Stæk bankerne, og giv pengene til borgerne

Verden er ved at drukne i gæld som følge af private bankers pengeskabelse, og det vil man nu gøre noget ved i Island og Schweiz – men hvad med Danmark? Skal dårlig regulering af finanssektoren fortsætte med at koste staten op mod 60 milliarder kroner om året?
Når bankerne står for skabelsen af penge, opstår der bobler og uligheden øges. Dagens kronikør så hellere, at pengene gik direkte fra staten til borgerne – uden om bankerne.

Når bankerne står for skabelsen af penge, opstår der bobler og uligheden øges. Dagens kronikør så hellere, at pengene gik direkte fra staten til borgerne – uden om bankerne.

Thomas Lekfeldt
7. januar 2016
Delt 1348 gange

De konservatives formand, Søren Pape, kunne næsten ikke være i sin egen krop af glæde over, at grundskylden blev fastfrosset til en pris af ca. 750 millioner kroner. Det fortalte han i forbindelse med vedtagelsen af finansloven tilbage i december.

Samlet set havde politikerne forhandlet om ca. syv milliarder kroner. Det er mange penge, javist, men beløbet er blot lidt mere end en tiendedel af, hvad private banker skabte af nye penge sidste år.

Vi har nemlig givet bankerne retten til at skabe nye penge via udlån. I 2014 blev det til 65 milliarder kroner, der primært blev givet til boliglån.

Når du skal låne penge til en bolig, har bankerne nemlig ikke pengene, men skaber i stedet nye penge, der kommer ind på din konto, mens du samtidig får oprettet et lån på samme beløb.

Dette lån skal tilbagebetales med renters rente. Konsekvensen af dette system er, at danske borgere i 2014 betalte 200 milliarder kroner i renter og gebyrer til de private banker.

Det er altså bankerne og ikke demokratiet, der bestemmer over samfundets penge. Heldigvis kan vi rykke magtbalancen tilbage igen.

Det kræver blot en smule inspiration fra udlandet: I det islandske Alting har man i et stykke tid diskuteret problemet, og senest fik 110.000 underskrifter den schweiziske regering til juleaften at love en folkeafstemning om at forbyde private bankers pengeskabelse.

Gør vi det samme i Danmark, øger det chancerne for at afhjælpe den økonomiske krise.

En gammel idé

Løsningen er at lade staten skabe nye penge frem for bankerne og bruge pengene i befolkningens interesse. Tilbage i 1930’ere foreslog datidens førende økonomer at forbyde private bankers pengeskabelse, så banker kun kan låne de penge ud som de allerede har.

I 1948 foreslog liberalisten Milton Friedman det samme, og at staten kun kunne øge pengemængden i takt med stigningen i det nominelle bruttonationalprodukt (BNP), der i modsætning til såkaldt realt BNP inkluderer inflation.

Hvis vi indførte dette forslag i Danmark, ville nationalbanken kunne skabe omkring 30 milliarder kroner om året og overføre disse penge til Finansministeriet. For at undgå politisk misbrug skal nationalbanken have mandat til uafhængigt at vurdere, hvor mange penge der skal skabes efter selvstændige analyser af udvikling i nominelt BNP.

Et forbud for private bankers pengeskabelse kræver en større overgangsperiode, som blandt andet er beskrevet i bogen Modernising Money af Andrew Jackson og Ben Dyson. Denne proces vil radikalt mindske offentlig gæld, og dermed vil det offentlige hvert år spare mindst 20-30 milliarder kroner til betaling af renteudgifter, som staten ellers betaler i dag på grund af sin gæld.

Sammenlagt vil statens budget altså forbedres med ca. 50-60 milliarder kroner pr. år, og pengene kan bruges til investeringer i vedvarende energi, uddannelse, daginstitutioner, kollektiv transport, overgang til økologisk landbrug og udvidelse af naturreservater mv.

Eller hvad med at giver hver borger et beløb øremærket afbetaling af eventuel gæld? Den samlede forbedring af statens budget svarer nemlig til omkring 10.000 kroner pr. borger – et solidt skattefrit beløb hvert år.

Kritikere har fremført, at en sådan reform af pengesystemet markant vil begrænse udlån til virksomheder. Heldigvis kan staten jo oprette offentlige banker med fokus på udlån til virksomheder i den reelle økonomi.

Eventuelt med fokus på virksomheder med en bæredygtig profil. En sådan bank kunne også oprettes som et rent mellemled, hvor private banker kan låne penge, som de kan videreformidle til virksomheder.

Så det er enkelt at sikre udlån til virksomheder og sørge for, at små og mellemstore banker har meget bedre konkurrenceforhold end i dag. Nutidens finansregulering tilgodeser i høj grad de store banker.

Bobleudlån

Offentlig pengeskabelse er allerede en realitet i USA, England og eurozonen via de såkaldte kvantitativ lempelse-programmer, hvor centralbankerne har skabt milliarder af dollar, euro og pund i elektronisk form og givet til de private banker i bytte for lån og obligationer af ofte tvivlsom karakter.

Ifølge den internationale valutafond, IMF, medfører disse programmer bolig- og aktiebobler, der skaber øget økonomisk ulighed.

Den tidligere direktør for det britiske finanstilsyn Lord Adair Turner argumenterer desuden i sin nye og anmelderroste bog, Between debt and the devil, for, at offentlig pengeskabelse til staten (frem for bankerne) er afgørende for at løse den nuværende økonomiske krise.

På verdensplan steg gælden fra 570.000 milliarder kroner i 2000 til 1.312.000 milliarder kroner i 2014. Verden er ved at drukne i gæld som følge af private bankers pengeskabelse, der som nævnt medfører øget gæld i takt med, at nye penge skabes.

Lord Adair Turner fremhæver, at Japan allerede skaber nye offentlige penge til staten. Den japanske centralbank er nemlig i gang med at opkøbe statens gæld i et omfang, der på længere sigt bliver over 100 procent af Japans BNP.

Der er ingen reel chance for, at disse udlån bliver tilbagebetalt, og derfor skaber centralbanken i praksis penge for at afdrage statens gæld. I en europæisk kontekst foreslår formanden for det engelske Labour parti, Jeremy Corbyn, offentlig pengeskabelse, der skal gå til staten for at føre ekspansiv finanspolitik.

En demokratisk opfordring

I Alternativet foreslår vi at nedsætte en kvalificeret arbejdsgruppe til at undersøge konsekvenser ved at forbyde privat pengeskabelse og lade privilegiet overgå til det offentlige i stedet. Internationalt set står vi som sagt ikke alene med vores forslag.

Diskussionen i Island foregår på baggrund af en rapport fra en regeringsnedsat arbejdsgruppe, der peger på fordele ved at forbyde private bankers pengeskabelse, og en arbejdsgruppe i den engelske nationalbank er i gang med en lignende undersøgelse af konsekvenserne af at forbyde privat pengeskabelse i England.

Forskning fra to førende økonomer i IMF har desuden vist, at en overgang fra privat til offentlig pengeskabelse kan mindske risikoen for konjunkturudsving og føre til en øjeblikkelig og væsentlig reduktion i både den offentlige og private gæld. Så hvorfor sker der ikke noget i Danmark?

Jeg opfordrer samtlige partier i Folketinget til at arbejde for et forbud mod private bankers pengeskabelse, fordi det er en enestående mulighed for, at de i langt højere grad kan føre reel politik frem for symbolpolitik.

Den danske befolkning skal have en større indflydelse på, hvilken økonomisk politik der bliver ført i Danmark. Tiden er inde til at tage et valg: Skal demokratiet eller bankerne bestemme?

Rune Wingård er folketingskandidat for Alternativet og undervisningsassistent på RUC

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Peder J. Pedersen

Hvorfor låner regeringer penge, når de lige så godt kunne lave dem selv?

Det er en praksis fra den gang, valutaers værdi var bundet til en realværdi; oftest guld, så en regering ikke kunne lade sin nationalbank trykke flere pengesedler, end der var dækning for i landets guldreserver. Hvis en regering havde større udgifter end indtægter, måtte den låne. ”Guldfoden” blev i vesten opgivet i 1971. Nu har vi mere eller mindre frit flydende valutakurser, og pengene har kun værdi, fordi den pengeudstedende regering godtager dem som et gyldigt betalingsmiddel for skyldig skat. Skat skal de fleste før eller siden betale, så regeringens penge tages gerne i bytte for varer og tjenester i hele samfundet. Til gengæld kan en regering med ret til at udstede penge i egen valuta trykke lige så mange, den har politisk mod og mandat til.

Når ingen regeringer rigtigt tør bruge seddelpressen til at betale sine regninger med, er det fordi neoliberale meningsdannere har haft held med at få offentligheden til at tro på, at en regerings ubegrænsede adgang til penge uvægerligt vil føre til høj inflation, som vil udhule borgernes købekraft og værdien af deres opsparing. Derfor er det blevet et politisk tabu at ”trykke penge” til at betale statens udgifter. For neoliberalister er det vigtigt at begrænse den offentlige sektors økonomiske aktiviteter, da de indskrænker den private sektors muligheder for at skabe profitter. Begrænsningen sker ved at insistere på, at de offentlige udgifter over tid ikke må overstige indtægterne, der hovedsageligt består af skatter, som borgerlige politikere altid arbejder på at få sat ned. Da også borgerlige regeringer fra tid til anden har behov for at bruge flere penge, end der er på kontoen, kan det dog accepteres at låne lidt af den private sektor (mod betaling af renter, naturligvis), men idealet er balance på det offentliges budgetter. I den neoliberale retorik fungerer en stats økonomi ganske som i en husholdning. Da Mette Frederiksen udtalte: ”Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har”, afslørede hun, at Socialdemokraterne ikke forstår de muligheder for at føre en vækstskabende økonomisk politik, som et land med egen møntfod i virkeligheden har.

Læs mere om Modern Monetary Theory

https://en.wikipedia.org/wiki/Modern_Monetary_Theory

Brugerbillede for Arne Thomsen

Jeg vil ikke påstå, at jeg fuldt ud forstår, hvordan de privatejede banker bærer sig ad med at skabe nye penge, men at de gør det, det er der jo ingen tvivl om.

Og jeg fatter bestemt slet ikke, hvorfor privatejede banker MÅ sådan noget, mens staten IKKE MÅ.

Det er for mig at se fuldstændig vanvittigt at overlade noget så vigtigt som styringen af SAMFUNDETS PENGE til nogle få kapitalstærke borgeres egne interesser, mens alle vi andre – fællesskabet – demokratiet – reelt er sat udenfor indflydelse.

Hvis vi almindelige mennesker var klar over denne vanvittige situation, er jeg overbevist om, at den straks ville blive ændret – til fordel for demokratiet.

Folketingets partier er nu opfordret til at tage stilling, men vil de gøre det?
Flere vil meget muligt søge emnet dysset ned.
Det bør ikke lykkes dem!
Lad os ”holde gryden i kog”!

Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup

@Troels
Det er ikke bankernes skyld, at folk belåner friværdi, optager forbrugslån, kviklån etc. For 35 år siden kunne man f.eks. kun belåne fast ejendom ved køb eller større ombygninger. Den gang var der også en skarp adskillelsen mellem kreditforeningerne, der var medlemsejede, og bankerne. Den adskillelse ophævede Folketinget, og det er én af grundene til, at tingene er, som de er i dag. At bankerne udnytter det, er vel kun at forvente. Afskaf afbetalingshandel, og stil krav om en egenkapital på f. eks. 25% ved køb af fast ejendom.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Økonomer er jo ikke klogere end de erfaringer, de kan trække på - det er f.eks. også disse, der danner baggrund for opbygningen af matematiske modeller, der tænkes at kunne fremskrive udvikling, så der er ikke noget at sige til, at skidtet aldrig stemmer.
Derfor er angsten for pengeudstedelse baseret på rædselsårene i midten af 20erne i Tyskland, hvor hyperinflation opstod. Det er almindeligt at mene, at det er, fordi man lod seddelpressen køre; men man lod seddelpressen køre med udgangspunkt i reel varemangel. Så det var ikke pengenes mængde, der var skyld i krisen, de var et forsøg på at imødegå en krise.
I dag mangler der penge i cirkulation til at løse samfundets opgaver, herunder at give de fattige penge nok til at gøre indhug på de bjerge af varer, der i stedet kasseres til gavn for ingen.

