Kan Sverige bevare sin optimisme?

I Sverige troede vi, at vi havde præsteret at forvandle klassisk nationalisme til et hypermoderne universelt velfærdssamfund. Vores projekt var at forbedre verden – nu har vi lukket grænserne
6. januar 2016

Før nytår deltog jeg i et offentligt debatmøde om flygtningespørgsmålet, da en dame i publikum bad om ordet. Der var brug for større optimisme, mente hun. Det billede, vi havde fremmalet, var alt for dystert. Vores aften burde ikke slutte i mismodig stemning. På publikums vegne forlangte hun derfor en lysere og mere optimistisk konklusion, før vi skiltes for at gå hjem.

Jeg er hverken optimist eller pessimist, men journalist (og forhåbentlig realist), og i den egenskab havde jeg forsøgt at holde mig til at beskrive problemet. På ingen måde havde jeg i mine tentative beskrivelser leveret noget trøsterigt budskab eller som i kirken forkyndt opbyggelige ord, som mine tilhørere kunne tage med hjem.

Og dog havde damen på en måde ret. For i Sverige er forventningen, at man er virksom i det godes tjeneste. Vores projekt er at forbedre verden, vores egen og den store, vide, og dertil behøves, forstås, både et program og et sindelag, der er optimistisk. Alt andet ville være modproduktivt eller deprimerende, da vi svenskere nu engang er så dygtige til at stifte fred, redde klimaet, tigrene og regnskovene og tage hånd om verdens forfulgte og fattige, når vi da ikke holder moralprædikener for saudiarabere, der er sunket ned i middelalderligt mørke.

Dette projekt er lige så uangribeligt som rosværdigt. At driste sig til at påpege dets materielle og praktiske begrænsninger indebærer næsten en form for ondskab eller i det mindste et menneskeligt snæversyn.

Hvor unik den svenske holdning er, fremgik i de sidste måneder af 2015, da den ene europæiske regering efter den anden forsøgte at beskytte sig mod verden og løfte sin egen vindebro. Flygtningespørgsmålet har brutalt mindet os om, at vi lever i nationalstater i Europa, og kun med største ulyst og ubehag har vi i Sverige fra denne uge i 2016 indført grænsekontrol.

Meningen var jo, at vi i Sverige skulle forestille at have overvundet enhver nationalisme. Vi havde vænnet os til at se med misbilligelse på hysteriske flagviftende nordmænd og fordømme dansk indvandringspolitik som nationalegoistisk. Vi sagde det ikke altid højt, men opfattede den slags som primitive manifestationer af en nationalistisk arv, der mistænkeligt mindede om det, der engang blev kaldt Blut und Boden.

I Sverige skulle vi forestille at have ladt alt dette arvegods bag os i vores oprindelsesneutrale og avantgardistiske velfærdsstat, centreret omkring funktion i stedet for afstamning og omkring utopi frem for tradition. Vi ville leve i et åbent, ikke et lukket samfund og hellere være idealister end pragmatikere. Hellere engagere os i verden, som den burde være, end i, hvordan den er. Vores identitet? At være svensk i dag synes at handle mindre om hjemland, historie og endda sprog end om at blive optaget frem for født ind i et velordnet, virtuelt fællesskab af personnumre.

Vi svenskere havde præsteret at forvandle, hvad der hos de andre europæere stadig ligner klassisk nationalisme, som den blev til i 1800-tallet, til et hypermoderne studie i social ingeniørkunst, en opbygning af et velfærdssamfund på evigt forsøgsstadium, hvor vi hellere ville forsvare universelle værdier end nationale interesser. Vi ville se os selv som en ’humanitær supermagt’ på stadig forkant, overbeviste om, at alle andre før eller siden ikke ville have andet valg end at følge vores eksempel.

Terrænet eller kortet

Men Europa er stadig et helt andet sted. Her findes kun ét samfund, der ligner vores. Det er Tyskland. Sandt nok er Tyskland meget større og rigere. Men næsten lige så moderne, næsten lige så fikseret på velfærdsstaten og på vigtigheden af at tage afstand fra enhver form for nationalistisk program. Det er derfor næppe en tilfældighed, at Tyskland og Sverige havnede på samme side i det europæiske flygtningespørgsmål.

Vi må huske på, hvorfor Tyskland står, hvor det står. Fordi landets nylige fortid gjorde det bydende nødvendigt at modvirke nationalisme af den slags, som resten af ​​Europa fortsætter med at praktisere. Den ’afnationaliserede’ velfærdsstat og kosmopolitiske åbenhed bør derfor snarere forstås som nødvendighed end som en dyd, den tyske nation bevidst har valgt.

