Kronik

Kunstige penge perverterer den virkelige økonomi

Her er fem bud på, hvordan vi sætter hastigheden ned og stiller bankerne til ansvar – hvis altså politikerne tør
Her er fem bud på, hvordan vi sætter hastigheden ned og stiller bankerne til ansvar – hvis altså politikerne tør

Nicolai Bruun/iBureauet

28. januar 2016

Hvis andre sektorer havde oplevet et sammenbrud som det, der skete i finanssektoren i årene 2007 til 2009, ville staten have tvangsopløst de monopollignende virksomheder og derefter ladet markedet regulere sig selv. Det skete ikke.

I stedet gik staten i Danmark og i de fleste andre vestlige lande ind og gav massiv långivning til banker, der reelt var gået konkurs. De strukturelle rammer, som var årsag til finanssektorens sammenbrud, blev der ikke gjort noget ved. Hvorfor ikke?

Fordi De Økonomiske Råd, forskerne, embedsmændene og politikerne arbejder med en utilstrækkelig økonomiforståelse. Som det også var tilfældet med Rangvid-udvalget, som i 2013 undersøgte årsagerne til finanskrisen i Danmark, mangler der et begreb i deres økonomiske modeller.

Det begreb er den syntetiske økonomi. Og det er denne del af økonomien, der i dag definerer og styrer finanssektoren og destabiliserer den samlede økonomi.

Det ville økonomerne hurtigt opdage, hvis de løftede hovedet bare en anelse fra deres forældede teorier og ideologiske håb og byggede deres analyser på observationer af virkeligheden. De ville i den forbindelse erkende, at deres detailregulering af bankerne ikke løser de grundlæggende problemer.

Man kan forstå den syntetiske økonomi ved at se økonomien som tre lag. Første lag er realøkonomien, som er den værdi, der findes og skabes ved råvarer, produktion, viden og arbejdskraft. Andet lag er finansielle instrumenter som derivater og optioner, der er en slags forsikringsaftaler, der skal sikre mod prisudsving og skabe leverings- og aftagerstabilitet i realøkonomien.

Disse finansielle instrumenter findes også i økonomiens tredje lag, men forskellen er, at de her kun er forbundet til andre finansielle instrumenter og ikke til realøkonomien.

Det er på tide at indføre en økonomisk, politisk og moralsk ansvarlig lovgivning, der stopper udviklingen. I denne kronik vil jeg forklare, hvorfor den syntetiske økonomi er skadelig samt komme med fem bud på, hvordan vi minimerer dens skadelige virkninger.

Perverterer realøkonomien

Den syntetiske økonomi, der altså er finansielle instrumenter, som alene bruges til at forsikre andre finansielle instrumenter, har udviklet sig hurtigt. I 1970 blev 90 procent af alle futures – altså, aftaler om køb og salg af en vare eller et værdipapir til en fastsat kurs på et fastsat fremtidigt tidspunkt – etableret for landbrugsvarer, det vil sige til realøkonomien – men i dag er 75 procent af alle futures etableret alene for andre finansielle instrumenter.

I Storbritannien udgør handel mellem banker 97 procent af den samlede bankvirksomhed, mens kun tre procent ifølge finansjournalist og forfatter John Kay går til lån til virksomheder og private. I Danmark udgør finanssektorens aktiver næsten 600 procent af vores årlige BNP.

Den syntetiske økonomi er dybest set et pyramidespil, som finanssektoren igangsætter. Et endeløst cirkus, som kræver, at verden lever i en uafbrudt vækstkurve. Mange finansielle instrumenter er afhængige af en ubrudt tilgang af stadigt flere nye aktører, og ved nedgangstider falder de – som et pyramidespil – sammen som et korthus.

Men da har finanssektoren for længst scoret sin fortjeneste, og realøkonomien – det vil sige boligejere, landmænd, virksomheder og i sidste ende staten – hænger på regningen.

Den syntetiske økonomi perverterer realøkonomien ved at opskrue urealistiske forventninger til høje afkast, som realøkonomiske markeder som landbrugssektoren ikke kan konkurrere med. Samtidig trækker den syntetiske økonomi investeringer, billig långivning og finansielle instrumenter væk fra realøkonomien.

Konsekvensen er ikke kun en grundlæggende spekulativ og for høj værdisætning af finansmarkedet. Det betyder også, at alle andre markeder bliver mindre attraktive at investere i.

Når banker kan få en tocifret profit i løbet af tre måneder på en såkaldt cross-currency interest rate swap uden risiko (fordi risikoen er lagt over på køberne), er det svært at finde det økonomiske motiv for at yde et lavt forrentet 10-årigt lån med selvrisiko til en landmand, virksomhed eller iværksætter.