Brugerbillede for Helene Kristensen

I Danmark har vi en tradition med altid at opfinde den dybe tallerken rigtig mange gange, da så mange som muligt så vil kunne tjene penge på det.

"I Alternativet foreslår vi at nedsætte en kvalificeret arbejdsgruppe til at undersøge konsekvenser ved at forbyde privat pengeskabelse og lade privilegiet overgå til det offentlige i stedet. Internationalt set står vi som sagt ikke alene med vores forslag".

Altså man har allerede i udlandet rigtig mange mennesker, der beskæftiger sig med at kloge sig på dette område -hvorfor i alverden skal der så nedsættes endnu en gruppe, for at tænke de samme tanker? En måde at kanalisere så mange som muligt af samfundets penge over på vennernes konto?

Brugerbillede for Ole Steensen

@Helene Kristensen
Det kan skyldes strukturelle og politiske forskelle mellem Island, England og Danmark der gør at de ikke er sammenlignelige og at det derfor ville være ansvarsløst at implementere et nyt system baseret alene på andres erfaring/dokumentation uden selv at evaluere/diskutere fordele og ulemper for det danske samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vladan Cukvas

Jørgen
Du mangler den første del af historien, nemlig overgang fra guld til fiat penge, som har den konsekvens, at i takt med at flere penge bliver skabt, så stiger priserne.

Inflation er lige med flere penge som jager den samme mængde varer og tjenester.
Når det så sker, så bliver folk nødt til at låne til større indkøb, hvilket betyder at endnu flere penge bliver skabt.

Når en bank har en depositum på 1000kr (måske er det dine hård tjente kroner) så behøver den beholde kun 10% og låne ”dine” penge til en anden, som igen ved at købe noget deponerer penge i banken, som igen lånes. Banken kan derved skabe 10.000 ud a f dine 1000. De nye penge bliver sendt i omløb (de er i omløb) hvilket gør at pengemængden stiger konstant, hvilket betyder inflation og højere priser.

Højere priser tvinger dig til at låne for indkøb, da du ikke længere ikke har tid til at spare (forudsat du har et job), fordi jo længer du venter, desto dyrere bliver det.

Det bedste trick for at undgå hyperinflation, er at putte pengene et bestemt sted og ikke fordele dem over hele befolkning på en gang (Trickle down økonomi). Det bestemte sted er boligmarked, aktiemarked og obligationsmarked, hvor du kan se noget der ligner høj inflation.

At du ikke mærker det på pungen mht andre ting skyldes en blanding af teknologisk udvikling, effektivisering, og mest af alt udlicitering af industrien til u-lande, som sender os tilbage billige produkter.
Statstilskuddet er en vigtig del af historien, med den hjælper ikke ret meget, idet den bare flytter pengene fra den ene lomme til den anden, mens du stadigvæk går i samme bukser. Fx dit barn få færre timer i skolen for at Dong (Goldmann Sachs) kan tjene for aktionærerne ved at investere i vindmøller.

Inflation er også en skjult skat, når pengemængden overstiger den reelle økonomiske aktivitet, hvilket er tilfaldet med det nuværende system.
Tror du virkeligt, at verdens økonomien er vokset 2,5 siden 2008, sådan som NASAQ og S&P500 viser? Næppe. Vi har hele tiden haft en blanding af recession, lav vækst of deflation i EU, Japan, US og nu også opbremsning i Kina.

Men man må jo indrømme at ponzi skemaet er genial. En der ikke har penge (bank) klikker lidt på tastatur og så bliver pengene til (dit minus på kontoen og bankens + på kontoen) og samtidigt for den svære og ansvarlige tjenste, skaber banken lidt mere (renten) som den beholder til sig selv, nå lånet er indfriet. Faktisk, du betaler først renter og begefter hovedstolen.

Det triste for banksters er, et ponzi skemaet må kollapse på et tidspunkt rent matematisk, fordi den vokser eksponentielt. Ved en inflation på blot 2% fordobles pengemængden efter 35år, og hvis økonomisk aktivitet ikke er fordoblet, så er vi hvor vi er i dag – på spanden og dybt forgældet.

Historisk har alle ponzi skemaer kollapset. Hvis jeg husker rigtigt, så c.a. 3000 valutaer har kollapset gennem historien pga. snyd i pengemængden. Athen gik konkurs bl.a. fordi den havde brug for penge for at finansiere krigen mod Sparta så de fandt på at blande kobber med guld.

Mht. til løsningen, er der flere modeller.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Det var bedre, om også de højtuddannede og studerende interesserede sig for andet end penge. Desværre er det næppe realistisk, så længe så mange er bange for liberalisme og bruger sine egne misvisende definitioner af begrebet. Liberalisme er udelukkende baseret på anerkendelse af, at mennesker er forskellige.

"Når du skal låne penge til en bolig, har bankerne nemlig ikke pengene, men skaber i stedet nye penge, der kommer ind på din konto, mens du samtidig får oprettet et lån på samme beløb."

Det er jo løgn. De skaber ikke penge men formidler lån fra mennesker og virksomheder, der har penge. Det gøres ved udstedelse af gældsbeviser kaldt obligationer, som købes af de egentlige långivere. Hvis den side er ukendt, bliver konklusionen forkert. Det fører desværre til et spørgsmål om, hvor mange andre løgne, studerende fyldes med på gymnasier og universiteter, og hvordan det påvirker samfundet.

Motivet er temmelig tydeligt: Der fremføres intet ønske om færre penge i samfundet men kun et ønske om, de penge, der angiveligt skabes, gives til nogle andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson

Ja, ja, ja, og mere ja. Det er paa tide at staten tager magten til at skabe penge tilbage fra bankerne. Det giver da overhovedet ingen mening at banksystemet der gang paa gang har vist sig at vaere uforsvarligt fortsat skal have love til at holde en saadan magt henover hovederne paa os. Lad nu staten vaere ansvarlige for pengeskabelsen saadan at vi alle- istadet for kun bankerne- nyder godt af gevinsten.

