Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder

Hvornår indfører vi en slags integrationens green card? Jeg er træt af at tænke over, hvad det vil sige at være integreret i det danske samfund
Dagens kronikør spørger, hvad pokker integration egentlig er, og hvornår man er man rigtig integreret. Billedet stammer fra Statsborgerskabsdagen, hvor nye borgere fejrer med deres nytrykte pas på Christiansborg

Dagens kronikør spørger, hvad pokker integration egentlig er, og hvornår man er man rigtig integreret. Billedet stammer fra Statsborgerskabsdagen, hvor nye borgere fejrer med deres nytrykte pas på Christiansborg

Sigrid Nygaard
18. januar 2016
Delt 57 gange

Som socialrådgiver arbejder jeg med det, der kaldes integration. Det vil sige, jeg arbejder med familier, som har flygtninge- og indvandrerbaggrund og sociale problemer. Men selv om jeg arbejder i det her felt, er det svært for mig at svare på, hvad vellykket integration helt præcist er.

Jeg forstår faktisk ikke ordet ’integration’. Og hver gang nogen bruger det, åbner det op for flere spørgsmål end svar. For hvornår er en person med anden etnisk baggrund egentlig integreret? Hvornår kan han eller hun sige: ’Ja, nu er jeg fuldt ud integreret i det danske samfund’?

Derfor fokuserer jeg i mit arbejde på, at børnene trives godt i hjemmet og i skolen.

Men jeg har selv anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at jeg også arbejder på selv at blive integreret i samfundet – eller på ikke at blive uintegreret, skulle jeg måske sige. For selv om man i andres øjne først er blevet integreret, er der så nogen garanti for, at man bliver ved med at være det?

Jeg er i tvivl. På mange parametre fremstår jeg velintegreret. Jeg taler dansk, og jeg har et arbejde.

Men alligevel føler jeg, at jeg altid er i risikozonen for at blive uintegreret igen. Hvis jeg mister mit arbejde og kommer på dagpenge og ikke føler mig som en ’nyttig’ borger, så er jeg vel ikke integreret længere? Eller hvis jeg får en krise i morgen og ikke kan være så social som nu, hvis jeg må isolere mig fra samfundet, fordi jeg føler psykisk belastet, er jeg så stadig integreret? Og hvad med mine børn? Hvornår er jeg blevet så integreret, at de ikke længere bliver kaldt andengenerationsindvandrere?

Til nytte

Problemet er, at der stadig ikke findes en definition på integration, som der er konsensus om, hverken blandt politikere, fagfolk eller i samfundet generelt. Der findes til gengæld mange begreber, som bruges synonymt med integration, f.eks. assimilation. Da Søren Pind i 2011 blev Integrationsminister, sagde han: »Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage anden steds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til.«

Og jeg kan godt være enig med den del af Pinds udsagn, for jeg gider heller ikke høre mere om integration. Alle snakker om det, uden at de ved, hvad de snakker om, og uden at der gives en tydelig definition.

Hver politiker og hvert politisk parti har deres egen definition. Det er præcis ligesom historien om de seks blinde mænd og elefanten. De seks blinde mænd får hver fat på sin del af elefanten og fortæller så hinanden, hvordan denne her elefant ser ud.

Venstre mener eksempelvis, at integration handler om at have et arbejde. Og en del af socialdemokraterne er enige i dette synspunkt. De mener, at den bedste måde at integrere udlændinge på, er, at de lærer dansk og kommer i arbejde.

Men, hvis man som en del af en etnisk minoritet bliver fyret fra arbejdet og ikke opfylder kravene til dagpenge – hvad sker der så? Går man fra den ene dag til den anden fra at være integreret til ikke at være det længere? Og hvad med ham, der har arbejde, er selvforsøgende og betaler skat, men ingen kontakt har til danskerne og Danmark, og som kun arbejder sammen med nogen fra sit hjemland. Han ved ikke, hvad der foregår i Danmark og har heller ikke lært det danske sprog. Er han integreret eller ej? Og hvad med ham, der gerne spiser masser af svinekød, men ikke har et arbejde?

Dansk Folkeparti er meget tydelige: Indvandrere og flygtninge er ikke integreret, før de er nyttige borgere. Så alene det, at du ikke bekymrer dig om, hvordan dyret er slagtet, eller om kødet kommer fra en gris, er altså ikke nok. Du skal også være til nytte for det danske samfund. Du skal have et arbejde. Som indvandrer skal du helst indgå i samfundslivet på linje med danske statsborgere og yde en aktiv indsats. Og hvis du skal være til nytte, er det vigtigt, at du altid er sund og rask. Derfor gælder det for dig om at spise sundt og dyrke sport. Rugbrød bør være det foretrukne brød på bordet. Det er også en slags integration.

Etikette på en kasse

De eneste, som ikke snakker om integration eller er specielt optaget af emnet, er sjovt nok indvandrerne og flygtningene selv. Måske er der mange, der ikke orker at involvere sig? Eller måske er medier og politikere for dårlige til at inddrage dem i debatten?

Og hører man en gang imellem, en indvandrer eller en efterkommer af en indvandrer sige noget om integration, taler han eller hun oftest om indvandrere som ’dem’ og ikke som ’os’. Når de gør det, er det måske, fordi deltagelse i debatten om integration er en måde at vise, at man er integreret? Også selv om man ikke kan give et klar svar på, hvad integration i øvrigt indebærer.

Jeg er helt enig med den danske forsker Charlotte Hamburger: Integration er en etikette på en kasse uden et nærmere defineret indhold

Jeg ser det også med al tydelighed blandt andre socialrådgivere, der bruger integrationsbegrebet uden at tænke over, hvad de egentlig mener. Mange pædagoger, jeg møder i det daglige, snakker om, at de prøver at integrere flygtninge- og indvandrerbørn. På samme måde snakker lærerne og de mange gode frivillige, som har et stort hjerte, hele tiden om integration, som om de ved, hvad det er.

