Klumme

Statistik er ikke racistisk

Det er en udbredt misforståelse, at der skulle være noget racistisk i at påpege indvandreres overrepræsentation i ’uheldige’ statistikker
28. januar 2016

Jeg bruger en del af min tid begravet i tal og statistik, der er relevant for den offentlige debat. Vidste du eksempelvis, at danskernes syn på indvandrere blev mere og mere positivt i perioden 2002-2014? Det viser tal fra en omfattende undersøgelse fra European Social Survey.

Desværre oplever jeg oftere og oftere, at tal vedrørende indvandringens konsekvenser for Danmark afvises som upålidelige og – i værste fald – racistiske.

Hvis jeg eksempelvis påpeger, at libanesiske indvandrere – den gruppe, vi kalder palæstinensere herhjemme – begår mere end tre gange så meget kriminalitet som etniske danskere, så møder jeg ofte den beskyldning, at jeg med det tal anklager hver enkelt libaneser for kriminelle karaktertræk. Måske endda medfødte?

Problemet er bare, at det ikke er sådan, statistik og sandsynlighed fungerer. Når jeg siger, at vi ser store problemer med kriminalitet blandt muslimske grupper, og derfor foreslår at vi begrænser tilstrømningen, så siger jeg intet om den individuelle muslim.

Jeg påpeger udelukkende, at jo mere indvandring vi får fra muslimske lande, des flere problemer med kriminalitet vil vi med stor sandsynlighed få.

Merete Pryds Helle havde i fredags et forvrøvlet indlæg i Politiken, hvori hun beskylder Socialdemokraterne for at tale, som om »alle indvandrere er arbejdsløse«. Indlægget er blot det seneste i rækken af en snart ti år lang tradition for at kalde det racisme og generalisering, så snart nogen peger på udfordringer hos bestemte grupper i samfundet.

»Mette Frederiksen påstår, at indvandrere bidrager for lidt til det danske samfund. Nå, bidrager de ikke? Hvem er det så, der smækker med døren om natten, fordi de forlader deres rengøringsjob klokken 5?« lyder det fra forfatteren, der dermed afslører en ufatteligt ringe evne til at forstå, at der er forskel på at tale om individuelle mennesker og indvandringen som overordnet fænomen.

Rockwool Fonden anslog i 2014, at indvandringen ville koste 16,6 milliarder kroner årligt efter modregning af udgifter og indtægter. Disse tal inkluderer ikke den massive tilstrømning, vi har set i 2015, og tallene var endda optimistiske i forhold til, hvor mange indvandrere der ville komme i job.

Sandheden er nemlig, at vi er ganske elendige til at få indvandrere i ansættelse. Det gælder især for kvinder. Kun omkring 40 procent af kvindelige, ikkevestlige indvandrere på 30 år er i arbejde. For danske kvinder er det tal tæt på 75 procent.

Det er efter min opfattelse et af de største ligestillingsproblemer i Danmark.

De mest indiskutable tal i indvandrerdebatten omhandler ikke-vestlige indvandreres kriminalitet. Danmarks Statistik har siden 2007 årligt udgivet publikationen ’Indvandrere i Danmark’, og den er ekstremt deprimerende læsning for alle, der bekymrer sig om unge mænds livskvalitet.

I 2015 begik mandlige, ikkevestlige indvandrere mere end 2,5 gange så megen kriminalitet som deres etnisk danske kønsfæller.

Det påstås ofte, at dette skyldes sociale eller økonomiske forhold. Det har Danmarks Statistik dog taget højde for: Tallet for, hvor meget kriminalitet der begås af indvandrere, er simpelthen reduceret for at reflektere det faktum, at de typisk kommer fra lavere sociale lag. Det reelle tal er langt højere.

Betyder det, at statistikken er racistisk? Nej. Faktisk er tallene nærmest antiracistiske: Problemerne bliver nemlig større for efterkommere, hvilket kan betyde, at det er en traditionsrig, arabisk opdragelse, der i mødet med et frit, dansk samfund forvolder problemer. Ikke et eller andet racistisk gen.

At tage de bekymrende tal på udlændingeområdet seriøst er hverken racisme eller generalisering. Tværtimod handler det først og fremmest om at hjælpe herboende indvandrere og efterkommere.

Jo flere vi ukritisk byder velkommen til, des mere vil problemerne nemlig vokse, og jo færre ressourcer vil vi have til at hjælpe de mange unge mænd og kvinder, som lades i stikken af samfundet i disse år.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Pedersen
  • Hans Aagaard
Morten Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Statistik er et overordentlig farligt medium. Misbrug kan føre til afhængighed og få alvorlige konsekvenser for samfundet. Der bør, som med våben, indføres streng kontrol med hvem der udøver den slags sejr.
Tallene og fortolkningen i klummen er meget besnærende, da de ligger tæt på min opfattelse. Jeg frygter kun, at andre med en anden opfattelse kommer med andre tal, der understøtter deres synspunkter, hvor efter vi kan få en uendelig diskussion om tal.
Måske var det en ide en gang i mellem at droppe tallene og sætte nogle forskellige mål for samfundet op mod hinanden, og så diskutere dem uden tal men ud fra en ren humanistik synsvinkel.

