Kommentar

Latteren må ikke blive frikadellekrigens første offer

Hvordan er vi uafvidende endt på en krigsskueplads, der både er blodig alvor og samtidigt hærges af de mest ubærlige banaliteter?
Bliver røde pølser med sennep og ketchup og ristede løg det næste, der bliver forbudt af hensyn til muslimer, så vi kan bevæge os endnu længere hen mod et pietistisk og multikulturalistisk ideal? spørger forfatter Jens Martin Eriksen.

Jens Panduro (Arkivfoto)

26. januar 2016

Vi bliver nødt til at bruge et sært fremmedord for den nye batalje, der for alvor har sat Randers på verdenskortet som krigsskueplads. Den gør politik til en ækvivok affære, der både kan betyde slibrig og tvetydig. Det skyldes ikke så meget krigshandlingen i sig selv, som den ammunition, der er taget i anvendelse. For det at bruge frikadeller i den væbnede kulturkamp sætter igen en ny standard for, hvad politik også kan være. Men hvad er det, der foregår? Kunne nogen for bare 20 år siden forudse, at det nu skulle komme dertil, at det er helt barokke emner, man nu mobiliserer i den politiske kamp, og som førhen var helt upåfaldende?

Lad os se tilbage på de seneste års kulturelle slagsmål i både Danmark og det øvrige Europa, hvor konfrontationerne opstår. Det er den samme kamp hver gang, men stridsemnerne eller ammunitionen er forskellig. Den varierer inden for områder som gastronomi, beklædning, nips, kunst og indretningsinteriør. Og man skulle umiddelbart tro, at det ville være begrænset, hvilke skærmydsler der kunne komme ud af uenigheder om den rette anvendelse eller ikke-anvendelse af elementer inden for disse områder af kulturen.

Læs også: Det er nemt at pege fingre ad Randers

Men det er som bekendt ikke tilfældet. For uanset hvor banalt det enkelte stridspunkt umiddelbart kan forekomme, uanset hvor latterlig og slibrig striden ender med at blive, så er der investeret vældigt seriøse lidenskaber og identitetsmarkører i den. Og det gælder på begge sider af frontlinjen.

Mennesker bliver spist

Der er nogen, der ikke kan leve, hvis de ikke får ret og de andre uret.

Nogen vil forbyde et vist klædestykke hos andre, og nogen kræver at uniformere sig i statens tjeneste i forhold til deres religiøse overbevisning. Nogen kommer med dekreter for indretning af kontorer og offentlige bygninger af hensyn til ikke at blive krænket af andres fremtoning, nogen ymter ønske om afholdenhed i forhold til visse drikke for ikke at støde andre bort, og et byråd i Randers udsteder dekreter om brugen af frikadeller i den politiske kamp.

Og så er der også nogen af de deltagende i de europæiske kulturkrige, der går så vidt som til at dræbe modstanderne for anvendelsen af et bestemt kunstnerisk udtryk. At isolere en af disse kampe, fordi man måske synes, at nu kan lavpunktet for uenighed eller krænkelse ikke blive mere ækvivokt, er derfor forkert, hvis man vil forstå, hvad det hele går ud på.  Og det uanset, hvad man selv synes som betragter, der måske ikke investerer større passioner i den strid, der foregår på skuepladsen. For det er de stridendes egne lidenskaber, det handler om, hvis man vil forstå selve den kamp, der tilsyneladende ikke har nogen ende.

Læs også: Fodbold og frikadeller

Hvem ved, hvad det næste vil handle om, det kan komme fra et hvilket som helst domæne af kulturen? Bliver det et stykke musik fra dansktoppen (»Mennesker bliver spist i Polynesien«), der ikke må spilles – eller tværtimod partout skal spilles på bestemte tidspunkter af dagen i Danmarks Radio? Bliver det nogle kirkeklokker, der for guds skyld skal ringe – eller af hensyn til andre tværtimod ikke må ringe? Eller bliver det en religiøs mand, der skal have lov til at råbe til muslimsk bøn eller ikke må råbe overhovedet?

Bliver billedet af en is kriminaliseret, fordi det krænker et religiøst samfund derved, at afbildningen ligner et forbudt skrifttegn, der kun må stå i dette samfunds eget helligskrift, Koranen? Bliver røde pølser med sennep og ketchup og ristede løg forbudt at servere på offentlig gade, fordi man kan lugte dem på flere meters afstand, og muslimer kan få etisk kvalme, da dette fødeemne er forbudt i henhold til en paragraf i deres helligskrift?

Intet er for lavt, intet er for ækvivokt som stridsemne eller ammunition i den politiske kulturkamp.

Julefrokost uden snaps

Hvordan er det overhovedet nogensinde kommet dertil? Hvordan er vi uafvidende endt på en krigsskueplads, der både er blodig alvor og som samtidigt hærges af de mest ubærlige banaliteter?

Det er allerede gået alt for vidt. I 2003 var den gal i et skolebibliotek i West Yorkshire, i Storbritannien. Man fjernede De tre små grise og Babe – den kække gris af hensyn til, at nogle elever kunne blive krænket over disse værker med tegninger af grise. To år senere var den gal igen et andet sted, i West Midlands, hvor man udrensede Peter Plys på grund af hans inkriminerende ven Grisling fra samtlige kommunens lokaler.

Det var det samme år, i 2005, hvor jeg fik en opringning en kold vinterdag ude ved Vesterhavet, hvor en journalist spurgte mig i en af den slags enqueter, hvor man indsamler meninger, der alle sammen skal udtrykke det, journalisten selv mener. Hun spurgte mig, om jeg ikke nok var vældig meget imod nogle tegninger af ’Profeten’ i Jyllands-Posten, for det siges, at for ’muslimer’ svarer det til at »vise børneporno«.

Jeg troede, hun havde fået en hjerneblødning og fandt umiddelbart ikke hendes forhippede spørgsmål meningsgivende. Men det viste sig, at fanden allerede var løs i kulturlivet. Sparegrisen med det gode navn ’Knorbert’ blev således udrenset i den hollandske bank Fortis, og efter lang og tro tjeneste i uddannelsen af børn som fremtidige sparegrise med tilknytning til banken, vankede der ikke nogen tak. Bare en lakonisk meddelelse om, at »Knorbert ikke lever op til de krav, som det multikulturelle samfund pålægger os«.

Sådan går det slag i slag, snart er det legetøj, snart er det tegninger, snart er det musik, som må forbydes. For et par måneder siden foreslog en norsk lektor, at man indførte julefrokoster uden øl og snaps, for så kunne man også invitere »muslimer« med. Man fristes til at sige, at som sædvanlig har nordmænd forstået alt – undtagen meningen med det hele.