Jeg holdt et oplæg for en række frivillige, og en af dem spurgte mig, hvordan vi kan gøre dem (flygtningene) til gode borgere? Men hvordan skal jeg svare på spørgsmålet, når jeg ikke ved, hvad integration betyder? Er det at være en god borger det samme som at være integreret, og hvis man integreret, betyder det så, at man er en god borger?

En ting er jeg dog sikker på: I kraft af min etniske baggrund føler jeg konstant, at jeg er nødt til at yde mere end de fleste andre borgere for at blive betragtet som en ligeværdig del af det danske samfund. Og jeg skal være en rollemodel for andre. Det er muligt, at nogle ikke mener, at det er tilfældet; at jeg blot skal bidrage til samfundet på lige fod med alle andre. Men nej, jeg er nødt til at arbejde hårdere end etnisk danske borgere. For i modsætning til dem kan alt ved min opførsel, alt hvad der foregår omkring mig, kobles sammen med min integrationsproces.

Er der nogen, der kan svare på, hvornår vi indfører en slags integrationens green card, så folk som mig ikke skal bruge så meget energi på at tænke over vores integrationsproces?

Shadman Salih er socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Jensen

Integrationsmedarbejder ved ikke hvad integration er.
Hvordan fik han jobbet? Var det en kvoteordning?

Integration kan nemt slås op i en ordbog, det er da ikke et svært ord af forstå.
Kort kan det vel beskrives som at indordne sig under den kultur man bosætter sig i, når det kommer til bolig, politik og sprog. (Sagt med andre ord: Vi holder ikke geder på altanerne, vi lever i et demokrati og vi taler dansk.)
Min egen personlige fortolkning af integration er lidt nemmere; Hvis du vil bolle og drikke med os er du integreret ;) :p (Sarkasme/Ironi kan forekomme i sidste udmelding.)

Brugerbillede for Kaj Spangenberg

Jeg tilslutter mig fuldt og helt Jørgen M. Mollerups definition på "integration".
Man er integreret, når man fungerer i et samfund på dette samfunds præmisser. Kort og godt.
Dermed er man ikke assimileret. At være assimileret betyder, at man opgiver sit etniske udgangspunkt og som en kamelæon antager det nye samfunds farve, dets sprog, religion og holdninger.
Det mener jeg ikke, man kan kræve af Shadman Salih og hans ligemænd og -kvinder. Men Danmark kan med fuld ret kræve, at de lader sig integrere med, hvad det indebærer af accept og tilegnelse af "danske værdier". Religion undtaget, for det er en privat sag, hvad man også skal være klar over.
Kan det ikke lade sig gøre, har man valgt et forkert land og bør hurtigst muligt vælger sig et nyt. Ellers bør Danmark vælge for vedkommende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Overskriften "Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder", viser at svaret antages at være noget med ensartetgørelse. Det er det ikke.
Der skal være plads til forskellighed og til forskellig opfattelse af tilværelsen, også om hvad integration er.
Den korteste minimumsbetingelse er, at landets love og regler anerkendes. Er man stædig og nægter dette, er man ikke integreret.
Det er ikke intolerante danskere, der vil gøre folk til danskere i alle detaljer, der skal definere svaret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Jeg blev født lige efter krigen, på Frederiksbjerg. I vinteren 1999, flyttede jeg tilbage til Danmark efter at boet størstedelen af mit voksne liv i Nordamerika. Jeg ved ikke hvordan man bliver integreret, for ikke på noget tidpunkt siden jeg kom tilbage har jeg følt at jeg er dansker. Selv med det rødbedefarvede og hele baduljen.

Jeg kender de fleste af landets love og ved hvordan jeg skal opføre mig de fleste steder hvor jeg kommer. Men jeg taler dansk med en accent, og kulturelt halter jeg gevaldigt bagefter. Ikke, at der er noget i vejen med kulturen, men jeg føjer mig ikke bare fordi 51% siger at sådan er det. Man må ikke, man skal ikke, og så videre….

Jeg glemmer sent den første gang jeg blev pålagt at betale et gebyr for at få lov til at betale en regning. Til tiden vel at mærke, og hos leverandøren. Hvordan, man er tvangsindlagt til Betalingsservice. Hvordan en bredbånds leverandør kan snuppe tre måneders betaling fra ens konto på grund af en lille fin finesse. Hvordan en udlejer kan te sig som en smålig fyrste, og derefter snyde så det driver. Hvordan....

Det er intet under at udlændinge har det svært.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Man kunne f.eks. prøve at se på de vietnamesere vi har i landet. De er her, de har i høj grad deres egne skikke og deres egen religion, men man lægger ikke mærke til dem. Hvis man lægger mærke til dem, er det fordi de er så umådelig målbevidste og stædige, de klarer sig og vil klare sig. Deres børn får ikke lov til i flokke at hærge områder og angribe politi og brandvæsen.

Ude i udkants-Danmark, de områder som visse mennesker i danske storbyer har udnævnt til særlig racistiske og intolerante overfor fremmede, har vi altid været vant til at forholde os til fremmede, og optage dem i samfundet. Vore unge har arbejdet i erhverv, hvor det at rejse ud har været en del af livet. De unge sømænd, landmænd og håndværkere (og senest også ulandsarbejdere) er kommet hjem med nye familiemedlemmer fra alverdens lande. De har haft deres særheder som vi havde vore, men det var og er der også plads til. Man har også i de senere år magtet at optage grupper af tilrejste som f.eks. tamiler, disse ønskede vel at mærke også at blive en del af samfundet.

Hvis man forventer, at livet og omgivelserne er præcis de samme som det man rejste/flygtede fra, og ikke agter at give sig lidt, som beboerne der var her i forvejen må give sig lidt - får man parallelsamfund. Det kan man så lide eller ikke bryde sig om, men det er altså nødvendigt ligesom i et ægteskab, at begge parter ønsker samliv og er villige til at bøje af engang imellem.

