Klumme

Køln åbnede vinduet til verdens kvinder

Volden mod kvinder er et globalt fænomen. Den kender ingen grænser, om end dens ansigt er grimmere nogle steder end andre
15. januar 2016

Pludselig kom Køln på alles læber med massekrænkelserne nytårsaften, som involverede gerningsmænd med anden etnisk baggrund end tysk.

Det, der skete i Køln var foragteligt. Forkasteligt. Fuldstændig uacceptabelt. Og det skærer i mit feministiske hjerte at se, hvordan islamkritikere og højrefløjstyper (der for en dag springer ud som ligestillingsforkæmpere) bruger episoden til at sætte mere fokus på flygtninge fra Mellemøsten end på, hvordan vi stopper seksuel vold.

I europæiske medier tales der om, da ’Tahrir kom til Køln’. Referencen til Tahrirpladsen i Kairo handler om det forholdsvist nye fænomen med gruppekrænkelser og overgreb på kvinder i det offentlige rum under revolutionen i Egypten for nu fire år siden. ’Pigen med den blå BH’ (en demonstrant, der blev overfaldet af soldater) blev symbolet på de krænkelser som kvindelige aktivister og journalister blev udsat for i et forsøg på at intimidere dem væk fra det offentlige rum. Symbol på den dobbelte undertrykkelse: et repressivt regimes statsvold og kvinders underlegne status.

Det er stadig uklart, hvad der lå bag de seksuelle overgreb i Køln. Krænkelserne er blevet tolket som resultatet af massive seksuelle frustrationer, tabet af maskulin dominans, mental ustabilitet, som en cocktail af det hele eller som en del af en røveritaktik. I alle tilfælde er handlingerne udtryk for et sygt kvindesyn, der hører helvede til.

Jeg har brugt ret mange år af mit liv på kvinders rettigheder i Nordafrika og Mellemøsten, og der er ingen tvivl om, at rigtig mange flygtninge og asylansøgere også derfra bærer et temmelig anderledes kvindesyn med sig. Mødet med frie tyske eller danske kvinder er for nogen et reelt kultursammenstød.

Betyder det, at man skal generalisere? Nej, selvklart ikke. Debatten må ikke forvitre i en kamp om, hvem der tør råbe højest, at vi står med en kulturel udfordring, at der er en etnisk slagside, eller at asyl og indvandring vil underminere generationers kamp for ligestilling.

For det er jo ikke sandt, at det kvindesyn ikke findes hos os selv. Sidste år viste en undersøgelse foretaget for Amnesty, at hver syvende dansker mener, at kvinden selv har et ansvar for at være blevet voldtaget, hvis hun går med en mand hjem. Og nok viser tal fra WHO, at omkring 37 procent af kvinderne i Afrika, Mellemøsten og Sydøstasien udsættes for partnervold; men tallet for Europa er triste 25 procent

Køln har vist, hvor ekstremt undertrykkende kønsforståelsen er alt for mange steder.

I Indien blev to unge kvinder i sommer dømt til voldtægt (!) som straf for deres brors ugerninger, og gennem de senere år er der sket en stigning i gruppevoldtægter.

Afrika er det kontinent, hvor piger og kvinder formentlig har højere risiko for at blive udsat for seksuel vold end stort set alle andre steder. Massevoldtægter og seksuel vold er en del af konflikten i Congo. Sydafrika har en af verdens højeste voldtægtsrater (i 2009 viste en undersøgelse, at mere end hver fjerde mand indrømmede at have begået mindst én voldtægt).

Og hvad med Vesten?

I USA bliver hver femte kvinde i løbet af livet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg. Seksuelle overgreb er socialt uacceptable i vores kultur, men de finder alligevel sted. Op mod 4.000 kvinder vurderes udsat for voldtægt årligt i Danmark, flere tusind udsættes for partnervold. Det er i mindre målestok, mindre grotesk, ja – men ikke mindre forkasteligt og uacceptabelt.

Vold mod kvinder er et globalt fænomen – og et middel til at undertrykke, ikke mindst i konfliktzoner. Nytårsaften viste den sit grimme ansigt i Køln.

Den kultur, vi skal bekæmpe, er et globalt fænomen, der ikke kender grænser, om end dens ansigt er grimmere og større nogle steder end andre. Vi skal gøre endnu mere herhjemme for at sikre mine piger og deres klassekammeraters respekt og ligeværd. Men Køln er også et vindue til det, der foregår i verden, og som ikke stoppes ved at afvise krigsflygtninge, der har brug for beskyttelse.