For et år siden blev en hel redaktion skudt ned på Charlie Hebdo, fordi de havde tegnet karikaturer af den angivelige fortæller af muslimernes helligskrift. Et par uger efter blev et møde angrebet og en person skudt i København, fordi den svenske kunstner Lars Vilks optrådte. Han har tegnet samme ’Profet’ som en statue af en hund i en rundkørsel.

Kun plads til rettroende

Hvis hele dette er en postmoderne lavkomisk, grotesk meningsløs og oppisket farce, hvor passionerede deltagere med eller uden hjerneblødninger løber rundt om sig selv og hinanden, så er det også en skueplads, hvor folk rent faktisk dør, fordi de bliver myrdet virkeligt. Det er ikke kun skærmydsler ved Historiens Afslutning, hvor der ikke er flere politiske utopier i horisonten, og man derfor mimer et politisk teater for at foregøgle en slags forskellighed fra hinanden.

Men det er måske en utopi, vi allerede uafvidende er begyndt på at gennemleve, et pietistisk og multikulturalistisk ideal, hvor vi er dømt til at leve i hver vores religiøse og etniske nation inden for samfundet, og hvor man ikke må krænke eller påvirke hinanden, hverken kulturelt låne eller stjæle eller give væk. Og hvor vi opbygger menigheder, der kun har plads til de rettroende.

Kampen mod dette fromfiseri må føres med alle midler. Lad ikke latteren være frikadellekrigens første offer.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Ruth Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Jan Weis
  • Peter Knap
Espen Bøgh, Ruth Nielsen, Anne Eriksen, Jan Weis og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

I og for sig gode argumenter, men premissen kan der sættes spørgsmål ved, nemlig er at der i denne sag er tale om misforstået hensyntagen til muslimer. Skal man tro daginstitutionens ledelse var der tale om en ret praktisk foranstaltning, da meget få af børnene spiser svinekød.
Jo mere denne sag blæses op, jo mindre synes den at dreje sig om, hvad der er virkeligt, det handler mere om debatørnes egen agenda, mens man tromler henover folk, man ikke gider lytte til.

Uffe Illum, Vibeke Hansen, Anders Jensen, Steffen Gliese, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Leif Høybye, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne kommentar

En fornuftig artikel. Når deres så mange sindsoprivende skærmydsler over småting, må der være noget væsentligt, vi går uden om.
Det kan meget vel være nogle grundliggende holdning vi har til hinanden, og som vi gensidigt har svært ved at acceptere som oprigtige.
Vi skal ville hinanden og give plads til hinanden.

Børn der udlever sig selv til latteren
Der er tale om helt nye pædagogiske udfordringer med en ny slags elever i klassen - hvem kan komme med en diagnose uden at komme til at grine ...

Niels Duus Nielsen

"Bliver røde pølser med sennep og ketchup og ristede løg forbudt at servere på offentlig gade, fordi man kan lugte dem på flere meters afstand, og muslimer kan få etisk kvalme, da dette fødeemne er forbudt i henhold til en paragraf i deres helligskrift?"

Jens Martin Eriksen er god til at finde på stråmænd, som han nemt kan skyde ned, det skal han have.

Jens Martin Eriksen, jeg spiser ikke selv gris. Ikke af religiøse grunde, men fordi jeg godt kan lide grise, og får etisk kvalme af den måde, de bliver behandlet på i det industrielle landbrug. Så min tanke er, at hvis jeg undlader at spise gris, betyder det, at der måske er en gris mindre om året, der vil blive mishandlet.

Men jeg kan se, at du ønsker at tvinge mig til at være meddelagtig i dyrplageri, fordi min afholdenhed provokerer dine anti-muslimske følelser.

PS Jeg er ikke fanatiker, når jeg en sjælden gang lider af tømmermænd, er et besøg ved pølsevognen en vigtig del af helbredelsen. Det giver mig altid lidt dårlig samvittighed, men bondeanger er jo en del af at have tømmermænd. Så det...

Uffe Illum, Helge Rasmussen, David Zennaro, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

I stedet for at være afholdende i grisekød fordi du ikke kan lide behandlingen af dem, kunne løsningen være at købe økologisk. Hvis flere gør det sådan, vil det med tiden blive mindre attraktivt for bønderne at opdrætte grise på fabriksfacon - og du har derved sikret nogle grise et hæderligt liv. Men bortset fra det så bliver det meste grisekød faktisk eksporteret, og eksportmarkederne er bedøvende ligeglade med hvordan grisen er opdrættet.

Men jeg kender da en ansat i en børnehave, som havde voldsomme problemer. Ledelsen ønskede ikke bare at der kun måtte serveres okse- og kyllingekød - men det som gav det store hovedbrud var, at det ikke var hvilket som helst okse- og kyllingekød der måtte bruges, det SKULLE være halal. I et land, som normalt ikke går op i at der skal øses bønner ud over de døende dyr, er det faktisk ikke så ligetil at være helt sikker på at der er brugt bønner. ;-)

Niels Nielsen,
Ikke for at blande mig i dine spisevaner, men er det ikke lidt af en myte at grise mishandles værre end andre dyr i den industrielle produktion ?
Mig bekendt er de forhold vi byder dyrene generelt under al kritik.
I mine øjne vil en mere konstruktiv reaktion derfor være at vælge produkter i henhold til økologiske principper og optimal dyrevelfærd, og derved bevæge det danske landbrug mod kloge og anstændige produktionsformer.
Dette kunne gøres med betydelig virkning hvis offentlige institutioner systematisk aftog en god del af denne produktion. Et krav der i mine øjne er ganske naturligt.

En helt anden side af problematikken, som desværre ofte udelades eller føres på et absurd plan, er børnenes ret og frie muligheder.
Ole Falstoft >>Skal man tro daginstitutionens ledelse var der tale om en ret praktisk foranstaltning, da meget få af børnene spiser svinekød.<<
Børnene spiser ikke svinekød ??
Vi kan nok udelukke at disse børn har fortaget et informeret etisk valg - som den gode Niels Nielsen. Og der findes ingen saglig ernæringsmæssig begrundelse for ikke at spise svin.
De har næppe smagt svinekød og besluttet at det ikke var noget for dem.
Har nogen stukket dem en flæskesvær og spurgt igen ?
Nej. De spiser ikke svinekød fordi de er underlagt et dogmatisk religiøst forbud - Oprindeligt fremsat af en eller andens fætter for små 1400 år siden, herefter ukritisk videreført af utallige generationer og nu af deres forældre. selv under væsentligt bedre oplyste forhold, og til sidst accepteret helt ind i offentlige danske kantiner.
Undskyld, jeg ved vi bare taler om en simpel råvare her og ganske få tilfælde, men det er altså perverst ud over enhver rimelig grænse!

Selvfølgelig må vi tilpasse vores samfund efter praktiske og etiske hensyn - til tidernes skiften og nye borgere. Men det er bydende nødvendigt at alle børns(og andres) frie valg og muligheder, inde for rimelige saglige grænser naturligvis, danner et indiskutabelt og ubrydeligt fundament i hvert fald i offentlige sammenhænge.

