Klumme

Ordet ’venstreorienteret’ bliver til aske i Uffe Elbæks mund

Som socialdemokrat er jeg fuldstændig immun over for argumenter om min ideologiske deroute, der beror på min glæde ved økonomisk vækst eller min påståede mangel på humanisme i integrationsdebatten
Debat
12. januar 2016

Centrum-venstre er stendød. I hvert fald ifølge Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, og Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen. I magasinet Politiko.dk vrister de muld fra den danske jordbund for at udforme venstrefløjens endelige hvilested.

Det er hverken, fordi venstrefløjen har mistet sin sans for økonomisk retfærdighed, sin magtkritik eller sin stræben efter lige muligheder, at de to politikere ikke kan finde fløjens puls. Nej, det er på forunderlig vis Socialdemokraternes flygtningepolitik, der har taget livet af socialismen.

Sandheden er imidlertid, at venstrefløjen langtfra er død. Og da slet ikke fordi to politikere, der ikke tilhører den, erklærer det. Havde Uffe Elbæk eller Sofie Carsten Nielsen gravet lidt i historiebøgerne, ville de finde at venstrefløjen – og især Socialdemokraterne – historisk har været kendetegnet ved en skepsis over for immigration.

Læs også: Elbæk: Der skal eksperimenteres​

De pivåbne grænser mellem Udlændingeloven af 1983 og begyndelsen af Anders Fogh Rasmussens og Pia Kjærsgaards genforsegling i 2001 er en gigantisk undtagelse i Danmarks historie. I 1967, da de første ’gæstearbejdere’ kom til landet, var de inviteret af arbejdsgiverne. Allerede dengang advarede venstrefløjen om løntrykkeri.

I 1973 begyndte man at sætte en prop i hullet for immigration, og det skete især på foranledning af Socialdemokratiet. Hvilken interesse havde den danske arbejder i at åbne arbejdsmarkedet for løndumpende konkurrenter, når han selv levede i et samfund præget af høj arbejdsløshed?

I 1930’erne producerede de danske fagforeninger sågar nationalromantiske film som ’Danmark for Folket’ og ’I Folkets Navn’. Formålet var at udpensle den danske arbejders sammenfaldende interesser med den nationalstat, de selv var grundlaget for.

Det er sandt, at international solidaritet også er fast inventar i den venstreorienterede selvforståelse. Men konceptet er blevet forvrænget til ukendelighed af fortalerne for det multikulturelle samfund. International solidaritet betyder ikke, at man som venstreorienteret bør støtte grænsernes opløsning og nationalstatens nedbrydning. I stedet har vi et ansvar for at hjælpe arbejdere på tværs af grænserne med at bortkaste undertrykkelsens åg. Polske håndværkere bliver ikke frigjorte af at tage pauser fra Østeuropas rå betingelser på Danmarks progressive arbejdsmarked. Tværtimod. En fagforeningsrevolution i Polen har trange kår, så længe polakker kan søge bedre vilkår uden for deres eget land.

Der er derfor langtfra grundlag for en terminal diagnose af venstreorienteret ideologi, at Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen ønsker at koncentrere de danske solidaritetsmuskler i flygtningekrisen i nærområderne. Og dermed sætte en stopper for den vanvittige idé, at krisen kan løses ved at give det fåtal, der er heldige og stærke nok til at krydse et hav og vandre gennem et helt kontinent, opholdstilladelse her.

Uffe Elbæk ønsker et stop for den økonomiske vækst, der er middelklassens anker til velstand, og Sofie Carsten Nielsen kommer fra det parti, der slagtede dagpengene. Ordet ’venstreorienteret’ bliver til aske i deres mund, før det forlader deres læber.

Læs også: Uffe Elbæk leder efter centrum-venstres projekt

Som socialdemokrat er jeg fuldstændig immun over for argumenter om min ideologiske deroute, der beror på min skepsis over for immigration, min glæde ved økonomisk fremgang eller min påståede mangel på humanisme.

Derimod blev min politiske selvforståelse rystet, da det forrige torsdag kom frem, at den gennemsnitlige LO-arbejder er den helt store taber i de seneste 20 års økonomiske politik. Socialdemokraternes regeringsperiode inklusive.

»Mens direktørerne og pensionisterne har haft den største fremgang i deres rådighedsbeløb efter skat, ligger gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere, trods mange politiske løfter om, at de skal tilgodeses, helt i bund,« forlød det ifølge Politiken.

Læs også: Uffe Elbæk: ’Der var så meget tilløb, men ingen orgasme’

Hvis ikke den udvikling bliver vendt, så er jeg villig til at undersøge den hjemlige venstrefløj for livstegn. Men det gør jeg fandengaleme ikke, fordi et par selvgode folketingspolitikere fra den politiske midte er ærgerlige over, at Socialdemokraterne er vendt tilbage til et fornuftigt udgangspunkt i udlændingedebatten.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og politisk analytiker.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stephan Paul Schneeberger

Jeg syns det siger noget om socialdemokratisk opportunisme når man ser international solidaritet som at lade nationalstaten tager opgaven og lade fagbevægelsen vær ikke andet end end pynte genstand og partistøtte skaffer. helt ærligt syndikalisterne i flere lande har vist måder at organiseres lavtlønnede og modarbejde løntrykker ved at organiseres fremmedarbejder i selv de sværest organisere bare fag man skal bare se hvad svenske SAC; IWW fra staterne eller CGT/CNT i Spanien laver.

Det er pinligt den artiklen og bare viser uvidenhed om arbejderbevægelsens udvikling i dag og muligheder uden for partipolitisk opportunisme

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins skrev tidligere at vore vestlige samfund lægger op til .. "spild, overskudsproduktion, udkonkurrering, og markedssvigt". Hans egen vision af idealsamfundet kendetegnes ved "Samarbejde, udveksling og fri handel".

Nå så du tror ikke, at private firmaer samarbejder,udveksler og handler frit i denne verden?

Det er egentlig meget let at afgøre, hvem der vandt, Bill - og en dag må du da tage stilling til, hvorfor Sovietunionen og dets anti-kapitalistiske system gik neden under?

Jeg elsker det kapitalistiske system - som socialdemokrat. Og ved du hvorfor?

Fordi det skaber den kapital, som vi bruger til at rette op på de uligheder, som konkurrence altid påfører os.

Det ville være dejligt, hvis Bryggeriet Stjernen og den gode pilsner Star havde kunne overleve - og jeg har spurgt mig selv mange gange, hvorfor det gik, som det gik. I 1989 fik jeg svaret :-)

Hans Jørn Storgaard Andersen: Jeg elsker det kapitalistiske system ...Fordi det skaber den kapital, som vi bruger til at rette op på de uligheder, som konkurrence altid påfører os.

Hr. Hans Jørn Storgaard Andersen, jeg havde ikke forventet en sådan indsigt og åbenhjertighed fra din side.

Først vedrørende din "indsigt": Det kapitalistiske system skaber ingen ting. Det gør de ansatte i virksomhederne og de skal altså i følge dig konstant bruge energi på at rette op de uligheder som konkurrence påfører os. Sublimt formuleret HJSA: Wow. Enig.

Dernæst din "åbenhjertighed": At du elsker dette lønmodtagernes hamsterhjul, der konstant kræver mere og mere tempo og konstant skovler mere og mere magt og kapital opad i systemet og derved skaber mere og mere ulighed, det er jo dit valg HJSA: Buuh.

Med hensyn til Stjernen så leverede de jo et produkt, som var baseret på smag og behag. Selv kommer jeg fra en bydel hvor "man" drak HOF, selv drak jeg Tuborg, (oså selv om jeg har oplevet stikpiller i den anledning) - der var lidt mindre rugbrød og mere syrlighed i eftersmagen. Men til sagen Danmark har præsteret mange store kooperative virksomheder hvoraf flere eksisterer i dag. I øvrigt har de kooperative virksomheder altid været en torn i øjet på privatkapitalisterne og hvor de har kunnet, så har kapitalisterne altid bekæmpet kooperationerne økonomisk og handelsmæssigt. Historien er fyldt med eksempler. Og top-socialdemokraterne de har altid solgt ud af kooperationens ejendom hvor de kunne, til gengæld for gnaveben og personlig anerkendelse på de bonede gulve. Historien er fyldt med eksempler.

uffe hellum, du tager udgangspunkt i de to rigeste kapitalistiske lande i verden. Dem kan du ikke sammenligne med de indkomstudjævnede Østlande. Du er nød til at tage udgangspunkt i et gennemsnit af eksv. det kapitalistiske EU hvor forskellen mellem Sydeuropa og Nordeuropa er udtalt. Hvis du satte dig lidt ind i forholdene i det ekstremt ulige USA så ville du vide at der er 47 mio. mennesker, der jævnligt er afhængige af fødevarekuponer, og at først nu under Obama har man fået en sygsikring for de svageste. Helt utænkelige forhold i det tidligere Østeuropa, hvor uddannelse og hospital var gratis og eks.v. basisfødevare, som brød og grøntsager var fastlåst på priser fra 1930.

uffe hellum: Hvis lønslaver som jeg har ret til at skifte land og arbejdsgiver og uddannelse, så er der bedre konkurrence imellem de bedste arbejdsgivere og de bedste industrier.

Det er ikke et spørgsmål om "ret" - for selvfølgelig skal der være "ret". Problemet er at kapitalismens jagt på profit gør, at hensynet til de ansatte - især de lavere-lønnede - er ikke eksisterende og immigration, arbejdsløshed og efteruddannelser bliver "tvang" istedet for en "ret", og det ikke kun for unge, som måske kan klare det, men også for de ansatte med familie og børn, ja sågar folk i deres sidste arbejdsår. Sådan umenneskelige forhold for borgerne i et land, er det statens opgave at forhindre. Eksempelvis kunne der være en aftale om, at for at sælge biler i Danmark skulle en del af produktionen foregå i Danmark osv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins kom til at skrive: "Det kapitalistiske system skaber ingen ting."
Håber, at de fede typer kommer frem, for det er godt nok noget af det mest intetsigende, jeg har hørt længe.

Men Bill - godt med klare udmeldinger, så behøver vi sådan set ikke at køre videre ...

På den anden side kan det jo også være underholdende. Ved du hvad et enzym er, Bill? Det minder lidt om det du påstår - og så dog ikke.

Du mener, at det kun er de ansatte i en virksomhed, der skaber resultaterne - og de er aldeles uafhængige af andre i virksomheden - især bestyrelsen, kan jeg forestille mig. Også samarbejdspartnere som rådgivere, advokater, banker osv. bidrager ikke til processen? Forresten - er en direktion ikke en del af gruppen "ansatte"?

Men lad os forestille os, der Bryggeriet Stjernen havde et overskud - satte man så dette overskud i banken og trak renter som en ekstra indtægt, der kunne dække et evt. underskud? Eller afleverede man det til partikontoret, der så kunne gøre godt ved juletid??

Utroligt, at den slags skrøner om kapitalismen har overlevet Ved Julelampens Skær, der udkom for første gang i 1908, før Lenin fik gang i sagerne ;-)

Sider