Trine Pertou Mach er bestyrelsesmedlem i ActionAid International og Mellemfolkeligt Samvirke. Tidl. MF for SF.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ingrid Uma
  • Ejvind Larsen
  • June Beltoft
  • Anne Eriksen
  • Christian Mondrup
  • Trond Meiring
  • Karen Grue
  • Fraus Dolus
  • Dorte Sørensen
Ingrid Uma, Ejvind Larsen, June Beltoft, Anne Eriksen, Christian Mondrup, Trond Meiring, Karen Grue, Fraus Dolus og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Jeg sad bare og ventede på udløseren.
Hvorfor? Fordi skribenten tilsyneladende ikke ejer skyggen er redelighed og kildekritik.
Hver 7 dansker mener ikke selv at kvinden er skyld i voldtægt. (Andre rigtige målinger lander på 1/10)
Hver 5 amerikanske pige er ikke blevet seksuelt forulempet. (Igen korrekt udførte målinger lander på omkring 1/20 når vi taler voldtægt og 1/10 igen hvis vi taler stødende adfærd af seksuel karakter.)
Vi kan ikke gøre mere herhjemme, der er fuldstændig lighed, så meget som det er praktisk muligt. Ydermere så er det drengene vi taber her i vesten og ikke pigerne, enhver ærlig person vil ikke benægte dette. Vi er blevet feminiseret og emaskuleret her i Skandinavien. Det var nødvendigt, da der var patriarkalske strukturere og en gennemsyret chauvinisme. Men det er 60 år siden nu, der er ikke nogen moderne mennesker i landet der deler de holdninger. (eksl. er selvfølgelig afvigerne, men dem kan vi ikke ændre på ved at slå de moderate oven i hovedet.)

Hele mit liv har jeg fået af vide af feminister som skribenten at jeg hader kvinder, undertrykker dem, er voldelig imod dem og voldtager dem efter forgodtbefindende, samtidigt med at jeg skulle være i besiddelse at et chauvinistisk kvindesyn.

Den 3. feministiske bølge er reduntant, hadsk og splittende, intet oplyst menneske kan i dag tilknytte sig disse holdninger. Første og anden bølge var nødvendige, men 3 bølge som skribenten tilhører her, er priviligeret hvide kvinder, der har fået alt for meget taletid og alt for lidt modstand gennem livet, derved har de opfundet ord som mikroaggressioner, systemisk undertrykkelse og et indgroet patriarkalsk had mod kvinder i vesten. (Alt sammen noget der kun eksistere inde i deres egne hoveder.)q

Kom ud i virkeligheden, her hader vi ikke kvinder, vi respektere dem som ligeværdige. (Fordi alt logik, etik, moral, rationale og fornuft diktere det.)

erik mørk thomsen, Søren Ferling, Martin Sørensen og Tor Thrysøe anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Anders Jensen, der må også være noget galt med sætningen "Hver 5 amerikanske pige er ikke blevet seksuelt forulempet." For det kan da ikke være rigtigt, at 4 ud af 5 amerikanske piger er blevet seksuelt forulempede? I så fald står det virkelig slemt til for amerikansk kultur.

Ellers er jeg næsten enig, mange feminister er for unuancerede i deres kritik af os mænd, som heldigvis for artens overlevelse stadig er i stand til i visse situationer også at se kvinder som seksualobjekter, selv om vi har lært i alle andre sammenhænge at se dem som ligeværdige mennesker.

Men på den anden side er historien ikke slut endnu, som du antyder - de får stadig mindre i løn for det samme arbejde, af en eller anden grund.

Ejvind Larsen, Anders Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Niels der er ikke en eneste seriøs forsker eller økonom der anerkender myten om forskellen i løn baseret på køn i den vestlige verden. Faktisk viser talene at for mænd og kvinder i alderen 18-29 at kvinderne tjener mere, samt de er bedre uddannede.)
Der er en masse årsager til at tal som at kvinder tjener 70-80% mindre en mænd kan fremprovokeres, og det korte enkle svar er at der ingen forbehold tages i disse udregninger. (Forbehold for: Barsel, nedsat tid, anciennitet, opkvalificering m.v.)
Personligt tror jeg ikke på der er noget der hedder lige arbejde, medmindre det er akkord.
Hvorfor skal jeg have det samme i timen som min kollega, når min produktivitet ligger på 250 og deres på 80, samt at jeg aldrig er syg, men min kollega har 20+ sygedage om året? (Vi er ikke lige, og arbejder ikke lige, og derfor er der ikke noget der hedder lige løn. Men det er min personlige holdning som sagt.)