Anders Sørensen

Svinekød er usundt. Det er indiskutabelt. Jeg bliver dagligt tudet ørene fulde af, at jeg bør spise mindre svinekød og helst helt holde op.

Nu har vi altså nogle, der betragter svinet som urent (og det er det), og vi har nogle, der betragter svinet som usundt (det er det).

Alligevel får de stakkels unger stoppet svinet i halsen, fordi..hey, alt andet vil være et knæfald for anden kultur, og vi vil hellere dø med imaginært sværd i hånd og mindre imaginær cancer i tarmen, end vi vil falde på knæ og erkende frikadellens utilstrækkelighed.

Leo Nygaard,
Uden at have set en sådan undersøgelse, og derfor alene baseret på egne erfaringer, vil jeg mene at denne gruppe er både stor og voksende, men at dette også gælder for de ortodokse.
Det er også mit indtryk at der for tiden sker en betydelig optrækning mellem fløjene og derved en vis radikalisering af de forskellige positioner; assimilation og tradition.

2. problemer: Det er selvfølgelig godt for børnene at få varm mad, men skal man virkelig gå til ekstremer med alle disse krav - halalslagtet kød osv. Jeg er dyreven og harmes over dette produktionsvanvid, som Venstre overnikøbet vil have mere af.
Lad folk selv sende mad med, det er da det eneste rimelige - så får alle det rigtige...

Svinekød er usundt af utallige grunde, her er lidt. Vi har MRSA og stadig større problemer med penicillin.

Af heilpraktiker Knud Harring:
Svinene sprøjtes og fodres med antibiotika, med det resultat at bakterierne i og omkring svinet bliver resistente mod antibiotika. Det vil sige, at personer, der arbejder i staldene let får overført disse bakterier. Hvis blot en enkelt bakterie overføres til en person, har bakterien den kedelige egenskab at kunne overføre sin resistente information til en anden bakterie i personens krop. De 2 kan så overføre informationen til 2 andre, de 4 til osv. .... Bakterier er de eneste levende organismer, der kan overføre information til og fra hinanden. Der er i USA masser af eksempler på mennesker, der ikke kan helbredes på grund af resistens mod antibiotika. I Danmark har vi allerede konstateret det første eksempel her i 1995.
Hvis grisene har problemer med stress, halebidning og kannibalisme får de psykofarmaka. Udebleven parringslyst (brunst) løses med hormonindsprøjtninger og orneduft på dåse.
Smågrisene tages fra soen 3-5 uger før tiden, så soen hurtigst muligt kan indgå i produktionen igen.
De danske svin er blevet skrøbelige dyr, der kun overlever ved hjælp af psykofarmaka, antibiotika og hormoner, men det er ikke bare svinenes helbred der står på spil....

Niels Duus Nielsen

Gorm Lerche: "...er det ikke lidt af en myte at grise mishandles værre end andre dyr i den industrielle produktion ?"

Nu var det frikadeller og svinekød, der var emnet , så det var det, jeg kommenterede på.

Jeg spiser heller ikke ret meget oksekød eller lammekød, ligesom jeg ikke spiser burhønseæg. Af etiske, men primært af økonomiske årsager, og så kan jeg jo lige bruge anledningen til lige at pudse glorien lidt.

Nu handler diskussionen vel heller ikke om fordele og ulemper ved økologisk landbrug, men om magtmisbrug i en kommunalbestyrelse, som vil diktere, hvad folks børn skal spise.

Og til alle dem, der siger, at børnenes forældre kan da bare give børnene det mad med, som de kan lide, så skal de huske på, at diverse madordninger i skoler og institutioner netop er indført, fordi der var en hel del børn, der ikke fik ordentlig mad med i skolen. Middelklassens børn skal nok klare sig, med underklassens børn risikerer at gå for lud og koldt vand, hvis ikke der er en madordning.

David Zennaro, Christian Mondrup og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen,
Alle gode grunde til at fravælge industrielt produceret svinekød. Ligeledes er fravalg af andre konventionelle animalske produkter anbefalelsesværdigt.
Heldigvis, kan man sige, da vi alle alligevel er nød til at reducere vores kødforbrug betydeligt, kan vi let og uden ekstra udgift overgå til 100% økologiske og dyreetisk forsvarlige råvare.

Det kræver dog at dansken hanker op i sin magelige ligegyldighed og stemmer folk i tinge uden alt for meget lort i hovedet - ikke just en stor sandsynlighed ;)

Niels Nielsen,
Er problemet ikke fortsat at der findes grupper i befolkningen der forbyder deres børn at spise bestemte råvarer, uden noget der bare kunne minde om rimelig begrundelse ?

I øvrigt har jeg aldrig nogensinde oplevet et måltid i en institution, eller andre steder, der udelukkende bestod af kød - Ikke svin eller anden slags.
Der er altid et rimeligt assortiment af kulhydrater og grønsager i forskellig form. Hvilket uden skyggen af tvivl vil udgøre et rimeligt næringsgrundlag for enhver alternativ diæt.

Gorm Lerche: Jeg drømmer ikke om at blande mig i forældres valg af hvilke mad de server for deres børn, og af hvilke grunde, religiøse eller ej - så længe det ikke er sundhedsskadeligt for børnene. Fravalg af svinekød er næppe sundhedsskadeligt - snarere tværtimod

Ole Falstoft,
Ikke tværtimod. Svinekød er sundt og nærende, og en af de bedste kilder til protein. Faktisk den bedste, i et rent ernæringsmæssigt perspektiv, da svinekød er den eneste råvare der giver samtlige 20 nødvendige amino-grupper.

Vi taler vel ikke om hvad forældre må eller bør servere deres børn. Det er en helt privat sag som jeg heller ikke ønsker at blande mig i, med mindre vi taler svær fejlernæring, mistrivsel mv.
Vi taler om den mad der bliver tilbudt i offentlige institutioner, specifikt vuggestuer, børnehaver og skoler hvor umyndige børn færdes og om forældrenes religiøse traditioner skal have indflydelse på menuen.

Mig bekendt er alt kyllingekød halalslagtet i dk, men vi er ude i et problem som kan løses med lidt konduite - i institutionerne - jeg tror at der i det efterfølgende vil ses en del civil ulydighed og så skal man da nok få det klaret som man hidtil har gjort...hav tillid, jeg tror nemlig ikke det vil afstedkomme fængselsstraf hvis der ikke serveres svinekød.. iøvrigt er det min påstand at det her igen er os og dem - og selvfølgelig vil der komme nye ting til - der er tale om en lille procentdel 5,4 af landets befolkning og ud af dem 1 promille som er fanatikere så hvad er det vi har her.
Nej lad os få gang i en debat om landbrugets udledninger af co2, kvælstof, medicin og pesticider det er det der truer danskerne sågu ikke nogle muslimer som ikke spiser svinekød..

