Kommentar

Vi har ikke noget pengetræ i baghaven på Amager

De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?
De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?

Ditte Valente

29. januar 2016

Beslutningen om at nulstille optaget i 2016 til 13 små fag på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet har fremprovokeret mange kommentarer.

Små uddannelser – som KU i årevis har fastholdt som væsentlige på grund af den viden, de repræsenterer, men som til daglig lever et stille liv langt uden for offentlig opmærksomhed og stor studenterinteresse – er nu absolut uundværlige nationale perler, der ikke må kastes bort.

Man hører udtryk som ’national katastrofe’, ’kortsigtet planlægning’, ’tonedøvt universitet’. For De Konservatives Mai Mercado bliver det endog over hendes lig, hvis vi lukker Klassisk Græsk. Kan vi ikke prioritere anderledes? KU har jo masser af penge – forestillingen om det kornfede universitet er åbenbart ikke kun uddannelsesministerens.

Læs også: Hvem har brug for græsk?

Det er overflødigt at sige det, men for tydelighedens skyld: Når humaniora har opretholdt 22 små fag i lang tid, selv om de ikke er ’en god forretning’, er det, fordi vi mener, at de er værd at holde på – de repræsenterer et væsentligt vidensberedskab.

Følgeslutningen burde give sig selv: Når vi sætter 13 af studierne på en slags observationsliste, er det ikke, fordi vi nyder det eller har forladt vores grundstandpunkt, men fordi vi ikke har andet valg. Stillet over for et regeringskrav om at spare uhyrlige beløb på få år – et krav, der er næsten umuligt at indfri – må vi finde besparelser over hele vores uddannelsesbredde. Nulstillingstiltaget skal forstås i den kontekst.

Som en tænkepause, der giver mulighed for i et fremadrettet perspektiv at vurdere overlevelsesmulighederne for en række uddannelser, der er fagligt vigtige, men økonomisk sårbare på grund af den statslige adgangsbegrænsning på uddannelserne.

Læs også: International forskningselite advarer mod lukning af sprogfag

Optaget på uddannelserne er i forvejen lille og står til at blive endnu mindre. Enkelte har udsigt til et optag i 2018 på 1-2 studerende. Ikke ligefrem oplæg til et aktivt studiemiljø – især ikke hvis de få optagne falder fra, hvilket ikke er usandsynligt. Og ekstremt dyrt.

Tag jer nu sammen

Men skal alt da måles på uddannelseseffektivitet og økonomisk produktivitet? Nej, ikke hvis det stod til mig, men fakultetet skal spare i et omfang, der svarer til en bemandingsreduktion på ca. 200 ansatte over tre år, og det kan desværre ikke lade sig gøre uden at skele til fagenes økonomiske bæredygtighed.

Man bør ikke glemme, at det netop er den slags krav og forventninger om effektivitet og relevans, humaniora i årevis er blevet konfronteret med – fra politikere, erhvervsfolk, medier, produktivitetskommission, kvalitetsudvalg, økonomer og andre selvudråbte eksperter. Fra dem alle har det lydt, nærmest unisont: »Tag jer nu sammen, bliv effektive, samfundsrelevante, nyttige, forlad elfenbenstårnet, producer kandidater til beskæftigelse og ikke arbejdsløshed!« 

I stort omfang i øvrigt de samme stemmer, der nu ikke kan bære, at eksempelvis eskimologi eller tyrkisk er lukningstruede. Stemmer, der i andre sammenhænge har peget på de mange småfag som en overflødig luksusvare på humaniora-hylden.

Læs også: Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Stemmer, der selv nu ikke er ganske forstummet. Hvad man hører fra uddannelsesministeren om den kommende nationale sprogstrategi eller erhvervs- og vækstministeren om relevante sprogkompetencer er ikke just beroligende toner for småfagsbredden og det permanente grundberedskab af viden og dannelse, den repræsenterer.

Skærer alle steder

Men kan vi da ikke bare skære andre steder og fastholde alle småfagene? Svaret er, at vi skærer alle steder, ganske dybt endda, for ellers kan man ikke komme i mål med reduktioner i den størrelsesorden på kort tid.

Hvis vi omvendt friholdt alle småfag og lagde deres bidrag til reduktionerne over på andre og mere ’rentable’ uddannelser, ville vi grave vores egen grav. Vi ville smøre ressourcerne så tyndt ud over hele den eksisterende uddannelsesbredde, at alle uddannelser undtagen 4-5 stykker ville komme på den næste observationsliste.

Så kunne vi blive nødt til at lukke f.eks. tysk, litteraturvidenskab, filosofi, arkæologi eller kina-studier. Jeg forestiller mig det ramaskrig, det ville medføre fra de samme interessenter. Det må I ikke. Det er ansvarsløst. En national katastrofe!

Læs også: Leder: Sprogene sejler

Enig. Men så burde man måske lægge ansvaret for den, hvor det hører hjemme og ikke rette smed for bager. På de nuværende vilkår kan det bare ikke lade sig gøre at opretholde det hele. Vi har ikke noget pengetræ voksende i baghaven på Amager.

Og selv om vi havde, ville finansministeren nok have plukket det, før vi havde haft tid til at se os om.

Ulf Hedetoft er dekan på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Anders Jensen
  • Christian Mondrup
  • Peter Knap
Anne Eriksen, David Zennaro, Anders Jensen, Christian Mondrup og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

En god forklarende artikel. Kun skærer det i mine naturvidenskabelige øjne at læse: "rette smed for bager", når det burde være: "for smed at rette bager".
Men det er selvfølgelig uvæsentligt for artiklens fornuftige indhold i øvrigt.

jens peter hansen

Mange husker Johan Herman Wessels sjove digt fra de gamle læsebøger i skolen.
Egentlig skrev Wessel ”For smed at rette bager” – men i folkemunde blev det til ”at rette smed for bager” – fordi det er lettere at sige, forklarer Sprognævnet. Selv om det altså var bageren, der blev (hen)rettet.