Ole Brockdorff

” ... og det skærer i mit feministiske hjerte at se, hvordan islamkritikere og højrefløjstyper (der for en dag springer ud som ligestillingsforkæmpere) bruger episoden til at sætte mere fokus på flygtninge fra Mellemøsten end på, hvordan vi stopper seksuel vold”, skriver Trine Pertou Mach i sin klumme, skønt det står lysende klart for de europæiske befolkninger, at de 1000 unge mennesker, der var forsamlet på banegårdspladsen i Køln nytårsaften, var unge muslimske flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika.

Den tidligere SF-politiker gør her et ringe forsøg på, at relativere episoderne i Køln og andre europæiske byer nytårsaften til at være noget, der ligeså godt kunne have været sket i går aftes blandt unge europæiske kristne og ateistiske mænd, hvorefter Trine Pertou Mach afsporer debatten ved at fortælle løs om en undersøgelse fra Amnesty om, at hver syvende dansker mener, at kvinden selv har et ansvar for at være blevet voldtaget, hvis hun går med en mand hjem.

Undskyld mig, Trine Pertou Mach, men hvad i alverden har konklusionen i Amnesty-undersøgelsen at gøre med begivenhederne i Køln nytårsaften, hvor unge kvinder blev sexkrænket og forsøgt voldtaget i det offentlige rum på deres vej over banegårdspladsen?

Hverken du eller andre kan frembringe bare èt eksempel på, at 1000 unge kristne og ateistiske mænd fra de vesteuropæiske demokratier, nogensinde har forsamlet sig en festaften på store pladser i det offentlige rum, og her systematisk opdelt sig i grupper på 8-10 mand, der efterfølgende har slået ring om unge passerende europæiske kvinder, og udsat dem for seksuel chikane eller forsøg på åbenlys gruppevoldtægt.

Videre skriver du, Trine Pertou Mach, ”at vi skal gøre endnu mere herhjemme for at sikre mine piger og deres klassekammeraters respekt og ligeværd. Men Køln er også et vindue til det, der foregår i verden, og som ikke stoppes ved at afvise krigsflygtninge, der har brug for beskyttelse”. Altså – uanset hvor meget krigsflygtninge måtte sexkrænke og voldtage europæiske kvinder, skal de naturligvis alligevel have social og økonomisk beskyttelse samt permanent opholdstilladelse.

Er det sådan jeg som lovlydig borger skal forstå dit budskab?

Næh, det bliver næppe feminister som Trine Pertou Mach, som de europæiske kvinder i fremtiden skal sætte deres lid til i kampen mod de unge muslimske mænd, der kommer til Europa med et patriarkalsk middelalderligt livssyn om, at kvinder generelt skal betragtes som andenrangsborgere i forhold til manden, som de bare kan antaste, sexkrænke og voldtage i grupper eller individuelt.

Europa kommer desværre nok til at opleve fænomenet fra Køln udbrede sig mere og mere, hvis ikke den demokratiske retsstat med sin eksisterende straffelovgivning omgående slår hårdt ned på enhver krænkelse af kvinder og fortæller alle mænd – uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund – at voldtægt af kvinder er sammen med drab og røveri de værste forbrydelser, som du kan begå i et civiliseret demokratisk samfund med sekulære love.

Det kaldes lighed for loven.

Men så længe Trine Pertou Mach og ligesindede kulturrelativister nægter at kalde en spade for en spade og åbenlyst erkende, at begivenhederne i Køln nytårsaften udelukkende kan relateres til unge muslimers syn på kvinder, og deres manglende respekt for deres tildelte personlige frihedsrettigheder i et civiliseret demokratisk samfund, ja, så får vi aldrig nogensinde bremset den seksuelle voldtægt og chikane mod Europas kvinder.