Den syntetiske økonomi skaber enorme mængder ’kunstige penge’, som også sættes i omløb i realøkonomien. Hastigheden i den syntetiske økonomi, som er mange gange hurtigere end realøkonomiens, er ødelæggende: Enorme pengesummer flyder uafladeligt ind og ud og hæver eller sænker kunstigt priser på råvarer, ejendomme, virksomheder mv. uden hensyntagen til den reelle økonomiske sundhed.

Symptombehandling

Problemet er, at økonomisk teori i dag ikke kan rumme tanken om en syntetisk økonomi, der lever parallelt med og negativt påvirker realøkonomien. Det ligger simpelthen uden for både postkeynesianeres og nyliberalisters markedsøkonomiske forståelsesramme, hvor troen på en selvkorrigerende ligevægt – den usynlige hånd – der virker på alle markeder, er usvækket langt ind i økonomisk undervisning, forskning, teori, modeller og analyser.

Denne store mangel i økonomisk tænkning er årsagen til, at embedsmænd og politikere internationalt og nationalt udtænker og vedtager en stadigt mere bureaukratisk og uigennemskuelig detailregulering af finanssektoren, der ikke fjerner de strukturelle problemer.

Symptombehandlingen er vedtaget i den såkaldte Basel III-aftale og er implementeret i EU via direktiver og derfra videre til dansk lovgivning.

Man vil heller ikke sikre en langsigtet løsning ved at opsplitte virksomhederne ud fra almindelig monopollogik. Tværtimod har man introduceret såkaldte ’systemisk vigtige finansielle institutioner’, som reelt ikke vil få lov til at gå konkurs, uanset hvor tåbeligt de opfører sig.

I Danmark har Erhvervs- og Vækstministeriet udnævnt Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank og BRF Kredit som systemisk vigtige finansielle institutioner. Alene markedsværdien af at være en af de udvalgte få er langt større end ulempen ved de højere kapitalkrav.

Fem pålidelige løsninger

Der findes dog pålidelige løsninger, som vil minimere den syntetiske økonomi. De er teknisk simple at indføre, kontrollere og justere og langt billigere for alle parter at administrere.

De tre første forslag har til hensigt at nedsætte spekulationshastigheden og dermed gøre realøkonomien mere attraktiv i forhold til den syntetiske økonomi:

Vi bør indføre en afgift på finansielle transaktioner. EU-Kommissionens forslag er 0,1 procent på handel med aktier og obligationer, og 0,01 procent på handel med spekulationspapirer (derivater).

Vi bør indføre et såkaldt ejertidskrav. Det betyder, at værdipapirer, herunder finansielle instrumenter, først må viderehandles, når man har ejet dem et vist stykke tid, f.eks. efter 30 dage. Ved salg inden da pålægges en afgift.

Finanssektoren bør som andre virksomheder betale en produktionsafgift – moms – og ikke blot en lønsumsafgift.

Vi bør gennemføre en adskillelse af finanssektoren i traditionel bankforretning – det vil sige indlånsbaseret udlån – og i investeringsforretning – det vil sige køb og salg af aktier, valutaer, råstoffer, derivater, futures. Det vil gøre realøkonomien uafhængig af den syntetiske økonomi.

Vi bør håndhæve monopollovgivning – også over for banker. Det vil øge bankers ansvarlighed.

Det er hverken økonomisk, politisk eller moralsk ansvarligt at tillade, at bank- og finansvirksomhederne spiller roulette med vores samfund, blot fordi politikerne ikke tør gribe ind over for virksomheder, der er blevet for store til at måtte gå konkurs.

Dermed beskytter politikerne – forhåbentligt af uvidenhed – de mest ihærdige tilhængere af neoliberalisme, der samtidig ikke selv vil efterleve de markedsøkonomiske spilleregler.

Sven-Åge Westphalen er konsulent og tidligere kontorchef i staten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Keld Albrektsen
  • Claus Høeg
  • Jeppe Petersen
  • Jakob Trägårdh
  • Torben R. Jensen
  • Thomas Kristensen
  • Ole Henriksen
  • Per Jongberg
  • Ib Christensen
  • Kurt Lindy Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Laurids Hedaa
  • Troels Holm
  • Flemming Berger
  • Arne Thomsen
  • Jens Wolff
  • Kurt Nielsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • Herman Hansen
  • Ingrid Uma
  • Jørgen Steen Andersen
  • Jan Svenson
  • Dennis Berg
  • odd bjertnes
  • Anders Jensen
  • Katrine Visby
  • Tue Romanow
  • Ole Steensen
  • Benno Hansen
  • Rasmus Knus
  • Christian Mondrup
  • Aksel Gasbjerg
  • Torsten Jacobsen
  • Michael Skaarup
  • Charlotte Ardal
  • peter fonnesbech
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Peder Pedersen
  • Erik Jensen
Keld Albrektsen, Claus Høeg, Jeppe Petersen, Jakob Trägårdh, Torben R. Jensen, Thomas Kristensen, Ole Henriksen, Per Jongberg, Ib Christensen, Kurt Lindy Hansen, Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa, Troels Holm, Flemming Berger, Arne Thomsen, Jens Wolff, Kurt Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Søren Roepstorff, Herman Hansen, Ingrid Uma, Jørgen Steen Andersen, Jan Svenson, Dennis Berg, odd bjertnes, Anders Jensen, Katrine Visby, Tue Romanow, Ole Steensen, Benno Hansen, Rasmus Knus, Christian Mondrup, Aksel Gasbjerg, Torsten Jacobsen, Michael Skaarup, Charlotte Ardal, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Peder Pedersen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gode solide og konstruktive forslag, Måske vil de engang blive brugt efter den "finanskrise" vi lige skal igennem først - hvis der ellers bliver noget tilbage at redde... Modsat tidligere er der i det dødsyge finanssystem nemlig ikke nogen knapper tilbage at dreje på, og med minusrente, ekstremt lave energipriser, og absurd statsgæld vil kollapset være uundgåeligt og katastrofalt for hele verdensorden.

Janus Agerbo, Per Jongberg, Leif Høybye, Laurids Hedaa, Flemming Berger, Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Dian (Dina) Grossman Kjærgaard, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Hans Paulin, Anders Barfod, Jørn Andersen, Arne Lund, peter fonnesbech og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Klar tale - i modsætning til alle de tilfælde, hvor økonomi gøres til raketvidenskab, som vi små dødelige skal holde os væk fra. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Kan man styre sin egen økonomi, burde man også principielt kunne styre statens.
Problemet hedder bare ubeslutsom og sky ledelse. Dårlig regeringsførelse. Det kommer igen af, at vælgerne stemmer på de forkerte partier, så hvordan får vi dem til at stemme på de rigtige? Det er raketvidenskab, må man sige - ikke alt det med kroner og ører.

peter fonnesbech

Her et supplement til artikelen med et interview af Michael Palsvig , tidligere trader hos de store banker i bl.a. London og Hong Kong. Han har taget en kold tyrker og forholder sig nu kritisk overfor det system, han selv har været en del af.

http://www.radio24syv.dk/programmer/millionaerklubben/12687893/millionae...

Carsten Wienholtz, Dian (Dina) Grossman Kjærgaard, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Søren Furbo Skov

>Når banker kan få en tocifret profit i løbet af tre måneder på en såkaldt cross-currency interest rate swap uden risiko (fordi risikoen er lagt over på køberne), er det svært at finde det økonomiske motiv for at yde et lavt forrentet 10-årigt lån med selvrisiko til en landmand, virksomhed eller iværksætter.

Hvis det var rigtigt ville det ikke give mening at putte penge i andet end derivater. Vi ville se en de facto deflation, hvor priserne på alt andet faldt, efterhånden som der var færre og færre penge til rådighed til andet en derivater. Som et konkret eksempel ville huspriserne falde med tiden. Det var ikke hvad vi så i 2001-2008, så analysen kan ikke have været rigtig der. Det er heller ikke hvad vi ser på diverse råvaremarkeder for tiden, så analysen holder heller ikke nu. Analysen må altså være forkert, og alle konklusioner, der drages af den, være værdiløse.

Forslag 1-2 vil ganske rigtigt sænke spekulationshastigheden, men det vil skade små-opsparere. I dag kan man med kort varsel sælge f.eks. de aktier, der er i ens pensionsopsparing, og være ret sikker på, at den pris, man får, er rimelig. Det kan man fordi eventuelle forskelle mellem udbudspris og efterspørgselspris hurtigt udjævnes - Hvis der er forskel på dem er der penge at tjene på at udligne dem med en serie hurtige handler (der er sikkert nogle tekniske termer jeg burde bruge, men ikke kender, men jeg håber, begreberne er forståelige). Men hvis hurtige handler bliver dyrere at lave forsvinder den mekanisme, der udligner prisforskellen, og nu kan der pludselig være forskel. Så når man sælger sine aktier kan man risikere, at man må acceptere en pris, der ligger under den "rimelige" pris for aktierne, ligesom man kan risikere at skulle betale en overpris for at købe aktierne. Det vil gavne de store spillere, der har overblikket og tiden til at vente til det rigtige tidspunkt at handle på, og det vil skade folk, der ikke har det overblik.

Resten af forslagene kender jeg ikke nok til markedet til at kommentere på.

Henrik Klausen, Thomas Andersen, Dian (Dina) Grossman Kjærgaard og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Finanssektoren kan koges til penge-knepper-penge.....og hvad kom der så ud af det?
Ikke noget "vi andre" (dvs. os, der ikke tilhører finansektoren) kan bruge til noget.

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Man ku jo prøve at overbevise dem om fordelene ved at stemme anderledes, end de gør.