Europa ville aldrig tillade Tyskland andet. For det er ikke stater som Danmark, Grækenland, Ungarn eller Frankrig, der udgør undtagelserne, men netop Tyskland. Kun Sverige har uden de samme tvingende historiske grunde, valgt at blive tyskerne følgesvend. Øjensynligt helt frivilligt.

Hvorfor egentlig? Jeg har ikke svaret på dét spørgsmål. Måske af en koalition af fred, velstand og radikal modernisme? Men selv Schweiz overlevede verdenskrigene og er lige så lille, endnu rigere og næsten lige så moderne uden at være så tilsvarende optaget af at redde verden. Eller kunne det handle om fantomsmerter fra en stormagtsfortid? Hvad Karl Marx ville identificere som ’falsk bevidsthed’?

I disse dage ser vi, at den svenske indvandringspolitik kollapser. Pludselig handler det alligevel ikke om at redde hele verden, men om at redde vores egen velfærdsstat. Endnu aner vi knap konsekvenserne af dette kollaps, som vores regering holder resten af ​​Europa ansvarlig for. Fordi man her ikke har udvist nok solidaritet. Og det er jo sandt nok. Men måske det alligevel ville have været bedre, hvis vi allerede fra begyndelsen havde holdt os mere til terrænet end til kortet, mere til virkeligheden end til utopien?

© Richard Swartz og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kaj Spangenberg

Realisten Richard Swartz contra et Sverige af håbløse idealister på magtens top, som proklamerede "de öppna hjärtans politik" uden at ane konsekvenserne.
Idealisme er jo flot - blot den er parret med realitetssans.
At den netop ikke har haft denne egenskab i Sverige gør det for mig vanskeligt at rose de svenske politikere.
Angela Merkel i Tyskland synes også grebet af denne "rene humanisme", hvor hun som en anden viceadmiral Nelson konsekvent sætter kikkerten for det blinde øje.
Sveriges og Tysklands idioti kommer til at koste os alle dyrt. Svenskerne og tyskerne bør sandelig have røde ører, for hvis nogen er skyld i Schengens sammenbrud, er det da de to lande med deres totalt ansvarsløse håndtering af den folkevandring af ude fra kommende migranter, som vælter EU omkuld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jeg læser danskere og danske politiker, skælder ud på sveriges regering for, at have givet hurtigt asyl til alle syrere og den stigende flugt fra krig og nød i Syrien, tilskrives denne svenske og ligeledes tyske asyl politik over for klima/krigsflygtninge fra Syrien.

Danmark burde aflaste Sverige og tage nogle af de syriske flygtninge, der er kommet i klemme da modtagesystemet i Sverige er brudt sammen.

Jeg mener Tyskland og Sverige, har udvist rettidig omhu da regeringerne besluttede,, at give hurtig asyl til de syriske klima/krigsflygtninge.

Der kommer mange, rigtig mange flere, klima/krigsflygtninge FN estimere, at 200 millioner krigs/klimaflygtninge i verden de kommende 35 år 'før' 2050.

Sverige og Tyskland har udvist rettidig omhu og løftet en stor del af deres ansvar, hvor Danmark og resten af Europa og europæerne, har det til gode, men Sverige, Tyskland og resten af Europa kan med fordel påbegynde eller fortsætte, med at hjælpe de krigs og klima udsatte ved at, forebygge udviklingen, men det kræver fælles europæiske langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering.

FN estimere, at 200 millioner krigs/klimaflygtninge i verden de kommende 35 år 'før' 2050.
Hvornår forstår politikkere, at uden håb om forandring for vores krigs/klimaflygtninge, uden handling på de underliggende problemer, kommer de uløste problemer til os, før eller siden og intet vil kunne forhindre dette.

Fra artikel:
"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge – fra Alaska til Stillehavsøerne. Vi bør med andre ord ikke undervurdere, hvor stort et bidrag vedvarende energikilder kan give til sikring af fred og sikkerhed."
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...
Fra link:"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:http://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafor...

Fra link:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
A Climate and Security Correlations Series.

"From 2006 to 2011 up to 60 percent of Syria’s land experienced, in the terms of one expert, “the worst long-term drought and most severe set of crop failures since agri- cultural civilizations began in the Fertile Crescent many millennia ago.” According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south)“nearly 75 percent suffered total crop failure.”Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected."
Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...

'FN'
Den lurende tørke risikerer at eskalere den i forvejen usikre fødevaresituation i Syrien.
Link:http://politiken.dk/udland/ECE2263820/fn-toerke-kan-forvaerre-tingenes-t...