Jeg er ret så overbevist om, at såfremt man havde startet med at fordele flygtninge helt ud i samfundene, så var integrationen forløbet lettere. Hvis man ikke havde startet med at fylde ind i storbyerne nedefra, altså sætte rigtig mange ind i arbejderkvarterer som i forvejen var tæt befolkede, men havde fordelt ud i villakvartererne, helt ud i overklassekvartererne hos de højtuddannede og højtlønnede, så havde påvirkningen været mere ligelig fordelt. Så ville højtuddannede flygtninge heller ikke møde den modstand fra danske højtuddannede, så de er nødt til at arbejde som buschauffører eller pizzabagere/grønthandlere. Det er klart, at modstanden er stor, hvis man aldrig møder en indvandrer/flygtning. Så er det også nemt at sidde og punke udkantsdanskere, som er lige så fremmede for en som flygtninge, og kalde dem fremmedfjendske.

Det er mere og mere synligt, at for at sikre integration bedre, må ansvaret fordeles over hele samfundet, ikke bare de nederste samfundslag. Alle de dygtige integrationsivrige bør kræve, at kommunerne fordeler flygtningene bedre og mere jævnt. Der må være huse og evt. bare værelser, med plads til en af de unge flygtninge ude i villakvartererne.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Problemet er vel egentlig, at mange flygtninge og indvandrere mangler at forstå, hvor mange hundrede års kampe, ofre og lidelser, det har taget befolkningerne i de vestlige samfund at nå frem til vore frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed og ligeberettigelse. De mangler simpelthen historiefortællingen om revolutionerne mod despoterne, de uendelige krige, stavnsbåndets ophævelse og bøndernes frigørelse, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, den moderne skole udvikling, suffragetternes kamp for stemmeretten, arbejdskampene på Fælleden for anstændige arbejdsvilkår både for mænd og kvinder, de usle kår som husmænd og arbejdere levede under, kampene for velfærdsstaten, rødstrømpernes kamp for lige vilkår, forholdene under Depressionen i 1930'erne, kampen mod Nazisterne og dens totalitære og undertrykkende ideologi, etc.

Problemet er vel, at flygtninge og indvandrere bare tror, at gammel-danskere har fået alle vore friheder foræret og velfærdsstaten i vuggegave, uden at det har kostet os en klejne.

Problemet er også, at flygtninge og indvandrere tror, at alle gammel-danskere har et let og rigt liv uden arbejdsløshed, sygdom og problemer.

Det bedste vil nok være at lave særlige højskolekurser med basisviden om det danske samfund, så de kan forstå, hvorfor gammeldanskere bliver vrede.

Og så skal der i øvrigt i den grad undervises i korrekt opførsel for mænd over for kvinder og piger.

Integration må vel i øvrigt defineres i første omgang som en vilje og accept i forhold til at
1) overholde Danmarks love og forstå at danske værdier og kulturel adfærd er gældende
2) ikke kræve særlige hensyn i forhold til gammel-danskere
3) ikke chikanere andre mennesker, og heller ikke tvangsgifte deres børn
4) anstrenge sig for at yde et positivt bidrag til det danske samfund

Brugerbillede for Peter Nielsen

Nanna Wulff M., men ikke desto mindre så formår du at fungere i Danmark, og du kender spillereglerne. Så kan du være enig eller uenig, men hen ad vejen så lykkes du med de SMÅ bump der er på vejen. Forskellen på din situation og flygtninge der ikke forstår er at du formentlig har evnen til at absorbere nye regler og agere ud fra disse, uden at du derved bliver il en byrde. Jeg synes også vi betaler for meget i skat, men dette gør ikke mig mindre integreret af den grund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Peter Nielsen, ja nu kender jeg spillereglerne, men mange var vanskelige at forstå og jeg brugte alt for meget krudt på at fatte visse regler, som jeg jo ikke var opvokset med.

Har lige læst ’Venligbo korrektur’ på en engelsk tekst for flygtninge, om hvordan man finder rundt i bo - og bankverdenen. Selv var jeg på herrens mark og havde ingen ide om hvorfor (og hvor meget) man betaler a-conto for varmen til udlejeren, og hvorfor man ikke får sit indskud tilbage, det selv om man har 'givet hånd' på at alt var fint, og hvorfor er man nødt til at hyre en sagfører for at sine penge tilbage? Jeg havde haft mit eget i USA, og mente at jeg kendte lidt til denne verden … jeg tog fejl! Og jeg forstod sproget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Den etniske danske majoritetsbefolkning har nu i 33 år brugt milliarder og atter milliarder af kroner årligt fra det indtjente bruttonationalprodukt på at integrere hundredtusinder af troende muslimer, så de kan indgå i den danske samfundsmodel, hvor både mænd og kvinder generelt arbejder 35 timer ugentligt for at tjene penge til deres egen livsforsørgelse, og derfor ikke skal understøttes økonomisk gennem overførselsindkomster = bistandshjælp = socialhjælp fra de overvejende etniske kristne majoritetsdanskeres daglige indsats på det private og offentlige arbejdsmarked.

I dag er Kongeriget Danmark fyldt op med titusinder af troende muslimer fra alverdens mislykkede stater i Mellemøsten og Afrika, der er kommet hertil som flygtninge og familiesammenførte, og som fra dag 1 af deres ankomst til landet er blevet socialt og økonomisk forsørget af den danske statskasse. Ligesom de er blevet tilbudt nøjagtig de samme personlige frihedsrettigheder og muligheder for uddannelse som den etniske danske majoritetsbefolkning, så de kan blive integreret i den danske arbejdskultur, der gennem de sidste 40 år har dikteret, at både mænd og kvinder skal ud på arbejdsmarkedet.

”Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder”, konkluderer Shadman Salih i sin klumme, og så kan alverdens integrationsmedarbejdere og socialrådgivere ude i kommunerne jo tænke lidt over dèn opsang fra en kollega, når de sidder i hverdagen på deres kontorer og sagsbehandler muslimske mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder, der i årevis har levet en arbejdsfri tilværelse med familie og børn på bekostning af den arbejdende etniske danske majoritetsbefolkning, men som af forskellige grunde ikke er parate til et fuldtidsarbejde på arbejdsmarkedet.