Anders Jensen, Bill Atkins, Flemming Berger, Arne Thomsen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Jørgen Steen Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Skal politikkere ikke sige sandheden i folketinget, kalde en spade for en spade og handle i borgernes interesse?

Problemet er, at der er en særlig grund til, at private banker ønsker, at øge den økonomiske volumen til bristepunktet.

Organiseret kriminalitet!
Hvorfor er det man overhoved aflønner centralt placerede finansfolk med resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner, de er ganske almindelige lønmodtagere, hvorfor skal de have andel i overskud af virksomheden, de 'ikke ejer'?

Afskaf bonusordninger "helt" i finanssektoren, de er skyld i organiseret kriminalitet sammen med skattely.

Afskaf og forbyd skattely og brug af skattely og opsplit finansinstitutioner der kan forårsager statsbankerot eller systemisk domino effekter.

Forbyd højfrekvente algoritmer i børs handel, der har ændret børser til casinoer, hvilket har gjort aktiehandel til en vandvittig leg, med en mere eller mindre konstant risiko for et globalt krak.

Stop de kriminelle og det elitære EU, med Luxembourg finte og brug af skattely uden for EU.

Stop Bjarne Corydon, der gjorde det klart i Deadline, for en tid siden:
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen med indbygget skattely"

Sidste gang de centralt placerede i finanssektoren blev for grådige, kostede det borgerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger.

To ord.
Organiseret kriminalitet.
Forbyd det!

Janus Agerbo, Jakob Trägårdh, Torben R. Jensen, Bill Atkins, Per Jongberg, Laurids Hedaa, Vladan Cukvas, Jan Pedersen, erik winberg, Arne Thomsen, Jørgen Steen Andersen, Jan Svenson, Katrine Visby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Man gode synspunkter. Emnet kunstige eller syntetiske penge finder jeg interessant. Det antyder, at der findes naturlige penge. Er der en klog læser, der kan fortælle mig, hvor de findes?

Herman Hansen

...Læste en gang, at der sælges 5 gange så meget majs på råvare børsen i New York ind der faktisk produceres i den virkelige verden - Og så er der nogen som kalder moms karusseler ulovlige.

Anders Jensen, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hele verdens økonomiske system bygger på teorier og strukture, som udelukkende har til formål at holde USA kørende. Amerikanske investment firmaer som Goldman & Sachs eller Blackrock er verdens økonomiens dødsstjerner som reelt har mulighed for at lade stater gå økonomisk under eller overleve. Læs f.eks. her: http://www.information.dk/224639 . En branche tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon snart træder ind i hos konsulent firmaet McKinsey.

...Det er der vist ikke meget god gammel dags socialdemokratisk over :-(

Der er idag absolut INGEN, som har noget som helst overblik over finans industrien i dag. Og de klogeste, mest dristige og ambitiøse personer på området er altså hverken politiker eller DJØF regnedrengene M/K i alverden finansministerirer.

Anders Jensen, Vladan Cukvas, Laurids Hedaa, Jan Pedersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

For mig er det virkelig rystende læsning.
Jeg er chokeret.
Vi befinder os jo allesammen i en robåd på Stillehavet og venter bare på den næste orkan.

Anders Jensen, Leif Høybye, Arne Thomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"De strukturelle rammer, som var årsag til finanssektorens sammenbrud, blev der ikke gjort noget ved."

Det er dog imponerende. Han har viden som ingen i hele varden ellers har. Fantastisk!

Og for øvrigt er udsagnet noget sludder. Efter den sidste globale finanskrise er der gennemført diverse lovændringer som dels forøger overvågningen af de finansielle institutioner , dels er visse finansielle produkter ikke til stede mere og dels er soliditetskravene til finansielle firmaer ændre. Globalt.

Og skat på transaktioner? Hvor tror man at det bliver tørret af? Konsekvensen er mindre pensioner, dyrere boliglån og dyrere forsikringer. Der er kun forbrugerne til at betale gildet.

Så en ævle-bævle artikel på et grundlag uden indhold.

Herman Hansen

Om få årtier har største del af verden, den ikke vestlige del, vent ryggen til det vestlige og USA favoriserende og styrende økonomiske system og vendt blikket mod Kina som den nye bærende økonomiske kraft - Rusland er f.eks. godt i gang. Hvis EU satser ensporet på USA, som f.eks. gennem den kommende TTIP aftale, bliver EU om få årtier den store økonomiske taber i den situation.

Herman Hansen

Det eneste, som ikke kan betale sig i denne økonomiske struktur er reelt arbejde.

...Så meget til blålys fraser som "det skal kunne betale sig at arbejde" og "respekten for det hårde arbejde skal tilbage"

Anders Jensen, Flemming Berger, erik winberg, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Den syntetiske finansverden styres mere og mere af virtuelle algoritmer. Største del af aktiehandlen køre den vej. Så om få årtier, hvis systemet for lov til at udfolde sig videre, er det måske ikke længere en dag et menneske, som er verdens rigeste. Men en computer, inden vi (mennesket) kan nå at reagere ;-) ;-) ;-)

Jens Thaarup Nyberg

"... penge skaber penge, papir, papir " - eller Gogols morsomme fremstilling af samme type fænomen, Døde Sjæle.

Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Vi bør indføre en afgift på finansielle transaktioner. EU-Kommissionens forslag er 0,1 procent på handel med aktier og obligationer, og 0,01 procent på handel med spekulationspapirer (derivater)."

...Her gemmer pengene sig til at medfinansiere en basisindkomst i EU.

Anders Jensen, Leif Høybye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Philip: Hvem skal forbyde det?
Andre mener også, at nogle burde gøre noget, men hvem andre end vælgerne skal det? De vil hellere stemme på den 'lille svindler' og hans medløbere.

Per Jongberg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Spørgsmålet er så om hvorvidt politikere i særligt USA overhovedet er interesseret i at ændre på finansverdenens strukturelle former? I USA er politiske kandidater stærkt afhænge af store penge donationer fra den rige økonomiske magt elite, som er dem der tjener kassen på konstruktionen. En præsident kampagne koster milliarder af dollars - Lovlig korruption?

Herman Hansen

Tag f.eks. dansk landbrug. Det er i dag så forgældet grundet spekulation, at det knap kan betale sig at starte traktoren mere. Kriminelt.

Indfør en bruttoskat på alle finansielle transaktioner og på omsætningen af multinationale selskaber, som med smarte tricks unddrager sig skatte betaling.

Anders Jensen, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Peter Knap: 14.25
Naturlige penge kan til enhver tid spejle sig i al produktion og iøvrigt reelle værdier, som findes i virkeligheden.
Alt andet er bobler og potentielle krak i verdensøkonomien.
Hvis transperensen ikke er til stede, som det nu har været tilfældet i årevis, så bygger man alle økonomiske beslutninger og aktiviteter på kviksand.

Der er mange gode råd omkring dette, som jeg syntes, man bør arbejde på.

Men - første prioritet må være at få penge i skatteflugt tilbage i samfundet.
Man ved med sikkerhed, at danske borgere og selskaber har mindst 130 mia. DKK i skattely.
Og ser man globalt på det, anslås det, at det drejer sig om mindst 6.000 mia. US-$.

Det er så store summer, at hvis man får fat i disse midler, kan man globalt opbygge et helt nyt velfærdssamfund, der kan sikre en meget solid levestandard.

Det er penge, der er tjent ved udnyttelse og slitage af borgernes fællesejede infrastruktur. Men som nasserøvene ikke har tænkt sig at betale for anvendelsen af. Og her bør man ikke lægge fingrene imellem. for hvis man kan få tag i disse midler, og det kan man, hvis man virkelig vil, bør det hele konfiskeres, og snylterne bør desuden idømmes en meget stor bøde.

Artiklens forfatter skriver bl.a.:
" - Rangvid-udvalget, som i 2013 undersøgte årsagerne til finanskrisen i Danmark, mangler der et begreb i deres økonomiske modeller.
Det begreb er den syntetiske økonomi. Og det er denne del af økonomien, der i dag definerer og styrer finanssektoren og destabiliserer den samlede økonomi."
samt
"Dermed beskytter politikerne – forhåbentligt af uvidenhed – de mest ihærdige tilhængere af neoliberalisme, der samtidig ikke selv vil efterleve de markedsøkonomiske spilleregler."

Blot fordi vi almindelige mennesker ikke rigtig forstår "syntetiske penge", giver det ikke politikerne frirum til at "sætte kikkerten for det blinde øje".

Lad os "holde dem til ilden" - opretholde presset - som her i medierne - igen og igen - til de vågner af "tornerosesøvnen".

Anders Barfod, Trond Meiring og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Vladan Cukvas

”Mange finansielle instrumenter er afhængige af en ubrudt tilgang af stadigt flere nye aktører, og ved nedgangstider falder de – som et pyramidespil – sammen som et korthus.”

Her kommer forfatteren rigtigt tæt på problemets kærne, men formå alligevel at det næste logiske skridt.
Bankerne skaber penge ud af den blå luft og for at gøre det, skal der hele tiden nye aktør til. Aktørerne bliver hurtigt til tåber når systemet smelter ned, men undervejs bliver de tilbudt ”piece of action” og det er de glæde for. Derfor ser bankerne ikke en moralsk byrde som ligger kun på deres skuldre. Buschaufføren var også glad for firværdien han scorede med 0 kroner investering i sit hus. I løbet af blot 5-6 år kunne han ”tjene” sin 5års løn efter skat bare af at være boligejer i København.

Han blev godsejer og Ricardos rentelov muliggjorde det for ham, mens bankerne med pengeskabelse sætte en turbo charger på hele processen.

