

Jalousi er noget lort, som vi alle kan blive ramt af. At være jaloux på andres vegne er direkte stupidt. Jeg kom engang ved et uheld til at afsløre over for en kammerat, at hans kvinde var ham utro, da jeg troede, at de levede i et åbent forhold, men det gjorde de ikke, viste det sig. Han blev ked af det, hun blev ked af det, og jeg følte mig som et ualmindeligt dumt svin. Jeg får det stadig dårligt, når jeg tænker på det. En stupid stikker, det var, hvad jeg var.

Beklager Steffan- du får heller ikke medhold herfra.
Selvom jeg er enig med dig i, at utroskab er noget skidt, så er jeg også realistisk nok til at vide; at utroskab sker for selv den bedste.
Derfor er det min klare holdning at; Hvis min kæreste kom til at dumme sig med en anden kvinde en enkelt aften, på en lidt for våd bytur - så skulle han ikke komme hjem og fortælle mig om det - hvis ellers det stadig var mig og vores parforhold som han ville fremadrettet.

Så hvordan kan du vide, at din ven 'Mads' kæreste hjemme i Sønderjylland, ikke er af samme opfattelse?

Før du kaster dig ud i yderlige korstog som moralens vogter, vil jeg tilråde på det kraftigste, at du får ryddet op i- og bearbejdet dine traumer omkring din far's utroskab, som du så tydeligt er præget af.

Maj-Britt Kent Hansen

Læste ikke kronikken til ende i går, og har ikke fulgt kommentarerne, hvoraf nogle måske ikke længere fremgår ovenfor.

Kronikken forekom mig ærlig talt hurtigt noget bizar og dertil irrelevant. Hvorledes er det overhovedet gået til, at den blev fundet egnet til at optrykke? Selv i en tid, hvor den ene og den anden bekender kulør, hænger vasketøjet til tørre, delagtiggør andre i private forhold?

Og det i Information!

Nu er der bragt en rettelse til kronikken. Det er godt, men skaden er sket, og det bør få Information til at overveje linjen mht. "bekendelses"kronikkerne, hvor skribenter udleverer deres familie, venner med flere, som i de senere år har været tilbagevendende stof.

Anne Koed Westergaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
lars albertsen

Tak, Steffan.
Du følte ansvaret,
og du tog ansvaret for din vens situation og behov.
Du turde konfrontere ham.

Dine sår fra forældrenes oplevelser gav dig muligheden for at blive til gavn for dine venner. Tak, fordi du turde bruge egne oplevelser konstruktivt.

En debattør citerer gamle ord, og her har jeg et andet citat: ”Er jeg min brors vogter?” Et spørgsmål der er godt at stille. Din følelse svarede ja.

Jeg tror nogen er bange for at konfrontere sine venner – sikkert af forskellige grunde, hvoraf bekvemmelighed måske er en.
Men hvis vores motiv er at hjælpe og bistå, så bringer konfrontation gerne noget godt med sig.

Mange beklager det store antal skilte forældre og omkostningerne for alle involverede. Og har en opgivende holdning. At skilte forældre er blevet normalen gør det ikke rigtigere, så længe nogen involveret lider. Handler det ikke om at kunne tage et holdbart ansvar for ”min bror” og søster?

Må jeg foreslå et perspektiv at se sagen i.
Der er behov for nyt. Ignorér gamle og gængse holdninger og tankegange. Ikke fordi de er forkerte, men utilstrækkelige for det mål vi fornemmer. Det gamle er kørt fast. Det er unge kvinder og mænd – og børn – med nye øjne som skal finde og skabe det nye. Find sammen med ligesindede, bliv opmuntret og støttet i jeres følelse for det nye. Byg det nye op ved siden af det gamle. Det gamle flytter sig ikke af sig selv, men forsvinder når den generation er borte.

Et holdepunkt jeg kan stå ved: Omsorg er vigtigere end begær.

PS De mange motiver som andre kan udtænke for din handling siger måske mere om dem end om dig.

Klaus Seidenfaden og Steffan Christensen anbefalede denne kommentar
Klaus Seidenfaden

Kommentarsporet dirrer af nærmest unisone ulvehyl, men det er også nogle emotionelt sprængfarlige emner, Steffan tager op. Jeg har dyb respekt for for Steffans mod til at konfrontere 'Mads' med hans adfærd. Om det er moralsk rigtigt at sladre, synes jeg er et kompliceret emne at komme ind på. I dette tilfælde førte alene truslen om det til et positivt resultat for alle parter og deres indbyrdes relationer.

Mange her i tråden er enige om, at utroskab ikke er godt. Det er min opfattelse, at utroskab næsten altid udspringer af 'knas i forholdet' - som en kompensation for det tab af gnist som dette knas medfører. Og der er knas i alle forhold - i mere eller mindre åbenlys grad. Men når kommentatorerne trækker på skuldrene af udenomskysseri, udråber monogami til en tåbelig konstruktion på grund af dens 'dårlige succesrate' og ligefrem anser promiskuitet for et biologisk 'imperativ', overser de - for mig at se - netop knasets centrale betydning.

Knas er uundgåeligt. Men ligesom med helt almindeligt rod i hjemmet - eller sundhedsskadelige påvirkninger af kroppen - bliver knas kun et problem, hvis man ikke gør noget ved det. Og jo før man gør det, jo mere overkommeligt er det, og jo bedre er prognosen. Kysseri i fuldskab kan udmærket være første skridt på en glidebane mod havari. Det er et udtryk for at man vælger den letteste løsning. Kysseri er lækkert - selvrefleksion og ærlighed om egen andel i knaset forekommer ikke nødvendigvis lige så attraktivt. Men hvad giver mest selvrespekt?

"For jeg tillader mig ikke at være passiv, når en af mine bedste venner vælger at nedbryde sin karakter blot for at kunne komme af med sine frustrationer. Jeg lader ham ikke slippe af sted med at være amoralsk, blot fordi han er min bedste ven. Jeg tillader ham ikke at være et mindre menneske, når han er omkring mig – netop fordi, han er min bedste ven"

Er man eftergivende over for sig selv, har man s'gu brug for venner som Steffan!