Steffen Gliese

Nej, det hedder - i almindelig sprogbrug stadigvæk: at rette bager for smed, ordstillingen skifter, ikke betydningen. Det andet har jeg aldrig hørt - det første: ofte.

Steffen Gliese

Bortset fra det er det jo tydeligt, hvor rystende fejlslagen ideen om at allokere midler til den offentlige sektor på baggrund af kvantitative mål er!
Universitetet skal have en bruttobevilling, som skal udmøntes af rektoratet sammen med dekanerne. Universitetet skal have en demokratisk valgt ledelse og et repræsentativt sammensat Konsistorium, bestående af valgte repræsentanter af alle dele af den akademiske republik. Vi var nået så langt, det var så fremragende, og så ødelagde man det - som man ødelægger alt, der har reminiscenser til den udbredte demokratisering af samfundet, arbejdsmarkedet, kulturlivet, medierne, politikken.

jens peter hansen

Så er der smeden og bageren. At rette smed for bager betyder at lade den skyldige slippe og i stedet straffe en sagesløs person. Udtrykket stammer fra Johan Herman Wessels digt "Smeden og Bageren": byens smed skulle strengt taget hænges for et mord, men man kan ikke undvære ham, da han er byens eneste. I stedet henretter man så en af byens to bagere. Så det burde hedde rette bager for smed. Når vi har fået smed for bager er det sikkert fordi det ligger bedre i munden end bager for smed.
Skriver Erik Hansen, en sprogets grand old man. At Gliese ikke har hørt det , nåh ja..

Jens Peter Hansen. Jeg kom ved et uheld til at anbefale din kommentar, så føler jeg mig nødsaget til at uddybe. Det bedste sted at slå op for at finde citatet er at læse digtet Smeden og Bageren:

Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
men finder intet der for sig,
hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;

Muligt der andre steder står andre ting, men dette var hvad Wessel skrev.

Har du hørt det Johanne? De siger at der ikke findes pengetræer! Det næste er vel at de heller ikke tror på tandfeen?

Steffen Gliese

Jamen, vi har ikke fået smed for bager. Det hedder, og har altid heddet som hos Wesel: at rette bager for smed (i ligefrem, ikke lyrisk syntaks).
Ikke blot er Curt Sørensens forslag fremragende - jeg vil nu godt tilføje det forslag, der måske havde ligget mere ligefremt og været mere i pagt med dansk tradition for at løse en vanskelighed: at skære ned på de store fag, som man også kan læse andre steder. Mindre årgange giver formodentlig nedgang i behovet for lærere i de store gymnasiefag, mens de små stadig skal læses også og kommer til at mangle lektorer og adjunkter. Desuden er universitetet snarere kvalitativ bredde end kvantitativ massefabrikation.

Niels Duus Nielsen

Steffen Gliese: "Desuden er universitetet snarere kvalitativ bredde end kvantitativ massefabrikation."

Ja, jeg er faktisk glad for, at jeg nåede at få min uddannelse, inden kvaliteten på universiteterne for alvor blev forringet.

Men det er ikke kun universitetet, hvis standarder er blevet forringede. En af grundene til, at jeg var meget glad for symbolsk logik, var bl. a., at jeg på universitetet ikke behøvede at bruge tid på de grundlæggende færdigheder; som mat-fys fra de tidlige halvfjerdsere havde jeg allerede lært førsteordenslogik, som i min gymnasietid var en del af pensum.

Mine yngre medstuderende derimod kæmpede med stoffet, som var nyt og ukendt for dem. Så de måtte bruge uforholdsmæssig megen tid på at lære det fra grunden, som jeg bare skulle friske op.

jens peter hansen

for smed at rette bager ER det rette udtryk, det er der vist ingen der betvivler. Dette udtryk er for de fleste med sin lidt sære konstruktion ret uforståeligt og derfor bliver til: at rette smed for bager. Når det netop er bager der står til sidst er det jo på grund af næste linje som skal enderime på bager:
Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er,
for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
etc.

Det er klart at uforståelig gammel lyrik må ændres for forståelsens skyld.
Et vers som "Se, nu stiger solen af havets skød" er ligeledes en gammel sprogagtig ting. Den kunne med fordel ændres til et for nutidens øre mere forståelgt: "Så, nu står solen op igen".
Der er i det hele taget behov for en grundig gennemgang af klassiske tekster, så gammelt sprogbrug kan luges ud.
Ironi kan forekomme.

Steffen Gliese

NEJ, Jens Peter Hansen, og det har det faktisk ALDRIG været, fordi Wessels konstruktion er negativt angivet i forhold til betydningen, og når det skal GENGIVES, skal det og bliver det derfor altid vendt om.

jens peter hansen

En gang til for prins Knud. Enhver der kender Wessels digt veed at det er bageren der henrettes. Og så er detda sjovt at langt de fleste , Steffen Gliese undtaget, siger det som det var omvendt. For forståelsen af udtrykkets udsagn om at man griber en uskyldig og frikender den skyldige er det imidlertid ligegyldigt. Digtet er Belærende og morsomt som så meget fra Wessels hånd.
Og Gliese, at skrive:
Jamen, vi har ikke fået smed for bager. Det hedder, og har altid heddet som hos Wesel: at rette bager for smed (i ligefrem, ikke lyrisk syntaks).
Er jo lodret forkert, når der nu står: for smed at rette bager.
Basta.