Brugerbillede for Morten Lynge

Ole Steensen - Jeg laver ikke verden, men forsøger blot at leve i den...
Engang imellem er ting ikke som man ønsker, men det hjælper i de tilfælde under ingen omstændigheder at man forsøger at ignorere virkeligheden og fortsætter som ens fantasi siger verden burde være... Det ender ALTID galt!
Sådan er det bare...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael andersen

Den nye højre/venstre akse. For og imod kultur og værdipolitik. Og inden for de næste 10-15 år vil over 25% af arbejdspladser været forsvundet i DK og resten af verden pga den uungåelige teknologiske udvikling. Ikke noget svar på fra nogen af dem om, hvordan og HVEM der skal betale for flygtningestrømmen fra nogen af siderne. Intet nyt fra vestfronten fra nogen af siderne blah.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

michael andersen
Klima/krigsflygtninge folkevandringen fra Syrien burde være et 'wake up call', det er en forsmag på, hvad der er på vej og løsningen også den økonomiske er vanskelig, men lige så kendte, som klimaforandringsproblematikkerne der ende i katastrofe hvis ikke adresseret.

Det er bare et problem, manglende evne til, at handle på udfordringerne, det er vores Klima/krigsflygtninge folkevandringen fra Syrien, som sagt et 'wake up call' til.

FN's generalsekretær siger følgende om emnet økonomi og bæredygtig udvikling.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."
Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Mår han påstå, at Sverige ikke har de samme tvingende grunde som Tyskland, til at være et land, der bare modtager flygtninge, viser det bare, at Sverige aldrig har gjort op med sin rolle under 2 verdenkrig.
Der var ikke den ting, de ville gøre, for at hjælpe Tyskland, og stoppe først i 1944, da tyskerne ikke havde mere jødeguld, at betale dem med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Kære Philip
Det er artikel forfatter, der bruger udtrykket, ment på den måde, at Tyskland, p.g.a. sin fortid, har noget at skamme sig over.
Der har de vel også, men Sverige opførelse var heller ikke pænt, under 2 verdenkrig.
Norge konge ville bl.a. ikke komme til indvielsen af en fælles bro i 1946, netop p.g.a af Sverige opførelse, f.eks. over for de norske jøder.
Og man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bo i et glashus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Steensen

@erik mørk thomsen
Hvis nogen hjælper en hjemløs med mad og husly på grund af dårlig samvittighed, er det fint med mig.
Jeg tror ikke motivet er afgørende for den hjemløse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

erik mørk thomsen
Hvis jeg skulle nævne en sammenhæng, noget man burde huske fra ww2, er det stadigvæk, at alle demokratiske retsstat funderet lande, har i sagens natur 'tvingende grunde' til, at beskytte flygtninge.

Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bo i et glashus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Korrektion, det er kun de lande der har underskrevet FNs flygtningekonvention. Værd at bemærke så hæs KSA ikke underskrevet denne og har derfor modtaget under 50 personer fra Syrien. Broderfolkenes kærlighed gælder kun så længe vi tegner Muhammed. Nogen af de rigeste lande findes i regionen, men ingen nævneværdig hjælp eller interesse derfra. Så er det godt at vi har nogen her der kan hjælpe os med at skamme os selv...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Philip
Det er stadigvæk, artikel forfatter, der bragte det frem, med Tyskland.
Og følger man hans tankegang, er det, Tyskland og Sverige har gjort, med flygtningen en slag aflad.
Men jeg synes, det er mere værd, at diskutere, hvorfor så mange fra Syrien ikke selv vil kæmpe, for frihed -lighed - demokrati i deres eget land.
Med så mange, i den aldre, hvor de burde kunne kæmpe, er de langt flere, end både Syriens diktator og IS, har tropper til sammen.
Nok omkring ti gange så mange.
Derfor kan jeg ikke opfatte dem som den slag flygtning, jeg ønsker, vi skal beskytte og hjælpe.
For en flygtning er en, der har sat sig op imod uretten i sit land, og derfor er i fare, men når man er flertallet, bør man kunne bekæmpe styret.
Under 2 verdenkrig satte folk sig op, mod tysker, selvom de var i mindretal, og deres situation var håbløs.
De fortjener respekt og anderkendelse, men ikke dem fra Syrien, de burde blive og kæmpe deres egne kamp!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