Brugerbillede for Werner Gass

Dansk økonomi er, lige som alle andre landes, en stor illusion. Varm luft. Nuller mig her og nuller mig der, det bliver ved med at være nuller.
Som ilustration følgende.
Skulle indfri et realkreditlån med pengene stående på en konto.
Realkredit DK mod danske Bank.
400.000 gæld mod 400.000 indestående. Realøkonomi er lige 0.
Blev ringet op af banken med henvisning til at jeg dermed ville miste mine fortrinskundefordele - som jeg for resten ikke har brug for - da mit engagement med Banken blev meget mindre.
Så Banken låner ikke penge ud den har, men nuller den forventer at få tilbage igen.
Det kunne lige så godt have været 1.000.000 på begge sider. Samme facit, intet reelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oersted

Du sætter 100 kr i banken og banken låner de 100kr ud. Du får rente af dit indlån og banken får renter af sit udlån. Det kaldes på almindeligt jævnt dansk for "Bankdrift".
Det som Alternativet advokerer hedder "Full fraction banking", hvor banken kun må udlåne sin egenkapital, som i dag skal udgøre 8% af udlånssummen.
Så spørgsmålet er, hvis banken kun må udlåne sin egenkapital, hvor skal de resterende 92% af udlånet så komme fra? Til f.eks. byggeri, industri, eksport, entreprenørvirksomhed mv. Der vil opstå en alvorlig kreditklemme. Det går ud over byggeriet, produktionen og eksporten, hvilket medfører arbejdsløshed og faldne skattebetalinger og da dine penge i banken bare samler støv i stedet for at blive nyttiggjort gennem udlån, så får banken ingen indtægter til at betale dig renter eller betale for de serviceydelser banken giver dig. Så vil det penge at sætte penge i banken. Pengeskabelse eller ej, kan man andet end ryste på hovedet af det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Den BEDSTE ide længe!

Der er brug for oplysning på dette område, for hvis vi alle kendte til hvordan dette system reelt fungerer og hvem der på globalt plan har kontrol over dette system "fractional reserve banking", så ville der være globale protester og krav om forandring straks!

"Permit me to issue and control the money of a nation, and I care not who makes its laws!" Citat: Mayer Amschel Rothschild

I år 2000 var der på verdensplan kun 7 lande som ikke var tilsluttet dette system (pengeskabelse via private banker), men i stedet lod staten udstede og kontrollere landet pengemængde. Disse lande var: Afghanistan, Irak, Sudan, Libyen, Cuba, Nordkorea og Iran

Før "oprøret" i Libyen var dette land det mest velstående af alle lande i Afrika, højeste bnp pr indbygger og mindste ulighed blandt befolkningen. Den position er lige siden blevet undermineret eller bombet tilbage om man vil ...

I dag er der kun 2/3 lande tilbage på denne liste og det er: Nordkorea, Iran (og Cuba?)

Nogle gange kan verden virke uendelig kompliceret og andre gange uendelig enkel.

Magt er penge - og penge er magt
Nogle mennesker vil gå endog meget langt for at fastholde dette system og denne kontrol og magt. Og hvis man/vi ikke forstår hvordan (penge-) systemet fungerer så ender man nemt som "soldat" i forsvaret af selv samme.

Ingen grund til at pege fingre for vi er alle blevet ført bag lyset. Vi må sluge vores stolthed og vores sårede ego og i stedet rette fejlen og etablere et nyt system til glæde for alle borgere på hele planeten på lige vilkår ....

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jørgen M. Mollerup skriver:
"Gæld skabes ikke fordi bankerne skaber penge, men fordi de fleste er tåbelige nok til at låne alt, hvad de kan, og ikke kan overskue konsekvensen af deres tåbelighed, som feks køb på afbetaling."

Casino økonomi og bankforretning skal adskilles.

Den økonomisk videnskab der ligger til grund for den nuværende finanssektor regulering, er ikke videnskab, men terror mod befolkningen.
Den såkalte økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af rigdom, hvilket i sagens natur betyder, at det ikke er i borgernes interesse at holde hånden under et illegitimt dysfunktionelt finanssystem, hvor finanssektoren ikke først og fremmest er en formidler af kapital og investeringer i borgernes interesse, som Jørgen M. Mollerup er inde på.

Finanssektoren i dag er derimod overgået til kasino spekulationsøkonomi, kun for ejerne, hvor b.la. forsikring af bankernes i artiklen omtalte gældsbeviser, bliver solgt, for så at videresælges og genforsikres i det uendelige, de såkalte divaiter, der idag globalt udgør en fiktiv økonomi, flere gange større end verdens årlige bruttonationalprodukt, hvilket senest kostede danskerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger, da bankerne ikke kunne gøre rede for pengene, når enhver kræver sit.

Finanssektoren er retsstatens ejendom og den skal reguleres, så den tjener borgernes interesser, hvor Rune Wingård har fat i den lange ende af, hvordan den udvikling vendes,"Heldigvis kan vi rykke magtbalancen tilbage igen", så tilliden til finanssektoren kan genoprettes og understøtte den generelle omstilling til bæredygtig udvikling, der skal sikre en fremtid for vore børn og børnebørn og ikke kun som i dag sikre spekulanter kortsigtede gigantiske afkast på vækst i fiktive penge.

Finanskrisens årsager 'Rangvid-rapporten'.
Link: http://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf

Brugerbillede for Lisbeth Stabell

Jeg tror det er vigtigt at skille tingene ad i forhold til nationaløkonomien og den finansiering der skal bruges til international samhandel o.a.. Nationaløkonomien blev jo styret at Nationalbanken med sine guldbarrer i kælderen, der dikterede udlån og pengeudstedelser. Hvordan det har kunnet skride så langt over til finanssektorens luftkastelbaserede pengeskabelser, vil nok gå over i historien når det er kommet lidt på afstand.
Enig med Rune i at tiden er inde til at skabe den økonomimodel der tilgodeser bedst scenarie for nationaløkonomien fremover i det lige og demokratiske land vi trods alt er.
Vigtige elementer at medinddrage i omlægningen er en metode til at sikre velfærden og velstanden, samt udbud og behov/(efterspørgsel).
Jeg tror ikke vi skal vækste bare for væksten skyld og for at sikre arbejde til alle. Det er gammelmands snak.
Overforbruget skal jo ned i I-landene, så at være på forkant af situationen og den nødvendige genopretning, vil være at dele det arbejde vi ønsker der skal udbydes for at dække vores behov, og alle byder sig ind efter evne.
Fremtiden vil jo kræve mindre arbejde af den enkelte. Det griber igen ind i mange andre områder og kan let blive uoverskueligt, så vi bliver handlingslammede. Det vil være en dum situation at sætte os i.
En ny økonomimodel vil være det mest givende sted at starte, så den kan danne rammen om de andre nødvendige ændringsområder Og jo før vi kommer i gang jo bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Børge R. Jensen,

kan ikke afgøre om du misinformerer bevidst eller om du bare ikke er fulgt med i de sidste 20 års økonomisk udvikling.

