Klumme

På mit kadaver kan I bygge jeres slotte

Jeg tilhører en generation, hvis opgave det åbenbart er at dø. Jeg tror egentlig, vi intuitivt forstod det tidligt. Punk, emo, grunge. Vi prøvede at mestre kroppen i et sidste desperat forsøg på kontrol, men min generation er altså den generation, der mister
9. januar 2016

Nogle gange falder temperaturen. Som en guillotine. Zac.

»Kaosvejr!« skriver de på forsiden af aviserne (som jeg nu kun ser én gang om ugen, eftersom vi er sneet inde og derfor skal gå op til krydsningen, hvor naboen engang imellem kører forbi)

»Kaosvejr!« eller »den russiske dræberkulde!« »Her rammer fimbulvinteren hårdest«, og så et kort over Sverige med røde og gule plamager. Forsiderne af aviserne får mig altid til at tænke på Ingmar Bergman.

Termometret gik i stykker på minus 26. Det undrer mig. Termometret har klaret meget værre situationer, men når temperaturen falder som en hammer, står termometret af. Militærnægtertermometer.

Nu kan jeg så ikke måle temperaturen længere, men egentlig er det også ligegyldigt. Faktum er, at det er pissekoldt. Så koldt, at alting står stille. Freeze.

Ud og hente brænde. Mine støvler mod frosten runger langt ud over dalene og skovsøerne. Luften skærer i min hud som knive, jeg smører ansigtet med salve en gang om dagen. Snefnug daler langsomt, som puslespilsbrikker. Holy mother of god. This is it.

Jeg tilhører en generation, hvis opgave det ser ud til at være at dø. Jeg tror egentlig, vi intuitivt forstod det tidligt. Punk, emo, grunge. Vi prøvede at mestre kroppen i et sidste desperat forsøg på kontrol, men min generation er altså den generation, der mister.

F.eks. har jeg for nylig mistet velfærdssystemet. Bistandshjælp, invalidepension, førtidspension, lægehjælp, børnepenge og uddannelse er ikke længere noget, vi betragter som en rettighed, en kollektiv beslutning, en kongstanke: Hvis alle har det så godt som muligt, bliver det et bedre samfund for alle. Nu er rettighederne en (hade)gave. Noget vi skal være taknemmelige for, noget vi skal tigge om, noget vi kun må få, når vi har gjort os fortjent til det.

Det er en ret stor sorg. Det gør ondt. Måske er jeg stadig i chokfasen. Hvordan kunne det bare forsvinde? Hvordan kan vi bare fortsætte, som om ingenting er sket?

Jeg standser et øjeblik, frossen, kigger ud på alt det hvide, hele verden er hvid nu.

Og landet. Jorden pløjet, indsnævret, sprøjtet med gift (og kroppene), åerne rettet ud, hele vores land er jo for helvede firkantet!

Og fristederne. Nu er der kun stress tilbage, den sidste retræte, ind i os selv. Ungdomshuset blev sprunget i luften og irakerne brutalt slæbt ud af det til alle tider (men ikke vores tid) fredhellige sted. Selv de psykisk syge må ikke engang ryge på afdelingerne længere. Og børnenes fritid. Og kysterne. Og DONG. Og venstrefløjen. Vi så det hele falde fra hinanden ... jo, min generation er generationen, der dør. Den sidste generation af den gamle verden. Den gamle verden ånder tungt som en dinosaur, jeg tænker på den gamle verden, når jeg ser på min egen ånde.

Jeg har absolut ikke travlt med at tale om den nye verden.

Man kan ikke bare springe sorgprocessen over. Det har jeg lært. Eller, det kan man godt, men så falder hammeren bare senere. Bedre at gå ind i det. Desuden kan den her død ikke løses med et quick fix. Hurtige løsninger og easy money er, hvad der fik alting til at forsvinde, ligesom ilten i Limfjorden, men jeg kan fortælle dig det her:

Når temperaturen pludselig falder voldsomt, og det gør den mest om natten, når der er mørkt, gemmer barnet sine små fødder i mit maveflæsk. Vi har boet herude længe nu, det sker ubevidst og i søvne; varmeoptimering. Vi krøller os sammen om hinanden. Rykker tættere på, arme omkring hinanden. Nu er jeg et moderdyr. Nu trækker jeg vejret som en bjørn (nedad, mod maven, mod flæsket, hans fødder).

Det kan godt være, at jeg tilhører generation, der skulle dø, men jeg tilhører også generationen, der gav liv til det næste, der skal komme.

På mit kadaver kan I bygge jeres slotte.

Andrea Hejlskov er forfatter og foredragsholder.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Selch
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Jensen
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Claus Høeg
  • Gorm Lerche
Torben Selch, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Kristine Skøtt-Jensen, Claus Høeg og Gorm Lerche anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Har man råd til salve til ansigtet er man bedre stillet en ca. halvdeleen af jordens befolkning. Hvorfor dog denne evige ynk?

Stephan Paul Schneeberger

Henrik Brøndum
Hvad er det lige der går godt politisk i dag? hvem forsvare en ide om et bedre samfund og hvor realistisk er det?

Det er tvivlsomt om et bedre samfund er 'skurvogns-usa' i bredeste forstand. Nok mere 'paradisæblevejs-usa', hvis man forstår hentydningen. Lad det være officielt at 80% af de berygtede 'gatede communities' over there, hvor 'de rige' skulle fjæle sig, i virkeligheden er mobileparks for semi-hjemløse.(nogle gennemfatsvejsnære golfbane-kvarterer, jojo...).
Jeg synes jo, at Andreas ekstreme autonomi-projekt er charmerende, men er det ikke for regressivt til at kunne bære, og befordrer survivalisme den eftertragtede samfunds-samhørighed og solidaritet ? Der er en alle mod alle vinkel i tankegangen også, som ikke skal rækkes lillefingre, for denne vælter sig allerede i populistiske opadvendte tommelfingre på grund af at et af neolib-propagandaen højt besunget 'beriget' kulturelt landskab udfolder sin konsekvens noget ude af kontrol pt. .
Men sandt at sige er der ikke megen genkendelse af én selv i nutiden, hvis man har sit tankegods fra en lille nationalstats subkulturer. Det går meget nemmere hvis man har tabt en halv million af erhvervsstøtten på børsen her til morgen og det bare er business as usual.

Henrik Brøndum

@Stephan Paul Schneeberger

F.eks. er håndteringen af terrorisme og flygtninge særdeles vellykket i Vesteuropa - herunder Danmark. Vi er trods de mange knaster langt fra folkedrab og massedeportationer. Jeg ved godt at en masse idealister forventer en langt mere lyserød verden som et minimum - jeg ser på antallet af døde pga. vold, gennemsnitsindkomster og gennemsnitslevealder - og de udvikler sig alle i den rigtige retning.

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Njah.. jeg tror såmænd fint vi kan blive enige om, at idealister og denslags a-gennemsnitspersoner gerne vil ha', at også de udenfor gennemsnittet kan have en slags liv.
For det er vel menneskeliv, det hele handler om,
både statistikkerne og gennemsnittene og målingerne og tværsummerne og regnearkene og volden,
liv,
ikkesandt?

Dana Hansen, Thomas Barfod og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Alt forsvandt, de gode skoler, ældreomsorgen, efterlønnen, dagpengene, pensionerne, billig transport alt det som vi opfattede som en del af velfærden, det eneste der er tilbage ud over en tidlig død er indkomstskatten ..... urørlig, stabil, undertrykkende, magtfuld og dræbende.

erik winberg, Thomas Toft og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Hold nu op. Der er gratis sundhedsvæsen, gratis uddannelse, billige fødevarer og internet alle steder.
Alligevel vælger det moderne menneske at flytte ud i naturen for at kunne skrive klagesange om det hele.
Vores bedsteforældre ville ryste på hovedet.

Med venlig hilsen
Lennart

søren ploug, Kristian Rikard, Henrik Brøndum og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Når du af og til møder modgang, har du så overvejet at det måske ikke er alle de andre idioter der kører i den forkerte side af vejen?
Jeg ved godt at det i vore dage er næsten uoverkommeligt at komme igennem puberteten uden en mental diagnose, men forskningen antyder at det mere er reglen end undtagelsen at mennesker igennem de sidste 30.000 år overlever perioden mellem 12 år og 19 år.

Jørn Petersen

Sygehuset er lukket de nye er der ikke råd til at bygge færdig når man er syg får man et nummer til køen og når man frem til det forjættede land bliver man lagt i en bunke lort på en gang og bliver fejlbehandlet, bliver sendt hjem mere død en levende med besked om at komme igen en anden gang hvis man tør.

Skolen er der, men det de magtfulde der bestemmer hvad du må lære hvad du kan blive og hvem som kommer gennem nåleøjet, er man nået gennem nåleøjet bliver det dikteret hvad der så er brug for og hvad man kan studere.