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, Gorm Lerche, hvad siger du så til det her:

Den mad, der bliver tilbudt i offentlige institutioner bør være sund og nærende. Præcis hvilken slags mad, der skal være tale, om, om det skal være gris, ris eller speltboller, må det være op til den enkelte institution at afgøre, i samråd med forældrene selvfølgelig.

Hvis et flertal af forældrene af en eller anden religiøs eller kulturel eller sundhedsfaglig grund ønsker, at børnene skal spise hund, må institutionen finde ud af, om hundekød er sundt og nærende, og om det overhovedet er tilladt her i landet at opdrætte og slagte hunde med henblik på at spise dem. Hvis dette er tilfældet, ser jeg intet til hinder for, at hund indgår på menuen, forudsat at jeg og mine børn får mulighed for et fravalg.

At blive undtaget fra at indtage visse madvarer og få serveret noget andet, er vist noget, institutionerne allerede har helt styr på; der er fx allerede mange børn der ikke tåler mange forskellige ting af helbredsmæssige årsager.

Frikadellegate handler om den tvang, der ligger i, at en børnehave ikke må fravælge gris. Hvad rager det dog kommunalbestyrelsen, hvis forældre og pædagoger kan blive enige om en alternativ kostplan? Så længe børnene får sund og nærende mad, hvad er så problemet?

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard, det er alt sammen svar på Jens Martin Eriksens tekst, der opfordrer os til ikke at ofre latteren på frikadellekrigens alter. Hvad jeg så forsøger efter bedste evne ved at foreslå hund og kat som barnemad, endda helt uden at kommentere det latterlige i, at Jens Martin Eriksen ser en sammenhæng mellem randrusianske kommunalpolitikeres påbud om obligatorisk svinekød til alle og diverse drab på sagesløse ytringsfrihedforkæmpere.

Det er sgu da morsomt, at nogen i fuld alvor overhovedet kan finde på at gøre svinekød obligatorisk, og at andre straks ser det som et forsvar for ytringsfriheden. Helt til grin, Monty Python kunne ikke have gjort det bedre.

Jens Thaarup Nyberg og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen - tilstår, at jeg skrev "tag da selv noget med"!
Før havde jeg skrevet om salater og bagværk/ frugt - i det hele taget noget vældig godt for børn at beskæftige sig med. Men valne holdninger og diskussioner synes at være på mode...

Niels Duus Nielsen

Leo, hvad med pizza, skal det så forbydes? I så fald stritter jeg imod. Og personligt er jeg ikke specielt vild med rugbrød, jeg er faktisk helst fri. Undtagen hvis der er kryddersild og en lille snaps til.

Jens Martin Eriksen ved måske ikke at bl.a. en hel del af Cæsars frække sange (som han havde fundet i Folkemindesamlingen i København og som var og er fra middelalderen i DK) ikke måttet spilles i Danmarks Radio i mange, mange år.

Jens Martin Eriksen glemmer også at fortælle at man i Holland, efter man havde sagt farvel til Knorbert, faktisk opfandt en anden sparegris - som ikke var en gris - men et andet syr. (ps: grisen er også et urent dyr for jøder....)

Og Jens Martin Eriksen må da kunne huske da Jens Jørgen Thorsens film om Jesus's sexliv blev forbudt (i 1973) eller da Monty Pythons film Life of Brian blev forbudt i Norge, visse steder i England samt i visse delstater og byer i USA. Begge de her to film fik kristne i Norge, England og USA, og ja, i DK - til at gå amok. Jens Jørgen Thorsen havde fået støtte til filmen om Jesus, men kristne krævede at støtten blev trukket tilbage. Og der var vist noget med en kulturminister også.....der blev involveret i det her også...

Bare lige for at sige at så gode som vi selv tror vi er her i DK er vi altså heller ikke...

ps: Mht. Jens Martin Eriksens syn på sagen om et billede af et skrifttegn på en is....er det lettere, eller måske mere dette - endog meget interessant at H&M har undskyldt for et tørklæde med striber på.
Og hvem var det der var sure her: ikke muslimer, ikke kristne, ikke hinduer eller buddhister...Jøder var det som var sure; de mente nemlig at tørklædet fra H&M var en direkte efterligning mere eller mindre af det tørklæde (sjal) som fromme jøder bruger når de beder ved Grædemuren i Jerusalem.....

nb: Langt de fleste muslimer kan altså godt være med til fest, selvom de ikke drikker; langt de fleste muslimer kan nemlig godt tåle, at andre drikker alkohol....bare de ikke selv skal drikke alkohol. Ateister er som regel dem, særligt i andre lande end i DK, der har travlt med at skabe regler, så alle kan være her - som regel ud fra den betragtning at muslimer, hinduer og jøder bliver forargede og sure over, at kristne nu engang har de regler de har. Men sådan er det altså ikke - for langt de fleste muslimer.....

Aner det ikke, men på café i den by jeg sommetider kommer (på cafeen altså) serverer de fiskefilet på franskbrød. Selv foretrækker jeg rugbrød under fiskefileten, men det handler mere om at det var det jeg fik som barn.

Og hvor vi er ved det: Hvordan man genkende en udlænding til en julefrokost i DK. Jo, han starter med leverpostejen eller osten først. En lille tragisk morsomhed, som ofte desværre er alt for korrekt.

Måske ser jeg spøgelser, hvor ingen er, men Jens Martin Eriksens debatindlæg hævder tit at tage udgangspunkt i nogle principper som bør gælde for alle. Påfaldende nok sker der så det, og det sker også i denne kronik, at eksemplerne meget hurtigt kommer til at handle om at "vi" tager alt for meget hensyn til "dem". Eriksen kunne have nævnt f.eks. franske politikeres insisteren på svinekød eller schweiziske forbud mod minareter, men det gør han ikke. På den måde ligner dette de med mellemrum så populære forsvar for ytringsfriheden; på den ene side er forsvaret formelt set uangribeligt, på den anden side dukker det op på et tidspunkt, der virker strategisk.

Troels Brøgger

Hvor er det herlig DANSK. Forfatteren skriver en artikel om den generelle tendens til, fra alle retninger, at sætte alle mulige regler for hvad man må og ikke må ud fra det højeste imperativ: Man må ikke støde andres følelser.
Han får kun kradset i overfladen af hvorfor, og vi andre kan bidrage til forståelsen af hvordan det er blevet sådan.
Men debatten her ? Den handler om MAD! Hold nu op med at diskutere mad og kom med nogle bud på hvorfor det er blevet sådan! (jeg skal og efter bedste evne selv prøve hvis debatten kommer tilbage på sporet)

Steffen Gliese

Det er jo en gammel diskussion, som er udpræget i Holbergs komedier: afhandlingen af for lidt og for meget; ved man ikke, hvordan man skal behandle andre mennesker, er man et bondsk utyske, hvis man omvendt kaster sig over tidens mondænitet, er man til nar.