I hvert fald tager du fejl hvis du mener at bankerne skaber lån ved at formidle udlån af ægte penge som findes et andet sted i det økonomiske kredsløb.

Det er desværre som artiklens forfatter skriver: penge bliver i dag skabt af private banker ved at de opretter kredit.

Den model du nævner eksisterer vel også og kaldes ofte for "realøkonomien". Men som bekendt er denne sektor temmelig nødlidende mens kasinoøkonomien, det store ponzi-skema som er finanskapitalismens hjerteblod lover grønnere skove og mere gyldent guld end realøkonomien. Og folk vil som bekendt gerne snydes.

Det bliver de så at det driver, og ikke mindst af bankerne.

Brugerbillede for Vladan Cukvas

Børge Rahbech Jensen
..du er på rette vej, men du skal bare gå hele veje for at forstå pointen.

Når du skriver ” De skaber ikke penge men formidler lån fra mennesker og virksomheder, der har penge. Det gøres ved udstedelse af gældsbeviser kaldt obligationer, som købes af de egentlige långivere.” så rammer du pointen uden at se den – bankerne veksler gældsbeviser til penge.

Hvis dette ikke er pengeskabelse, så ved jeg ikke hvad du mener med skabelse.
Du tror, at penge er noget forskelligt fra gæld (gældbevis). Det er de ikke, og det har du skrevet ovenfor. Lad dig ikke blive forvirret af det semantiske.

For resten, når banken formidler gældsbeviser, så kræver den mere tilbage, end den har lånt ud. Hvor kommer så de ekstra penge fra? De skal skabes og bliver faktisk skabt i det øjeblik låntageren underskiver lånet.

Hvordan forklarer du ellers det faktum at alene Danske Bank er dobbelt så stor som det danske BNP? Kan 30.000 ansatte gøre det bedre ende resten af de 2,7 millioner som er i arbejde?

Tænk også på fænomenet der hedder ”bank run”. Hvis alle der har indestående i banken gik til banken og krævede deres penge tilbage så skulle banken være i stand ved at tilbagekalde alle udlån skaffe penge til kreditorerne. Det burde ske ifølge din opfattelse, da pengene skal blot flyttes tilbage.
Men det kan banken ikke, fordi den har skabt meget mere gæld ved at låne ud og bank run bliver bankens død.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vladan Cukvas

Jesper Oersted
Hvis man adskiller kommerciel bankning fra investering, så sker der ingen kreditklemme. Det gjorde Roosevelt med Glass-Steagall lov om bankregulering for at beskytte almindelige mennesker. 92% skal komme fra en ægte national bank, der styres af parlamentet og finansministeriet, og som tager sig udelukkende af de store offentlige projekter.

Den bedste illusion bankerne har skabt er, at de er uundværlige, og hvis de fratages deres opgave (pengeskabelse), så svinder økonomien ind. En anden illusion banksters har skabt er, at væksten kun er muligt, hvis der opbygges en massiv gæld. Historisk set kan det virke som en plausibel ide, da fractional reserve bankning var med til at give skub til kapitalismen, men det er ikke den eneste mulighed. For resten, vi befinder os i en hel anden stadie i kapitalismen end den 16 og 17 århundrede.
Vi kan jo ikke vækste i det uendelige. Så andre løsninger på finansiel monopol skal der til.

Brugerbillede for Vladan Cukvas

Lisbeth Satbell

National banken er ikke særlig national, som navnet ellers antyder. Det er en selvvejende institution, med private aktionær som står bag. Den er med i pyramide spillet, derfor kalder man det pyramide, for centralbanken står i toppen af pyramiden.

Mht. guld reserver, sidst jeg tjekkede troede Nationalbanken, at den havde en latterlig lille mængde guld (minder end 50 tons). Og den guld var ikke engang i Danmark, men i London (flere andre lande har repatrieret deres guld).
Nu er det tvivlsomt hvor meget den faktisk har, da Comex igennem mange år har handlet med guld der først bliver gravet op om 50-100år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Jensen

Det korte af det lange er: skal bankerne og de store koncerner bestemme over staterne (som de gør i disse år), eller kan staterne genvinde noget af kontrollen? "Bankpakkerne" i 2008 har intet ændret i børsernes casino med privatpersoners "rigtige" penge. I dette uhyggelige spil virker forslaget fra Alternativet ikke særlig velfunderet. Det er en allerhelvedes kamp om, hvem der bestemmer.
Prøv at læs "Bail Out" af Neil Barofsky, 2012. Han var USAs Inspector General in charge of oversight of the Troubled Asset Relief Program (USAs bankpakke).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Kjeld Jensen
Det kan jeg ikke se, det er svindel der skal afsløres og Alternativet med Rune Wingård har fat i den lange ende af, hvordan den udvikling vendes, fra artikel:
"Heldigvis kan vi rykke magtbalancen tilbage igen"

Det er vigtigt, så tilliden til finanssektoren kan genoprettes og understøtte den generelle omstilling til bæredygtig udvikling, der skal sikre en fremtid for vore børn og børnebørn og ikke kun som i dag sikre spekulanter kortsigtede gigantiske afkast på vækst af fiktive penge.

Forklaring på pengeskabelse i banken, med et fiskekvote system som model:

Fiskekvoter uddeles gratis til alle skibe, der kan fange en bestemt type fisk og kvoter videresælges sammen med skibet.

