Kommentar

Islam på hjernen

Hvad nu hvis islam og islamisme var det samme? Norsk menneskerettigheds-aktivist skriver konspirations-bestseller om, at ’Koranen’ kun fører til vold og undertrykkelse
Hvad nu hvis islam og islamisme var det samme? Norsk menneskerettigheds-aktivist skriver konspirations-bestseller om, at ’Koranen’ kun fører til vold og undertrykkelse
4. januar 2016

Hege Storhaug, mangeårig leder af den norske ngo Human Rights Service, har skrevet en opsigtsvækkende bestseller. Bogen, der bærer den robuste og gammelmodige titel Islam – den 11. landeplage solgte allerede i første uge efter udgivelsen over 20.000 eksemplarer. Den er dermed blevet en sensationsudgivelse, der har sat en ny dagsorden i den offentlige debat. Spørgsmålet er hvilken?

Bogen bygger på den grundpåstand, at islam og islamisme er ét og samme. At sondre mellem den islam, som flertallet af muslimer vedkender sig, og så den ekstremisme, vi hører om med drakoniske straffe for afvigere osv., er derfor kun en intellektuel underfundighed, som dækker over forblændelse. Dette søger Hege Storhaug først at vise med reportager fra Marseilles og Malmø, der beskriver, hvilken elendighed den muslimske indvandring har ført med sig her.

Derpå følger gennemgang af nogle træk ved profetens liv; en demaskering af det, Hege Storhaug kunne kalde illusionen om islams guldalder; og endelig en påpegning af, at islamisterne er vor tids brunskjorter. Derfor titlen på bogen, der har ambition om at være dogmekritik og kulturkritik i én og samme fortælling.

Læs også: Træk sløret fra øjnene

Den politiske konklusion ligger lige for – blot skal man selv drage den. For hvad gør man for at slippe af med en landeplage? Man nedkæmper dens tilhængeres ideologi ved at få dem til at konvertere. Eller man repatrierer dem til de steder, hvor de stammer fra, så de selv og deres udlevede dogmer ikke længere skal plage landet.

Sammensværgelse

Hege Storhaug ville muligvis ikke acceptere en så brutal fremstilling af hendes forenklede narrativ om, hvad der har ramt Norge og det øvrige Europa. Men ved læsningen pibler det alligevel frem med ansatser til at fælde præcis denne konklusion, og intet dementi dukker frem over horisonten.

Tværtimod præsenterer hun Eurabia-teorien – forestillingen om en mægtig konspiration mod Europa. Landeplagen i dag er islams tredje erobringstogt – først erobrede araberne Spanien, indtil de blev drevet ud, dernæst invaderede osmannerne Europa, men blev standset ved Wiens porte i 1683. »Nu er vi inde i den tredje jihad,« hedder det. Den kommer fra Europas muslimske indvandrere, der udgør en femte kolonne.

Læs også: ’At angribe islam og muslimer er blevet helt normalt’

Forholder det sig så enkelt, at vi europæere er udsat for en sådan sammensværgelse? Står fjenden i landet? Dette er Eurabia-teoriens voldsomme påstand. Hos Hege Storhaug bindes påstanden om sammensværgelse op på den antagelse, at der skulle bestå et 1:1-forhold mellem de dramatiske skriftsteder fra Koranen, hun fremdrager, de dogmer hun refererer, og så de faktisk eksisterende muslimer i Europa. Man kan måske kalde det en strukturel sammensværgelse uden centrum eller overordnet myndighed.

Ender i mørket

Hvordan kan en skandinavisk journalist og menneskeretsaktivist geråde i et sådant ideologisk uføre? Mit bud er, at Hege Storhaug har ladet sig forføre af en ulyksalig ambition om en totalforklaring på, hvad Europa og Norge er ramt af, og med det bastante billede om den bibelske landeplage har hun sat gang i et kæmpenarrativ, hun slet ikke kan navigere i.

Ikke at der noget ekstremt over Hege Storhaugs detailbeskrivelser af mennesker og steder og begivenheder, når hun er på rejse. Tværtimod. Det, der fungerer som diagnose og præmisser for beskrivelsen af al elendigheden i Europa med Marseilles og Malmø som cases, er skrevet med indlevelse, omhu for dokumentation, nysgerrighed og præcision.