erik mørk thomsen
Så du syntes unge mænd fra Syrien, skal vælge side imellem f.eks. Sunni Islam støttet Saudi mf. eller Shia Islam støttet Iran mf. fraktioner og støtte demokratisk udvikling den vej, men det må du have lov til, at mene, jeg syntes personlig det er klogt at hjælpe krigs/klimaflygtninge, hvis man selv ønsker, at blive opfattet som et demokratisk funderet retsstat samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man er nødt til at se længere tilbage i tilfældet Tyskland, for det er jo netop ikke "nationalismen", men "føderalismen", der skabte den militæriske ånd - ved samlingen af de over hundrede fyrstendømmer under Preussens ledelse. Ligesom det skete ved Siciliens samling - og med politiske indgreb dér, som Mads Freese skrev om i går.
I dette tilfælde overser svenskerne bare, hvor ufatteligt svensk deres projekt er, baseret på en særlig læsning af Luther, som adskiller sig fra den danske ved at mangle en Grundtvig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Ole Steensen:"Hvis nogen hjælper en hjemløs med mad og husly på grund af dårlig samvittighed, er det fint med mig." Sådan har vi det alle. Det vi diskuterer er, om den hjemløse skal flytte ind hos dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Steensen

@Morten Pedersen
Er "vi" dig og gutterne ved kaffebordet? Her i tråden kan jeg ikke se, du har diskuteret noget som helst. Hvem jeg modtager i mit hjem er hverken en demokratisk beslutning eller vedtaget gennem politisk forhandling. Våbenløse fremmede modtager jeg gerne uden frygt og bæven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

erik mørk thomsen
Vi har være omkring din personlige 'holdning', til flygtninge med krav på beskyttelse, men din holdning ændre ikke en tøddel ved det, som sagen handler om, at det vil være klogt, at hjælpe krigs/klimaflygtninge, der søger asyl i Danmark så godt det er muligt og opfylder krigs/klimaflygtninge kravet til asyl og får beskyttelse så hjælpe uden, at efterfølgende stigmatisere og unødigt traumatisere vores nye medborgere, hvis Danmark selv ønsker, at blive opfattet som et demokratisk funderet retsstat samfund.

PS.
Syrien har desuden mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Philip
Hvis ikke flertallet går ind for demokratiet og retsstat, må man også formodet, at flertallet af den, der kommer til europa, heller ikke gør det!
Så hvad skal de så her?
Men tak for en god debat
Hyg
PS Du har fuldstændig ret i, at dem, der har krav på vores hjælp/beskyttelse, skal have den bedste mulige hjælp, til at forstå og leve i vores samfund

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

erik mørk thomsen
Det er der god grund til, at antage, at det lige nøjagtigt er 'de demokratisk funderet', der flygter til os, ikke mindst den risiko de løber ved flugtens længde, taget i betragtning, glem ikke langt de fleste blive i nærområdet.

Selv tak og i lige måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Ole. Ok, man skal være varsom med at bruge "vi", men jeg mente at stort set alle danskere gerne vil hjælpe de stakkels flygtninge, men at der for mig at se er et problem i at risikere vores på mange måder gode samfund på det. Sveriges udgift i 2015 på flygtningeområdet svarer stort set til det beløb FN har ønsket for at kunne forvalte flygtningene i lejrene i Mellemøsten. Altså med omtanke kunne vi hjælpe langt langt flere mennesker lokalt end vi gør nu, hvor vi samtidigt risikerer vores velfærdssamfunds overlevelse. Så det er generelt ikke et spørgsmål om at ville hjælpe men om måden at gøre det på. Dine kommentarer om kaffeborde og det faktum at jeg ikke har skrevet i lige denne tråd forstår jeg ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Morten Pedersen, det er jo ikke nogen hjælp! Flygtninge skal ikke bare opbevares, de skal hjælpes til at kunne genskabe et almindeligt liv, det handler om at bringe dem ud af den midlertidige flugtsituation og genskabt helt normale rammer for at kunne leve et liv i fred og på almindelige vilkår i samfundet, arbejde og få uddannelse og bidrage.
Med flid har vi indrettet et samfund, der sparer mennesker væk - uden som tidligere at kompensere dem, så de kan oppebære en almindelig tilværelse, det er tæt på at være en forbrydelse imod vores eget samfund; men baggrunden var, at politikere og statistikere længe var blinde for, at det aldrig ville kunne blive et problem med den demografiske forandring, fordi produktiviteten i samfundet blev mere og mere uafhængig af antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder: det er ikke længere i nær samme grad menneskers fysiske indsats, der skaber overfloden. Nu viser det sig så, at vi også ville kunne løse problemet, selvom vi stadig ville være afhængige af menneskers arbejdskraft som i gamle dage.

anbefalede denne kommentar