Nogle "spiseforskrifter" er dikteret af, at der foreligger en allergi, diabetes o s v - det er rimeligt at tage hensyn til sådanne forhold .

"Spiseforskrifter" , der er dikteret af ENTEN religiøse regler ( jødiske og muslimske forskrifter er ikke de eneste "religiøse diæter" i denne verden ) ELLER af diverse andre "private" ideer/holdninger ( stenalderkost,, vegetar, veganer, proteindiæt, low carb o s v) bør der ikke tages hensyn til i et frit/sekulært samfunds institutioner. Her må den enkelte bare fravælge de ting, han/hun ikke vil spise, når de med mellemrum forekommer på menuen.

Trond Meiring

Totem og tabu, hjemlig og fremmed, ret og forkert, frihed og forbud.
Fundamentalisme, kulturrelativisme eller en oplyst middelvej?
Mange ting er forbudt, der er private anliggender (som hvad man indtager, som andre ikke tager skade af), og mange ting er tilladt, som får negative konsekvenser for andre.
Forresten, så er der steder i Indien, hvor alt (indtag af) kød og alkohol er forbudt, og cannabis er tilladt.

Det er interessant at nogle tænker på nogle "spiseforskrifter" som neutrale og værdifrie, mens andre derimod er udtryk for holdninger. Mest er det udtryk for at man har som grundantagelse at man selv er udgangspunkt for en "normalitet". Det er meget menneskeligt og gælder sikkert for os alle, men det er ikke desto mindre en illusion at man selv er verdens centrum.

Jeg er selv veganer, og jeg synes bestemt ikke at "dansk mad" er udtryk for en neutral eller værdifri tilgang.

"Jamen du er jo bare ekstrem, Hans", vil nogle her indvende – "alle os normale ved at vi er de sande neutrale. Vi spiser alt, selv mad lavet efter dine underlige spiseforskrifter." Her kan jeg så passende de normale og neutrale, der spiser "dansk mad", om hvordan man i Kina spiser en hel del forskellige dyr, som aldrig ville blive del af "dansk mad": slanger, hunde osv.

Kære Hans Hüttel (kl 08.23)

Det er ikke noget problem at være veganer, "stenaldertilhænger", "svinekødsmodstander"," low carber" o s v - problemet opstår kun, hvis man kræver, at alle de andre i kantinen , ved middagsbordet o s v skal "rette ind" og afstå fra de ting, man ikke selv kan gå ind for.

Ingen kunne vel finde på at bede dig afstå fra at være veganer , men man vil nok protestere, hvis du omvendt ville tvinge de andre til ikke at spise kød ?

Vibeke Hansen

Jeg vil egentlig gerne gribe overskriften, om hvorvidt "frikadellekrigen" skal stoppe vores naturlige lattermilde tilgang til den type tiltag.

Netop svinekødsdebatten har stoppet min lyst til at grine. Ikke kun er det et overgreb mod institutionernes selvbestemmelse, men DF's muslimfjendske forslag er generelt set blevet en politisk handelsvare. Du får dit frikadellepåbud, og jeg får mine vindmøller. Så kan vi jo sidde og grine så meget vi vil, det er ikke vores stemmer, der tæller mere, det er politikernes personlige forhandlingseønsker. Den politiske ideologi er blevet underordnet.
DF er et umådelig vedholdende og tålmodigt parti, og det er jo fint nok, for deres vælgere, som jeg så ikke tilhører. Jeg har i partiets tyve årige liv været vidne til en form for accept af partiets ret til at udtrykke sig særdeles populistisk og udemokratisk i forhold til flygtninge og indvandre. Den gængse reaktion har gået fra et lille smil til brølende latter, når en fra partiet fremførte endnu et af deres tilsyneladende umulige forslag.
Men sagen er den, at underliggende disse forslag er en vilje til at undergrave vores frihedsrettigheder. Ytringsfrihed har fået en helt anden betydning, siden Pia Kjærdsgaard havde held med sin påstand om, at man undertrykte højrenationale kræfters ytringsret, hvis man ikke anerkendte deres holdning som sandheden og åbnede alle døre eksklusivt for denne gruppe. Der er idag utrolig mange tilsyneladende uskadelige paragraffer i vores lovgivning, DF dygtigt har presset venstreregeringerne til i forhandlinger. og alt det kan man ikke bebrejde DF, de passer deres politik. Men det betyder, vi har en regering, der er ved at splitte samfundet, fordi de ureflekteret sælger ud af fællesskabet, hvergang de laver et bytte som i Randers. DF bliver hånet for populisme, men når de vitterlig får gennemført tingene, bliver populismen farlig for det demokratiske samfund. Statsministeren ser tilsyneladende ikke nogen grund til at borgerne skal involveres aktivt i samfundet. Jeg ville ellers mene, at hvis regeringen ikke havde så travlt med at skræmme flygtningene væk, ville det være noget mere konstruktivt at opfordre lokalsamfundene til at stå sammen iom et problem, der faktisk er mere humanistisk end partipolitisk, og i stedet samarbejde om flygtningenes integration. Det er ikke kun flygtninge, der bliver skræmte af retorikken, det er store dele af befolkningen, der er blevet fyldt med flere fordomme en en mus kan producere unger i løbet af sæsonen, og den stemning det har sat Danmark i, er mile vidt fra det Danmark jeg gik og pralede med. Så nej - det var ikke en god ide at grine af DF, de skulle have været talt ret imod i sådan grad, at venstreregeringerne ikke ustraffet kunne indføre frihedsødelæggende lovparagraffer.

Men der er jo en masse forestillinger om hvad man "bør" spise, også hos de mennesker der hævder at være altædende. De bliver bare sjældent givet udtryk for; vegetarer, veganere og andre begrunder hvad de spiser og ikke spiser. Man kan mene om disse begrundelser hvad man vil, men der er ikke en sammenhængende etisk begrundelse for "holdningsfri dansk flertalsmad". Når mennesker, der spiser "holdningsfri dansk flertalsmad" bliver konfronteret med mennesker, der træffer andre valg, bliver de ofte nødt til at finde en eller anden begrundelse for deres valg. Nogle begrundelser er mere elegante end andre.

Ideen om at "vi serverer "holdningsfri dansk flertalsmad" er paradoksal. Den "holdningsfrie danske flertalsmad" indeholder godt nok en del bestanddele, som en del andre mennesker ikke vil spise, men så er det bare ærgerligt og uforståeligt – for "vi" er jo holdningsfrie. Men det er fordi "holdningsfri" her opfattes som "ikke at overholde nogen krav"; det er imidlertid ikke det samme som at være "værdineutral".

Hvis der er en del mennesker, der på grund af deres overbevisning ikke vil spise den mad, der bliver serveret, og man vælger at ignorere dette, er man enten uden situationsfornemmelse eller i gang med at lave en magtdemonstration.

