Kronik

De muslimske intellektuelle skal ind i debatten

Debatten om islam skal ikke føres som en række personlige erfaringer på Facebook, men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere. Det vil give unge muslimske drenge brugbare svar på de problemstillinger, de oplever i et moderne europæisk land
Debatten om islam skal ikke føres som en række personlige erfaringer på Facebook, men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere. Det vil give unge muslimske drenge brugbare svar på de problemstillinger, de oplever i et moderne europæisk land

Nicolai Bruun/iBureauet

11. januar 2016

Argumentet om, at islam skal reformeres, fylder godt i de danske medier, og selv om jeg principielt går ind for den diskussion, er jeg bekymret for debattens form og dens manglende indhold.

Man ser det eksempelvis i Berlingskes interview med debattøren Geeti Amiri den 21. december, 2015. »Skal vi videre med integrationen, er vi nødt til at tale om sex,« siger hun og kobler en stor del af sin pointe til Islam og de seksuelle tabuer, som efter hendes mening eksisterer blandt muslimer. I mandags opfordrede hun i Information imamerne til at komme ind i kampen: »Imamerne skal ruskes op og melde sig ind i 2016,« sagde hun i artiklen: »Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram.«

Geeti Amiri mener, at muslimske piger skal begynde at snakke om sex. Men skal vi nyfortolke religionen? Eller handler det hele om hendes frustration over nogle enkelte afghaneres dårlige vaner?Det er, som om hun tager en hel masse komplekse sociale, religiøse, kulturelle, økonomiske og historiske faktorer og blander dem sammen i en skål og hælder resultatet ud på papiret. Og så er der frit valg for læserne.

Geeti Amiri kan have ret i nogle af sine eksempler, men problemerne begynder, når hendes frustrationer bliver blandet sammen med et forsøg på religionskritik. Når hun gang på gang nævner, at hun på trods af sin seksuelle frigørelse skal have ret til at kalde sig for muslim, får religion en central rolle. Og det skaber en farlig og destruktiv tone i debatten, som i sidste ende kun er skadelig for integrationen. Store dele af vores problemer med integration i Danmark hænger nemlig sammen med, at vi netop ikke har været gode til at føre ’ordentlige’ debatter om religion generelt og Islam i særdeleshed. Lad mig forklare hvorfor.

En personlig sag

Efter min mening er religionskritik en af menneskets største bedrifter, hvorigennem det gør sig i stand til at genfortolke eller redefinere sig selv, sine omgivelser og overbevisninger. Det er en århundreder lang akademisk tradition, hvor også muslimske teoretikere har deltaget flittigt. Jeg tænker blandt andet på Ibn Rushd, Ibn al Arabi, eller Ibn Sina (Avecenna). Og i dag arbejder f.eks. den schweiziske islam- og filosofiprofessor, Tariq Ramadan, med den nye strømning ’euro-islam’, som netop er et forsøg på at tolke islam ind i en moderne europæisk sammenhæng.

Tariq Ramadan påpeger, at en islamisk livsfortolkning og en sikker muslimsk identitet på ingen måde er uforenelig med konstruktiv og aktiv deltagelse i samfundslivet. I USA sidder den iranske sekularist Abdol Karim Soroush ligeledes og arbejder med en nyfortolkning af Islam i muslimernes nuværende historiske og socioøkonomiske tilstand.

Men i den danske offentlighed bliver diskussionen om reform og nyfortolkning af Islam alt for ofte reduceret til at handle om problemstillinger hos enkeltindivider og deres identitetskriser, som intet har med religionskritik at gøre.

Det sker, når vi ser Naser Khader som frontfigur for religionskritik i Danmark, eller når Geeti Amiri bliver talskvinde for en ’brun’ bevægelse, der ser kritisk på sin religion. Når hun gang på gang nævner sin voldelige bror, og de kampe, hun skulle tage med sin omgangskreds for at leve det liv, hun gerne vil, så bliver det en rent personlig sag. En social kamp, som mange andre også kæmper – danskere såvel som nydanskere.

Radikalisering og skepsis

Vil man skabe opmærksomhed om sine personlige kampe, er Facebook et fint forum og måske endda det mest passende. Men debatten om religionskritik er blevet forenklet til et spørgsmål om, hvorvidt en muslimsk pige må have kærester, eller om det er o.k. at drikke rødvin og stadig kalde sig muslim. Den ellers interessante og ikke mindst nødvendige teoretiske debat om islam i den moderne tidsalder forsvinder. Muslimske teoretikere, som er skolet inden for religionskritik og demokratisk tænkning og kan forstå de religiøse skrifter og nyfortolke islam i en moderne kontekst, er ikke for alvor en del af debatten.

Vi har faktisk fantastiske islam-eksperter i Danmark såsom Mehdi Mozaffari, og i den yngre generation, Saer El-Jaichi. Men folk vil hellere se den højestråbende muslim og den højestråbende fra Dansk Folkeparti ryge i totterne på hinanden. Men hvad de muslimske intellektuelle mener, er tilsyneladende fuldstændig uinteressant og under alle omstændigheder aldeles fraværende i de danske medier. Resultatet er, som vi ser i dag, stigende radikalisering og almen skepsis over for muslimer i vesten.

Nogle vil nok påstå, at det kun gavner integrationen, at man tager disse debatter offentligt. Men før man kan kritisere et fænomen, er man nødt til at forstå det. Hvis en person f.eks. kritiserer den danske velfærdsstat, forventer jeg, at vedkommende kender velfærdsstatens historie, dens kontekst og funktion. Først derefter kan man forholde sig kritisk til emnet. Denne simple regel bliver på ingen måde overholdt, når vi diskuterer islam.

Diskussionen fortsætter

Jeg bliver som menig muslim pr. automatik gjort til islamekspert. Det, jeg siger om islam, bliver altså taget for gode varer, hvis jeg blot kan formulere mig underholdende. Pludselig er mine personlige erfaringer lig med sandheden.

Det er det grundlæggende problem i vores tilgang til diskussionen om religionskritik. For personlige erfaringer er forskellige. Så hvordan vurderer vi disse personlige erfaringer? Vi aner ikke, hvem vi kan stole på, eller hvem der har ret. Ham, som mener, at du absolut ikke må drikke vin som muslim, eller hende, som påstår, at du sagtens kan være muslim og knalde med 50.