Joh, Shadman Salih, langt de fleste etniske majoritetsdanskere har en klar definition på, hvad begrebet integration betyder, når vi taler om titusinder af troende muslimer, der er kommet til Danmark gennem de sidste 30 år med påstand om, at de er personligt forfulgte i hjemlandet, og derfor søger asyl i et af de mest fredelige samfund på kloden med demokrati og folkestyre.

Imidlertid har de til enhver tid siddende politiske magthavere ikke gjort ret meget for gennem årene, at fastholde nogle klare retningslinjer og betingelser for, hvordan man får asyl og permanent opholdstilladelse (Green Card) i landet med deraf følgende økonomiske velfærdsrettigheder på linje med den etniske danske majoritetsbefolkning, og derfor sidder vi i dag med så mange flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet.

Begrebet integration af for eksempel muslimer betyder for de etniske majoritetsdanskere, at de tilpasser sig i den forstand, at de først og fremmest respekterer Danmark som et kristent funderet land i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 1849. At de ligeledes respekterer demokratiet og folkestyret som politisk styreform. At de efterlever de demokratisk vedtagne sekulære love, der skal overholdes af alle, og at man ikke i hverdagen kræver særlige religiøse hensyn i det offentlige rum.

Men integration betyder først og fremmest, at man hurtigst muligt lærer at læse, skrive og tale dansk på et højt niveau, så man kan indgå i et hvilket som helst fællesskab på en arbejdsplads, i skolen, i gymnasiet eller på andre institutioner med uddannelse. Uden at man som for eksempel muslim kræver særlige religiøse hensyn i det offentlige rum eller på arbejdspladsen. Ellers bliver man aldrig nogensinde i stand til at livsforsørge sin egen tilværelse. Og det slår enhver social og økonomisk lighed samt retfærdighed i stykker, hvis den overvejende etniske danske majoritetsbefolkning på arbejdsmarkedet i al evighed skal fortsætte med at forsørge titusinder af muslimske flygtninge og familiesammenførte fra alverdens mislykkede stater.

Ligeså betyder integration i et kristent funderet land som Danmark også, at muslimer èn gang for alle forstår, at det ikke er os etniske kristne og ateistiske majoritetsdanskere, der hele tiden skal tilpasse os levereglerne i det offentlige rum fra en hellig bog ved navn Koranen, fordi vi som danskere har lært gennem de sidste 60 år, at holde religion fuldstændig adskilt fra al undervisning og arbejde, kort sagt at religion skal holdes inden for privatlivets rammer.

Vi skal alle leve efter de vedtagne sekulære love fra politikerne.

Integrationen indebærer også, at troende muslimer skal respektere begreber som ligestilling for både mænd og kvinder, noget som vi etniske majoritetsdanskere har kæmpet hårdt for i over 100 år, ligesom vores dyrebare ytringsfrihed, der blandt andet giver ret til religionskritik og i det hele taget kritik af hvad som helst, når bare man er parat til at stå til regnskab over for den eksisterende lovgivning foran en dommer hos den dømmende magt.

Men først og fremmest betyder integration som nævnt, at man lærer sproget dansk. At man skaber et følelsesmæssigt historisk-kulturelt forhold og fællesskab med de etniske kristne og ateistiske majoritetsdanskere. At man hele vejen igennem respekterer demokratiet og folkestyret som politisk styreform. Kort sagt at man ikke hele tiden kræver, at vi danskere i mangfoldighedens og tolerancens navn, skal tilpasse os muslimers religiøse dogmer om, at Koranen som lovreligion for de fleste muslimer står hævet over enhver demokratisk vedtagen lovgivning.

Shadman Salih er som ansat socialrådgiver tilsyneladende blottet for den lærdom i skolen, at Danmark først og fremmest er danskernes land gennem mere end 1000 år. Nøjagtig som Irak er irakernes land. Somalia er somaliernes land. Iran er iranernes land. Libyen er libyernes land. Syrien er syrernes land. Afghanistan er afghanernes land. Pakistan er pakistanernes land. Og lige netop derfor skal enhver der kommer hertil naturligvis integrere sig med den etniske danske majoritetsbefolkning, hvis de vil have de samme frihedsrettigheder og økonomiske velfærdsrettigheder.

Denne kendsgerning burde man kunne forvente, at en hvilken som helst dyrt betalt socialrådgiver eller integrationsmedarbejder i kommunerne arbejder med i hovedet, når alverdens flygtninge og familiesammenførte, sidder oppe på det lokale socialcenter, og her forventer at få de samme økonomiske velfærdsydelser som den etniske majoritetsbefolkning. At man er kommet til et demokratisk land med en disciplineret kristen arbejdskultur, hvor der stilles nogle fælles krav til alle borgere, uanset etnisk og kulturel samt religiøs baggrund.

”Er der nogen, der kan svare på, hvornår vi indfører en slags integrationens green card, så folk som mig ikke skal bruge så meget energi på at tænke over vores integrationsproces?”, spørger Shadman Salih i afslutningen på sin klumme.

Ja, Shadman Salih, det gør vi i det øjeblik enhver økonomisk velfærdsydelse sker på et individuelt vurderet grundlag fra socialrådgivernes og jobkonsulenternes side, ikke på baggrund af et fast regelsæt i De Sociale Servicelove, hvor alle med et CPR-nummer bare uden videre kan stå og kræve af den arbejdende befolkning, at man nu skal have kontanthjælp, førtidspension, børnefamilieydelse og børnecheck etc. til sin livsforsørgelse i et sådant omfang, at det ikke kan betale sig at tage et faglært eller ufaglært arbejde.

Men i dag sidder vi med omfattende muslimske parallelsamfund i omkring 40 såkaldte ghettoområder, hvor alt for mange mænd og kvinder overhovedet ikke læser, skriver og taler dansk på et funktionelt niveau. Derfor kan de ikke bruges på arbejdsmarkedet på linje med de etniske majoritetsdanskere. Og denne kedelige sandhed har gennem de sidste 33 år med Udlændingeloven af 1983 som katalysator, slået enhver social og økonomisk lighed samt retfærdighed i Danmark til pindebrænde.