Den holdningsløse og politiske elites sniksnak om multikultur i Danmark har de gjort knæflad for, og bukker og skraber for Muhammed og hans religiøse tilhængere, som kommer til Danmark og stiller krav om både dit og dat, - for ellers vil de ikke være her.

Tidligere serverede børneinstitutioner varieret madretter bestående af såvel svine- som oksekød, og ved festlige lejligheder hvor forældrene deltog var endog den "røde pølse" med ketchup og sennep på programmet, men alt blev aflyst af den kulturelle og politiske elite af hensynet til Muhammeds tanker om et enkelt dyr(svinet), og deres mening fortrængte de danske almindelige kostvaner i samtlige børnehaver og vuggestuer, selv om mange i tidens løb havde overlevet disse madvaner, og stadig gør det.

Sidenhen kom lukningen af svømmehaller på bestemte tider for muslimer, der ikke ville bade med og som andre, - herunder tilflyttere fra andre lande som Langtbortistan, Sydamerika, Asien osv., men for én enkelt gruppe der ikke ville indrette sig på de danske forhold, gjorde den kultur- og politiske elite knæfald for omgående i mutikulturalismens hellige navn, og dermed også knæfald for Muhammed.

Dansk Folkeparti er "hjemstedet" for almindeligt tænkende mennesker der ikke vil lade sig lede af en flok elitære kulturimperialisters knæfald for Muhammed i Danmark, blot fordi en lille gruppe tilflyttere råber "racisme" hvis de ikke omgående får deres vilje - udstedt af Muhammed, som leveregel for gode muslimer.

Japanerne, Kinesere, Brasilianere, Phillipinere en gudsvelsignelse af andre og fremmede mennesker, overalt fra kloden har fundet til Danmark uden de samme store problemer med det danske samfund og det normer og livsstil, og krævet Buddha, Shaman(heksedoktor) eller andre guders ord som ny lov indenfor Danmarks grænser, eller vor kultur- og politiske elite gjorde knæfald for disse religioner, sådan som det er sket Danmark med Islam i Muhammeds navn.

Grundlæggende har vi ikke bøjet nakken så meget som vi i disse mange år har måttet grundet den kulturelle- og politiske elites knæfald for Islam og Muhammed, og samtidig må vi også erkende at alle de andre fremmede der er kommet til vort land og ville bo ikke, på den ene side stillet lignende krav til vort kulturelle- og politiske elite indenfor næsten alle områder fra deres egene kultur.

Tidligere redaktør på Jyllandsposten, Flemming Rose skrev for nylig en artikel om netop vort nærmest psykotiske forhold til Muhammed, som han benævnte: "vi har fået en uskreven blasfemilov, hvor Muhammeds hellighed ikke må krænkes"(jeg mener det var sådan), men meningen er i hvert fald god nok.

Så længe den kultur- og politiske elite fastholder sit syn på dette tåbelige dogme om ikke at måtte krænke Muhammed, og hans navn ikke må tages i "vantros" mund vil problemerne blive ved med at bestå, og samtidig vil det ikke være muligt, at gennemføre en integration af disse mennesker, som har lagt deres livsmønster ensidigt i Muhammeds skrifter.

Mange af de krav som stilles fra muslimsk side, er direkte kontrakrav mod ligeret for "vantro", for når den ene parts krav skal opfyldes, må den anden parts krav forringes, - i vort land er det den kulturelle del af danskheden, livmønstret samfundsværdierne, der forringes til fordel for en fremmed kulturs bastante ubøjelige krav imod vore danske værdier, som vore forfædre kar kæmpet for igennem årtier, århundrede, for friheden i sind og tanke.

Sagt med PH's ord fra dengang; "man binder os på (h)ånd og mund"!

- Det værste er, at dem der binder os, er vor egen kulturelle og politiske elite, hvilket vi selvfølgelig skal gøre verbalt og politisk stemmemæssigt oprør imod, og som vi også ser DF gør det!

Niels Duus Nielsen

Espen Bøgh, bøjer du virkelig nakken? Hvorfor dog det?

Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg bøjer sgu ikke nakken. Jeg respekterer, at folk ikke vil have, at jeg ryger dem lige op i ansigtet, og jeg anerkender, at mange mennesker er bange for at blive fede, og at det derfor kan være svært at finde varer med et højt fedtindhold. Men når jeg ikke generer nogen med det, ryger jeg som en skorsten. Og når jeg engang imellem finder en fuldfed ost i supermarkedet, skynder jeg mig da at købe den med hjem, for det smager meget bedre end de der tørre paposte, de sundhedsbevidste går og spiser.

At kønsopdele svømmehallerne på forud fastlagte tidspunkter, er det at bøje nakken? Mig bekendt havde alle badeanstalter i gamle dage en herreafdeling, en dameafdeling og en fællesafdeling. Snarere end at bøje nakken er det vel bare at genoplive en stolt dansk tradition, som mange steder var gået i glemmebogen.

Flemming Roses "uskrevne blasfemilov" er helt til grin, prøv at læse straffelovens §140, så vil du se, at blasfemiloven faktisk står skrevet sort på hvidt.

Så skriver du: "...dette tåbelige dogme om ikke at måtte krænke Muhammed, og hans navn ikke må tages i "vantros" mund..." - Tør du ikke tage Muhameds navn i din mund? Hvordan vil du så tiltale de mange muslimer, som er opkaldt efter deres profet? Jeg har udtalt navnet Muhamed utallige gange i samvær med muslimer, uden at de blev vrede over det. Så det dogme har du vist selv opfundet.

Føler du en ubændig trang til at krænke Muhamed? Føler du, at du bliver forhindret i at ytre dine holdninger til muslimernes profet? Hvad forhindrer dig? Hvorfor bøjer du nakken og undlader at krænke hvad andre mennesker i al stilfærdighed finder helligt? Er det fordi du er et anstændigt menneske? Jamen i så fald bøjer du ikke nakken, så udviser du bare almindelig høflighed.

Kære Niels Nielsen (Kl 19.59 27/1)

Det er da ikke en "stolt dansk tradition" at have kønsopdelte svømmehaller og badeanstalter..

At genetablere kønsopdelingen er et mega stort tilbageskridt til en bornert og hyklerisk tid tid, hvor kønsforskelle tillagdes enorm betydning i den forstand, at "kvinder" var noget "svagt" og "ustadigt", der havde behov for en særlig beskyttelse mod verden - og at manden derfor var kvinden overlegen på alle væsentlige parametre.

Kønsopdeling af religiøse årsager betyder i almindelighed undertrykkelse af kvinder og afvisning af ligestilling .

Vi må da være ovre den tid, hvor "hellige bøger" og usynlige guder i himlen bestemte kvindernes "plads" i tilværelsen og fastsatte særlige normer for kvindes" tilladelige" adfærd.