Derfor fortsætter den triste diskussionen dag efter dag, uden at vi kommer nogen vegne. Og det skader integrationen. De unge muslimske drenge, som bliver radikaliserede, er netop dem, der ikke får saglige religiøse argumenter for deres daglige sociale konflikter med f.eks. at have en kæreste, drikke alkohol osv. Der er ikke nogen, der præsenterer dem for en fortolkning af islam, hvor de både kan være muslimer og tilpasse sig den moderne livsform som borger i et europæisk land.

Nogle imamer udnytter denne tomhed og tiltrækker de unge med simple og forståelige retningslinjer for, hvad der er godt og dårligt. De har styr på deres argumenter og vakler ikke i deres fortolkning af koranen.

Nyt forum, nye debattører

Heroverfor bliver moderate muslimer i debatten repræsenteret af folk som Geeti Amiri og Naser Khader, og det er så som så med deres troværdighed i man unge muslimers øjne.

Vi lever i en tidsalder, hvor substantielle emner og eksistentielle begreber er blevet reduceret til slogans og facebookopdateringer. Vi har fået en dumhed sprøjtet ind i hovedet, der byder, at vi skal have holdninger til en masse fænomener, inden vi overhovedet har forstået dem. Vi ’debatterer’ som aldrig før og producerer dagligt holdninger om alt mellem himlen og jord. Men hvis vi har den mindste ambition om at føre en saglig og seriøs debat om Islams udfordringer i det moderne demokratiske samfund, og det demokratiske samfunds udfordringer med islam, er vi nødt til både at udskifte debattens forum og mange af dens deltagere.

Vi skal fra facebookdebatter blandt unge muslimer med høj adrenalin og over til en akademisk og oplysende diskurs. Det er her, jeg mener, at vi har brug for at henvende os til de intellektuelle muslimske teoretikere og lærde og engagere dem i debatten.

Edris Qasimi læser statskundskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Bonde
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Grethe Preisler
  • Tahmina Salik
  • Ole Steensen
  • Christian Mondrup
Jakob Bonde, Flemming Berger, Viggo Okholm, Grethe Preisler, Tahmina Salik, Ole Steensen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for det indlæg. - Men glemmes ikke at flere danske muslimske "teoretikere" er kommet med indlæg og oplæg om nytolkning af islam. Fx. er der taget initiativ med kvindelige imamer .
Desværre er disse blevet stærkt kritiseret og demoniseret af DF mv.

Jørgen M. Mollerup

Et indlæg skrevet af en glat ål, der udvælger to blandt mange debattører, karikerer dem, for derefter at nedgøre dem. Ikke et eneste ord om de mange indlæg, der har været af og om muslimske kvinder i Information. Er f. eks. Jaleh Tavakoli og Natalie Yahya Rosendahl (Information, 9. januar 2016) og Silvana Mouazan, (Da jeg blev gift, blev min identitet væk på et splitsekund, Information 24. juni 2015) ikke intellektuelle (nok)? Er de højtråbende?

Finn Bendixen, Jan Weis, Hans Aagaard, Vibeke Rasmussen, Jørn Andersen, Britt Kristensen, Claus E. Petersen og Kaj Spangenberg anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

"Tariq Ramadan påpeger, at en islamisk livsfortolkning og en sikker muslimsk identitet på ingen måde er uforenelig med konstruktiv og aktiv deltagelse i samfundslivet," skriver kronikøren.
Er det ikke mere korrekt at skrive, at Tariq Ramadan PÅSTÅR, at ....."?
Der er jo nemlig - desværre - masser af beviser på det modsatte.
Kronikøren har jo ret i, at "religionskritik (er) en af menneskets største bedrifter, hvorigennem det gør sig i stand til at genfortolke eller redefinere sig selv, sine omgivelser og overbevisninger.
Nu er det så bare at føre det ud i livet og bekæmpe mørkemænd og saudier og andre religiøse fanatikere. Held og lykke!

Bruger 195810, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Britt Kristensen, Claus E. Petersen og Karl Aage Thomsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helt tilbage før Taleban overtog Afghanistan som afslutning på borgerkrigen, skrev en international rejseguide om vilkårene for lagengymnastik i landet, at denne almindeligvis indebar et vist mål af vold.

Kim Øllgaard

Det er jo svært at kririsere islam og koranen for en muslim, og dermed lægge op til nyfortolkning. Tænk på, hvor mange, der må leve under politibeskyttelse, fordi de har prøvet.
Det tog lang tid for kristendommen at komme igennem den fase, hvor man nyfortolker, og det kommer til at tage lige så lang tid for islam - og først skal viljen bredt være til stede. Det kræver uddannelse af de muslimske befolkninger, så der kan opstå tilstrækkeligt store grupper, der arbejder for en oplysningstid for islam. Nu er det for let at knægte dem med vold.

Bruger 195810, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

Dorte Sørensen.
Hvorfor blande DF ind i denne debat. Det er da ikke DF, der har ansvar for at reformere islam? Hvad man mener om dette i det parti, er da sagen fuldstændigt uvedkommende.
Men adskillioge mennesker herhjemme har det jo bedst med altid at dreje islam-problematikken om til at spørgsmål om DF.

Kaj Spangenberg, Dorthe Mortensen, erik mørk thomsen, Lasse Reinhold, Gary Jensen, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Jørgen M. Mollerup, Vibeke Rasmussen, Britt Kristensen, Peter Møllgaard, Helene Kristensen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar

Jørgen M. Mollerup@
Umiddelbart synes det, som om Edris Qasimi ikke er særlig begejstret for kvindelige debattører - bar en tanke.
For min del behøver jeg ikke mere debat om muslimske problemer, der er faktisk andre. Men gør endelig noget for en forbedret integration.

Jan Weis, Dorte Sørensen, Vibeke Rasmussen, Britt Kristensen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Charlotte Primdal

Kan intellektuelle muslimske teoretikere være kvinder? Hvis ja, hvor mange er så kvinder? For hvis det tal ikke er 50% så vil jeg godt nok forbeholde mig ret til fortsat at lytte til de kvindelige debatører med muslimsk kulturbaggrund, lige meget hvilken uddannelse de har. Det sidste verden har brug for lige nu, er da flere mænd der definerer rammerne for hvordan kvinder skal tænke og føle.

erik mørk thomsen, Jan Weis, Jonathan Smith, Hans Aagaard, Flemming Berger, Jørn Andersen, Jørgen M. Mollerup, Viggo Okholm, Vibeke Rasmussen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Kim Øllgaard, Helene Kristensen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Flot indspark Edris Qasimi,
og en vidunderlig tegning billedredaktøren har valgt at illustrere det med.

Men det debatniveau, du efterlyser, er desværre ikke lige det, der sælger flest aviser i det 21. århundredes Danmark.

Helene Kristensen

Den muslimske akademiske elite er her skam, men de er ikke meget for at indgå i den akademiske diskurs - for de er allerede flygtet fra mørkemændene en gang. De kom til Danmark, da mørkemændene og pøblen begyndte at hænge akademikere i lygtepæle i hjemlandene. Nu har de har indrettet sig her og fået et fornuftigt liv. Men til manges store forundring og gru var det ikke de kloge, oplyste og uddannede, som de radikale og socialdemokratiske politikere henvendte sig til, da man endelig åbnede øjnene og spurgte muslimer om råd i muslimske spørgsmål, da man langt om længe begyndte at arbejde lidt med integration. Politikerne vendte sig til mørkemændene, de halvstuderede, som kun var helstuderede i koranen. Derfor har vi det muslimske offentlige miljø, som ikke fungerer særlig godt - men der sidder kloge mennesker, som holder lav profil - de ønsker ikke igen at skulle flygte fra mørkemændene. Men det er reelt dem, der skal finde modet og komme frem og fylde viden og kritik i debatten. Det bliver måske ikke dem, som er flygtet en gang, der finder modet, men børnebørn eller senere slægter.

Indtil da må vi håbe, at politikere og dansk elite ikke konstant konsulterer mørkemændene og giver dem den vigtighed og magt i samfundet, som de faktisk ikke fortjener (ligesom danske mørkemænd ikke fortjener magt).

Søren Vasegaard, Hans Aagaard, Flemming Berger, Viggo Okholm, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

"Efter min mening er religionskritik en af menneskets største bedrifter..."

Efter min mening er religion én af menneskets mest tumpede bedrifter, i hvert fald i den institutionaliserede udgave.

erik mørk thomsen, Hans Aagaard, Flemming Berger og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

"Religiøse intellektuelle" må vel være i samme kategori som "Business Intelligence".

Hvis der er noget vi har brug for er det at bortkaste religiøse autoriteter i vores liv. Det er absurd at tale om fornuft med en præst eller imam.

Hvis man ønsker at fastholde en traditionel livsførelse baseret på gamle myter, er teistisk religion sikkert fremragende.

Man vil sikkert opdage at Danmark byder på nogle perler: Gratis sundhedsvæsen, gratis uddannelse, folkepension, og en udpræget anarkistisk modvilje mod religiøse autoriteter. Benytter man alle fire er man superintegreret i vores lille samfund. ;)

Med venlig hilsen
Lennart

Peter Knap, Jan Weis, Hans Aagaard, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I Podemos danmark/ folkeringen, er der en berørings angst, mod at være kritisk mod religioner, integration og fremmede kulturer, også selvom man selv er langt til venstre, og har en tro på at alle er lige, uanset tro, etnicitet eller køn. Jeg har kommet med et indlæg om den manglende støtte fra venstrefløjen når det drejer sig om en relgion, og visse kulture fra mellemøsten. Også vores kultur og relgions tvang har jeg været kritisk over, men det er helt i orden fra venstre fløjens side.
jeg har gjordt opmærksom på fortielsen fra medier, politi og politikere nytårs aften ang de seksuelle overgreb, dette er gjordt med fakta fra neutrale medier, artikler skrevet af muslimer og på en sober måde, og med en konsensus på ligeværdighed for alle mennsker
Dette endt ud i, at jeg nu er stemplet som xenofob, islamofob, racist, ultra konservativ, fremmedfjendsk, en klam kælling, idiot osv osv Fra medlemmer i gruppen Podemos danmark/ Folkeringen.
Noget af det sidste var at jeg måtte forklare, var at avisen Charlie Hebdo ikke kun går efter en religion og andet godt, og ikke en racistisk avis som der blev påstået fra Folkeringen, lige ledes nævnte jeg Monty Pytons film " Life of Brian" hvor forløsende den er, hvor efter at der blev påstået at der skete lige så meget bål,brand og mord efter filmen blev vist, som der skete under muhammed krisen,
Idag blev jeg så smidt ud uden saglig grund. en gruppe som jeg var stolt over, da retnings linierne og politikken var i tråd med mit verdensbillede. jeg har på intet tidspunkt i mine indlæg været generaliserne, men kun oplyst at der er emner som venstre fløjen per automatik ikke vil forholdes sig til, andet end at pådutte fordomme om at når man kritiserer religion og kultur så er man automatisk et højre drejet svin. men hvis jeg klager over katolske pædofoli sager, så bliver jeg ikke stemplet som en der hader alle katolikker, ikke en fordomsfuld lyd i den retning.
Jeg opfordrer folkeringen, at hvis i nogen sinde skal have en chance, så må der kunne tales frit, ordentligt og respektfuld selvfølgelig, og dette er ikke tilfældet nu. jeg har selvfølgelig interesseret mig for andre vigtige emner i gruppen som hetzen mod de svageste, working poor og miljøet, og skrevet lange indlæg om disse problemnstillinger, og for første gang tog jeg så emnet op om nytårsaften, om religion og gamle kulturer, alligevel må man ikke tale om problemerne vi har idag, om en ordentlig integration af flygtninge, og især om de seksuelle overgreb her og der i europa nytårs aften, uden at blive stemplet som beskrevet. Dette beviser bare hvor berørings angst dele af venstre fløjen er om emner, som handler om Islam, eller middelalderlige traditioner som omskæring af kønsdele i kulturer lige fra jøder til Muslimer til afrikanske stammer. en slags venstre orientered holocoaust benægtigelse om at man må da være højreorientered og værer end det, når man tillader sig at åbne en debat om disse emner. Men held og lykke til podemos danmark/ folkeringen og berørings angsten

Der er tidspunkter, hvor jeg, som kvinde, seriøst overvejer, om ikke kvinder som protest mod diverse gamle patriarkalske religioner burde etablere en helt ny trosretning - naturligvis via en spekulært arrangeret form for "gudddommelig åbenbaring" med profetisk indhold og store illusionsnumre og tilhørende præsteskab, og nedskrive en masse retningslinjer, som så kaldes for hellige og ikke-diskuterbare, for hvilket tøj og hvilken adfærd og hvilke begrænsninger, mænd skal indordne sig under, herunder hvilke straffe, de kan påkalde sig ved ikke at overholde retningslinjerne....

Måske skulle man starte et sådant projekt ...

og dog...

Når jeg tænker på alle de dejlige mænd, jeg kender, så nænner jeg det ikke. Jeg holder trods alt for meget af mænd og deres gode sider til at undertrykke dem på den måde. Det er bare for uværdigt!

Der fandtes i øvrigt i Middelhavsregionen en religion med "Den Store Moder" gudinden, hvor Tyreguden var den maskuline guddom. "Den Store Moder" religionen blomstrede blandt andet på Kreta og i det nuværende Tyrkiet, og blev senere en del af den egyptiske, græske, romerske, og skandinaviske flerguds mytologi.

Da "Den Store Moder" religion herskede, var der ligeværdighed mellem kønnene. Der var kvindelige præster, kvindelige hærførere, kvindelige druider, etc. En fredelig epoke, hvor begge køn trivedes og ikke blev undertrykt.

Men så var der desværre nogle smarte mænd i mellemøsten, der ønskede magten over kvinderne, og de fandt så på historien om syndefaldet, slangen og æblet, og samtidig fik de gjort kvinder til fødemaskiner og 2. rangs borgere. Tidligere var slangen jo sjovt nok et helligt dyr og et symbol på reinkarnation. Man må sige, at disse mænd med deres nye "Den Store Fader" religion var suveræne i deres marketing, men de brugte jo nok også en del fysisk vold til at få det igennem.

Jeg har i øvrigt aldrig rigtig forstået, at man som tænkende individ kan abstrahere fra tidligere tiders religiøse guddomme og hævde at "den man lige selv tror på" er fra verden blev skabt, når der foreligger dokumentation for, at der blot er tale om "en i rækken af flere".... Men det er naturligvis derfor der foregår så store ødelæggelser af arkæologiske fund i Afghanistan, Syrien m.m. Alle spor skal slettes, så uvidenheden kan sænke sig over menneskene.

erik mørk thomsen, Jonathan Smith, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kim Øllgaard 11. januar, 2016 - 12:14
Jeg tillod mig at nævne DF, som kritikere af de danske muslimer, der har forsøgt at forklarer ,at islam kan tolkes på mange måder - i lighed med kristendommen - men dem har DFérne talt meget hånlig om.
Men det er måske kun Venstreløjen og andre , der må kritiseres - Hvis det er tilfældet så beklager jeg meget.

Peter Møllgaard

Dorte Sørensen:
Hvor har DF talt "meget hånligt" om fx Tariq Ramadan (eller en af de andre tænkere, der nævnes ovenfor)? Kunne jeg få et link eller en henvisning?

Dorte Sørensen

Peter Møllgaard
Det var "flere danske muslimske "teoretikere" er kommet med indlæg og oplæg om nytolkning af islam. Fx. er der taget initiativ med kvindelige imamer ." som jeg skrev at DF, havde talt hånlig om og ikke Tariq Ramadan mv.

Peter Møllgaard

Dorte Sørensen
Kan du giver mig et link eller en henvisning til steder, hvor DF taler hånligt om disse danske muslimske teoretikere eller initiativet med kvindelige imamer.

De muslimske intellektuelle ind i debatten.
Det er en god ide. Tak især for henvisningen til den unge mand, som arbejder med sufi traditionen. Det lyder interessant.
Gerti, eller hvad hun hed, skal også have lov til at sige noget, synes jeg. Det er selvfølgelig mest interessant, hvis nogen kan genkende (evt sig selv i) hvad hun siger. Ellers er det privat, men jeg har ikke forstået hvorfor det ligefrem er farligt..?

Edris Qasimi har leveret et særdeles velskrevet og velformuleret indlæg. Ikke ene eneste stavefejl. Ikke en eneste sprogfejl eller tegnsætningsfejl. Vi må altså have at gøre med en mand af høj intelligens. Det er skræmmende.
Han skriver i sit indlæg " de seksuelle tabuer, som efter hendes ( Geeti Amiri ) mening eksisterer blandt muslimer." Vil det sige, at Qasimi mener, at der ikke findes seksuelle tabuer blandt muslimer? Det var dog en højst overraskende oplysning.
Og videre skriver han: "Eller handler det hele om hendes frustrationer over nogle enkelte afghaneres dårlige vaner?"
Jamen, du store kineser! Det drejer sig om en religion, som kloden rundt undertrykker kvinder, hjernevasker hele befolkninger, skaber krig og ufred og altid har den udsigtsløse fattigdom som sin uundgåelige følgesvend.
Kronikøren hilser religionskritik også af Islam velkommen. Velvidende, at hvor denne kritik måtte forekomme i et land, område, region, hvor Islam har magten, vil det betyde en ubetinget og ufravigelig dødsdom. Det ved Qasimi udmærket.
Ikke desto mindre har han den uhørte frækhed, at før man udtaler sig om Islam, skal man have sat sig ind i Islams teori og baggrund. Vel skal vi ej; Islam skal dømmes på dens gerninger, som den udøves kloden rundt.

Søren Vasegaard, Peter Møllgaard, Bruger 195810, Jan Weis, Jonathan Smith, Lennart Kampmann, Vibeke Rasmussen, Fraus Dolus og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Mon følgende forslag vil falde i god jord hos læserne? Jeg har mine tvivl, men lad os give det en chance: Danske medier indfører et generelt krav om at al debat skal være "kvalificeret". Kun fagfolk skal udtale sig, resten kan lukke af! For de fleste emners vedkommende må et mindstekrav være en universitetsgrad. Ligeledes kan det køn jeg ikke tilhører overveje at tie i frosamlingen. Jeg har allerede på fornemmelsen at forslaget er ret dødfødt, og det har jeg det egentlig fint med. Også at aviserne ikke straks fyrer alle ikke teologisk uddannede der udtaler sig om f.eks. Folkekirken.
Kort sagt: Mit forslag var helt ude i hampen! Så kan man jo ud fra det overveje artiklens krav om intellektuelt debatmonopol.

erik mørk thomsen, Vibeke Rasmussen og Klaus Kaaslund anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Tænk, for mig fremstår det nærmest, som om Edris Qasimi helst ser, at kvinder tier i forsamlinger.