Problemet kan ikke løses så længe man overgive bankerne ret til at skabe penge. Kontrollen over pengeskabelse og pengemængden er det der skal tages tilbage.
De foreslåede ting virker i første omgang som en puster, så vi kan tænke over en total renovation og nytænkning af den finansielle sektor.

Men måske får vi snart en brat opvågning i 2016, så vi ikke kommer til at savne handleviljen som hidtil.

Anders Barfod, Ole Henriksen, Laurids Hedaa, Peter Knap, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vladan Cukvas

Nils Bøjden
28. januar, 2016 - 15:14
Sven-Åge sidder ikke med noget viden som andre ikke gør. Han, som de fleste herhjemme, er mindst 8 år for sent med sin viden. I USA vrimler det med folk som i årevis har arbejdet i branchen (Wall street) og har gennemskuet spillet, og har advaret mod de farer der er indbygget i et system, som er fejlbehæftet ifølge sit eget design.

Disse røster nåede lejlighedsvis også til Kongressens begge kamre. Bernie Sanders, Ron Paul og endda Dennis Kucinich, Alan Grayson, Elisabeth Warren forsøgte at får Ben Bernanke til at åbne op for debatten om bankerne og deres virksomhed.

De bliver systematisk forbigået af medierne, som når ind i mellem føler sig nødsaget til at køre en historie, så vildleder de enten bevidst eller pga sin egen uvidenhed.

Det triste er, at man skal søge disse informationer på nettet for de findes jo ikke andre steder i øjeblikket.

Carsten Wienholtz, Anders Barfod, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det ser langt hen ad vejen ud som noget, man bør se nærmere på og vurdere "plusser og minusser" ved forslagene.

Hvis der er "noget om snakken", så er det givet en opgave for EU at implementere tingene i EU og få de større økonomier uden for EU med.

At lave tiltagene isoleret i Danmark duer nok ikke.

Vladan Cukvas

Det med ejerskabet af værdipapirer mindede mig om en tysk dokumentar om en tidligere tysk floor trader i den bedste wall street facon.

Jeg husker bl.a. at han sagde at på sin første arbejdsdag tjente han flere penge (for kunderne) end hans far havde gjort i 20 år som ejer af en sko frabrik.
Han fortalte om de algoritmer og de hurtige computere som afgjorde handlen. Ofte afhang det af om ens computer var fysisk tæt nok på centralen (om kablet var for langt) for det drejede sig om nano-sekunder.
Og han fortalte også at folk ejede værdipapirer 2 sekunder i gennemsnittet. Så stærkt gik det.

Herman Hansen, Anders Jensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Jørgen Steen Andersen. Ja det er holdningen, det indrømmer jeg.
En naturlig diamant findes i jorden, mens en kunstig diamant skabes af mennesker. Det er den form for naturlige contra det kunstige, jeg tænker på.
Jeg mener, at penge er et kunstigt begreb, der skabes i en menneskelig ideverden. Efter min opfattelse findes ingen naturlige penge.
Vi kæmper for, at penge knyttes tæt sammen med matematik, der også er et menneskeligt skabt begreb,
men som almenet betragtes at være naturens rygrad.
Penge følger også langt hen ad vejen den matematiske logik, men da penge også er knyttet til menneskers samliv i almindelighed, så kan der opstå situationer i pengestrømmen, der undslå sig enhver logik.
Jeg mangler stadig en rigtig god forklaring på, hvorfor nogle penge er mere naturlige end andre.

Philip B. Johnsen

Hvis systemet omkring penge er en konstant ulighedsskabende acceleration, vil det ikke overleve.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Philip B. Johnsen

PS. Når man sulter, ikke kan give sine børn mad, så forstår man foruden ensomhed og ulighed, at penge er magt.

Flemming Berger, erik winberg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Hvis ikke der findes noget mad at få købt eller skaffe overhovedet, eller hvis der er for mange "kunstige" penge og for lidt mad, så er pengene ikke længere meget værdt.
Vi kan ikke spise penge, olje og plastik. Og snart er der mer plastik end fisk i havene. Men børsen er stadig "grøn"...

Anders Barfod, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Gad vist hvilken betydning disse syntetiske finansstrukturer og den fremtidige accelererende kognitive automatisering, og deraf til følge afskaffelse af store mængder af reel økonomiske arbejdspladser, vil have for almindelige menneskers mulighed for forsørgelse?

Mod det bliver jægere og samlere om igen for de 40, 50, 60, 70 eller 80% af klodens befolkning?

Thjaaa, igen vilde tanker fra Herman ;-) Men for klodens økonomiske magt elite kan det gå hen og blive en meget komfortabel løsning - Minimal forurening og klimaforandring, samt fortsat ubegrænset adgang til al verdens ressourcer.