Niels Nielsen

Indledningsvis ville det være rimeligt om du forhold dig til det jeg skriver, og ikke til det du selv vil omskrive det til, - men når nu vi åbenbart skal den vej, vil jeg da replicere i samme ånd.

Hvor går egentlig din grænse for hensyn til fremmede kulturer der kommer til Danmark inkl. Europa bliver jeg nødt til at spørge?

Den danske blasfemilov kan man blive straffet efter, - men det sker yderst sjældent, og da nærmest slet ikke for bladtegninger, men jeg må jo forstå dig derhen, når du smider Flemming Roses indlæg om den skjulte "blasfemilov", der handler om Muhammed som en legitim helligdom, at du går ind får den udstedte Fatwa(dødsdom) mod Knud Vestergaard, og hylder hans overfaldsmand, ligesom du også hylder angrebet på Charlie Hebdo sidste år hvor utallige tegnere blev dræbt.

Det er meget dansk og ikke kun dansk, at gøre lidt grin med forskelligt i livet og dets forskellige sider, noget kaldes ironi og andet humor, men som du udlægger det er det blot almindelig høflighed(andre vil kalde det selvcensur), en god sund danske egenskab, - Det tror jeg såvel Knud Vestergaard og tegnerne på Charlie Hebdo gerne havde oplevet i stedet for fra muslimsk religiøs side, iblandet lidt almindelig overbærenhed, som jo også er så dansk, - men sådan var det ikke!

Det er trist og sørgeligt du i stedet hylder disse vanvittige menneskers idealer om, at slå enhver fri tanke og retten hertil ihjel med drab på de mennesker der udøver denne frie ret i vort nutidssamfund.

Når jeg skriver som jeg gør omkring dette emne, så er det fordi jeg ikke vil være et af disse "nyttige "mennesker"", der går de andres ærinde, som er falsk overfor friheden i tale og tanke.

Ha' en rigtig god dag!

Niels Duus Nielsen

Rober Kroll: "Det er da ikke en "stolt dansk tradition" at have kønsopdelte svømmehaller og badeanstalter."

For så vidt er jeg enig med dig i ovenstående, men det illustrerer jo bare, hvor individuelt og subjektivt det er at tale om "danske værdier" og "danske traditioner".

Kvindeundertrykkelse har der jo været tradition for i mange, mange år, det er først i min tid, at der så småt er blevet tradition for at behandle kvinder som ligeværdige med mænd. Ringeagt for udefrakommende er også en traditionel foreteelse, som vi bare ikke har fået gjort op med endnu.

Nogle traditioner er værd at bevare, andre ikke.

Jens Thaarup Nyberg

Robert Kroll
28. januar, 2016 - 08:38
Det er vel ikke uvæsentligt, at kvinder kan mene sig generet af mænd i svømmehallerne, og derfor var der tidsrum med kønsopdelt badning.

Niels Duus Nielsen

Espen Bøgh

Jeg har personligt ingen kvalitative grænser for, hvilke kulturer, der kommer til Danmark. Så længe folk ikke forsøger at påtvinge mig deres levevis, kan de leve som de har lyst til. Hvis en kvinde ønsker at gå med burka, må hun selv om det, det generer jo ikke mig.

Men hvis et menneske for eksempel i det offentlige rum ønsker at overbevise mig om, at burkaklædte kvinder er en fare for den danske kultur, siger jeg selvfølgelig vedkommende imod, da det er en tåbelig tanke. Og han/hun jo selv har inddraget mig i samtalen ved at ytre sig offentligt.

Jeg tror du har misforstået blasfemiloven. Overgrebet mod Knud Vestergaard er ikke et spørgsmål om blasfemi. Det er nok snarere de paragraffer i straffeloven, der vedrører drab og drabsforsøg, der er relevante her. Heller ikke overfaldsmanden kan påberåbe sig blasfemiloven, da hans handling i så fald ville være udtryk for selvtægt, og det er der faktisk også en paragraf for.

Jeg er helt enig med dig i, at hvis terroristerne ville være høflige mennesker, der lod være med at slå folk og sig selv ihjel hele tiden, så ville verden være et meget fredeligere sted at opholde sig. Men fordi de er uhøflige mennesker, behøver vi andre jo ikke at være det.

Jeg ved ikke hvor du har den ide fra, at jeg "hylder et ideal om at slå den fri tanke og retten hertil ihjel" - tværtimod værner jeg jo netop om den frie tanke ved at diskutere dine og Jens Martin Eriksens synspunkter, som jeg finder er ikke bare forkerte, men ligefrem kontraproduktive, hvis målet er at opnå et samfund, hvor mennesker kan leve sammen i fred og fordragelighed.

Så skriver du, at høflighed er selvcensur, og det kan du da til en vis grad have ret i. Der er jo ingen grund til at rive folk i næsen med deres utilstrækkeligheder. Jeg kunne da aldrig drømme om at sige sandheden, hvis en kvinde spurgte mig: "Synes du jeg har en stor røv i de her bukser", og mit ærlige svar ville være "Ja". I en sådan situation ofrer jeg sandheden på høflighedens og den personlige sikkerheds alter.

Niels Nielsen

I stedet for denne smålige polemiseren fra din side angående holdninger, dig i forhold til mig,
syntes jeg hellere du skulle fortælle rent ud hvor mange værdier, holdninger fra det danske
samfund du er villig til at afskrive for Danmark, i forhold til kravene fra denne oprindeligt
omtalte gruppe af personer, hvordsageligt fra mellemøsten, som du er villig til at efter for.

Niels Duus Nielsen

Espen Bøgh

"Smålig polemisering" - du kan da bare give igen på samme niveau, hvis du synes. Selv synes jeg, at jeg er meget saglig i min argumentation. Hvor finder du mine polemik smålig?

Jeg har et sæt værdier og holdninger, som er mine, og dem har jeg ikke tænkt mig at afskrive nogen af, så længe jeg er overbevist om, at de er gode og rigtige. Det centrale værdier for mig er at have en vis minimumrespekt for andre mennesker, alene fordi de er mennesker, og i det hele taget behandle andre mennesker ordentligt og hjælpe mennesker i nød. Resten kan vi forhandle om. Hvis du kan overbevise mig om, at dine værdier er bedre end mine, er jeg parat til at afskrive mine egne værdier, men indtil videre har du ikke fremført nogen argumenter, der har overbevist mig, tværtimod.

Disse mine værdier og holdninger er "fra det danske samfund", som du formulerer det, for så vidt jeg har overtaget dem fra min mor og far, som var danskere, ligesom jeg er dansker og har været det hele mit liv. Jeg ved, at andre danskere har andre holdninger end mig, men det er de i deres gode ret til. Det er kun, hvis de åbner munden eller griber pennen og udbasunerer deres personlige værdier og holdninger som noget alment og helligt og bevaringsværdigt - eller endnu værre, som noget, jeg bør være enig med dem i - at jeg kan finde på at protestere og gå i rette med folks holdninger, og forlange egentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle afskrive mine gode og rigtige holdninger til fordel for nogen, jeg anser for dårlige og forkerte.