I de medier jeg jævnligt frekventerer – hvor det i øvrigt er nærmest umuligt at undgå debatter om islam og muslimer! – er der mange kvindelige debattører, som jeg finder det værd at lytte til. Er de intellektuelle? Aner det ikke, men om de er eller ej, gør for mig ingen som helst forskel på dét, de beretter fra eget liv, og de holdninger de giver udtryk for. Tror jeg, at deres er den eneste sande beretning om islam? Nej, naturligvis ikke, men hvert enkelt udsagn er en brik til at forstå det større billede. (Hvis man snart orker!)

"Men folk vil hellere se den højestråbende muslim og den højestråbende fra Dansk Folkeparti ryge i totterne på hinanden."

Hvem er de – eller måske 'det' ? – folk? Og hvor oplever man fænomenet, der beskrives? Ikke i de medier jeg frekventerer.

"Jeg bliver som menig muslim pr. automatik gjort til islamekspert. Det, jeg siger om islam, bliver altså taget for gode varer, hvis jeg blot kan formulere mig underholdende. Pludselig er mine personlige erfaringer lig med sandheden."

Underholdende? Og hvis dine personlige erfaringer bliver opfattet som sandheden, så gør du vel dine tilhørere opmærksomme på, at det ikke forholder sig sådan? I øvrigt er der jo også forskel på, om man udtaler sig i de etablerede medier, på de såkaldt sociale medier eller i private samtaler. Men uanset hvor, mon så ikke de fleste godt kan skelne mellem 'personlige erfaringer' og 'sandheden' om islam? Det tror jeg.

" … personlige erfaringer er forskellige. Så hvordan vurderer vi disse personlige erfaringer? Vi aner ikke, hvem vi kan stole på, eller hvem der har ret. Ham, som mener, at du absolut ikke må drikke vin som muslim, eller hende, som påstår, at du sagtens kan være muslim og knalde med 50."

Hvis nogen fortæller mig om deres personlige erfaringer, har jeg ikke noget problem med at 'vurdere'. Hvis 'hendes' personlige erfaring siger, at man som muslim ikke må drikke vin, tror jeg hende. Hvis 'hans' personlige erfaring siger, at man sagtens kan være muslim og 'knalde med 50', tror jeg ham. Derfor kan de lærde jo godt præke noget ganske andet. Hvis lærde indvier mig i deres lærdom, lytter jeg, og når de lærde er uenige, hvilket de jo jævnligt er, forholder jeg mig kritisk. Hvad de lærde – intellektuelle!? – siger og påstår, kan udmærket være sandheden, men ikke i mere eller mindre grad end personlige erfaringer. Bare på et andet plan.

De muslimske intellektuelle skal ind i debatten - lyder næsten som en ordre og i hvert fald en contradictio in adjecto – men man skal da være velkomne, skulle de eksistere, men her er det argumenternes lødighed og ikke religiøse dogmer, som er betydende – de kvikkeste af euroislamisterne kan godt se, at hvis de skal kunne leve op til den moderne og individualistiske livsstil i oplysningens Europa, skal de reformere islam langt ud over smertegrænsen, men de lader som ingen ting, taler med flere tunger og argumenterer for, at europæiske muslimer skal ’tænke islam ind i den europæiske sammenhæng’, de nu engang lever i og velsagtens har forstand til – og her viser forsøg på gennemførelse dette snapsprojekt sin totale umulighed, ser man på, hvordan historien reelt forløber og erfaringerne er i denne verdensdel …

Så længe der snarere er tale om en ’molboislam’, man ikke kan ironisere over uden at risikere liv og lemmer, har det nok lange udsigter …

Runa Lystlund

G ikke SL
Integration hander ikke om religion, men at ville den kultur og det land man kommer til.
Det handler om, at man som fremmed kommer som en gæst. Senere bliver man forhåbentlig et aktivt medlem, når man har lært sig sproget, man er stadigvæk gæst. Den kultur man kom med, må man nedtone i det offentlige rum, ellers passer man ikke ind.

Sæt at jeg kom til f. eks. Saudi Arabien slæbende på en stor røget skinke, eller kørende i min gamle rustne bil, hvad ville der ske med mig? Det ville jeg selvfølgelig aldrig gøre, jeg ville have respekt for, at i det land er svin ikke et rent dyr og kvinder må ikke køre bil. Jeg ville ikke blive der, fordi jeg ville ikke kunne leve, som jeg er vandt til. Som udlænding må man også tage stilling til, om man vil give afkald på de ting man ikke kan undvære fra sin gamle kultur.

Uden sprog ingen integration, uden sprog ingen forståelse for det, der foregår omkring en, ingen forståelse for hvilken kultur man er kommer til.
Det ligegyldigt, hvor man kommer fra, fra vesten, eller andre steder fra.

Som fremmed i et nyt land skal man have et minimum af gehør og man skal sætte sig ind i landets kultur og historie, med mindre man kun har tænkt sig at blive i 14 dage.

Vi kan få alle teologer og alle imamer i verden, kvindelige, som mandlige ind i diskussionen, det ville ikke gavne integrationen, det vil kun forplumre debatter, fordi det ville komme til at handle om detaljer, ikke integration og der ville sandsynligvis gå 600 år før der kom et resultat.
Akademikerer kan blive ved, det kender jeg.

En anden historie er, hvis danskere/mennesker med muslimsk tro, ønsker at debattere vigtigheden af at forny deres tro, så gør de det.

Vi er alle mennesker med basale behov, ligegyldigt hvilken religion vi har, vi har behov for at blive holdt af og respekteret. Denne gensidige respekt er lille for tiden i vores lille land, det gavner ikke integrationen.

Tænk at være kommet til et land, hvor man ikke sulter, hvor man kan gå i skole, har fri læge og hospitaler, kan uddanne sig til hvad man har lyst til mm. og man kan sige hvad man vil og gå klædt, som man vil.

Denne diskussion handler blandt andet om, at adskillige unge danskere, især af muslimsk afstamning føler sig i limbo, svævende i fri luft. Deres forældre kræver, at de holder fast i de vaner de kom med og børnene har svært ved at balancere på denne line imellem deres gamle og nye kultur.

Uopdragne børn findes der over det hele, her er det, at forældrene skal tag fat og fortælle børnene hvor skabet står. At kalde en pige eller kvinde luder, er altid en rigtig dårlig ide, set med mine øjne.

Søren Vasegaard, Anne Eriksen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Jeg undrer mig om de overhovedet findes, så larmende tavse de er. Hvordan kan det være at de er så tavse i forhold til vestens intellektuelle...Man undres om de virkelig er en faktor man kan forvente sig noget som helst af.

Runa Lystlund

G ikke SL
Knalde med 50. Det synes jeg er mange. Som mor til en ungt menneske, kan jeg oplyse at barnet hverken drikker umådeholdende eller knalder med 50, sådan gælder det også rigtig mange af barnets venner. Jeg ville ikke have skrevet knalde, som den udlænding jeg er. Jeg ville måske have sagt komme i seng med, men nu er jeg lidt sippet.

"Men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere"!

Her springer "teoretikere" mest øjnene - vi har selv en del, der altid refereres til som "eksperterne" i daglig tale. De er eliten, akademikerne og sætter dagsordenen, dog ikke altid med den store succes.

"At hun på trods af sin seksuelle frigørelse skal have ret til at kalde sig for muslim, får religion en central rolle"
Javel religion, nu troede jeg lige?...

Der er altså intet, der skal laves om, man skal forholde sig til islam som for århundreder/ 1000 år siden, hvor skriftkloge - mænd - skrev viise ting.
Hvordan kan man debattere og integrere i den ånd?
Den efter billedet at dømme, ret unge Edris Qasimi, er måske tværtimod den, der skal ned og blande sig med slet så kloge og intellektuelle, hvis han ikke foretrækker netop at skræmme unge med dårlige erfaringer.
http://pol.dk/2085871

Grethe Preisler

Beggars can't be choosers.

Der er forskel på krigsflygtninge og arbejdssøgende migranter med lovligt ophold i Schengenområdet. Og det som diskuteres hedest i Danmark for tiden er, hvad 'vi' skal stille op med tilstrømningen af de mange krigsflygtninge fra Syrien.

De syriske krigsflygtninge bag 'Fort Europas' grænser har ikke noget valg. Hvis Venstres Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Martin Henriksen forlanger, at muslimer skal spise svinekød og leve som 'kulturkristne danskere' for at få lov til at opholde sig det 'kristne' Danmark, så er det sådan det er at være både flygtning og 'indvandrer af anden etnisk oprindelse' i Danmark anno 2016.

Det var heldigt for 'os danskere', at de svenske immigrationsmyndigheder ikke stillede tilsvarende krav til danske flygtninge 'af anden etnisk oprindelse' i oktober 1943.

Grethe Preisler, du har vist hørt P1 i dag - ved 11 tiden, der var nemlig en rigtig dejlig udsendelse om flygtninge omkring 2.verdenskrig. Nej, jeg hørte ikke særlig godt efter - for medierne drejer det sig måske om at gyde "olie" på vandene her i kampens hede.
Nu kommer der en masse mennesker fra forskellige steder og med vidt forskellig baggrund. OK, det er altså hverken grund til at generalisere eller tage afsted til fortiden.
Det er efter min mening nu og her og kan kun sammenlignes meget lidt.
Hverken regeringen eller støttepartiet DF gør det særlig godt - det er fint nok at ironisere og gå til stålet, men er det løsningen? Og hvor befinder den øvrige politiske lejr sig egentlig?

Grethe Preisler

Næ, det har jeg nu ikke Anne Eriksen. Alt hvad jeg har hørt i radioen i dag - bortset fra timenyhederne - er 'Det Røde Felt' på Radio 24/7, hvor Lars Trier Mogensen er vært.

Det handlede også om muslimske teenage-pigers problemer med at få lov til at integrere sig i den danske ungdomskultur på lige fod med deres luddovne, møgforkælede og uopdragne teenage-brødre.

Måske skulle jeg prøve 24/7, Grethe Preisler, der er snart langt imellem noget, der flytter noget på P1 - man er vist et vanedyr.
Men tænk, om man var muslim? Hvor er det heldigt, at der ikke sker ret meget andre steder, så at vi ikke skal forholde os til flere ting.:)

Grethe Preisler

Tja, Anne Eriksen - de unge muslimske piger i Danmark anno 2016 har det såmænd ikke meget værre med deres forældre og brødre, end mange unge piger fra pæne 'kulturkristne' danske lavere middelklassehjem i de koksgrå halvtredsere før ungdoms- og kvindeoprøret i 1968. Men vi havde jo heller ikke så mange penge mellem hænderne at skeje ud med i 'stenalderen', som de unge i vore dage.

Tahmina Salik

Jeg synes, det er rigtig godt, at du gør opmærksom på en meget vigtig pointe nemlig at man hører al for meget om de nye debattørs personlige erfaringer og holdninger om hvad det vil sige at være muslim, integreret og frigjort. Der skal selvfølgelige være plads til disse debattøre men problemet opstår når deres perspektiv og erfaringer bliver til sandheder og faktum om en bestemt religion, folkeslag eller kultur. . Den fører til generaliseringer i interkulturelle møder og forhindrer os i at lægge mærke til individuelle forskelle, såvel som forhindrer os i at reagere på den enkelte i stedet for til en forudfattet idé om de nationale stereotyper.

Runa Lystlund

G ikke SL
Hvorfor er det forkert at høre nye debattørers personlige debatoplæg? Mener TS, at den brede befolkning ikke kan sætte sig ind i at, muslimske indvandrere har vidt forskellige forudsætninger med vidt forskellige drømme og behov, som vi andre. De er et kludetæppe af forskellige kulturer, der er samlet i det lille land Danmark.
Det er klart, at debattørene mener forskelligt.

Det er lige præcis denne almene debat, der skaber demokratiet.

Det er den mindre heldige del af muslimer, der har størst brug for at blive accepteret og finde et bedre ståsted i livet, de intellektuelle skal nok klare sig.