Skibet skal være fysisk til, men ikke nødvendigvis brugbart, men kvoten kan nu sælges igen og igen, alene uden skib i forventning, om den merværdi der stadig er i forskellen på 'forventet' salg af fisk svarende til den fulde kvote fisket op af vandet og salgsprisen for fisk på markedet, hvergang kvoten sælges, sættes der rigtige penge i omløb.

Det er samme princip for bank divaiter.
Kvoter er bankens gæld med såkaldt sikkerhed i f.eks. realkredit obligationer.
Skibe låntagere.
Banken med økonomisk 'statsgaranti' der sidst kostede borgerne DKK. 400 milliarder i samfundsøkonomiskeomkostninger, som sikkerhed, da banker Ikke kan gå fallit pga. størrelse, da det vil kunne medføre statsbankerot, er den fiktiv sikkerhed for fisk i havet.
Salget og videresalg er, 'ved gentagelse', den værdiløse tegnede forsikring, der sælges om og om igen, det er pengeskabelsen.

Men nu er virkeligheden sådan, at der intet skib og muligvis ingen fisk i havet og prisen på fisk usikker.

Det er casino økonomi, et pyramidespil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for edgar  dahlin

Mange interessante indlæg .. jeg vil gøre mit kort ved at rose Runes artikel, og henvise til lidt uddybende litteratur, sikkert mange bekendt :
"Inside Job" ved Charles Ferguson 2012 og "Flash Boys" af Michael Lewis 2014. Grundtanken i begge er begrebet retfærdighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Hansen

Under gennemlæsning af artiklen, blev jeg mere og mere positiv. Så positiv, at jeg tænkte, - hvad er så hagen - indtil jeg til sidst opdagede, det var Alternativet. Dem bliver jeg mere og mere begejstret for. Deres forslag om delvis borgerindflydelse på debatter i Tinget efter underskriftsindsamling, kom jo også fra Schweitz, så der var der schweitzerglade LA måske en medstøtte. Der er brug for et opgør med den traditionelle kapitalistiske tankegang. Privatisering for privatiseringens skyld er dum stædighed. Hvad er der sparet på ældreplejen, i forhold til det der er mistet på velvære og værdighed. I et land, kan man ikke gå rundt og være sin egen "virksomhed" og skrue lidt her og der, når man mangler penge. Derfor er der ting det offentlige er bedre til. Det offentlige er endnu socialt orienteret, og det er den egenskab, der er brug for. Så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke samtidig kan være en virksomhed, der tjener på deres egne produkter, eller som i nævnte forslag selv tage fortjenesten af et beløb, der tilsyneladende ikke findes. Af ren uvidenhed sidder jeg nu og tænker, om den type pengefifleri, er grunden til minusrenten på min opsparingskonto. For hvis det er tilfælde er vi langt forbi dengang, hvor bankerne var til for kundernes skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

Alternativet har travlt med at opfinde nye metoder på stort set alle områder.

Det er dem vel undt, men det gør ondt at læse denne artikel, hvor bankerne får skylden for diverse finansielle kriser.

Det ER altså kunderne, der er synderne - og det er det altid. Banker er mellemmænd.

Det minder lidt om "politikerlede", at det altid er politikernes skyld, at et eller andet går dårligt.

Kombiner disse to ting, og så har Alternativet ikke løst problemet.

Jeg er socialdemokrat og holder af kombinationen af privat foretagsomhed og offentlig kontrol. Det er en spændende balance. Alternativet går til den ene eller den anden yderligehed blot for at få opmærksomhed - og stemmer ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Paulsen

jeg har meget sympati for kronikken, men savner i den grad kilder (videnskabelig evidens) og forklaring på, hvordan du kommer frem til de 60 MIA DKK? Omvendt med usympatiske Milton Friedmann, som dog have en central pointe om "kvantitativ regulering" af pengemængden. Omkring Danmark bør det også tages i betragtning, at indlånsunderskuddet i bankerne under finanskrisen er vendt til et stort indlånsoverskud i dag (så bankerne har rigeligt med penge uden brug af varm luft). Årsagen er, at danskere, som følge af de usikre tider, sparer meget mere op og at bankerne har strammet kreditpolitikken. Kvantitativ styring af pengemængden - som i dag fremtræder ret så kompliceret med det næsten pengeløse samfund - er der behov for, ligesom egentlig regulering af de få storbanker/finansielle koncerner og realkreditaktieselskaber, er et MUST! Disse få selskaber "shapes the rules" med støtte fra en stærk lobby af økonomer og jurister, der gang på gang overbeviser Folketingets flertal gang. Til fordel for de få og på bekostning af den almindelige borger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jeg mindes de dage hvor Danmark var ved at gå statsbankerot, der er intet ændret ved strukturen i de systemiske banker der forhindre en gentagelse.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.
Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men i dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark er DKK 400 mia.

'Diverse link til de dage med den samme bobleøkonomi'.
http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

http://investor.borsen.dk/artikel/1/144938/staten_sikrer_kaempelaan_til_...

Brugerbillede for Vladan Cukvas

Jeg synes, at Alternativet skal roses for i det mindste at sætte debatten i gang omkring finans systemet og bankernes rolle i samfundet og økonomien. Alene begrebet ”too big to fail” strider mod de demokratiske principper og er et udtryk for at de store private aktører har kapret den demokratiske proces og dannet en kartel lignende aftale med hele det politiske spektrum.

Det mest ironiske er, at hvis blot 1% af folketinget faktisk vidste noget om hvordan bankerne fungerer så vil det være en kæmpe succes.

Debatten fortjener at køre videre og folk trænger til at blive oplyst om principperne i bankvirksomhed samt de små detaljer hvor djævlen gemmer sig.

Det er tydeligt, at mange ikke forstår forholdet mellem private mennesker i rollen som låntagere og bankerne, og dermed har det svært ved at placere ansvaret når tingene går galt som i 2008 og som vil ske igen formentligt meget snart.

Pengeskablese og pengemængden virker som nogle komplicerede sager fordi de gemmer sig bag fagterminologi og fordi økonomien ikke er en eksakt videnskab. Nogle debattører har det stadigvæk svært ved at opfatte digitale penge som penge, og langt de fleste har hoppet på historien serveret af bankerne selv, at bankerne operer uafhængig af hinanden.

Internettet indeholder en masse gode dokumentar film om emnet, som er altid et godt sted at starte. For at forstå hvor vigtig debatten er, skal man se Bill Still ”The Money Masters” http://www.frequency.com/video/money-masters-full-documentary-rise-of/24...

(findes også i en kortere udgave under titlen The secret of OZ) som giver en historisk overblik over kampen i US for kontrolen over penge(skabelse).

Brugerbillede for Rune Wingård

Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg kan ikke svare på alle sammen, men vil gerne uddybe lidt.

Flere spørger omkring hvorvidt private banker virkelig skaber penge. Foreningen Gode Penge beskriver det glimrende på deres hjemmeside: http://www.godepenge.dk/hvor-kommer-penge-fra/
Professor i økonomi Richard Werner beskriver desuden i en undersøgelse af en andelsbank, hvordan den kan skabe penge ud af ingenting. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1057521914001070

I et udkast jeg sendte til Information forklarede jeg mere detaljeret om hvordan de 50-60 mia. kommer frem, men de valgte at slette det, hvilket jeg synes var fint da artiklen blev mere læsevenlig.

De 30 mia. kr. i offentlige pengeskabelse om året kommer som skrevet ved at lade den procentmæssige stigning i pengemængden følge nominelt BNP. De fleste antager nominelt BNP vil vokse med 3 procent om året, og siden den samlede pengemængde i Danmark er på ca. 1000 mia kr., så vil nationalbanken skulle skabe ca. 30 mia. kr. om året for at sikre pengemængde og nominelt BNP følges ad. Dette er forresten markant mindre end de 65 mia. kr. pengemængden steg med sidste år, og det vil stabilisere økonomien.
Information har flere gange dækket hvordan væksten i samfundet falder, og hvis den fortsætter med at gøre det, så vil nationalbanken naturligvis skulle skabe færre penge. Jeg vender tilbage til vækstdiskussionen lidt senere.

De 20-30 mia. kr. opstår som skrevet ved sparede rentebetalinger på offentlig gæld. Det er lidt absurd at staten hvert år betaler af på denne gæld til banker og pensionskasser, når staten selv kan skabe penge. Vi har derfor i dag brug for et offentligt overskud på 20-30 mia. kr. for bare at kunne afbetale gæld. De kilder jeg nævner beskriver i detaljer hvordan en pengereform vil reducere offentlig gæld. Siden den danske stat ikke har så meget gæld, så vil det meste af gælden forsvinde, hvilket er årsagen til at vi spare renteudgifterne der så kan anvendes på andre ting.

Jeg så desuden en kommentar om at vækst ikke er målet og det er jeg forresten helt enig i, hvilket jeg også har skrevet om i denne kronik i Berlingske. http://www.b.dk/kronikker/vaekst-det-skal-vi-da-ha

Jeg kender en hel del nytænkende økonomer der mener at reformer af finanssektoren er afgørende for at komme ud af vækstsamfundet, fordi et bedre pengesystem kan reducere gælden i samfundet. Når vi har mindre gæld, så behøver vi ikke økonomisk vækst for at kunne tilbagebetale gælden.

Så det var hvad jeg lige kunne overskue at svare på.

Hav en skøn dag

Mange hilsner

Rune

Brugerbillede for Pia Madsen

@Rune

Problemet med jeres idé er sammenblandingen af de snævre og de de bredere pengemænger. Den helt snævre er fuldstændigt kontrolleret af Nationalbanken, og er den bankerne afregner mellem hinanden gennem clearingsystemet. Langt den største del af det du opfatter som "penge" er de gældsbeviser der opstår og dør dynamisk når vi låner til biler, huse og andet, hvor der er en modstående værdi. Det i tror er at i kan skabe penge ud af det blå, ved at øge den sidste del af "pengedefinitionen", men at gøre det med så lidt konsekvens som der er ved at vedligeholde det snævre pengeomløb. Og det kan i ikke. Det du foreslår er en inflationsmaskine, der som alle andre Ponzi-schemes kollapser før eller siden.

Den eneste måde det offentlige kan få penge på er ved at låne, eller ved at indkræve dem i skat fra de rigeste. Det andet er et blålys.

Brugerbillede for Vladan Cukvas

Pia Madsen
Undskyld jeg blander mig i din kommentar til Rune, men der er nogle principielle ting på spil som reformen sigter at forsvare. Du skriver ” Den eneste måde det offentlige kan få penge på er ved at låne, eller ved at indkræve dem i skat fra de rigeste”

Det synes jeg er forkert. Jeg kan ikke se pointen i at samfundet (staten) skal afgive magt til at skabe penge til private aktør for bagefter at bede dem om et lån. De private aktører har ingen penge, ej heller nogen værdi at stille op med. De skaber penge ud af den blå luft, for så vidt vi taler om fiat penge og det har vi gjort siden 1971, da Nixon dræbte Breton Woods aftalen. Man kan så diskutere om det var sket allerede i 50erne under Eisenhower, som ændrede gold peg en lille smule.

Penge skal modsvarer den økonomiske aktivitet. De skal bruges til at servicere cirkulation af goder og tjenester. Problemet med fiat penge og private centrale banker er, at pengene kan skabes ud over den faktiske økonomiske aktivitet. Det svarer til at i stedet for at knokle fra 9-5, så skriver jeg en check til mig selv på 50.000dk hver måned. I almindelig sprogbrug hedder det snyd og er ulovligt, medmindre jeg er en bank. Det er dette snyd man skal komme til livs.

Meget tyder på, at de store rystelser på børsen vil ende i en ny finanskollaps, men efter kollapset så vil visse lande som Kina (andre BRICS lande også) måske gå tilbage til goldstandard. Kina, India og Rusland har været de absolut største købere af det fysiske guld i de sidste mange år og ingen ved hvor meget Kina faktisk har. Bloomberg bragte en artikel sidste år, hvor de laver forskellige beregninger ud fra forskellige skøn. Det optimistiske skøn var, at de muligvis har helt op til 30.000tons. Passer det, så kan de meget vel vælge at gå tilbage til guld for netop at stoppe den inflatoriske spiral og snyd med pengeprintning af dollar. Samtidig, vinder Kineserne valutakrigen ved at slå dollar ud, men det er så en anden historie.