Danmark har ført en total mislykket integrationspolitik i tre årtier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nanna Wulf - De genvordigheder, du beskriver kan alle danskere have besvær med og blive udsat for.
Du lærer det nok, men kræver din indsats.
At forstå er ikke en betingelse for integration.
Ikke at VILLE forstå, er en forhindring for integration.
Der skal være rum til forskellighed. - Som jeg er inde på 11.59.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Høybye

Jeg tror ikke på, at der findes noget, som hedder en integreret dansker. Der findes masser af steder i Danmark, hvor jeg føle rmig uintegreret, når jeg har været der - masser af menneskelige sammenhænge, hvor jeg ikke har følt mig hjemme og været uintegreret. Dansk lov kan man overtræde og blive straffet for. Det er noget helt andet. At blive accepteret som en del af en social sammenhæng afhænger kun til dels af en selv - absolut mest af de andre i den sociale sammenhæng. Hvor åbne - brogede har de lyst til at være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Rasmussen

Integration er ikke en tilstand. Det er et udtryk for et stadie på et givent tidspunkt, som relaterer sig til et samfunds normer og værdier på samme tidspunkt. Integrering kan arbejde hen mod segregation eller assimilation. I Danmark har vi det problem, at på den ene side fastholder magthaverne de kristne værdier og Ånden, som danske værdier, men samtidig respekterer det repræsentative demokrati individuelle frihedsrettigheder, lighed og en række frihedsbegreber, som er udviklet i forlængelse af den franske revolution i 1789, herunder retten til religionsfrihed. Som en konsekvens modarbejder vi i Danmark i princippet assimilations begrebet, og vi læner os i dag op ad menneskerettigheder, ytringsfrihed og retssamfundet, som de grundlæggende fællesnævnere for solidaritet og sammenhængskraft. Segregation er udtryk for det modsatte, et kulturelt opsplittet, og enklaveopdelt samfund, med forskellige norm- og værdisæt, og i den multikulturelle virkelighed er det et segregeret samfund vi bevæger os hen i mod.

I Danmark må man betegne et individ som integreret, hvis individet respekterer retssamfundets regelsæt. For at kunne forstå regelsættet, og for at kunne dele de fælles værdier vi stadig har, må man nødvendigvis kunne sproget, så at kunne tale, læse og skrive dansk er en forudsætning. Solidaritet og sammenhængskraft er for tiden på en hård prøve, da flere og flere ikke respekterer retssamfundets regelsæt, som ofte sidestilles med en mislykket integration, men de to ting har ikke nødvendigvis noget hinanden at gøre. Samtidig har den socialdemokratiske velfærdsmodel udviklet en individualiseret adfærd, som er blevet en slags svar på globaliseringen. Personlig er jeg aktuelt mest bange for den massive strøm af flygtninge og migranter, hvor en masse unge mænd lander deres forskellige opfattelser baseret på middelalderlige normer i den danske muld, hvor de enten er enlige og tumler rundt på må og få, eller de arbejder samtidig med de gemmer deres kvinder af vejen, hvor nogle eller mange familier nærmest modsætter sig deres børns deltagelse i det danske samfund, en udvikling, som gør livet svært for dem selv, og surt for de som bor her allerede. Så længe det sker tror jeg ikke integrationsdebatten ophører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Til Mollerups def. 9:34
At man overholder landets love.
At man forsørger sig selv.
At man lærer landets sprog.

Dog...
At man forsørger sig selv. ...så godt som det kan lade sig gøre.
At man lærer landets sprog. ...så godt som det kan lade sig gøre.

Kulturkamp, er ok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Nanna Wulff M. uanset om du var frustreret, stadig er frustreret eller mener at visse elementer ved det danske samfund er tossede, så antager jeg, uden at vide det med sikkerhed, at du egentlig accepterer samfundet som det er, og lever med de normer og spilleregler der gælder her i danmark. Du håndterer udfordringerne og tilpasser dig - du forventede formentlig heller ikke at Danmark var et spejlbillede af USA, og det kan man saftsusme heller ikke forvente at Syrien og Danmark er. De der kommer hertil fra mellemøsten, Afrika og resten af verden ved udmærket at lande er forskellige. De behøver du ikke være veluddannet for at forstå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Nanna
Nu er det ikke normal praksis at man ikke for sit indskud tilbage og skal hyre en advokat. A-conto varme er jo sådan set for dit estimerede forbrug, det er vel ikke så mærkeligt.
Men du har ret i at det kan være en jungle at finde rundt i regler og især normer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

"... Men hvis den befolkningsgruppe du tilhører - har en langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet efter et par års ophold i landet - end gennemsnittet - er I ikke integrerede."
Og, hvad skal vi så gøre ved det ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Du er integreret når man ikke kan høre på din stemme at du er fra udlandet.
I Danmark skelnes der klart mellem dialekt og accent. Sidstnævnte er udlændinges udtale af dansk, førstnævnte er regionale forskelle.

I København kan vi stadig høre om du er fra Jylland ;)

Husk i øvrigt at smile, det gør integration lettere.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Rink

Muslimer udgør ca. 4,5 prc af den danske befolkning 236.000 og er fordoblet på 20 år..
I de kommende 20 år vil antallet af muslimer i Danmark stige til 317.000, svarende til 5,6 procent af den samlede danske befolkning i 2030.
kilde . Kristeligt dagblad
Hvor mange år vil det tage for muslimerne at nå en andel på 50%..
Så lad os til stadighed blive ved med at tale om faren ved indvandring og i stedet lade de virkelige problemer ligge uløste - de problemer der handler om forurening af vores drikke vand og den luft vi indånder og ikke mindst uligheden..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@Shadman Sahli,

Du er så integreret i det danske folk, som det kan lade sig gøre for en 'førstegenerations-indvandrer af anden etnisk oprindelse' at blive, hvis han ikke har blå øjne, kommunefarvet hår og skæg og 'kartoffeltud' og med jævne mellemrum spiser flæskestegssandwich hos den lokale sandwichpusher på torvet og skyller efter med en dåseøl.