Torben Kjeldsen

Vi må have de intellektuelle kristne ind i debatten eller muslimer eller ateister eller??? Der er noget galt. Måske havde jeg studset mindre og bare taget artiklen ind i mit refleksive metarum, hvis der bare havde stået, vi skal 'OGSÅ' have de muslimske intellektuelle med i debatten. Men det gør der ikke, faktisk vipper analysen over i en ekskluderende tænkning af de nævnte såkaldte ikke intellektuelle debatdeltagere, følger en del af dem. Må indrømme at de sidste dages hændelser i Køln og andre steder har sat spændvidden i 'sikre' tolkninger og meninger om kultur, religion, indvandring, sexisme mv. på en hård prøve. Vi skal nok få svar på de konkrete hændelser, men tilbage står en temmelig udfordrende opgave og ikke ny. Her har dagens indlæg en partiel pointe, nemlig hvordan får vi nuancerede og duelige og relevante analyser som kan skabe tillid for alle parter? Det er dog på ingen tilstrækkeligt befordrende og kvalificerende med distinktionen muslimske intellektuelle eller nogen som helst andre intellektuelle. Det må være målet, at alle uanset 'baggrund' anvender troværdig anvendt empiri, teori og en pokkers god formidling, der indrager 'alles'nærmeste udviklingszone. Dvs alle skal inkluderes i debatten og i 'undervisningen'. På en måde og på en kort bane, er intellektuel og religiøs en modsætning, sådan ca.. Så det er det sagt. Tænk hvis jeg hver gang skrev, jeg er en intellektuel (ved ikke lige om jeg er det) med antireligiøs baggrund, totalt ateist eller hvad det nu hedder når man ikke har en tro, for det har jeg ikke. (ps videnskab er ikke en tro).

Ole Rasmussen

Jeg blev tabt undervejs. Sagen er, at der er religionsfrihed i Danmark. Det er ikke ensbetydende med, at der skal diskuteres religion i den offentlige debat fra morgen til midnat hver eneste dag, for tro er en privat sag. Det er beklageligt at skatteyderne betaler for den kristne tro, men sagen er, at i et retssamfund kan de religiøse love i alle afskygninger ikke sætte sig over retssamfundet. Og så er det underordnet, hvem og hvor meget der diskuteres. Det er vist udbredt vanskeligt for i sær mange islam tilhængere, at både forstå og acceptere religionens rolle i samfundslivet, om det er i første, anden eller trejde generation, og det fører automatisk til kultursammenstød, i dag ofte voldsomme, som modarbejder integration. Religioner er ikke tolerante, de er værktøj, som bruges til undertrykkelse, det ser vi ganske tydeligt, når unge isoleres fra deres familier, og som kan fremme kriminalitet, for hvad er det lige vi hører i disse dage?

Touhami Bennour

Der diskuteres meget om religion, om kvinde påklædning, om rettigheder, ja især rettighederne er ikke vigyig for mange vestlige kritiker, de vigtigste er at håne og latterliggørelse etc.. Det drejer sig om at grine, her er der forskel. hvordan man forstille sig et land der gør oprør mod en dictator og grusom en kan have overskudtil at grine? det er noget til den vestlige publikum. Man ved ikke meget om hvad der foregår I de arabiske lande, hvis ellers hensigten er ægte udover at den er oplyst. En Saudisk kvinde må ikke køre bil siger vi, nej men hun kan få en bil med schauffeur mens en kvinde fra Egypten må gerne køre bil men hun har ikke råd til at købe en bil. Behovene er meget forskellige. Jeg ved ikke hvem der ved mere om den anden, den vestlige eller den muslimske. Der er også europeiske kvinder som lever I de arbiske lande som indvandrere eller flygtninge jeg ved ikke, men jeg har hørte dem tale godt om den arabiske kvinde vilkår I de arabiske lande til gengæld taler de meget kritisk om de system de er flygtet fra eller forlod I Europa, derfor man skal ikke føre sig frem som om man er bærende løsninger til alt. Det problemer nogle unge muslimer har skal behandles I det samfund de lever I, og de skal selvfølgelig følge udvikling der, men ude I det store muslimske verden er der ingen der har en løsning. Udvikling eller ny fortolkning af Islam er meget kompliceret.Jeg husker ikke Robespierre eller Saint Just I den franske revolution tale om Jesus eller paven,det drejer sig om revolutionen og hvordan løser man den. Der tales her altid om religionen, det er at sætte vognen foran hesten. Europa gjorde sig fri fra kirken, ja men de arabiske lande ligger langt væk og man kender dem ikke. Ja selv folkene dernede ved ikke hvornår kommer en forandring. Det arabiske forår var en overrreskelse for alle. De arabiske intellektuelle debattere meget om alt, de har aviser. biblioteker etc.. Men de to ting er adskilt, Muslimer fra I Europa og de muslimske lande er to forskellige ting. Finger væk fra den muslimske verden (I teologiske spørgesmål)og koncentrere sig om muslimer I Europa. Her er der Europeísk intellektuelle som er specialiseret I Islam, som Gilles Kepel, han er meget interressant i jihadisme etc..

Touhami Bennour

Niels Nielsen
Ja jeg tror gilles er oversat I mange sprog, også dansk. Jeg ved ikke om de er nye oversættelse.
I hvertfald du kan skrive til den franske bogcafe I fiolstræde(nr.: kender jeg ikke.
e-mail. bogcafe@mac.com

Man skal være meget forudindtaget hvis 'at sætte sig ind i islams teori og baggrund' ikke blot gør det dårlige indtryk fra den almindelige iagttagelse af begivenhederne endnu værre. Skal ikke gå i detaljer her, men ja, det hjælper på at forstå den, set fra Tisvilde sikkert noget eksotiske, pagane logik der sejt overlever i monoteistisk iklædning der.
Diskussionen mellem 'islams intellektuelle' og civil-legionerne er ikke én der kommer nogen udenfor 'troen' meget ved, da den drejer sig om hvilken adfærd der er jihad - dvs gavner islams udbredelse.
Resten af verden er udpræget mere interesseret i hvad der gavner 'muslimerne'.
Som det, som sikkert enhver humanist ved, er 'synd' for.
Ja sgu ...

Dette skyldes at en kristen humanisme, via koloniseringers vildveje,
har induceret stort set hele resten af kloden med et 'individdet-i-centrum'-anskuelse.
Den islamiske geosfære har unddraget sig denne proces er af forskellige årsager, som kan udredes men ikke her udover at den muslimske 'tro' er en meget stor del deraf.., og står derfor i dag sært udenfor 'det globale menneskelige fællesskab', for nu at sige det lidt pompøst. Intet tyder umiddelbart på at der er en vej ind igen med profet og shariah i behold.

