Læserbrev

Læserbreve

23. januar 2016

Vi syrere vil gerne Danmark

Mohammad Al-Jazi, Ikast

Kære danskere – da krigen brød ud i mit hjemland Syrien, levede 23 millioner syrere et fredeligt og godt eller i hvert fald acceptabelt liv. Mange danskere vil måske spørge: Hvis syrere havde det godt før, hvorfor startede de så en revolution? Svaret er kompliceret, og revolutionen viste sig også at blive sværere, end vi troede. Måske spørger I jer selv, hvem de fremmede syrere er, og hvilke agendaer de har? Det vil jeg gerne prøve at svare på: Vi kom til Danmark med stor lyst til at blive en del af det danske samfund. Og det har vi stadig, men vi undrer os også over nogle ting: Hvorfor fokuserer medierne på, at vi syrere skal være mere taknemmelige og bare acceptere den negative måde, som vi bliver omtalt på? Vi er dybt taknemmelige, men det betyder ikke, at det er let at komme til et nyt land med en helt anden kultur – det tager tid for os at lære.

Flygtninge kommer med forskellige baggrunde, og de har forskellige forståelser af det, de hører og ser i medierne. Nogle forstår, hvorfor det i Danmark er svært at acceptere store flygtningestrømme, og de bestræber sig derfor på at bidrage positivt til det danske samfund. Men der er også mange flygtninge, som holder sig hjemme. De føler sig som en byrde, og de føler sig uvelkomne. Det er dét signal, politikerne sender, og det gør kun integrationen sværere.

I Danmark siger man, at alle er lige uanset religion og nationalitet. Samtidig ser og føler vi syrere nogle gange, at netop de to ting betyder alt. Ja, Danmark er et land, hvor folk har ret til at snakke om alting. Men vi, der bliver talt om, sidder altså i den anden ende og lytter med. Vi er taknemmelige, men vi er også kede af at blive omtalt som en byrde og som kriminelle. Vi er bare familier, der forsøger at overleve og give vores børn en tryg opvækst.

Danmark står for værdier som lighed, frihed og menneskerettigheder og har en lang tradition for at hjælpe mennesker i nød. Jeg håber, I vil fortsætte med at støtte os og hjælpe os bedre ind i det danske samfund. Vi vil så gerne yde noget for fællesskabet og give noget tilbage til det land, der har taget imod os.

Omskæringsmodstand er ikke racistisk

Jeremy Wilson, 17 år, Rødovre

Jeg oplever desværre ofte, at modstandere af omskæring bliver anklaget for at være racistiske.

Omskæringstilhængere mener, at børneomskæring stadig bør være lovligt og forsvarer skikken med mulige fordele samt religiøse og æstetiske grunde. Oftest bruger de argumentet om, at man skal respektere de religiøse grunde på trods af, hvad barnet selv vil tænke, når det bliver ældre. Ifølge dem vil det være et brud på religionsfriheden, hvis man forbød børneomskæring.

Men religionsfriheden betyder altså ikke, at man har ret til at skære i mennesker, der ikke kan give deres samtykke. Man kan udføre alle de ritualer, man vil, så længe det ikke skader andre, men omskæring skader altså: Det er en permanent stempling, og forhuden gror ikke ud igen.

Jeg har det med omskæring, som jeg har det med tatoveringer: Det er et valg, man selv bør træffe, når man er myndig og moden til det.

Hvis der er medicinske grunde, så er det fint. Men børneomskæring er et kirurgisk indgreb, som kan have konsekvenser i form af operationsfejl, forringet sexliv og i sjældne tilfælde død.

Jeg blev selv omskåret som spæd af kulturelle årsager, og det har givet mig voldsomme og uoprettelige gener. Det var min krop, og min ret til at bestemme over den, der blev krænket – ikke mine forældres.

Racisme og omskæringsmodstand hænger ikke sammen. Man er ikke racistisk, fordi man er modstander af et religiøst dogme. Hvis det var det tilfældet, så skulle modstandere af kvindeundertrykkelse, som de oldgamle bøger foreskriver, også være racistiske.

Der er omskårne drenge – som for eksempel mig – der mener, at man skal lade være med at omskære spædbørn, og vi er altså ikke racister.

Man har ikke ret til at skære sundt og funktionelt væv af umyndige børn, der ikke kan give deres samtykke – uanset hvilken hudfarve, religion eller nationalitet man har.

Er S imod menneskerettigheder?

Ulf V. Olsen, Odense

I artiklen »Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd« (den 21. januar) udtaler Socialdemokraternes partiformand:

»Arbejderbevægelsens parole har altid været: Gør din pligt og kræv din ret – men i den rækkefølge. Når du kommer til Danmark, må du gøre din pligt – først derefter kan du kræve din ret. Men det har jo været vendt om, og vi må være ærlige og sige, at rigtig mange mennesker er blevet modtaget med rettigheder uden nogen pligter.«

Skal man forstå det sådan, at Mette Frederiksen er modstander af menneskerettigheder? For menneskerettigheder er jo netop rettigheder uden pligter – den eneste betingelse, der skal være opfyldt, er, at man er et menneske.

Og bakker resten af partiet mon deres formand op?

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu