Klumme

Løgn på løgn

Når rollespil går i ged, og korruption i hytte og slot breder sig
Når rollespil går i ged, og korruption i hytte og slot breder sig
22. januar 2016

BT fortalte, at udenrigsminister og næstformand Kristian Jensen er truet i Venstres arvefølge af statsministerens pittbull terrier, som benovede aviser har døbt Inger Støjberg. Så kan løbet være kørt for unge Jensen, der var vild med dans. Efter hans hånd rystede under formandsopgøret, er der ikke så mange, der er vilde med Jensen. Inger Støjberg kan ifølge BT og ’kilder’ meget vel gå hen og blive kommende leder i det lille regeringsparti med den for tiden alt for store virkning. Støjberg står stærkt i den del af befolkningen, hvis sympatier går i retning af bagvendte øretæver. Imidlertid har det ofte været brydsomt at blive udråbt som tronfølger i utide. Flere har mistet pusten, er blegnet i ventetiden og sunket hen i glemsel.

Magtfulde ledere bryder sig ikke om pres nedefra. Tronfølgeren har dertil det handikap i processen, at hver fejl og dumhed registreres dobbelt nidkært og undergraver personen. Hvis kongen ikke selv har planer om at sige farvel, og såfremt kongen er som konger flest, vil enhver velvalgt lejlighed blive brugt til at høvle en påtrængende prætendent ned i menneskelig størrelse. I betragtning af hvem der er Inger Støjbergs chef, skal hun ikke være alt for jublende henrykt over BT’s fornemmelser. Det er hun sikkert heller ikke. Hendes mentalitet er efter alt at dømme på bølgelængde med bossens.

Noget andet er, og dette taler unægtelig i Støjbergs favør, at hun i mange henseender og i modsætning til den hæderligt farveløse Jensen synes som en realistisk aftager til Løkke Rasmussen. Statsministeren har ret konsekvent været upålidelig i pengesager og i det hele taget. Støjberg har vist upålidelighed i omgangen med anekdoter. På godt dansk kan man mene, at hun er uden skrupler og fuld af løgn.

I den forstand følger hun Venstres udstukne kurs, hvor også partiets politiske ordfører tilmed i international sammenhæng fifler med sandheden. Det skete forleden hos Christiane Amanpour i CNN. Amanpour kunne have spurgt Jacob Ellemann-Jensen: hvorfor en dansk minister flintrer rundt og udbreder sig om, at børnehaverne forbyder børnene at få hamburgerryg. Ordføreren kunne på dette spørgsmål have svaret: at sagen om den forbudne hamburgerryg kom fra ondsindede danskere, der bringer falsk vidnesbyrd. Akkurat som ordføreren betroede Amanpour – og ca. 1 milliard seere eller mere – at det var sådanne folk, der havde spredt historien om den danske regerings (flertallets) planer om at konfiskere flygtningenes ringe og værdigenstande. Begge svar ville have været lige usande. Nu svarede Ellemann-Jensen kun på det Amanpour spurgte om – om værdigenstandene. Dette svar var usandt.

Det nye er, at danske politikere – ordfører som ministre – lyver så åbenlyst.

Kuk i rollespillet

Det er også nyt, at Folketingets formand med hele det høje embedes tyngde og mod sit højtidelige, men utroværdige løfte for fuld musik deltager i den offentlige debat. Nu på Facebook med et angreb på Det Kgl. Teaters skuespilchef, der har brugt sin ytringsfrihed og advaret mod fascistiske tendenser i Danmark. Sådan set elementært for folk med ører og øjne i hovedet. Formand Kjærsgaard lægger vægt på Tingets værdighed, afviger medlemmerne fra formandens opfattelse af god opførsel, kimer tante Guls klokke. Traditionen tro og i respekt for fundamentale værdier tager Folketingets formand normalt ophøjetheden i agt som hele landets og Folketingets formand i klog, værdig og besindig balance. Normalt. Der er kuk i rollespillet i folk og på slot. Ledende politikere lyver vedvarende groft, en tingsformand, uanfægtet af sit hvervs værdighed opsøger i dettes navn døgnets slagsmål og intimiderer en embedsmand på Det Kgl. Teater. Og oppe på slottet sidder en dronning, der igen påtager sig/ tiltvinger sig/ lobhudles til – vælg selv – at lave scenografi til en teaterforestilling, denne gang Pantomimeteatret i Tivoli. Det er fint, at dronningen kan sådan noget og så gerne vil. Men det er ikke i orden. For det første er dronningen i al ære og respekt ikke professionel kunstner, derimod en ikke særlig talentfuld amatør. Vi siger jo tingene, som de er her til lands. For det andet går hun i denne foretagsomhed folk i brødet.

