S kører syndebuktaktik
Torsten Gejl, socialordfører for Alternativet
I indlægget »Ordet ’venstreorienteret’ bliver til aske i Uffe Elbæks mund« i Information tirsdag den 12. januar skriver Casper Gronemann, at Socialdemokraternes skepsis over for immigration bygger på en stolt tradition, der går tilbage til 1930’erne, og at den nylige kritik af partiets politik fra eksempelvis Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, derfor falder for døve ører. Det er interessant, fordi Uffe Elbæks kritik ikke gik på immigration, men de mange flygtningestramninger, som Socialdemokraterne på det seneste har lagt stemmer til.
Den anlagte kurs er et udtryk for, at et tiltagende bredt politisk spektrum er blevet enige om at gøre flygtninge til syndebukke for globaliseringens følgevirkninger. Det er en uklædelig symboltaktik, der spiller alle ud imod hinanden. Den tilbyder ingen reelle løsninger, idet ingen får det bedre af, at andre får det dårligere.
For mig falder de mest interessante ord dog til sidst i indlægget, hvor det handler om den stigende ulighed i Danmark. Det er vel at mærke en ulighed, der er steget hastigt siden midt 90’erne, og nu er på sit højeste siden 1970’erne. Det er en meget bekymrende udvikling, der eksempelvis kommer til udtryk ved, at indkomsten hos de 10 procent fattigste siden 2006 er faldet, mens de rigeste 10 procent har fået markant flere penge mellem hænderne. Derudover lever 12 procent af borgerne i dag i husstande, hvor det er svært at få pengene til at slå til, hvilket er en stigning fra under 7 procent i 2006.
Ulighedsudviklingen er altså fortsat under den seneste venstreorienterede regering. I den sammenhæng er jeg sådan set stolt af, at Casper Gronemann mener, at ordet ’venstreorienteret’ bliver til aske i Elbæks mund. At knække og knægte den stigende ulighed er en af Alternativets vigtigste mærkesager. Det er derfor, vi foreslår formuebeskatning, boligbeskatning, skat på finansielle transaktioner samt en ressourceskat – og vil sænke skatten på arbejde generelt, især i bunden. Hvis det placerer os et andet sted end ’venstreorienteret’, er jeg helt tryg ved det. Det flugter rigtig godt med vores egen selvforståelse. De udfordringer, vi står over for, kræver nemlig, at vi i fællesskab finder samlende, helhedsorienterede løsninger mellem eksisterende parti- og ideologiske skel.
Den ’syge’konspirationsteoretiker
Ralf Andersson, på vegne af Anonyme Konspirationsteoretikere
»Vi er alle konspirationsteoretikere«, lyder overskriften til en artikel i Information fredag den 8. januar. Men nogle er mere konspirationsteoretikere end andre. Ifølge artiklen er vi ’truthers’ særligt ramt af ’sygdommen’.
’Truthers’ er mennesker, hvis sjælefred blev forstyrret af den officielle historie om terrorangrebet 11. september. Vi bliver ignoreret af medierne, undtagen når de udsætter os for hån, spot og latterliggørelse. Derfor er vi ’selvfølgelig’ taknemmelige for den solidaritet, som artiklen og specielt overskriften udtrykker.
Normalt lever vi konspirationsteoretikere et dunkelt liv med møder i små sekteriske grupper. Mens vi siger, »ja, vi er konspirationsteoretikere«, forsøger vi at nå frem til den fælles erkendelse, at vores mistro til den officielt vedtagne sandhed udspringer af en psykologisk dysfunktion, og ikke af en krænket retsfølelse på baggrund af autoriteternes manglende vilje til at opklare århundredets største forbrydelse. Vi har sølvpapirshatte i beredskab til ofrene for de særligt ondartede anfald, hvor man udvikler konkrete, virkelighedsfornægtende konspirationsteorier, så som at der må have været amerikanere indblandet i terrorangrebet 11. september 2001.
Inderst inde ved vi godt, at vi er anderledes og forkerte. Derfor er enhver støtte velkommen. Måske vi en dag kan få ro i sindet og genvinde – som artiklen anbefaler – tiltroen til vore ledere og repræsentanter. Måske en dag kan vi genvinde tilliden til det, de gør, og at de ikke er korrupte. Det burde i grunden ikke være så svært – det handler jo bare om moralske forbilleder af indiskutabel troværdighed, nemlig tidligere præsident George W. Bush og hans lystige svende.