Til diskussionen om unge arabiske mænds seksuelle holdninger og aggressioner – med eller uden religiøs baggrund – kan det måske være nyttigt med lidt sydeuropæisk perspektiv, også historisk. Her kommer nogle eksempler, som jeg kan stå inde for:

Første eksempel: for godt 25 år siden fortalte en dansk veninde i Rom at hun var nødt til at tage metro og bus sent en torsdag aften for at følge sin tyveårige datter hjem fra korprøve i det folkelige Testaccio-kvarter. Det ligger uden for centrum, og der kan godt være øde om aftenen. Hvis pigen gik alene, ville de unge romere kunne opfatte hende som lovligt bytte, som de havde fuld ret til at kontakte og eventuelt chikanere eller værre; hvis de derimod så hende i selskab med sin mor, ville indstillingen være en anden – fortalte moderen, der havde mange års professionelt kendskab til italienske forhold. (Det skal siges at jeg ikke i dag har hørt om lignende i Toscana, hvor jeg bor.)

Andet eksempel: for godt 50 år siden, i december 1965, blev en 18-årig pige fra Sicilien, Franca Viola, bortført i en uges tid af en gruppe unge anført af nevøen af den lokale mafiaboss, der ikke ville finde sig i at være blevet afvist. Familiens bolig blev hærget, hun selv behandlet hånligt og flere gange voldtaget. På det tidspunkt foreskrev den italienske straffelov imidlertid at forbrydelsen Voldtægt blev ophævet dersom gerningsmanden giftede sig med sit offer og dermed genoprettede hendes og familiens ære. Men som den første nogensinde nægtede Franca at tage imod tilbuddet, og blev støttet af sin far – trods trusler, chikane og isolation i lokalsamfundet. Sagen fik imidlertid national bevågenhed, og fyren fik ti års fængsel, som han afsonede nordpå. Han blev efter løsladelsen dræbt i et lokalt opgør før han kunne vende tilbage til Sicilien. Og Franca Viola anses i dag for en foregangsperson, ligesom Rosa Parks i USA. Begge nævnes i skolebøgerne. Den pågældende bestemmelse i straffeloven blev omsider ændret i 1981 – seksten år efter. Og først i 1996 – for kun tyve år siden – blev der møbleret om i straffeloven, så voldtægt blev klassificeret som en forbrydelse, ikke mod den Offentlige Moral (!) men mod en person: https://en.wikipedia.org/wiki/Franca_Viola .

Ikke at alt dermed er i orden, strafferetsligt set, i dagens Italien. For blot ti år siden (februar 2006) behandlede den såkaldte kassationsdomstol, der gerne fungerer som tredje instans, en sag om en stedfar (igen på Sicilien) der gentagne gange havde forgrebet sig på en mindreårig pige, og tilladt andre mænd at gøre det samme. Der var ikke tvivl om skyldsspørgsmålet, som endda forelå tilstået – men manden fik nedslag i straffen med den begrundelse at pigen ikke bevisligt havde været jomfru, og at skaden hun havde lidt dermed var mindre. Til alment oprør, naturligvis, men dommen blev stående:
http://ricerca.repubblica.it/repubblica/archivio/repubblica/2006/02/18/n...

Selvfølgelig har det alt sammen noget at gøre med kultur, især med traditionelle patriarkalske normer m.m., der er en historisk arv i Middelhavsregionen, uden for de større byer. Både i Øst, Vest, Nord og Syd. Men også en arv der gudskelov er mere og mere fortid, i det mindste i Italien som jeg kender til.

Og hvad med religion? Ja, bøllerne på Sicilien handlede i hvert fald ikke som de gjorde fordi de var (og er) katolikker! Men naturligvis spiller det også med i legitimering af undertrykkelsen: provsten i den lille by prædikede dengang i kirken at Franca Viola burde forblive ugift resten af livet. Heldigvis gik det ikke sådan. Og en sådan prædiken ville være utænkelig i dag, også på Sicilien.

Alt sammen virker det ret kulturfremmed på en dansker af i dag, og man får drage sine egne konklusioner. Men problemerne i Köln og andre steder har nok mere at gøre med forældede patriarkalske strukturer og testosteronforvirrede unge mænds rodløshed, end med den ene eller den anden traditionelle religion.

Hvad der så er at gøre ved det, må vi vel prøve at finde ud af. Nok bedst uden at pege fingre af nogens tro eller eventuelle mangel på samme.