Vil du gøre dig håb om at blive endnu mere 'integreret', end du efter din egen beskrivelse allerede er, må du til frisøren og have lysnet dit hår og skæg, til optikeren efter et par blå kontaktlinser at bære under brillerne og evt. konsultere en plastikkirurg for at få stylet næsen i mere 'nordeuropæisk' retning.

Er alt dette ikke er nok til, at du derefter kan føle dig accepteret som et ligeværdigt medlem af 'det danske folkefællesskab af 'gode skatteydere', må du konvertere til lutheranismen, lade dig døbe af en præst i den danske folkekirke, melde dig ind i 'Dansk Folkeparti' og - frem for alt - tage navneforandring til Søren Hansen Sørensen eller et andet mere dansklydende navn.

Held og lykke med foretagendet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne  Wessmann

Til Ole Brochdorff.
Jeg mener du sammenligner æbler med bananer, når du omtaler flygtninge og familiesammenførte som værende økonomisk belastende for den danske statskasse.
Familiesammenføring har ingen økonomisk konsekvens for den danske statskasse. Tværtimod skal en ægtefælle deponere godt 53.000 kr. Der kan på ingen måde hæves kontanthjælp eller anden form for økonomisk bistand. Det syntes jeg bare du lige burde have i mente, næste gang du debaterer. Det er altid godt at have fakta på plads ;-)
Læs venligst nedenstående regelsæt, som fremgår af Ny I Danmarks hjemmeside:

Betingelser for ægtefællesammenføring

En række krav skal normalt være opfyldt for, at man kan få ægtefællesammenføring. Der er både nogle fælles krav til begge ægtefæller og nogle specifikke krav til hver af de to ægtefæller. Der er også krav til ægteskabet.

I oversigten over de forskellige krav er der indsat links til mere uddybende beskrivelse af kravene samt oplysninger om eventuelle muligheder for dispensation/fritagelse.

Krav til begge ægtefæller
•Begge ægtefæller skal være mindst 24 år. Læs mere om alderskravet
•Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav. Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år. Læs mere om tilknytningskravet
•Ægtefællen i Danmark og ansøgeren (ægtefællen i udlandet) skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund

Krav til den ansøgende ægtefælle
•Ansøger skal bestå en prøve i dansk senest 6 måneder efter der er meddelt opholdstilladelse. Læs mere om danskprøven

Krav til ægtefællen i Danmark
•Ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis ægtefællen i Danmark ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Læs mere om forsørgelseskravet
•Ægtefællen i Danmark skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav. Læs mere om boligkravet
•Ægtefællen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed for 53.224,98 kr. (2016-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle. Læs mere om økonomisk sikkerhedsstillelse
•For faste samlevende, som ikke er gift, gælder endvidere, at samleveren i Danmark skal påtage sig at forsørge sin udenlandske samlever. Læs mere om fast samliv
•Ægtefællen i Danmark skal bo fast i Danmark
•Ægtefællen i Danmark må ikke inden for en periode på 10 år inden afgørelsen om familiesammenføring være dømt for vold m.m. begået mod en tidligere ægtefælle. Læs mere om vold mod en tidligere ægtefælle
•Der må ikke samtidig gives afslag til et medansøgende barn under henvisning til, at personen i Danmark inden for en periode på 10 år forud for afgørelsen om familiesammenføring er dømt for vold mod børn, og hvis barnet ikke kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet. Læs mere om vold mod børn

Yderligere krav til ægtefællen i Danmark i de tilfælde, hvor denne ikke er dansk/nordisk statsborger
•Ægtefællen i Danmark skal have opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.
•Ægtefællen i Danmark skal have fået forlænget sin opholdstilladelse, hvis denne er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus).
•Ægtefællen i Danmark skal opfylde en del af de gældende betingelser for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Dette krav gælder dog ikke, hvis ægtefællen i Danmark har opholdstilladelse som flygtning. Læs mere om betingelser for permanent ophold

Krav til ægteskabet
•Ægteskabet skal kunne anerkendes efter dansk ret. Dette krav gælder ikke for faste samlevende. Læs mere om ægteskabets gyldighed
•For samlevende, som ikke er gift, gælder, at samlivsforholdet skal have været fast og længerevarende. Det skal normalt kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i mindst 1½ år på den samme adresse. Læs mere om fast samliv
•Ægteskabet skal være indgået frivilligt, dvs. der må ikke være tvivl om, at det er indgået efter begge parters eget ønske. Læs mere om tvangsægteskaber
•Ægteskabet må ikke være indgået pro forma, dvs. med det afgørende formål at få opholdstilladelse for den udenlandske ægtefælle. Læs mere om pro forma-ægteskaber

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Shadman Sahli,
man kan også vove den tese, at du er så integreret i det danske folk, som det kan lade sig gøre for en 'førstegenerationsindvandrer af anden etnisk oprindelse' at blive, hvis han ikke forledes til at føle sig krænket over, at nogen håner, spotter eller latterliggør deres profet, men vender den anden kind til, og viser, at man personligt kan tåle en vis portion humor, ironi og sarkasme – og skraldgriner med selskabet à la danoise og har en charmerende fremmedartet dialekt akkurat ligesom pensionist og prinsgemal, Hans Kongelige Højhed, Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jensen

En del af kommentarerne får mig til at tænke på, at den vigtigste lov i DK er jantes; du skal ikke tro du er noget. Det må du forstå Shadman Salih, så er du integreret:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Mads
Naivt og blåøjet.
Der er plads nok til produktive medlemmer som lader sig integrere.
Integration handler om mere end respekt, hvilket altid har undret mig at folk har forlangt.
Du kan gøre dig fortjent til respekt, det er ikke noget du har krav på.
Nå det er sagt, så syntes jeg sangen er god, hørte den da hun kom ud med den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Hauge

Begrebet social integration kan forklares som de bånd, der binder mennesker sammen i en gruppe. Det handler også om hvor meget kontakt man har til det omkringliggende nærmiljø, og hvor meget man involverer sine børn i deres omgivelser. I relation til andre beslægtede begreber kan social integration ses som et endepunkt på et kontinuum fra integration over assimilation og segregation til social eksklusion. Social integration handler om tilhørsforhold: at man føler sig som en del af samfundet, og at man har et socialt netværk. Mange peger på, at det at have/få et job er en afgørende faktor for den sociale integration idet dette indebærer: En oplevelse af at være med i samfundet og dermed øget selvværd, giver mulighed for at skabe sociale kontakter, giver økonomisk sikkerhed og mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Integration er en proces hvor både individ og gruppe nærmer sig hinanden i et ønske om større samhørighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Peter Nielsen.