Snuppe job fra kunstnere

I vort nedsparede kulturmiljø hænger opgaver til scenografer ikke på træerne. Dronningen lemper lønnen ud af hænderne på folk, der skal leve af dét, der kun kan være en hobby for majestæten. At kunne skrive på sit cv, at man har lavet scenografi til Pantomimeteatret, er ikke uden betydning. Dronningen kan skrive den besked på sit og gør det. 14-15 gange har hun således sat sig på det scenografiske arbejde for næsen af fagfolk. Dette kunne måske have sin større rimelighed, såfremt dronningen modsvarende afspadserede sit dronningejob og til gengæld lod de arbejdsberøvede scenografer, m.v., som hun til hofsnogenes jubel erstatter, kompensationsvis arbejde som statsoverhoved på Amalienborg med apanage og fryns. Det er ikke godt i et civiliseret samfund, når kronede og andre hoveder i kraft af deres i givne sammenhænge uvedkommende position indtager andre menneskers faglige domæne.

Det er uvist, om dronningen nogensinde tænker i disse baner eller ransager sin samvittighed, hvilken man må formode, også en dronning er i besiddelse af. Men en eller anden med stjerner og bånd anbragt de rigtige steder burde fortælle hende, at denne adfærd – efterhånden normen i det gamle kongerige – tangerer korruption. Dette fænomen har ikke altid noget at gøre med penge.

Korruption kan også være handlinger, der tjener til at højne én uretmæssigt og skamløst i offentlighedens omdømme. Eksempelvis ved jævnlige tilføjelser til cv’ et i Blå Bog. At dette omdømme lider ubodelig skade under andre synsvinkler, er vel en majestætisk overvejelse og bekymring værd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Tino Rozzo
  • lars abildgaard
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Ole Steensen
  • Jan Pedersen
  • Torsten Jacobsen
  • Christian Mondrup
  • Gorm Lerche
  • Grethe Preisler
Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, lars abildgaard, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Ole Steensen, Jan Pedersen, Torsten Jacobsen, Christian Mondrup, Gorm Lerche og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Georg Metz

"På godt dansk kan man mene, at hun er uden skrupler og fuld af løgn."

Inger Støjberg har erkendt fejlen og beklaget -
det synes du åbenbart ikke, vi skal have at vide.

Jeg havde ikke troet det muligt - og det irriterer mig til vanvid -
men du får mig til at føle sympati for Inger Støjberg på grund af dit fifleri med sandheden.

Christian Mondrup

Torben Lindegaard: "Inger Støjberg har erkendt fejlen og beklaget". Det egentlige problem - den egentlige løgn - er at Inger Støjberg som repræsentant for sit parti fandt det opportunt at kolportere sin anekdote offentligt. Det faktuelle i anekdoten gør ingen forskel i den sammenhæng. Hendes anekdote tjener samme infame formål som frikadellerne i Randers.

Mads Berg, Ole Henriksen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det at fjerne en en politisk tyndbenet og synlig uerfaren Kristian Jensen fra kronprinse rollen - ved at holde ham ud i strakt arm - helt ovre i udenrigsministeriet - kan være fatal for Danmarks rolle, i en tid hvor al mulig erfaring, overblik og global indsigt "is most wanted". Og det er ikke Uffe eller Anders jeg har i tankerne.

@Torben Lindegaard

Og det gør det så i orden, at Støjberg har beklaget, at "anekdoten" var fri fantasi?

Skaden er sket, men i disse tider, hvor løgnen er bare endnu et politisk virkemiddel, er det aldeles konsekvensfrit.

Der lyves stærkere end en heste kan rende af ledende politikere, og skulle de blive taget i løgnen, så er en beklagelse alt rigeligt. Inge konsekvenser. Det er en af flere nye virkeligheder, som er konsekvensen af den moralske konkursbegæring, denne generation af blå politikere for længst har indgivet.

Hvad betyder det i den sammenhæng dog, om Georg Mets nævner Støjbergs beklagelser, når kvindemennesket både har opnået den ønskede virkning og kan fortsætte med sit dæmoniserings-projekt? Intet.

Dertil er det ikke fifleri med sandheden. Det er ikke en gang en undladelse. Det ville det kun have været, hvis hendes løgn havde haft konsekvenser og var blevet behandlet, som den slags burde, var moral stadig en faktor, der bar blot en smule vægt i dansk politik: Nemlig som en totalt moralsk falliterklæring og diskvalifikation fra retten til at bestride et offentligt embede.

I dag fortsætter vi bare som hidtil. Det var jo bare en lillebitte løgn.. om nogle muslimer..