Touhami Bennour

Det guddommelige forsyn har forordnet , at styrelsen over universet, som ved verden begyndelsen havde sin plads I Orienten, når tidensfuldførelse nærmere sig, forflyttes til Occidenten, for at advare os om, at verden er nær, fordi hendelsesforløbet allerede er nået Universet grænse. (Rosens navn)

Grethe Preisler

Det har været interessant at deltage og følge med i debatten i nærværende organ for den højeste oplysning om 'integration af unge muslimer' i det kulturkristne Danmarks ungdoms- og festkultur.
På højt intellektuelt niveau og med et lixtal, som med garanti hægter dem, det handler om, af før de når at stave sig gennem de første tre indlæg i debatten.

Hvordan står det til med ungdomskulturen i det 'kulturkristne' pjalteproletariat af 'etnisk dansk oprindelse', hvis korporlige sammenstød i natte- og selskabslivet med 'nydanskere' fra de 'muslimske taber-ghettoer' i Ishøj og Voldsmose med flere, vi dagligt underholdes med i tabloid-pressen? Dem hører vi ikke så meget om, når det ikke lige handler om 'elite-forældrenes' problemer med heldagsskolen og lektie-kafeeerne for taber-segmentets taber-børn. Som forhindrer deres veldresserede poder i at deltage i de fritidsaktiviteter, kammeraterne fra privatskolerne dyrker, når klokken ringer ud efter sidste time med røv til bænk undervisning for læsehæmmede.

En ommer
Det må De skam nok sige, fru 'kulturkristne intellektuelle' Preisler, hvor mange år skal man i Dagbladet debattere problemer genopstået fra de døde og tilsyneladende fået et evigt liv, rigide pubertetsproblemer, vi alle troede var debatteret ud af verden i vores heftige ungdom før loven om alle tings nederdrægtighed gjorde kål på alle illusionerne og vi pludselig skulle vænne os til alt det nye med en umiskendelig aura af déjà vu …

Grethe Preisler

@Hr. Weis,

Av av Augusta - hvor længe var gamle tante Agathe i paradis
Her troede man lige man havde fundet et fredeligt hjørne på den kønspolitiske skøjtebane, hvor man kunne praktisere sine verbale herresving og ottetaller i fred for ureglementerede tacklinger fra 'englebarnet Bølle' (der var travlt beskæftiget andet steds på banen med at ondulere hentehåret på en 'venstreorienteret feministisk ungdomsoprører af hankøn' fra 1968, som heller ikke skulle bilde sig noget ind)

Runa Lystlund

G ikke SL
Jeg gør skam ikke grin, når jeg taler om Saudi Arabien. Jeg gør aldrig grin med indvandrere og jeg latterliggør ikke indvandrere. Jeg er selv indvandrer. Det jeg prøver at forklare er, at jeg som kvinde er vokset op i en anden kultur end muslimsk, jeg ville aldrig på grund af min uddannelse og min frihedstrang, kunne leve i et land, hvor jeg ikke havde den frihed, som jeg har her. Og det har jeg ret til at mene. Jeg ser ikke ned på muslimer, jeg ser på dem som min ligemænd.

Det jeg mener er, at det er altid forbundet med stor sorg, at forlade sit land og man må tage stilling til, om man vil forblive i det land man er kommet til. Som flytning har man intet valg, som migrant kan man tage tilbage. Man må lære at leve i det land man kommer til. Danmark er et godt land at leve i bort set fra DF's evigt racistiske kommentarer.

Som flygning og som tilflytter bliver man nød til at finde sit liv i det land man er flyttet til. Det jeg siger, der er mange muligheder i Danmark og dem skal man benytte sig af.

Evige klager har jeg til gengæld ikke meget respekt for, jeg kommer fra en så ubemidlet en familie, at vi ikke altid havde nok mad, men vi fandt ud af det, fordi vi ville, vi var flittige og vi arbejdede os ud af det og jeg fik en lang videregående uddannelse, det gjorde mine brødre også. Jeg arbejdede fra jeg var 10-11 år. Vi kunne ikke gå og få bistandshjælp, det var ikke muligt.

Man kan sagtens være utilfreds, det får man bare ikke noget ud af Man må gøre noget ved sit liv, hvis man er utilfreds. Man må også ryste af sig og ignorere urimelige kommentarer, som man får. Jeg er blevet jordet utallige gange på mit arbejde, fordi jeg ikke er dansk. På grund af mit arbejde har jeg boet i flere lande, men jeg må sige, jeg holder af Danmark. Jeg ryster kommentarene af mig og går hjem til min dejlige blandede familie. Jeg har somme tider hadet de stupide kommentarer, som jeg har fået, men jeg hader ikke danskerne, at hade er et skråplan og lige vej til ulykkeligt liv. Tro på mig, jeg har været her længe.

Nu har jeg selv familie i Saudi, jeg ved også, at en fattig kvinde i Saudi bliver ikke kørt i bil. Der er meget man ikke må i Saudi, man må heller ikke gå med et kors.

Men jeg må måske ikke sige det jeg siger?

Jeg har i mange år undervist på en højere læreanstalt og havde en muslimsk ung mand, som studerende blandt mange andre. Han var meget dygtig. Han fik ikke noget arbejde efter afsluttet studie, jeg mener det var på grund af hans navn, efter at have taget uddannelse nr. 2 lykkedes det ham at få beskæftigelse. Han skiftede navn. Vi som fremmede kan ikke lave om på Danmark, men vi kan yde noget og sætte os i respekt. Danskerne må også vende sig til at vi hedder alt muligt og, at nogle spiser ikke oksekød og endnu andre spiser ikke svin etc.

Jeg overvejede om jeg skulle skrive dette, jeg tænkte, bliver min bolig raseret, fordi man synes jeg er ond og fordi man vælger at blive fornærmet over mit verbale billede af svinekød og bil, i stedet for at læse det jeg egentlig skriver. Det er nemt nok at blive fornærmet, det kommer man bare ingen steder med. Lad os få en dialog i stedet for.

Runa Lystlund

G ikke SL
Jeg beklager, at der er sprogfejl, stavefejl og en del kommafejl i min tekst, det gik stærkt denne gang.
Kritik til Informaton. Vinduet, som vi skriver i er for lille, det er svært, at overskue teksten.

Runa Lystlund

G ikke SL
Pokkers, der er kommet et komma for meget i sidste tekst også.

Nu kalder arbejdet.
Jeg ønsker de unge danskere/indvandrere alt godt i fremtiden.

Sider