Her, hvor jeg bor (det er nok Udkants-Danmark), er den sociale sammenhængs-kraft noget mere udtalt, end jeg er interesseret i. Det giver sig udslag ved, at jeg skal 'nødes' til at have de rigtige meninger om "de lavtstående" flygtninge, de rigtige meninger om "de lalleglade amerikanere" og de rigtige meninger om alt andet her i livet.

Nu har jeg så med tiden lært hvordan man "omskriver" den slags ved ikke at have en mening om noget overhovedet. Man kan sagtens snakke om vinden og vejret. Det er ikke nødvendigt at give sig selv til kende andet end som en venlig og imødekommende nabo.

Der var jeg ikke hurtigt nok i vendingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Nanna
Sjovt at du nævner udkants-danmark.
Vi er selv flyttet til forkants-danmark, og kan slet ikke genkende det billede du beskriver.
Ja folk har deres meninger hernede, men så længe man ikke automatisk tror at man skal være enige med alle, så kan jeg slet ikke se problemet.
De driller os hernede med vores vedvarende energi og økologiske indkøb, men respektere os for dem vi er. Vigtigst af alt så anerkender de, at vi ikke kan undværes, og jeg har aldrig mødt så venlige og hjælpsomme folk som dem der bor i "udkants-danmark."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Anders. Tak!

Det med indskuddet fandt jeg hurtigt ud af, men det var meget kedeligt, syntes, jeg, at blive taget ved næsen af en, som troede at en 'udlænding' ikke turde tage til genmæle. Men som udgangspunkt, tager jeg de fleste mennesker for gode varer.

Aconto-varmen var en helt anden leg. Det viste sig at varmerørene lå lige under taget. Da taget i den gamle bygning var både u-isoleret og utæt, fyrede jeg for fuglende, men selv da jeg kunne bevise det, måtte jeg betale. Det var ikke småting!

Jeg havde gjort mig stor umage med at udrede hvad aconto-varmen kunne ligge på hver måned, og havde endda kommunikeret med Brunata. Det jeg fik fortalt, ca. 500,00kr. per måned, svarede til en fjerdedel af det beløb jeg måtte betale. Da jeg spurgte ind til dette, sagde udlejeren at han var sikker på at kommunen ville betale det meget forhøjede beløb. Den gjorde kommunen altså ikke!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Nanna Wulff M., jeg kommer selv fra udkantsdanmark, og har aldrig nogen sinde oplevet at blive påtvunget holdninger af nogen art. Der er jo altid nogen der synes kjøwenhavnere er dumme, og at det er helt ok at køre en spritter hjem fra den lokale bodega. Der er masser af lokale forskelle, og det har der altid været, men det gør ikke Danmark til et fragmenteret samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Anders, "we have to stop meeting like this" :-)

Ja, jeg blev også drillet "med min vedvarende energi og økologiske indkøb" og med min uddannelse og med min accent og mit tøj osv., osv.. Jeg syntes ikke det var sjovt, og forstod ikke at det bare var en noget akavet måde at møde mig på. Det forstår jeg nu!

Flygtninge må ofte bøje nakken og tage imod hvad kan synes grim og akavet "godhed", fra mennesker, som ikke tænker sig om, selv om de gør alting i den allerbedste mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

"Lennart Kampmann
18. januar, 2016 - 16:12
Du er integreret når man ikke kan høre på din stemme at du er fra udlandet."

Det lyder altså som noget vås. Har du boet i udlandet længe nok til at lære et andet sprog? Hvis du skulle lære et andet sprog, et andet alfabet, lære at forstå den kulturelle sammenhæng, som ethvert sprog rummer og så tilmed tale uden accent og med 100% akkuratesse.... Det er nærmest umuligt, selv om nogle få faktisk kan lære det.

Som engelsk oversætter taler og skriver jeg et fejlfrit engelsk. Jeg har boet næsten hele mit voksne liv (40 år) i Nordamerika. Det gode sprogøre vil kunne høre, at jeg taler engelsk med en accent. Det gør jeg også når jeg taler dansk. Det kan også skyldes at jeg er døv. Selv med et Cochlear Implantat, hører man ikke sin egen stemme 100 procent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

G skriver ikke SL
Da jeg kom til Danmark, kunne jeg læse, skrive og tale nogenlunde, grundet mit ophav. Vi havde danske venner og havde været i Danmark inden jeg flyttede. Det er lang tid siden.
Jeg er ked af at sige det, men danskere var de mennesker i mit hjemland, der var allerdårligst til at tilegne sig vores sprog.

En ting, som jeg synes var godt og en god ide var, at der i DR radioen var der nyheder på grønlandsk, urdu, serbokroatisk og der var en del flere sprog, som jeg ikke kan huske mere.

Hvad hvis nu Danmarks Radio/fjernsyn indførte nyheder på arabisk urdu mm. med danske nyheder, således at vores arabiske gæster fulgte med i dansk politik, dagligliv mm.

Disse nyheder skulle så være tekstede på dansk, således, at indvandrene så småt lærte sproget, lige som vi ofte lærer engelsk.

Desuden kunne man undervise i dansk på tv.

Det er klart, at dette vil koste penge, men det koster også ikke at integrere folk, der bor i landet.