Flemming Berger, Søren Ferling og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Trine Mach forfalder til det lette, alle vi mænd, der har udtrykt vores harme over, at kvinder bliver udsat for overgreb, er højrefløjtyper og islamkritikere.
Nuvel, på grund af min alle, har jeg nok været med på venstrefløjen i flere år end Trine, og angående region, har jeg det stadigvæk sådan, at jeg opfatte alt region, som opium for folket.
At Trine slynger sig om med tal, over hvor mange kvinder,der bliver udsat for overgreb, minder om, dengang man alvorligt, f.eks. i SF diskuteret, af hver 1/5 piger og 1/7 dreng havde været udsat for overgreb, af seksuelle art.
Nogle tal, der selvfølge var noget vrøvl.
Istedet for at sige, en udsat for overgreb, er en for meget, skal kvindebevægelse altid overdrive, således de bliver utroværdig.
Og som sædvanlig kommer Trine ikke med nogle løsningsforslag, hvad gør vi ved dem, der ikke vil rette ind efter danske normer, men bliver ved og ved, at udsætte kvinde for overgreb.
Det eneste, de vil havde respekt for, er hvis de ved, at de bliver smidt ud, men det samme, hvis de bryder gæstebudet regler.
For det er, flygtningen, er gæster, indtil de bliver danske statsborger

Runa Lystlund

G ikke SL
Anders Jensen, sæt dig ind i de statistiske opgørelser, der findes om kvinder og mænds løn i DK, inden du farer frem med stavepladen. Mængden af ord, gør dine påstande ikke mere sandfærdige. Mvh.

Anders Jensen

@Sørem
Jeg har skam sat mig ind i det. Det er jo det jeg skriver.
Hvis du ikke tager forbehold for valg, så er det rigtigt at der er en forskel. Men tager du de valg vi træffer med in i beregningen så forsvinder denne forskel.
Valgene består bl.a. men ikke udelukkende af: Barsel, sygdom pga. børn, anciennitet, valg af branche og fag, timer der arbejdes, fleksibilitet m.v.
Din ad hominem retorik, kan du til gengæld godt sende hen hvor peberet gror, tak.

Runa Lystlund

R ikke SL
Kære Anders Jensen

Slap nu af. Du er helt oppe at køre. Det kan ikke svare sig. En kvinde, eller to må have gjort dig fortræd, som du skaber dig, og jeg hedder ikke "Søren". Jeg er en kvinde og jeg har altid tjent lidt mere end min mand, men det gør de færreste kvinder, ligegyldigt hvad du siger. Min mands mandighed ligger ikke i hans gages størrelse og vi har været gode til at dele byrderne imellem os, hvad børn og hjem angår.

Mange kvinder vælger omsorgsfag og eller et arbejde i det offentlige, hvilket giver dem dårlig livsløn. Det gør mange kvinder, fordi de gerne vil være sammen med deres børn og familien har valgt mandens karrier fremfor kvindens, fordi han oftest tjener mere, især folk med ringe indtægt. Det gælder endnu mange slags familier.

Dette hedder kønsroller min gode mand. De styres både af mand og kone.

Jeg har til gengæld valgt en lang videregående uddannelse med stor arbejdsbyrde i det private erhvervsliv. Jeg har yderligere, samtidigt undervist på en højere læreanstalt og jeg er også mor.

Enten giver man afkald på tid, eller penge og man kan ikke være flere steder på en gang. Man kan nemt, som kvinde, synes man svigter sine børn. Jeg har ofte haft mine børn med på arbejde, hvis jeg skulle arbejde over. Om det er godt, det ved jeg ikke, men sådan var det.

Og nu taler vi kun om akademikere, der findes nemlig også dem, der ikke tjener så mange penge. Det glemmer du vist i din akademikerrus, selv om du skriver i Information, ikke? Du kan komme med alle dine latinske gloser, jeg har læst latin i tre år. Jeg har ikke behov for at fremstå som lærd, det er jeg.

Du glemmer håndværkerfamiliernerne, sevicefagene og arbejderfamilierne mm. Mange håndværkere har faktisk en god livsløn, hvis de har held til at beholde deres job og her har konen oftest lavere løn, i arbejderfamilierne tjener manden oftest mere.
God nat og jeg gider ikke svare på mere arrogance.

Anders Jensen

@Søren
Læs lige dit indlæg igennem en gang til hvis du leder efter arrogance :)
Du er jo overordnet enig med mit udsagn, og fjerner jeg alt personfnidder fra din kommentar er der kun et enkelt argument tilbage:
At kvinder i arbejderfamilier tjener mindre end deres partner, hvilket overhovedet ikke er at argument for at kvinder for mindre i løn end mænd for samme arbejde.
Men ja du har da ret, det er også min erfaring. (Dog primært fordi de arbejder i forskellige brancher.)

Godnat o/