Læs også: Europæerne er blevet mere fordomsfulde over for muslimer

Alligevel ender forfatterens fortælling i mørket. For hun har ladet sig forlokke af et forenklet skema og er samtidig oppe mod en molok, der desværre for hende giver sammensværgelsesteorien troværdighed.

Fej presse

Denne molok har flere sider. Den består dels af de sammenbrudte bystrukturer, hvor kriminalitet og ekstrem vold råder, og hvor staten reelt har mistet jurisdiktion og voldsmonopol og overladt ghettoerne til ideologiske bander; af systematisk mediefortielse af disse forhold og filtrering af nyheder, der involverer eksponering af elendigheden; og af et korrupt politisk system – og en klientelisme – hvor religiøse, muslimske ledere i et fascistisk grænseland med held har søgt indflydelse og fået troværdighed i de politiske partier og med følgende adgang til de offentlige kasser.

Hege Storhaug beskriver effekterne af dette system i ghettoerne. Men så tager hendes ulyksalige ambition over, og hun begynder naivt, amatøristisk og forudsætningsløst at læse helligskriften moralistisk og præskriptivt, og bilder sig derfor ind, at hun nu har forstået den større sammenhæng.

Læs også: Dansk frisind er overvurderet

At lige så forudsætningsløse islamister giver Hege Storhaug ret i at hendes forenklede, bogstavelige læsning er den rette over for liberale muslimers historisk kontekstualiserende læsning, får hende ikke til at ane uråd. Tværtimod. Det bekræfter hende blot i, at der ikke er forskel på helligskriften og islamismen.

Det reelle kultursammenbrud, der er tale om blandt muslimer i Europas storbyer, unddrager sig bogens opmærksomhed. Der er ellers nok at tage fat på. Eksempelvis hvordan de uuddannede, muslimske masser er blevet ofre deres egne bigotte og ekstrem-nationalistiske normer med social- og mentalitetsmæssig segregering og indbildt overlegenhed i forhold til de oprindelige europæiske folk til følge.

Disse masser er omklamret af et klientilistisk system af religiøse svindlere og en forskræmt og fej presse, der ikke er sin opgave voksen. Det samme gælder det kleresi, der går under navnet ’kulturlivet’.

Hege Storhaugs gør til trods for sine gode ansatser i begyndelsen af bogen ikke op med denne molok.

Læs også: Den farlige profet

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Jan Weis
  • Grethe Preisler
ulrik mortensen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nu kommer forfatteren jo fra en Islam-kritisk bevægelse, der har maskeret sig som NGO - navnemæssigt så godt ("Human Rights Service" minder jo om "Human Rights Watch"), at man må tro, at det er meningen, at budskabet og tankegangen skal dølges.

Ole Kristensen, uffe hellum, Torben Skov, Karsten Aaen, John Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Martin Eriksen har vist fået islam på hjernen - han skrev en gang for længe siden skønlitterære bøger, men der er åbenbart flere penge i at udbrede frygt for muslimer. Og hvis man drister sig til at kritisere ham, afviser han bare kritikken ved at påstå, at antiracisme er en fortrængningsmekanisme, der skal forhindre kritik af multikulturalismen.

http://www.information.dk/500737

Det må være skønt at være så skråsikker: Enten har Jens Martin Eriksen ret, eller også tager Jens Martin Eriksens kritikere fejl. Det er vist det, der hedder en helgardering.

Men det er da godt at han anerkender kritikken af sine skriverier som antiracisme, så behøver vi jo ikke diskutere, om han er racist eller ej.

John Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Niels, når man læser artiklen er der ikke grund til din nedladenhed. JME må vel gerne tjene penge på at skrive artikler og bøger, ligesom du måske har et arbejde. Jeg synes artiklen er kritisk og oplysende.

Anders Hede, Hans Aagaard, Vibeke Rasmussen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

I Danmark har vi 'Trykkefrihedsselskabet', 'Uriasåposten', 'l80 grader' og 'Den korte avis' til at ondulere deltagerne i den offentlige mediedebat på facebook og twitter, så 'håret passer til klaphatten' på hovederne af medlemmerne af 'det kulturradikale establishment' og den fri og uafhængige presses 'røde leje lejesvende og ngo'er'.

Panta rhei - og tak for opsangen til morgenkaffen og morgenavisen, Jens-Martin Eriksen

Troels Ken Pedersen, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Jeg synes såmænd at Hege Storhaug har ret , så enkelt er det. Og Jens Martin Eriksen må ty til det gamle venstremandsslogan :hvis det er fakta , benægter a fakta.

Ja, Niels Nielsen, og så er der dem, der ikke har fået Islam på hjernen - da denne specifikke og eksistentielt nødvendige legemsdel, forhåbentligt kun midlertidigt, er sat ud af funktion, ikke er i stand til at registrere, hvad der rent faktisk sker og slet ikke formår at filosofere over mange af de egenartede tildragelser, som møder den måbende og tænkende befolkning dagligt …

Erik Jensen , Søren Ferling og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
John Andersen

Hvis man vil bedømme Islam objektivt og Islams handlinger er det vel relevant at sammenligne med vor egen religion. Historisk set har kristendommen påført menneskeheden ufattelige lidelser. Her kan Islam slet ikke være med. Tænk på inkvisitionen hvor det var dødsstraf at mene at jorden var rund. Tænk på de kristne korstog, hvor kristne lærte at hvis de drog i hellig krig ville de få tilgivelse af gud for enhver sind. Tænk på koloni krigene hvor kristne dræbte millioner og atter millioner for at bringe civilisationen og kristendommen til Afrika og Amerika. Ja det er historie. Og i bare dette århundrede har vi angrebet adskillige lande i mellemøsten og det nære orient. Alle muslimer lande. Hvis Islam er ond efter sine handlinger, hvad er så kristendommen?

Ole Kristensen, Erik Rønnest, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ja, John Andersen, denne sædvanlige utidssvarende religionsrelativisme bringer ingen aktuelt videre – og slet ikke de (mange) unge piger, der dagligt må kæmpe mod ’det rådne kvindesyn’ i mange minoritetsmiljøer -
http://www.information.dk/557019

Henrik L Nielsen, Søren Ferling, Robert Kroll, Kim Houmøller, Vibeke Rasmussen, Grethe Preisler og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jan Weis,
Åh ja, gamle svinger
"De skjønne ungdomsdaw, å ja/ de daw så swær å find!"

Dengang i oktober 1972, da mørkelygten fra Folkebevægelsen mod EF, tidehvervspræst Søren Krarup fra Seem (senere medlem af folketinget for pianist-partiet) advarede alle gode danske mænd og kvinder mod "den katolske fare, hvis de stemte ja til Pavestaten og EF".

Det var godt nok nogle sjove sengekammerater, man undertiden kunne finde i de københavnske EF-modstanderes sengehalm, dengang man selv var ung og uskyldig og lige kommet ind med firetoget fra det mørke Jylland.

Med hilsen
og håndslag fra Nordjylland

Ja, Grethe Preisler, det var tider, dengang i ’60erne og ’70erne, hvor vi, mere eller mindre uskyldige i starten, havde travlt med at holde sengehalmstemperaturen et sted mellem tempereret og glohed, afhængig af selskabet, naturligvis uden skelen til ’Øjet i det høje’ – og ja, meget har ændret sig, men alt for meget andet desværre ikke, og endnu mere er gået den forkerte vej …
Apropos ’Håndslag’ – ikke at forveksle med ’Håndkantslag’ -
https://haandslag.wordpress.com/2015/09/03/det-antifascistiske-tidsskrif...

Glem ikke at dem er først og fremmest lider under muslimsk fundamentalisme og betaler den højeste pris er muslimer

Steffen Gliese, Jørgen M. Mollerup og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jan Weis,

Ak ja, det var tider!

Men nu skal vi jo heller ikke glemme, at ophavsmanden til 'den repressive tolerance' i oprørsåret 1968, rektor v/Københavns Universitet Mogens Fog, var medstifter af 'Foreningen Fredsduerne' i - var det 1947 eller -48?

Grethe Preisler

P.S. Jan Weis
var det, eller var det ikke dig, der efterlod et par uartige blade i frøken Lassens jomfruelige skrivebordsskuffe i forkontoret, før I gjorde jer til gode med rektors cigarer og whisky, under studenter-aktionen 'Reclaim Alma Mater' i 1968?

Grethe Preisler - som jeg kunne have sagt til min gamle gymnasierektor - det var altså ikke mig (stud. ing.) - men Peter (stud.psyk.), min sidekammeret i de tre år - man havde travlt med helt andre ting, selvom cigarerne og whiskyen også var daglig kost ude på Sletten - kun en overgang, desværre ...