Brugerbillede for Anders Jensen

@Nanna
Ja som jeg siger til dem, så har de en lidt spøjs måde at indlede et naboskab på :)
Også den med tøjet :) Jeg er kun formel i tøjet når jeg arbejder, ligeså snart jeg har fri, så er det jogging tøj, og er jeg indendørs går jeg gerne i shorts, fordi jeg ikke er så kuldskær som konen. Vi bliver også omtalt som de "fine" fordi vi har lidt uddannelse med i bagagen.
Men det handler slet ikke om os Nanna, det handler om dem selv og deres selvforståelse og selvaccept. Men det er jo selvfølgelig ikke alle der ved det, og derfor kan det være rigtigt svært at blive integreret hernede. (At konen også havde aner hernede, har givetvis gjort det meget nemmere for os, men jeg holder på at vores åbne og ærlige tilgang var den primære faktor.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Du har helt ret, Anders. Den med andres 'selvforståelse og selvaccept' fik jeg slet ikke fat i de første par år. Godt at I har. Det gør alting meget lettere.

Nanna, som ikke er dernede men derovre - helt ovre på kanten af verden, hvor lyset er vildt smukt og vinden en sang det der giver genlyd i sjælen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Nanna Wulff M.
Engelsk, russisk, kroatisk, japansk - BTDT -... Du er integreret når man ikke kan høre du er fremmed - bortset fra Japan. Her er du "forever Gaijin" (man har endog et "Alien Registration Card".)

Nå, men min pointe var jo netop baseret på at jeg har levet udenfor Danmark i perioder og sparet et par erfaringer op...

Dansk er et fællessprog der udspringer af en utrolig provinsialisme. For 60 år siden kunne du fastslå folks bopæl indenfor 20 kilometer ved at høre dem tale...( ok, en journalistisk stramning, men du forstår måske hvor jeg vil hen). Den form for bevidsthed om folks oprindelse sidder stadig fast i mange, og enhver accent eller dialekt vil blive sporet.

Så det er ikke vås, men derimod en belæring ;)

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kent Thomsen

Hmm, den med sproget holder - efter min mening - ikke. En kommentator fremhæver borgere af Vietnamesisk oprindelse, som rigtig godt integrerede, hvilket jeg er enig i. Af dem ville jeg gætte på, at over halvdelen har et meget svagt eller slet ikke eksisterende dansk. Det samme gælder mennesker af kinesisk herkomst.

Og hvis selvforsørgelse er en betingelse, er der - sat lidt på spidsen - lige nu flere hundrede tusinde etniske danskere, der ikke er integrerede.

Mon ikke det i højere grad handler om at sætte sig ind i og respektere danske forhold og lovgivning? Og gennemskue, at mange af de uforståelige regler faktisk er sat i verden for at gøre Danmark til et dejligt land for mennesker - ikke kun for penge. Selv om det i flere årtier er gået i den forkerte retning på det felt. Og - advarsel: Krudttønde forude - at indordne sig under, at religion skal fylde så lidt i det offentlige rum, at den bliver betydningsløs. Og at samme religion frit kan gøres grin med og kritiseres?

Samt at møde danskere - mænd som kvinder - med respekt for individet, og acceptere, at éns børn her til lands er fuldstændig frie til at blive kærester med hvem de vil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Kent Thomsen, integration handler ikke kun om selvforsørgelse, men er en del af det. vi kan give 100.000 familier 10.000,- kontant efter skat de næste 4 år - hver måned, ud fra de beregninger der ligger på integrationen af de flygtninge der er kommet hertil. De danske familier der ikke er selvforsørgende indeholder helt sikkert også en muslimsk familie eller to. Min pointe er at vi jo ikke ligefrem behøver at importere offentlige udgifter når vi har så rigeligt at tage af herhjemme.
Lad mig lige komme med et sjovt eksempel på noget fra min egen familie.
Min bror er 45 år, han er handicappet, spastiker og mentalt retarderet. Alt sammen noget fra fødslen.
Som 18 årig bliver han naturligvis pensionist, da han ikke kan varetage et job. Han arbejder pt. hos REVA i Aalborg og har gjort det de seneste 4 år. En vigtig del af hans liv er at gå til fysioterapeut et par gange om måneden da hans spasticitet giver ham spændinger i hele kroppen. han bor hjemme hos mine forældre og har gjort det altid med få kortvarige undtagelser. han hverken ryger eller drikker, han går engang imellem i biografen og andre sociale ting med andre handicappede 8 mange handicappede har problemer med at skabe sociale relationer).
i år har kommunen frataget ham hans tilskud til fysioterapeut, og beskåret hans tilskud til buskort. årsagen - han har en personlig formue. en formue han har sparet op til via hans pension der ikke levner mange muligheder.
Jo vi skal passe på ikke at importere flere udgifter når vi ikke engang har råd til dem vi har i landet allerede nu.
Der kommer en dag hvor min bror skal flytte for sig selv, det bliver den dag hvor mine forældre på hhv. 70 og 72 år ikke kan overkomme at passe ham mere. Den dag vil min bror blive installeret i en beskyttet bolig og blive modregnet alt hvad der modregnes kan - fordi vi kan og fordi vi har valgt også at bruge penge på voldelige kriminelle, uintegrerede flygtninge og alt muligt andet. Vi har åbenbart valgt at forfordele dem der selvforskyldt ligger samfundet til last - uden at stille nævneværdige krav og på bekostning af ældre, handicappede og syge, der dybest set, i min optik, i langt større grad fortjener en langt større økonomisk håndsrækning end det de får i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kent Thomsen

@Peter Nielsen: Jamen det er bestemt en bekymring jeg deler, om de danske offentlige kasser i længden kan holde til en massiv indvandring, når mange indvandrere ikke kommer til at forsørge sig selv. Jeg er ufaglært, og kan se mange jobs blive afløst af virksomhedspraktik og løntilskud o.lign.

Og jeg er selv rygende harm over den mad, vi spiser vore ældre medborgere af med til hysterisk overpris. Og jeg er helt bevidst om, at historier som din brors snart er daglig kost.

Men nu handler artiklen jo om, hvad "integration" egentlig er for noget, og der synes jeg ikke man kan medtage selvforsørgelse som et 100% krav. Men som du selv skriver er det en del af det.

Personligt går jeg ind for en indvandrerpolitik som den Canadiske, der bl.a. forudsætter selvforsørgelse fra dag ét og en økonomisk "buffertank" idet man ikke kan modtage ydelser fra det Canadiske samfund de første to år.

anbefalede denne kommentar

Sider