Klumme

Det er nemt at pege fingre ad Randers

Når mine forældre lægger afstand til deres by gennem 30 år, er det, som om der er sket noget med den randrusianske selvforståelse efter #Frikadellegate
Debat
26. januar 2016

Da mine forældre var på besøg i weekenden, insisterede de pludselig på at sige, at de var fra Kristrup. Det er den lille forstad, som i virkeligheden er en bydel i Randers, hvor de har boet siden midten af 80’erne.

Egentlig har de altid været stolte af at bo i Randers, men nu sagde de så altså, at de boede i Kristrup. De sagde det og grinede, men de sagde det.

Baggrunden for deres nye forhold til bopæl er selvfølgelig sagen om svinekød. #Frikadellegate. Byrådets beslutning om, at svinekød skal være obligatorisk på menuen i kommunens institutioner, har skabt masser af debat, og mine forældre er langtfra de eneste, der ikke kan kende deres by.

Psykologiprofessor og Randers-tilflytter, Svend Brinkmann, skrev på Facebook, at han havde fået kylling til frokost og tilføjede ironisk: »En nærmest revolutionær handling i min kommune«, og den Randers-fødte general- sekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, citerede en vittighed fra ATS: »Alle børnene måtte spise, hvad de ville – undtagen Anders han var fra Randers.«

Her i avisen har debattøren Niels Jespersen bemærket, at fordømmelsen var særligt stor hos den kulturelle elite og på venstrefløjen. Twitter – der i høj grad er befolket af mediebranchen – glødede rødt, og der blev tweetet direkte under Byrådets afstemning. På flere måder sigende, eftersom det angiveligt er første gang, en kommunalpolitisk begivenhed bliver livedækket på netop dét medie.

Og Randers ligger da også med al sin provinsdekadence lige til højrebenet for enhver elitær kritik. Her er en tropisk regnskov i tre kolossale kupler, en 1:1-kopi af Elvis Presleys hus Graceland og bisonokser i det fri. Seværdigheder, der kan virke latterlige, men i virkeligheden er ret seje for en middelstor jysk by.

Alle bysbørn har dog ikke været Guds bedste, og Randers har været forfulgt af nogle trælse historier. H2O-banden blev til Cerberus-banden, der blev til Hells Angels – og i en årrække kunne byen bryste sig af titlen ’voldens by’. Hiphopgruppen Østkyst Hustlers har skrevet »verdens længste rap« om, hvor røvkedelig den er.»Randers i røven,« synger tilrejsende fodboldfans, når deres hold spiller mod ’De blå heste’ på BioNutria Park Randers.

Sådan har det været i mange år, og randrusianerne har ikke ladet sig mærke med det.

En del af den randrusianske selvforståelse er uhøjtidelighed og at sige tingene, som de er.

I 1994 udførte Bjørn Nør- gaard en skulptur med det fine navn ’Kapel til nutiden’, der pryder krydset mellem Adelgade og Østervold. Den kaldes i folkemunde udelukkende det, den ligner: ’Hundelorten.’

Kronjyderne taler lige ud af posen, og måske derfor er sagen om svinekødet endt som et internationalt debatemne. I hvert fald er der en vis sandsynlighed for, at dét – kombineret med byens i forvejen blakkede renommé – har kunnet blæse frikadellerne helt ud af proportioner. Ikke kun på Twitter og Facebook, men også i Der Spiegel, The Guardian og Washington Post.

Det kronjyske byråds beslutning er under alle omstændigheder ikke unik: I flere vestegnskommuner har der været politisk bestemt svinekød i institutionerne længe.

Men når selv mine forældre – ganske vist som en slags vittighed – lægger afstand til byen, er det, som om der er sket noget med selvforståelsen. Eller måske skyldes det bare, at deres venstreorienterede søn arbejder i mediebranchen?

I virkeligheden er det nok meget godt, at Randers og frikadellerne findes. For selvfølgelig er det en slags prisme for, hvordan vi ser på flygtningekrisen og udfordringerne i det multikulturelle samfund, men når verden og dens problemer er så komplekse, som de er, er det svært at føle sig andet end magtesløs.

Og så er det – som min mor bemærkede i weekenden – trods alt lettere bare at skrive noget forarget på Facebook om frikadeller.

Rasmus Elmelund er randrusianer og journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg lavede nogle p r a g t f u l d e frikadeller i går, af lam. Det er jo om noget jysk med lammekød. "Ole sad på en knold og sang"!

Glenn Lynge Andersen

Det er betegnende for mediernes dækning af sagen om svinekød i Randers, at ingen har fortalt folk udenfor byen, at baggrunden er en klassisk studehandel som har været kendt siden VKOs dage; Venstre ville have godkendt nogle vindmøller, som DF var imod. Hvad gør man så? Jo man tilbyder dem en god gang "muslimmobning" så de kan profilere sig overfor deres egne fremmed-fjendske vælgere. DF giver køb på konkrete dele af deres politik imod at få symbolske indrømmelser. DFs vælgere er ligeglade, og partitoppen er tilfreds; alle får hvad de vil have. At det så oven i hatten medfører en hidtil uset omtale af DF i Randers i ind- og udland tager man bare med som en ekstra bonus.

At sagen så også betyder, at millioner af kroner og masser af mandetimer der har været brugt på at "brande" Randers er smidt lige ud af vinduet, lader politikerne også som om de ikke ved.

Theo Askov, Karsten Fogde, Frederikke Nielsen, Adam Lajtoch-Rosschou, Per Klüver, Carsten Wienholtz, Sune Olsen, Christian Mondrup, David Zennaro, Torben linnemann Hansen, Claus G. Jørgensen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Lillian Redam, Kaj Julin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvor befriende og med et glimt af humor. Hvor trænger vi til det. Og Gliese jeg fik fiskefrikadeller forleden og jeg får såmænd også en helt almindelig randersdelle ind imellem. Nede i Spanien og Italien laver de nogle ret berømte skinker. De er fremstillede af, ja tro det eller ej: svinekød og de er ret gode.

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, jeg er sandelig heller ingen kostforagter og glæder mig over, at det nu er blevet meget nemmere at få både økologisk og frilandssvinekød til en pris, der er til at betale.
Det er jo interessant, at en økonomisk betragtning over institutionstilbuddet omgøres af et parti, der om noget har været i front med at finde besparelser på offentlig service til helt almindelige mennesker - tro mod Fremskridtspartiets nulskatte-diskurs.

Mads Kjærgård

Jeg var slet ikke klar over, at børnene fik kød! Er det ikke for dyrt? De institutioner jeg kender til, der lever de af kokosmælksuppe og kogte selleri!

Frederikke Nielsen, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar