Mine privilegier stopper i diskotekskøen

Danmark er mulighedernes land. Alligevel rækker mine muligheder aldrig forbi dørmanden. Den evige begrundelse? ’Vi ønsker ikke ballade i dag’
23. januar 2016

Jeg er et privilegeret menneske. Søn af en dansk mor og en tyrkisk far. Det betyder, at mit hår er kulsort og mine øjne brune – og så har jeg gjort mig selv den tjeneste at tage det bedste fra begge kulturer.

Igennem hele min skoletid og uddannelse har jeg lært om vigtigheden af demokrati og ansvar. I mine øjne de to vigtigste ord at efterleve. Demokrati og ansvar giver muligheder. Muligheder giver lyst til udvikling, og udviklingen er væsentlig for Danmark.

Jeg valgte efter seminariet at starte min egen virksomhed. En virksomhed, der i dag omsætter for over to millioner kroner om året. Jeg har tre fuldtidsansatte, som alle knokler og kan se muligheder i deres hverdag. Og jeg nyder mulighederne, Danmark giver mig. Faktisk elsker jeg mulighederne, Danmark giver mig.

Jeg er 23 år og single. Jeg vil beskrive mig selv som en anstændig og præsentabel person, der evner at tilpasse mig den givne situation. Jeg blev kåret til gymnasiets flotteste elev, hvilket jeg i dag stadig kan smile over.

Hvorfor fortæller jeg alt det?

Fordi der er et ’men’. Det er der ofte, når man taler om gode ting. Og mit ’men’ er, at selv om Danmark er mulighedernes land, har jeg aldrig haft muligheden for at besøge et af de mange københavnske diskoteker. Jeg har simpelthen aldrig fået muligheden for at komme ind. Dette selv om min adfærd har været en tro kopi af personen foran eller bagved – og de er sjovt nok altid kommet ind.

Over en treårig periode har jeg i gennemsnit forsøgt at komme ind en gang månedligt og alle gange uden held. Mit navn er danskklingende, men mit udseende er tydeligt ikkedansk.

Jeg forholder mig altid konstruktivt til dørmændenes forklaringer, der typisk er »Det bliver desværre ikke i aften«, »Dine sko kan vi ikke godkende« eller »Du er desværre ikke velkommen i dag«.

Jeg vælger altid at smile og blot forlade køen. Jeg har heldigvis nogle skønne venner, som alle accepterer afvisningen.

Men for nylig fik jeg nok. Jeg havde glædet mig til denne aften og havde klædt mig i et helt almindeligt sæt tøj og et par neutrale sko ligesom de tre venner, jeg skulle være sammen med. De er alle danske drenge mellem 24 og 29 år, alle tre med job og en hverdag med børnepasning og hårdt arbejde.

Vi havde glædet os, selv om jeg naturligvis var skeptisk fra begyndelsen. Vi stod pænt i køen og ventede, alle temmelig ædru, men da vi efter 20 minutter i køen kom frem til dørmændene, blev jeg som eneste afvist. Begrundelsen? »Vi ønsker ikke ballade i dag, så prøv i morgen, min ven.«

Hvad sker der, Danmark!? Jeg ønsker absolut ikke ballade? Hvad blev der af mulighedernes land?

Smiler hele natten

Jeg kan til hver en tid acceptere at blive afvist, hvis der er en reel grund. Og jeg ved fra mit daglige arbejde, at det kan være svært at vurdere mennesker alene på deres udseende og fremtræden. Netop derfor har man i flere brancher en form for guidelines, så man undgår fejlvurderinger.

Og jeg skal ikke kunne sige præcis, hvilke retningslinjer diskotekerne har i forbindelse med den slags.

Men kære diskoteks-ansvarlige, I har min garanti for, at jeg vil behandle jeres dansegulv pænt; at jeg vil behandle jeres kvindelige gæster godt, smile hele natten og betale for min alkohol.

Så måske skulle I overveje at lukke mig ind næste gang? Husk – Danmark er mulighedernes land.

Janus Vorm arbejder i det private erhvervsliv

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Slipsracisme
Den gang i ’60-erne var vi mange studerende, der aldrig havde ejet et slips, ikke havde tænkt sig at spilde penge på sådan en småborgerlig klud, eller endsige gå med sådan en løkke om halsen og derfor blev afvist ved nogle diskoteker …
Vi lærte hurtigt, hvor der var værd at komme, og det var bestemt ikke sådanne steder med gorillaer i indgangen, alene de var afskrækkende med al deres machofims for mindre begavede …
Så kunne Janus Vorm et al. ikke bare finde et pænere sted at lægge sine penge …

Brugerbillede for Niels Nielsen

Jan Weis, problemet er, at der ikke i vore dage findes diskoteker og natklubber uden gorillaer i indgangen.

Jeg arbejdede nogle år i 90erne som tekniker på en natklub, som direktøren kaldte det, men det var altså bare et lidt fancy diskotek, og vi havde på et tidspunkt et problem med slagsmål og gadeuorden og blå blink ved indgangen, fordi dørmændene åbenlyst diskriminerede folk med brune øjne. Det problem løste chefen ved at fyre hele banden og i stedet ansætte brunøjede indvandrere som dørmænd, og det løste problemerne.

Men det så var tilbage i 90erne, før EkstraBladets hadekampagne fordrejede hjernerne på danskerne og gjorde dem småracistiske.

Brugerbillede for Søren Hansen

Det er ikke racisme (diskoteksejerne er ofte selv brunøjede) men generalisering. Det handler om at de driver en forretning og har nogle uheldige erfaringer med bestemte grupper. Det rammer uskyldige som skribenten her.

Et tip til ham er at prøve at alliere sig med tre piger og se om han ikke kommer ind i selskab med dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Det er klar racisme. Forskelsbehandling på baggrund af race = racisme, længere er den ikke.

At nogle brune diskriminere andre brune betyder absolut intet, hvis hudfarve er den afgørende grund til udelukkelsen.
At nogle brune mennesker har skabt uro i nattelivet, giver ingen ret til at behandle alle brune mennesker som om de vil skabe uro.
Diskrimination er præcis lige ulovligt i det private erhvervsliv som i det offentlige.

Brugerbillede for Keld Albrektsen

Underligt at flere kommentatorer ser sig i stand til at afvise, at Janus Worm har oplevet det, han har oplevet...
Man fristes til at skrive, at det kan da umuligt have forbigået dem, at der i årevis har været talrige eksempler på netop den opførsel blandt dørmænd, som Janus beskriver.

Torben foreslår, at Janus skal tage sin søster med - hvad nu, hvis han ikke har en søster? :-)

Brugerbillede for Søren Hansen

Hej Gorm, ved straks at definere dette som racisme så fastholder du en skurke rolle (de racistiske diskoteker/dørmænd) og en offer rolle (de unge mænd). Med den tankegang så vil Janus børn have samme problem om 30 år.

Jeg mener at løsningen findes ved at fokusere tidligere i forløbet. Hvad får en forretningsdrivende til at afvise en betalende kunde? Det giver jo kun mening fordi de har observeret en uheldig adfærd blandt bestemte grupper og så generaliserer ud fra det.

Hvis man tør erkende ovenstående så skal man jo starte med at hjælpe folk til ikke at have den adfærd. Så vil det på længere sigt ikke give mening for diskotekerne at afvise dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Jeg synes, at det er interessant, at så mange mennesker er så stærke fortalere for diskrimination i diskoteksmiljøet. Hvor mange af disse mennesker med stærke holdninger har mon selv været på diskotek i de seneste år? Hvor mange kender til problemerne?

Janus Vorm kender problemet på egen krop, jeg kender selv problemet, ikke på egen krop, men som ædru iagttager i det miljø, der tales om, og det er altså et stort problem for dem, der bliver diskriminerede. Unge mennesker kan som bekendt godt lide at feste, uanset hvad hudfarve de har.

Som allerede nævnt har jeg set en løsningsmodel for problemet, der fungerede. Det var ikke mit indtryk, at de nydanske udsmidere diskriminerede gammeldanskerne. I hvert fald slet ikke i samme grad, som det gamle hold, der derfor med rette blev fyret. Det er faktisk forbudt ifølge lovgivningen at diskriminere mellem mennesker, når der er tale om offentlige arrangementer.

Hvis man er racist, og kun vil omgås hvide mennesker, kan man jo bare holde en privat fest, for så kan man selv bestemme, hvem der må komme ind og hvem, der ikke må.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Nu k ø r e r racerbilen derudaf - har I virkelig ikke andet at lave? - hr. Vorm kan da bare frekventere et discotek med klasse i stedet for at rende rundt i 'Pisserenden' blandt lommetyve og ludere ... ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Ha, du fortsætter bare derudaf, Jan Weis; har du ikke forstået, at der ikke findes diskoteker med klasse uden dørmænd?

Der er mig bekendt ikke et lovgivningskrav om, at der skal være udsmidere, men man kan miste bevillingen, hvis der er for meget ballade, så langt de fleste, hvis ikke alle diskoteker har dørmænd ansat. Problemet er at finde dygtige dørmænd. De findes skam, men der er også mange idioter, der ikke kan tåle den magt, det giver. Og der er også mange idioter blandt værtshusholderne, som ikke kan finde ud af at fyre en dårlig dørmand.

Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Det er med dørmænd som med så mange andre mennesker - nogle har klasse, andre har ikke. Dygtige dørmænd, der kan tale en ophidset situation ned, er meget efterspurgte, men der er større efterspørgsel end der er udbud, hvorfor værtshusholderne ofte er nødt til at ansætte et eller andet muskelbundt, og så håbe det bedste.

Og hvis ikke du som publikum er stedkendt, kan du jo ikke vide på forhånd, hvor de har klasse, og hvor de har gorillaer. Husk på, de festende unge mennesker er jo kun amatører og nybegyndere udi nattelivets udskejelser, i modsætning til os veteraner, som har festet hele livet.

Brugerbillede for Trond Meiring

I Japan er mange restaurationer forbeholdt japanere, med skilte der tydelig bekendtgør, at her er udlændinge ikke velkomne. Dette er alminnelig aksepteret og fuldt legal diskriminering og racisme.
Japan har også været et meget isoleret land, dette har også været ønsket politik, og nationalismen og kejseren har haft en stærk position. Sådan er det nok i høj grad endnu, selv om keiseren vel ikke længere har guddommelig status.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

http://www.b.dk/danmark/doermaend-doemt-racisme

Frænde er frænde værst - jeg har selv oplevet, at dørmænd af anden etnisk baggrund end dansk er langt værre end "hvide" dørmænd, så jeg tror ikke, at det løses bare ved at ansætte "mørke" dørmænd. I øvrigt er der også for få kvindelige dørmænd, måske ville de kunne medvirke positivt til at neddrosle konflikter?
Blev selv spurgt af en "mørk" dørmand: "Du er kurder, ikk? I laver ballade" - "Nej, jeg er dansker" - "Nej, jeg mener, hvor kommer du fra?" - "Fra Kbh N" - "Fuck af, du er bare ude på ballade, kurder!" Og så gik jeg roligt hjem uden at lave ballade...var vist en bedre løsning end at forsøge at forklare manden, at jeg har tyrkisk far, kurdisk mor og armenske familiemedlemmer - så ville jeg jo virkelig have lavet rav i hans forsimplede verdensbillede, hvor han sikkert kunne se på min hovedform, hvor jeg var fra...ah, frenologi, du er ikke helt død endnu ;)

Brugerbillede for Jesper Pedersen

Naturligvis er det racediskrimination.

Men det betyder ikke nødvendigvis at ejerne eller dørmændende er racister.

Det er måske et eksempel på statistisk diskrimination.

Dvs. at diskoteksejerne og deres ansatte handler rationelt ved at afvise visse kundesegmenter. Segmenter, som Janus desværre er en del af. De tjener simpelthen flere penge på den måde.

På samme måder som forsikringsselskaber gør alt for at undgå at forsikre 18-årige mænde, der lige har købt en rød sportsvogn. (ja røde biler er farligere)

Eller måske er det ikke racediskimination. Det kunne ligeså godt kaldes kønsdiskrimination. For hvis Janus have væres Jane med den samme hudfarve, så var han jo blevet lukket ind. Også før blege danske mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen

Torben Pedersen: Jamen det gør du jo også. Jeg beklager meget min fejl, og håber, at jeg så har fået anskueliggjort, at jeg rent faktisk godt kan læse...
Desværre hjælper dit udmærkede generelle forslag bare ikke den konkrete forretningsmand, der er så uheldig at have et forkert udseende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Janus Agerbo

Det passer simpelthen ikke, at man ikke kan komme på københavnske diskoteker, hvis man er brun i huden. Der er masser af kulør alle de steder jeg kommer. Har venner, der som Janus der er blevet afvist, på tyndt grundlag, men det er jeg godt nok også.

Jeg vil ikke underkende, at problemet at større for "brune mænd" men at hævde, at han ikke kan komme på et eneste diskotek i København er lodret løgn og da det er hele grundlaget for indsparket, gør det irrelevant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Overdrivelse fremmer forståelsen, Janus Agerbo, men du har helt ret. Og når debatten er så polariseret som i denne sag er det vigtigt at være præcis, da stærke kræfter på begge sider står parate til at udnytte enhver fejl, de ideologiske modstandere begår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Valentin

@Gorm Lerche

Kan du andet end at råbe racisme? Hvis du nu satte dig ind i sagens kerne, kunne det være du rent faktisk opdagede et dilemma, som ikke bunder i dørmænd ønsker at opføre sig som racistiske bussemænd, men ofte ud fra egen sikkerhed og erfaring, selektivt må sortere i menneskermængder for at minimere egen sikkerhedsrisiko. Hvem tror du skal ind og rydde op på en natklub, hvis nogle gæster er røget i totterne på hinanden? Hvis man gerne vil undgå dette scenarie flere gange på en aften tager man sine forholdsregler, selvom man risikerer at blive stemplet som racist. Dørmænd har kun en sikkerhedsvest at forsvare sig med. Derfor er et racismestempel i panden at foretrække, på trods af dørmænd ofte ikke holder mere end 2-3 år i branchen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Rasmus Valentin, en af grundene til at der opstår konflikter i nattelivet er, at pæne danske hvide drenge af og til siger "morsomme" ting til de grimme fejlfarver, hvorefter de ryger i totterne på hinanden. Jeg kom en gang i en brandert til at sige til en rocker uden rygmærke, at han havde fedtet hår og lugtede. Jeg tror aldrig jeg har løbet så hurtigt. Vi var begge pæne hvide danske drenge, hvem af os skulle dørmanden have screenet og udelukket? Mig selvfølgelig, fordi det var mig, der ikke kunne styre min brandert. Men det kunne dørmanden jo ikke se. Fejlfarver derimod, dem ved enhver, at der er ballade med. Suk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

oliver goulin, jo, og det er også blevet forsøgt, men der er en bevisbyrde, og politiet er overbebyrdet i forvejen, og advokater er dyre i drift og der er i det hele taget meget i vejen. Så de færreste orker at gøre forsøget

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Rasmus Valentin,
Jeg kan råbe fjols hvis du foretrækker det ;) Ikke at det er relevant for diskussionen her.

Risiko, ubehag og andre praktiske hensyn er ikke i nærheden af rimelige undskyldninger for diskrimination i nattelivet eller andre steder. Hvor har du dog fået den vanvittige ide fra ?
Der findes ikke valide undskyldninger for diskrimination, overhovedet!
Hvis en dørmand ikke er i stand til holde ro på en klub uden at diskriminere i døren - racistisk eller baseret på køn, så er fjolset ikke sin position og hyre værd.
Det er ham, eller hende samt muligvis klubejeren, der giver alle dørmænd et dårligt ry og gør arbejdet og festen væsentligt farligere.
Man er naturligvis ikke tvunget til at lukke alle og enhver ind på en klub.
Der kan være dresscodes, regler mod overdreven beruselse, dans, brug af stoffer osv.
Det eneste krav er at reglerne gælder for ALLE.
Det står også enhver klubejer frit for at udelukke folk der tidligere har opført sig dårligt, truende eller skabt uro.
Det man derimod ikke må er at udelukke hele grupper eller folkeslag fordi de har samme hudfarve, køn eller tøjsmag som folk der tidligere har påført sig dårligt.
Det er virkeligt ikke særligt kompliceret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Det burde været et lovkrav, at man ikke kan udelukkes fra offentlige steder uden skriftelig beggrundelse.
Med en sådan stak fra samme diskotek ville det være betydeligt nemmere at løfte bevisbyrden.
Og hvis en dørmand ikke efterkommer dette krav (relativt nemt at dokumentere med en mobiltelefon), så burde der være sanktioner: Et par advarsler, og herefter fratagelse af bevilling eller hvad man nu gør i sådanne sammenhænge (som hvis stedet gentagne gange sælger alkohol til mindreårige, etc)

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Michael

Ja, det vil jeg mene, med mindre det er en privat klub.
Jeg ved ikke helt, hvor skillelinien går mellem et offentligt sted og en privat klub - men jeg vil mene, at en beværtning af enhver slags er et offentligt sted, hvor man ikke kan diskriminere i henhold til loven om forskelsbehandling (herunder). Et diskotek er i reglen 'et sted åben for almenheden'.


Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

Herved bekendtgøres lov nr 289 af 9. juni 1971 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 357 af 3. juni 1987.

§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Olivier:
Det er et svært sted. Diskoteket er privat ejet. Ingen kan bestemme, hvem ejerne vil have som kunder, så vidt jeg ved. Men det kan godt være, at den lov du nævner, forbyder private diskoteksejere at afvise kunder, som er halvt tyrkiske, fordi de ser sådan ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Michael

Det er ikke et spørgsmål om ejerskabet, men om anvendelsen.
Offentlige steder i denne samnhæng meget mere en kommunale kontorer, institutioner, etc.
Det er alle steder som er åbne for offentligheden. Og hvis ikke alle har adgang, så skal der være nogle klare adgangskritierier, så som medlemsskab, etc. Men hudfarve eller fordomme om ens opførsel er helt sikker ikke gyldige adgangskriterier. De er i lodret konflikt med ovenstående lov.

/O

Brugerbillede for Niels Nielsen

Michael Kongstad Nielsen, det er ret simpelt: Hvis det kræver et medlemskort eller en invitation at komme ind, er det en privat klub, hvis der derimod er fri adgang fra gaden, er det et offentligt sted.

"Ingen kan bestemme, hvem ejerne vil have som kunder, så vidt jeg ved." skriver du. Det er også, hvad småkongerne blandt værtshusholderne siger, men det gør det jo ikke mere rigtigt, hvad en del værtshusholdere har måttet sande gennem årene.

Husker du kvindebevægelsens angreb på beværtninger med skilte som "Kvinder og hunde ingen adgang"? Udsagnet "Det er mit værtshus, så det er mig, der bestemmer, hvem der må være her" holder ikke i byretten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Må sige, at jeg ikke helt fatte dette her.
Loven er klar, telefoner kan optage lyd, evt. skjult i en lomme, og politiet skal tage sagen.
Så hvad er problemet, hvis man ellers opfylder kravende til at komme på stedet.
men det er ikke nyt, i 1970 erne kunne vi langhåret, uden slips heller ikke komme ind de røvsyge steder, men heldigvis var der d steder, som Huset, Loppen, Den Grå hal og mange flere, hvor vi var velkommer.
Og der var der også sjover, med bedre musik, og ikke mindst, piger!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Pub står for "public house", altså et offentligt hus, hvor alle folk, der respekterer visse elementære regler, har adgang. Her er det snak om diskoteker der, måske desværre, måske aligevel ikke, ser sig nødt til at diskriminere eller sortere sine gæster. Selv om der også nok er andre ilde sete "typer", hjemløse narkomaner og andre, er helt sikkert "afrikansk eller "arabisk" udseende unge mænd, en "fordømt" gruppe der kan siges at siges at stigmatiseres, fordi reelle grupper, eks. bander af "lignende herkomst" eller såmend identisk (sic) (og ikke formodede grupper som jøderne, hash-rygerne et.c.), - har bevirket at måske samtlige (igen "ikke-vestlige, selvsagt) indvandrere, også med danske børn, i Danmark er de født, har fået et godt nok ufortjent, men ikke desto mindre dårligt rygte.
erik mørk thomsen,
Helt enig, musikken var meget bedre, piger er der nok stadigvæk, men måske mindre sjov. Mindre alvor på et vis også, mener jeg, selv om det bestemt ikke burde være så.
Tror helt sikkert at både du og Janus Vorm er velkomne til koncert i Den grå hal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tinne Stubbe Østergaard

Prøv Vega http://vega.dk/calendar
Jeg tror heller ikke der er problemer med at komme ind på
Culture Box, Rust og lignende steder https://www.facebook.com/groups/187120494682590/
Kødboderne 18 http://kb18.net/
Raahuset http://kulturanstalten.dk/raahuset/

På de 'pæne' steder er det en god ide at komme før der er stor kø og at følges med nogle glade piger, der har været der før.

Hvis du vil på et 'pænt' diskotek, vil det nok være en fordel at investere i lækre dansesko, modetøj og i det hele taget været stylet - de øvrige gæster går ofte meget op i den slags, og dørmændene må jo sikre, at de 'pæne' piger har lyst til at komme. Det er selvfølgelig ikke så godt, at der er racisme på 'kødmarkedet' - men jeg bliver også i tvivl om du opsøger de rette steder. Hvis du er en flot/lækker fyr, der ikke synes det er vigtigt at stå og style sig i timevis foran spejlet, så er de 'pæne' diskoteker næppe heller der, hvor du vil føle dig godt tilpas.

Jeg elsker at danse og kom engang med nogle veninder/bekendte på Palmehaven i Aarhus, fordi en af dem var en enlig mor med et handicappet barn, havde børnepasser den aften/nat og gerne ville have en 'voksen mand' med hjem - det tog også kun en halv times tid før hun drog afsted med en. Min anden veninde - en pædagog med lange ben, stor barm og lyst hår fik høflige henvendelser, mens jeg oplevede at være helt usynlig - ingen negative eller ubehagelige blikke eller forsøg på kontakt, nej, jeg var helt usynlig og det var en virkelig interessant oplevelse. Jeg var vant til at gå på talerstolen, vant til at kunne tale med alle slags mennesker, vant til som ung at få tåbelige tilbud konstant i en grad, så jeg foretrak at at være medlem af en bøsseklub - men her, blandt pæne, midaldrende mennesker med mellemlang uddannelse og fast arbejde var jeg overhovedet ikke et passende kæresteemne - eller seksuel partner til høflig sex, for den sags skyld. De var heller ikke mine 'typer'.

Så måske er det ikke kun racisme og fordomme, der er på spil (og det er jo ikke i orden, hvis det kun er det), men ved du helt, hvem du gerne vil være sammen med?

Jeg havde en meget flot og smuk nabo, der ønskede sig en kæreste, men han gik rundt som en fortabt prins - laset tøj, skjorten knappet skævt, håret temmelig langt. Han havde engang været en dygtig dørmand, der passede sin karatetræning og kunne få selv Hells Angels til at slappe af og opføre sig ordentligt ved at udstråle ro og god stemning. Men han ville i dybere kontakt med sig selv... Det viste sig, at han havde en flot sangstemme. Efter nogle søgende år gik han i gang med en skuespilleruddannelse, fik sig en kæreste og kunne sagtens tage sig ud i kjole og hvidt.
- så selvom du var den flotte fyr i gymnasiet: Gav det dig den kontakt med pigerne, som du længes efter? Er den afslappede påklædning en slags beskyttelse mod at 'blive skuet på hårene' eller mod at virke latterligt selvfed? Det er naturligt at pudse sine fjer og spille op - på den subtilt passende måde - jeg håber du finder det rette sted!
Har du nogle kloge veninder, du kan spørge til råds?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Godmorgen Danmark!

i dag skal udenrigsminister Kristian Jensen og integrations- med mere minister Inger Støjberg til Bruxelles og stå skoleret for Løkke Rasmussen-regerlngen og dens parlamentariske støttepartis forslag til løsning af problemet med at skille fårene fra bukkene blandt asylsøgende grænseoverskridere af 'anden etnisk oprindelse end dansk', uden at gøre sig skyld i overtrædelse af bestemmelserne i Genevekonventionen og FN's menneskerettighedsdeklaration.

Så op humøret unge Vorm, der kommer nok en rigtig løsning i morgen på dit problem med at slippe forbi dørmændene ved diskotekerne på lige fod med dine mere leverpostejfarvede kammerater fra studietiden.

Måske vil du i fremtiden kunne slippe med at deponere dit Rolex-ur og andre værdigenstande hos dørmanden som sikkerhed for, at du ikke smutter fra regningen for reparation af inventaret, hvis din tilstedeværelse inden for murene giver anledning til slagsmål og andre former for hærværk, mens du er der.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Artiklen beviser at der jo er en dårlig historik med visse etniske grupper i nattelivet. Vi alle ved det, og her er så diskoterne der risikerer at miste bevillingen hvis der er for meget ballade eller risikere en bøde pga. Diskriminering....
Mange ejere af diskoteker er faktisk selv indvandrere, og de kan til enhver tid give en ubehagelig sand forklaring på hvorfor de er nødt til at diskriminere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

God morgen, Danmark, med god, vinterfrisk vind fra Dovrefjell (fjeld.)
Blot et par kommentarer til Tinne Stubbe Østergaards indlæg med, sikkert gode "tips" til unge Vorm og måske "ligesindede". Kødboderne var da et meget passende og indiskret navn for et "kødmarked". Holder de hus i Kødbyen? (Ikke at jeg personlig er interesseret, det er nok ikke lige mit miljø.)
Du fortæller om din kamerat, som fik mig i tanker om Nietzsches Zarathustra. Nu kan jo aldrig vide noget for sikkert, men jeg tror, at en kvinde aldrig kunne være Zarathustra, det vil sige lave eller leve sådan et projekt, "forlade sine frender og menneskerne, for at gå ind i sig selv". Eller forstå eremitten. Der finnes nonner, men de lever jo også i fællesskab, og de lader ikke just hånt om deres ytre, selv om de ikke går rundt i mini-skjørte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Valentin

@Gorm Lerche

Du forsøger at gøre det mere simpelt end det i virkeligheden er. En dørmand har ansvaret for sikkerheden på et diskotek. Oplever gæsterne øget risiko for vold og utryghed betyder det gæsterne højst sandsynligt finder et andet sted og dørmanden ikke længere har et job. Derudover udsætter dørmænd sig selv for en unødvendig risiko. Behøver jeg finde statistik frem fra de grupper som begår mest og grovest vold? Eller mener du blot dørmænd er racistiske per natur. Kunne det tænkes at problemet skal løses et helt andet sted, end at give dørmænd og natklubejere skylden for at visse grupper jævnligt bliver afvist?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Der er en stor principiel forskel på at afvise konkrete gæster, som tidligere har forårsaget ballade og uro på stedet - altså baseret på historie og erfaring - og så på at afvise nye gæster, baseret på generelle fordomme om deres adfærd ud fra etnicitet.

Førstnævnte kaldes sanktion, sidstnævnte er diskrimination.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Valentin

Olivier jeg anfægter jo netop ikke diskriminationen. Men prøv at forhold dig til hvordan diskriminationen opstår og hvorfor den gør det. Er det bare ud af det blå og fordi folk pludselig er blevet racister?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Danny Frederiksen

Jeg har et familiemedlem som har været dørmand i mange år, og han forklarer det med at ejerne ser mere indtægt i folkegrupper der drikker alkohol. Det er en grim generalisering der gælder for alle grupper som ikke har alkohol stemplet ind i deres kultur, og alkohol er og vil nok længe forblive nattelivets primære indtægtskilde.

anbefalede denne kommentar