...Den såkaldte middelklasse og demokratiet kan meget hurtig gå hen og vise sig at være en historisk undtagelse. Hvis vi (den jævne borger) ikke råber vagt i gevær rettidig.

Anders Jensen, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Enig i at spekulation skal begrænses, og det er udmærkede forslag. Men indlægget skæmmes af, at det roder rundt i begreberne og i sin kritik. F.eks. dette:

Når banker kan få en tocifret profit i løbet af tre måneder på en såkaldt cross-currency interest rate swap uden risiko (fordi risikoen er lagt over på køberne), er det svært at finde det økonomiske motiv for at yde et lavt forrentet 10-årigt lån med selvrisiko til en landmand, virksomhed eller iværksætter.

Men kan de virkelig det? Et tocifret afkast uden risiko? Hvordan hænger det sammen med, at hele branchen var ved at gå nedenom og hjem i 2008, når de kunne lave så gode penge uden risiko? Og det er da ikke fordi, at landmænd ikke fik lov at låne penge, dengang det gik vildest for sig, vel?

Jeg tror godt jeg ved hvor Westphalen vil hen, men denne artikel er mere et afmægtigt skrig end en sober analyse.

Henrik Klausen

Og ja, alle penge er og har altid været syntetiske i deres natur. Det har i sig selv intet at sige, om man hænger værdien på et flot metal, fine konkylier eller ej. Penge er det værd, som man kan få for dem. Det er en ren samfundskonstruktion, men ikke mindre virkelig af den grund.

Lise Lotte Rahbek og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Sven-Åge Westphalen

tak for rigtigt mange gode, konstruktive og kritiske kommentarer. Jeg er enig med godepenge.dk i, at bankerne ikke må skabe penge i det omfang, de i dag får lov til. Jeg er også enig i, at en løsning ideelt set skal findes på minimum EU niveau, men at man godt kan starte i det små. Blandt andet ved at debattere det offentligt som nu. Mine forslag er ikke originale i den forstand, at jeg selv har fundet på det (måske undtaget ejertidskravet og konkretiseringen af, hvad "syntetisk økonomi" er (jeg taler ikke om penge men om økonomi)), og jeg ville meget gerne have forskning på området, der kunne belyse det yderligere, så lærebøgerne i økonomi kunne blive mere realitetsnære.
Nuvel, der er ikke plads til alt i en artikel, men jeg mener, at mine forslag vil gøre uligheden mellem "r" og "g" i Pikettys allerede nu berømte ligning mindre. Det løser ikke alt, fx de galoperende miljøproblemer, men det vil bidrage til mere lige nationale og globale samfund, hvor finanssektorens omklamring af demokratiets organer vil blive løsnet i det mindste en anelse. Så demokratiet igen kan handle mere i fællesskabets end i egoismens interesser.

Flemming Berger, Michael Skaarup, Anders Jensen, Niels-Simon Larsen, Jørgen Theil, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Peter Knap: 19.36
Det er jo smart med en pengeøkonomi kontra naturaløkonomi.
Guldfod eller som nu penge, der har en garanteret værdi er jo grundlaget for hele det cirkus, vi i dag er vidne til.
Oprindelig var det en stor fordel, at man kunne have en mønt, som ikke fylder ret meget, og at man så kunne få lige hvad man ønskede og ikke være afhængig af at skulle finde en som manglede det man selv havde og vice versa.
Pengemængden skal svare til mængden af varer og tjenesteydelser.
Med alle de finansielle og økonomiske konstruktioner er det komplet umuligt at finde ud af om der er balance i de grundlæggende strukturer.
Nationalbankerne bruger pengepolitik og rentepolitik som de væsentligste metoder til at stabilisere de nationale økonomier i forhold til udlandet, men mere alvorlige dybereliggende problemer i økonomien har de svært ved at forholde sig til.
Penge er altså oprindelig bare et udvekslingsmiddel.
Prøv at læse noget om kapitalismens opståen i England for faktisk ikke længe siden.
I 15 - 1600 tallet med tekstilfabrikation.
Mønter har man kendt i tusindvis af år.

Michael Kongstad Nielsen

Når man kan forestille sig penges værdi som det, man kan få for dem, så kan man også forestille sig værdien af det, man kan udvikle dem til. Det er netop pengeudviklingen, der er problemet.

Kurt Lindy Hansen

Ja. Kan det stoppes. Og så er der penge(indtægter), der går i skattely. Vi er en hel del mennesker, der er til grin. Og sådan har det været i al den tid, jeg kan huske. Samtidig har man i Randers travlt med at bestemme, hvad der skal spises i børnehaver. I dag er det den slags mennesker, der sidder på magten. Så dette cirkus fortsætter nok fremover.

Niels-Simon Larsen, Anders Barfod, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

At tro vi kan binde finansmarkedet, transferbanker, skyggebanker og hindre hvidvask af gangsterpenge er naivt. Men vi kan lukke dem ude af pengemarkedet her i landet ved at nationalisere de private banker, oprette en Statsbank, der forvalter valutahandel, privatopsparinger (ATP og pensionskasser) og giver lån til indenlandsk realkapital.