"Grundlæggende har vi ikke bøjet nakken så meget som vi i disse mange år har måttet grundet den kulturelle- og politiske elites knæfald for Islam og Muhammed..." skrev du højere oppe i tråden, og det reagerede jeg på, fordi det simpelthen er noget vås. Jeg har ikke bøjet nakken eller gjort knæfald for nogen; det er derfor jeg spørger, om du har, og i bekræftende fald, hvorfor du har, for det er der da virkelig ingen grund til. Hverken du eller jeg tilhører den politiske- og kulturelle elite, kan du selvfølgelig argumentere med, men det er jo ikke dem, der bøjer nakken, de gør derimod knæfald - hvorfor det "vi", der bøjer nakken, må være dig og mig, og da det ikke er mig, må det være dig.

Af og til er man nødt til at foretage sig noget, som man ellers ikke ville have gjort, eller undlade at gøre noget, som man ellers ville have gjort, for eksempel hvis politiet siger "Passer gaden", er det smarteste at fjerne sig, selv om man egentlig havde tænkt sig at blive stående. Men man behøver da ikke "bøje nakken" eller "gøre knæfald", man kan da bare gå sin vej og forsamle sig et andet sted.

At tillade muslimer at lade være med at spise svinekød er på ingen måde et indgreb i dit eller dine børns liv, så længe i kan spise lige så meget svinekød, som i lyster. Så hvorfor pisker du og Jens Martin Eriksen en stemning op over noget, som ikke berører jer overhovedet?

Hvis der var tale om et generelt forbud mod svinekød, havde I en pointe, men det er der ikke. Tværtimod er der her tale om det modsatte, nemlig at nogle mennesker - åbenbart med tilknytning til DF, som du jo roser i dit indlæg - har tabt enhver fornufts brug og har udstedt et generelt påbud - også kaldet tvang. Hvad rager det dog dem, hvad folk spiser? Kan det blive mere udansk end at blande sig i folks madvaner og tvinge dem til at spise noget, de ikke vil have?

Forventer du virkelig at muslimerne bøjer nakken og begynder at spise gris bare fordi en kommunalbestyrelse udsteder et påbud? Så kommer du vist til at vente længe.

Niels Nielsen

Jeg læser det sådan, at du bliver i din egen verden og lader verden udenom være som den er, for selvtilstrækkeligheden i bare at være dig selv er nok, for tryghedens skyld.

Men det afslører jo også, at du er konfliktsky i forhold til danske værdier, når de såvel anfægtes og nedgøres eller rettere nedbrydes af stive forstokkede holdninger hos mennesker, der ikke vil erkende, at de selv er flyttet til et fremmed land, hvor livsmønstrene værdierne er anderledes, og derfor helst ser en paladsrevolution heraf.

Jo svinekød blev bandlyst, i det slet skjulte, i danske børneinstitutioner; "af hensyn til de fremmede", og deres absolutte krav om ligeberettigelse og så vi "undgik" at blivekaldt racister.

I min skoletid hed det skolemad, og hvis man ikke kunne spise den, så måtte man have madpakke med hjemmefra, så kan man kun spise oksekøb, skal det vel ikke tvinges ned i halsen på alle de andre i vore institutioner, hvilket blev virkeligheden, da man ikke ville tage slagsmålet om hvem der var flyttet til et andet land.

Så med modsat fortegn blev oksekødet, eller kyllingekødet, nærmest tvunget end i halsen på danske institutionsbørn for at tilfredsstille fremmede tilflytteres krav iblandet truslen om etiketten racisme, - og det syntes du omvendt er helt i orden!?

Du tager ikke stilling, men vælger den konfliktsky retorik som skjold i stedet.

Niels Duus Nielsen

Ja, Espen Bøgh, jeg bliver i min egen verden, hvor skulle jeg ellers være? Og i min personlige verden optræder der hver dag mennesker af kød og blod, som opfatter sig selv som muslimer, andre, der er ateister, atter andre, der er svenske og sågar en transvestit, som jeg ikke ved, hvad tror på, for jeg har aldrig spurgt. Så længe de er venlige og ikke blander sig i mit liv på anden måde end ved at smile til mig og veksle et par ord, når jeg møder dem, opfatter jeg dem som ligeværdige mennesker, som har krav på at blive behandlet og omtalt respektfuldt. Vi taler ikke om overdrevent respektfuldt, blot om at udvise det minimum af respekt, der tilkommer dem som mennesker, der ikke har gjort mig noget ondt.

At du kalder mig konfliktsky, vil få mine venner og bekendte til at slå sig på lårene af grin. Og hvad angår de danske værdier, er jeg da her og nu dybt involveret i en konflikt med dig omkring netop danske værdier. Jeg er absolut ikke konfliktsky, men tværtimod altid parat til at tage kampen op mod forstokkede holdninger som dine, der ser værdier, hvor der ingen værdier er, men blot personlige præferencer.

Da jeg var barn, var der ikke skolemad, til gengæld forventede mine forældre, at jeg spiste, hvad der blev sat på bordet. Jeg bryder mig ikke om fisk, ergo måtte jeg nøjes med sovs og kartofler de dage, hvor der var fisk på menuen. Men hvis pædagogerne i en børneinstitution konstaterer, at måske halvdelen af børnene vælger spegepølse og leverpostej fra, er det vel kun naturligt, at de overvejer, om de måske skulle servere noget andet. At du kalder et hensyn til børnenes spisevaner for en "bandlysning" kan jeg kun se som et udtryk for, at du tror din personlige smag skal gælde for alle.

Jeg går ud fra, at hvis pædagogerne finder ud af, at børnene heller ikke vil spise oksekød og kylling, så finder de på noget helt tredje at bespise ungerne med. Jeg har også kendt mange pædagoger i min tid, faktisk har jeg levet sammen med indtil flere, og meget kan man sige om dem, men de er ikke onde mennesker, der tvinger børnene til noget, børnene ikke vil. De gode pædagoger har en grundholdning til inklusion, som en gammel ven, der var befalingsmand i panserstyrkerne, dengang der var værnepligt, formulerede således: "Udfordringen er at fordele opgaverne, så også Fjotte kan være med". Min mor sagde det samme på en anden måde: "Vi skal jo allesammen være her".

Hvornår har du sidst talt med en muslim, ansigt til ansigt? Hvad ved du egentlig om muslimer, andet end hvad du læser i avisen? Jeg kender og har kendt så mange perkere, at jeg ikke har tal på dem, så når jeg siger, at de er ganske almindelige mennesker, på godt og ondt, støtter jeg mig til mine personlige erfaringer.