Billige fødevarer ... gris på gaflen (mrsa) juhu det sundt, eller lidt sprøjtet grønsager for det jo ikke alle der har råd til øko æbler som iøvrigt kan holde sig i mindst en mnd.

Verdens dyreste internet er netop i dk.

Bedsteforældrene ville ryste på hovedet af at det de skabte er væk.

Men er man utilfreds kan man jo håbe at blive genfødt som kapitalist.

Man kan altid finde højrefløjstrolden ved at kigge efter hvem der sammenligner os med dem der har det værst.

Lukke alle offentlige sygehuse? Fint fint, vi har det jo stadig bedre end dem der sulter ihjel.

Afskaffe kontanthjælp? Ja da, hvorfor ikke. Vores skraldepladser har jo masser af mad i forhold til i Afrika, så ingen problemer i det. Der er mad nok!

Spare ældreplejen væk? Ja selvfølgelig da. De ældre har intet at brokke sig over. Vi har jo sådan en høj gennemsnit levealder, så det jo ikke fordi de dør tidligt som DEM I AFRIKA!!!!

Føj. Den slags mennesker skulle sendes til nærmeste hungersnød uden en klink på lommen.

erik winberg, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg er af og til i tvivl om hvem der er højrefløjen.
Det Radikale Venstre udråbes og udråber sig selv som centrum-ventre selvom de er omtrent det allermest ekstreme som man kan finde på den borgelige side i folketinget.
Dansk folkeparti udråbes af og til, ret ofte, som højre ekstremistisk og borgerligt selvom deres grundværdier er mere centrum-venstre og social demokratiske end borgerlige, og i modsætning til DRV aldrig har udtrykt ønske om at dem der i forvejen har rigeligt skal have endnu mere på bekostning af dem der har mindst.

Ak ja.
Jeg gætter på at det skyldes rester af fløjkrige der går tilbage til den kolde krigs tid.

Du skal ikke undervurdere Claus Petersen, at 90'erne var 'last stand' for den gamle 'orwellianske' agitprop-metode, der i dag er erstattet af 'nudging'. Den eneste folkelige datalagring på det tidspunkt var videobånd, og de blev sjældent benyttet til at fange politisk krejl. Vis mig en kopi af 'Karen Jespersens Øde Ø'. Nå ikke - men den fandtes ? Aha, det tror vi så på :) Det er kun 20 år siden at det var betingelserne....
Rekrutteringen af 'venstrefløjen' til den global-liberale frihedspropaganda lå lige for, og kørte som smurt. Den skjulte dagsorden var at Europa ikke skulle tro det var noget - USA, den europæiske venstrefløj, og den arabiske højre-ditto kunne sammen forfølge denne interesse og det gjorde de.
Det mellemste led i kæden er på fortrydelsens rand i dag, hvor virkeligheden er vanskeligere at lave fortællinger af, men det er svært, for fodfolket har investeret deres hele liv og passion i ... hvad det nu var, at få tjeneren på Rhodos med hjem i soveværelset ? Vi ved det ikke. Det er et forskningsemne hvad det faktisk var der stak danskerne ang. eksotik. Ophavsmanden kunne fint være Bush senior...?.. Passer på tid og sted.

Claus E. Petersen

@odd bjertnes

"Rekrutteringen af 'venstrefløjen' til den global-liberale frihedspropaganda lå lige for.."

Det er det mest rodede skriveri jeg nogensinde har set fra dig, men du får nu alligevel en anbefaling for det humoristiske mix af marxist-leninistisk paranoia, videobånd i 80'erne og fordomme om charter rejser med Spies til de Græske øer.

Nu hvor min kommentar er blevet slettet. Af hvilken grund, forstår jeg ikke(slet den sorte bevidsthed, og spørg hvor den blev af). Skal jeg endnu engang understrege, at ingen bygger slotte på dit kadaver. Og Vi iklæder os dit affald.

Denne lille, poetiske levnedsbeskrivelse hæves op til beskrivelsen af en hel generation !
Mon ikke forfatteren selv har valgt sin tilværelse i en vis grad.
Men det fatter den måske ensomme og på anden måde psykisk belastede vel ikke. Hun har det jo dårligt
Man kan frygte, at hun desværre beskriver en væsentlig del af befolkningen, når man læser artiklerne om, hvordan samfundet behandler svage borgere.
Borgere, hvis svaghed samme samfund er medskyldig i.