Karl Aage Thomsen

Der er skrevet bedre bøger om Islam end Storhauges. Religion uanset hvor den kommer fra, noget af det værste i Verden. Læser pt. Bogen om Jerusalems historie. Dersteds har de brugt over 2000 år til at overgå hinanden i slagteri uanset om det er kristne, jøder, muslimer. Uhyggelig barbarisk læsning om menneskers grusomhed overfor hinanden. En bedre bog om Islam er den der hedder."Jeg er ikke muslim."
Katho

Kære John Andersen (kl 12.01)

Aktuelt har katolikkerne og Paven ikke gjort nogen fortræd ( - bortset fra nogle pædofilsager , som i første omgang forsøgtes skubbet ind under gulvtæppet.) ?

Protestanterne - herunder den danske folkekirke - har da ej heller gjort nogen fortræd i disse år ?

Og hvad tidligere er passeret, så var de danske vikinger vel nogle slubberter, men det er ikke vores dages danskeres ansvar ? På samme måde er tidligere århundreders versioner af kristendommen vel heller ikke noget, man kan rive dagens fredsommelige folkekirke-kristne i næsen ?

Lars Bo Jensen

"Aktuelt har katolikkerne og Paven ikke gjort nogen fortræd"
Så Pavens og den katolske kirkes forbud mod prævention, både oplysning om og brug af, har ikke gjort nogen fortræd. At den katolske lobby i USA, har formået at kæde ulandsbistand sammen med et forbud mod oplysning om prævention, har ikke skadet nogen?

Hvorfor bliver folk ikke snart så oplyste at religion forsvinder mere og mere. Det er til at bande og svovle over al det hjernevask ødelægger så meget.

Jeg så man ville forbyde cigaretter for alle født efter år 2000 i Norge. Kunne man ikke forbyde hjernevask-indoktrinering af børn, og så kan voksne mennesker selv søge,hvad de nu måtte have lyst til. Stakkels forsvarsløse børn, der skal lytte på historier om altdominerende himmelnisser, der kræver total lydighed. Det er sygt at alle og enhver ikke kan høre hvor dumt, det er.

Kære Lars Bo Jensen ( 19.02)

Enig i, at den katolske kirkes adfærd m h t abort, familieplanlægning, prævention o l er aldeles uacceptabel og skadelig, men jeg sigtede nu mod terror, drab , selvmordsbomber, henrettelser af anderledes troende og homoseksuelle o s v o s v ,og det er jo ikke de kristne bevægelser (ej heller de mest stupide ) , der i dag betjener sig af sådanne tiltag.

Har f eks den aktuelle Pave ( - som jeg ikke har synderlig tillid til uagtet, at han sikkert mener det vel - ) nogensinde krævet hævn, blodpenge , død og fordærv over andre o s v - eller lovet folk plads i paradis, hvis de slår andre ihjel i guds navn ???
Han taler tværtimod om tilgivelse og inklusion og forståelse - eller har jeg totalt misforstået ham ???

Søren Ferling

@ Jens-Martin Eriksen

Tværtimod præsenterer hun Eurabia-teorien – forestillingen om en mægtig konspiration mod Europa.

Der er ikke tale om en 'teori', men om en beskrivelse af, hvad der sker lige nu og her - og som længe har gjort det og som vil fortsætte længe endnu. Grundigt dokumenteret, hvad det fortidige og delvist nutidige angår.

Læs bogen, så kan du kritisere.

Man kan måske kalde det en strukturel sammensværgelse uden centrum eller overordnet myndighed.

Jo, det kunne man godt - på samme måde som f.eks. 'socialisme baseret på Marx'. Men ville du kalde socialisme for 'en sammensværgelse' ?

At lige så forudsætningsløse islamister giver Hege Storhaug ret i at hendes forenklede, bogstavelige læsning er den rette over for liberale muslimers historisk kontekstualiserende læsning, får hende ikke til at ane uråd. Tværtimod. Det bekræfter hende blot i, at der ikke er forskel på helligskriften og islamismen.

Her lyder du dårligt orienteret. Fra fortidens islamiske ledere over den første bosniske præsident, Alija Izetbegović igen over de fleste muslimske landes ledere (når de er valgt af befolkningen) til dagens IS er tonen den samme: 'Islam kan ikke eksistere under eller ved siden af noget andet system - islam er skabt til at dominere'.

At være kritisk mod islam er en døds synd, det er blevet en racistisk kritik, selvom det ikke har noget med race at gøre, og uanset hvor mild man prøver at være. Kritisk tænkning imod eller med, alle religioner er uden nogen tvivl, helt iorden så længe det ikke handler om islam. Denne pladder humanistiske hahlal hippie beskyttelse af 1 religion, gavner ingen, slet ikke mennesker med denne tro. Hvordan skal en religion fornyes, reformeres, hvis ikke denne tåler kritik ? Hvorfor blev charlie hebdo, for et år siden, på torsdag, slagtet på den mest perverse måde. Det gjorde avisen fordi de turde lave satire mod alle, læs alle. Men at bare slå et løst vingeslag, et let pust imod Islam er en synd set fra Islams magthavere, et racistisks angreb fra pladder humanisterne. Fredens religion som den bliver kaldt, bliver først fredelig, når man kan gå kritisk til værks eller når man kan lave en slags " life of brian film" om denne religion, uden at frygte noget som helst.

Erik Jensen , Britt Kristensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det gør den ikke, Anders Hede, fordi religionen opfylder et langt dybere behov for at udleve sin åndelige dimension som menneske.
Intet skønt i verden er blevet til uden basis i religiøse forestillinger.

''bestseller'' skriv en hadebog om muslimer eller lav en film eller tegn et grimt billede af Profeten og vupti klinger mönterne i kassen-det er en vej til mediernes fokus som mange har lært at benyttet i denne tid hvor muslimer er '' de ny jöder'' PS hvorfor forfulgt man jöderne helt op til WW2? derefter kommunisterne og med kommunismens död overgik man til at hade og forfölge muslimerne! mit svar: et sygt samfund har et behov for en fjende

Tim Lønberg, hvorfor mon verdens islamiske stater fra Nordafrika i Vest til Indonesien i Øst er så forskellige. Mon ikke det skyldes en indre dynamik og kulturforskelle?

Frede Hansen, fra øst til vest, nord til syd, lever islam kritikere under politi beskyttelse, hvorfor ?

På grund af terrorister, Tim Lønberg.

Men du svarede ikke på mit spørgsmål, du stillede istedet et andet spørgsmål, som jeg nu har svaret på. Men hvordan opstår den store forskel på muslimske lande hvis du har ret i dit retoriske spørgsmål: "Hvordan skal en religion fornyes, reformeres, hvis ikke denne tåler kritik?"

Fælles er sharia lov, istedet for et reelt sekulært demokratisk styre. Igen hvorfor skal folk frygte for sit eget liv hvis man tillader sig at komme med konstruktiv kritik af religionen uanset om man bor i indonesien, vest afrika, mellem østen og vesten ?

Tim Lønberg, på grund af terrorister. Selv Sharia er diskuteret til forskellighed: Landene i det muslimske bælte fra Nordvestafrika til Indonesien opdeles som følger:

Sharia spiller ingen rolle i retsvæsenet
Sharia anvendes alene i sager om familie- og arveforhold
Sharia anvendes fuldt ud, inklusive i straffesager
Anvendelsen af Sharia anvendes forskellige i de enkelte regioner

Tim Lønberg, din begrundelse for at stille spørgsmålet: "Hvordan skal en religion fornyes, reformeres, hvis ikke denne tåler kritik?" ser ud til ikke at have baggrund i virkeligheden, idet islam tilsyneladende er meget forskellig i sin form.

Steffen Gliese

Mennesket har ikke én natur, det er der i øvrigt ingen arter, der reelt har, når man kigger nærmere efter - de har anlæg, og anlæg kan gå i flere retninger.

Søren Ferling

@ Steffen - alt levende er ekspansivt - ellers var det her ikke...

Selvopretholdelse og ekspansivitet er _helt_ grundlæggende for _alt_ levende.

Du kan kalde det anlæg, men de anlæg kommer til udtryk på et gennemsnitligt kollektivt plan - ellers er den gruppe ved at forsvinde.
Ekspansiviteten kan dog reduceres til kun at sikre selvopretholdelsen under civiliserede forhold.

Den vil dog altid være til stede som et potentiale.