Hvad får vi ud af det? Vi kan forhindre udnyttelse af kapitalflugt, skattely via transferprisers, samt at landet gældsættes i et omfang så nationalbanken må træde til, som det var nødvendigt i 2008. Vi kan ikke forhindre en verdenskrise, men vi kan sikre at dansk økonomi ikke gældsættes af private låntagere, og at vi kommer gældfri ud af den kommende verdenskrise - bortset fra statslån til dækning af livsnødvendig import.

Anders Jensen, Niels-Simon Larsen, Anders Barfod og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

SPØRGSMÅL

Er der her tale om 'the gold standard and fiat money'? Som jo blev delvis afskaffet af Keynes!

Tak for et simpelt svar - hvis et sådan findes.

Bill Atkins

Tror du virkelig selv på, hvad du skriver?

I en anden tråd opgav jeg at flytte dig, men måske du selv kan flytte dig ind i virkelighedens verden.

Jørgen Steen Andersen. Jeg er ikke helt klar over, om du mener du begrunder et naturligt pengesystem.
Ren pengeøkonomi har fordele frem for en naturaløkomi. Ja det fremgår af historien, men det er vel ikke et kriterier for, at penge er naturlige?
Hvis du udskifter en garanteret værdi med et garanteret værdiinterval kan det have sin rigtighed.
20 kr. Er en mønt og har du to, har du 40 kr. Matematikken passer, men hvad med værdien?
Hvis frk A og frk B hver har 20 kr. kan de ikke nødvendigvis få det samme. I mange situationer vil den relation de kan etablere med sælger betyde meget for den vareværdi der kan tilknyttet til en 20 kroners mønt.
At pengemængden skal svare til mængden af varer og tjenesteydelser er en påstand der aldrig har haft hold i virkelighedens verden. Postulatet er ikke baseret på empiri, men et tankespind som en del af forsøget på at give økonomi et matematisk og dermed naturvidenskabeligt fundament, et tankebedrag.
Kapitalismen er ikke så gammel, og var vel et forsøg på at komme nepotisme og "gamle penges" magt til livs, så et driftigt borgerskab kunne omgå adlens privilegier.
Penge som begreb er flere 1000 år gammelt og det samme kan siges om de problemer ideen om penge skaber.
Findes der naturlige penge eller er alle penge kunstige?

Jørgen Steen Andersen

Bill Atkins 21:56
Kan du overskue konsekvenserne af dine forslag?
Jeg tror, at vi får brug for en computer med rigtig meget regnekraft.
En afgift på finansielle transaktioner er meget nemmere at håndtere og påvise effekten af.
Og så har man indført en reguleringsmetode, som i den politiske verden sikkert er meget brugbar i flere sammenhænge.
Der kan tænkes at være økonomiske konstruktioner af spekulativ art, som enten ønskes fremmet eller hæmmet og sikkert afværge uheldige og skadelige virkninger.
Og det kan også anskues som en form for kompensation for alle de milliarder kroner og dollars, som igennem årene er unddraget beskatning.

Herman Hansen

"Hvordan hænger det sammen med, at hele branchen var ved at gå nedenom og hjem i 2008, når de kunne lave så gode penge uden risiko?"

...Fordi bankerne overlod risikoen til køberne af deres finansielle krumspring.

Herman Hansen

Andelstanken er den mest geniale økonomiske opfindelse for almindelige mennesker. Og den er bund reel.

...Men den har magt eliten jo beordret afskaffet for at kunne rage til sig.

Jørgen Steen Andersen

Peter Knap 22:37
En 20 krones mønt har den værdi, fordi det er vedtaget, at det skal den have, ligesom at det er vedtaget, at når trafiklyset viser grønt, så kører vi.
I gamle dage brugte man metalværdien.
Derfor var der mange som først lige skulle bide i mønten, for at mærke om den var det, den gav sig ud for.
A og B kan få nøjagtigt det samme for deres 20 kroners mønt.
Hvis ikke er der en der bliver snydt.
Og det er faktisk lige nøjagtigt det, som er et problem, for økonomien går i al sin grufulde enkelhed ud på at komme så godt ud af en handel som muligt for at sige det pænt.
Mange er ikke tilfredse med den indbyggede profit, men prøver at platte sig til mere, og det er en af grundene til at man prøver at lave det hele så indviklet, for så er det nemmere at narre i transaktionerne.
Penge er naturlige i den forstand at de er et udvekslingsmiddel, så det bliver nemmere at handle.
Penge er kunstige, hvis de anskues som noget fjernet fra rigtige fysiske fænomener egnet til menneskelig behovstilfredsstillelse, som føde, klæder osv, altså brugsværdi.

Sider