Mht. beskatning af de rigeste, eller den progressive beskatningsmodel, så er det heller ikke den optimale løsning, selv om det kan virke, og har virket nogenlunde. Man kender alternativer fra historien, som fx den Henry Georg foreslå, at man beskatter kun land og ikke arbejde. Hans princip var, at du beholder alt hvad du tjener, mens den værdi der skabe i fællesskabet skal beskattes 100%. Dette vil med et trække tæppet under landlords, som i dag er personificeret i bankerne – de rigeste.

Måske er Georgisme heller ikke den optimale løsning, men der skal gøre noget ved Ponzi modellen, der den ikke kun er umoralsk, men også ustabil, idet den kører på boom og bust cyklusser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vladan Cukvas

Pia Madsen

Guld skal vi have fordi det ikke kan printes til forskel fra fiat penge. Man kan snyde en lille smule ved at blande det med kobber eller andre ting, men på sigt kan det ikke virke, da enhver kemiker kan afslører snyd.

Guldet er en slags sikring når fiat valuta kollapser pga. hyperinflation som sker når Ponzi skemaet enten bryder sammen under sin egen vægt (insolvency) eller når folk får nys om at det er et Ponzi skema.
Penge er en lidt abstrakt størrelse, en ide så at sige og guldet kommer tættest på ideen, da den opfylder lang de fleste funktioner pengene skal opfylde.

Hvem der ejer den danske national bank ved jeg ikke, men jeg ved, at den amerikanske central bak (FED) holder hemmeligt hvem ejerne er og vil ikke afslører ejerens identitet selv når de bliver afhørt af kongressen.
Jeg slutter ikke fra USA til DK, med du kan måske finde ud af. Hvis det er os da ejer den, hvorfor skal vi så låne fra os selv og betale renter til os selv?

Lad dig ikke forskrække af konspirationsteorier, for du vil ikke tro hvor virkelige konspirationer er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

@Vladan

Meget kort (jeg er på vej i seng, og svarer lidt mere fyldestgørende i morgen. Man er nødt til at skelne mellem den snævre og den brede definition af penge, for ellers mister i forståelsen. En bank kan ikke selv skabe penge i den snævre forstand, og det er der kæden hopper af. Hvis den kunne det var bankkrisen aldrig sket, og fx DDB ville ikke have været nødt til at gå til Staten for at få lån. Rune's (og din?) misforståelse er at i tror at bankerne trykker penge. Det gør de ikke. Det eneste en bank kan er at optage og udstede lån, men ingen af disse kommer nogensinde i omløb uden clearingen gennem flaskehalsen. Nemlig den "snævre" pengedefinition. Som ikke andre end Nationalbanken styrer.

Der er sandelig masser af grund til at kigge på udlånsmassen, og hvordan bankerne (mis-)administrerer dem, men det er to forskellige ting og med to vidt forskellige problemstillinger og risici. Og begynder man at tro at dynamikken på låneområdet er en slags "pengemaskine" som man kan tappe af, som Rune forestiller sig, ja så gentager man jo blot kunststykket der ledte op til 2007/8. At man akkumulerer en pukkel af papirer som ingen har tænkt sig at betale tilbage. Om det er DDB eller Nationalbanken der gør det, er bedøvende ligemeget. I begge tilfælde vil vil føre til en økonomisk nedsmeltning. I Rune's model blot med Staten, og dermed samfundet som den helt store taber.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Den såkalte økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af rigdom, hvilket i sagens natur betyder, at det ikke er i borgernes interesse, at holde hånden under et illegitimt dysfunktionelt finanssystem, hvor finanssektoren ikke først og fremmest er en formidler af kapital og investeringer i borgernes interesse.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Finanssektoren i dag er derimod overgået til kasino spekulationsøkonomi, hvor varepenge vækst, skabes på investeringer i nye forekomster af fossilbrændstof (se link), hvilket er bobleøkonomi i sig selv, der uundgåeligt vil ende i et snarligt økonomisk kolaps pga. klimaforandringer og folkeligt krav om handling på problemet, der stopper mulighed for traditionel varepenge vækst, til bæredygtig alternativer til fossilbrændstof er tilgængligt i tilstrækkeligt omfang.

Casino spekulation økonomi og bankforretning indlån og udlån, formidler af kapital og investeringer i borgernes interesse, skal adskilles 'helt', alt andet vil være tåbeligt, når nu alle kan se, at det vil gå 'helt' galt på finansmarkederne.

Problemet er blot vores virkelighedsfjerne politikkere, læs selv "Stort flertal i Folketinget bakker op om ministeren"
http://www.information.dk/555935

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Nationaløkonomi for dummies
Altså, kromanden skylder og betaler frisøren 1oo kr,, frisøren betaler sin gæld på 100 kr. til pomadeproducenten, der har lånt 100 kr. hos storbonden, denne er en drukmås og betaler sin gæld på kroen – og alle er herefter gældfrie og forhåbentlig ædru – kan udvikles ad libitum … 

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

@Philip, Nej økonomisk videnskab handler om meget andet. Lad være med at lade dine ideologiske forestillinger drive dig til at tro at du kan vurdere hvad der er og ikke er videnskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Pia Madsen
09. januar, 2016 - 01:45
Er det du taler om, den snævre penge def., da ikke forbundet med det vi kalder kreditværdighed, og det kunststykke du nævner, et spørgsmål om at få noget til at se mere kreditværdigt ud, end det viser sig at være; det sidste kan vel kaldes snyd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

@Jens

Nej, jeg taler om det egentlige pengeomløb - det Nationalbanken kontrollerer. Altså de kontanter de udsteder og indestående på foliekonti. Når et pengeinstitut skal overføre penge til en modpart, sker det altid gennem enten kontanter eller foliekonti. Uanset hvad en bank ellers selv skaber af gæld. Det er derfor det er nødvendigt at forså forskellen på "snævre" penge og på lån. Hvis man først begynder at opfatte udstedelsen af snævre penge som en hæveautomat (som er det Rune lægger op til), går det galt. Uanset hvilken farve eller ideologi den konkrete regering har.

anbefalede denne kommentar

Sider