Maj-Britt Kent Hansen

Der kan mig bekendt ikke sættes lighedstegn mellem libanesere og palæstinensere, som artiklens forfatter hævder, at vi herhjemme gør. Og hvem er vi i øvrigt? Danmarks befolkning, Gronemann eller Danmarks Statistik?

Jeg citerer artiklens forfatter: "Hvis jeg eksempelvis påpeger, at libanesiske indvandrere - den gruppe vi kalder palæstinensere herhjemme - begår mere end ...".

Var det muligt for Gronemann at forklare og begrunde, hvorfor palæstinensere i statistisk sammenhæng skulle kaldes libanesere?

Michael Kongstad Nielsen, Henrik Krogh og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Casper Gronemann

@Maj-Britt: De fleste libanesere i Danmark er statsløse, palæstinensiske flygtninge.

Niels Duus Nielsen

"Tværtimod handler det først og fremmest om at hjælpe herboende indvandrere og efterkommere."

Det er desværre ikke det, xenofoberne bruger statistikkerne til. I stedet for at gå i tænkeboks og forsøge at udtænke en løsning på problemet "traditionsrig, arabisk opdragelse" kontra "et frit, dansk samfund" himler de op med umulige forslag om at "sende dem hjem, hvor de kommer fra", selvom de er født her i Danmark.

Casper Gronemann ønsker uden tvivl at hjælpe både flygtninge og indvandrere, og hans fortolkning af statistikkerne lyder i mine ører som noget, man kan bygge videre på. Han siger jo netop ikke, at integration af folk fra mellemøsten er en umulig opgave.

Nils Soelberg

Du skriver at du intet siger om den individuelle muslim. Jo, det gør du faktisk, du siger at den muslim vi lukker ind i landet har 2,5 % større chance for at blive kriminel end den dansker der bor her i forvejen. Ikke just et behageligt prædikat at slæbe rundt på for en muslim, vel? Og lige noget man kan bruge på det yderste højre. Men til sidst hedder det at ... "Tværtimod handler det først og fremmest om at hjælpe herboende indvandrere og efterkommere". En meget interessant slutning som ikke meget i det foregående har lagt op til. Kunne vi ikke høre lidt mere om den side af sagen?

Tanni Kromann, Ole Sandberg, Karsten Aaen, Lisbeth Gram-Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lisbeth Gram-Hansen

Hej Casper
I debatter er statistik jo vigtig, og i øjeblikket er der jo megen diskussion om flygtninge og integration. Og det er jo korrekt, at arbejdsløshed og kriminalitet er højere blandt ikke-vestlige indvandrere fra muslimske lande.Men allerede her antydes,at kriminaliteten kan relateres til religion( islam) og det mener du vel ikke,at man kan konkludere? Og det skriver du jo også-statistikken siger ikke noget om den enkelte muslim.
Så udsagnet " muslimer er ansvarlige for øget kriminalitet" er vel at misbruge statistikken og her
nærmer det sig en generaliserende, racistisk udtalelse. Det er jo stadigvæk fåtallet af palæstinensere,der er kriminelle, og det kan ikke relateres til islam.

Og det er jo korrekt, at arbejdsløshed og kriminalitet er højere blandt ikke-vestlige indvandrere fra muslimske lande, skriver Paul Gram-Hansen, og videre: Det er jo stadigvæk fåtallet af palæstinensere,der er kriminelle, og det kan ikke relateres til islam.
Godt så! Men hvad kan overrepræsentationen i kriminalitetsstatistikken så relateres til??

Nej, statistik er ikke racistisk, men kan bruges racistisk. Statitisk er deskriptivt; den forsøger at opdele, begrænse og sætte virkeligheden i (pæne) kasser, så vi kan klassificere virkeligheden. Statistik er aldrig normativt, dvs. statistik kan ikke bruges til at påstå (insinuere) at noget automatisk vil føre til noget andet, f.eks. at 'jo mere indvandring fra muslimske lande vi får, jo mere kriminalitet vil vi få. (lettere omskrevet citat af Caspar Gronemann).

Man ikke sige noget om dette med sikkerhed, og ej heller med sandsynlighed, dels fordi der vist kun er et land i hele verden der officielt er muslimsk (Iran, mener jeg det er?), dels fordi lande ikke kan være muslimske lige så lidt som de kan være kristne. Det Caspar Gronemann indirekte siger her er jo det her: Indvandringen fra muslimske lande skal stoppes eller begrænses meget, fordi muslimer har cirka 2,5 gang større sandsynlighed for at blive kriminel f.eks. få en dom for vold eller røveri end en dansker har. Ud fra de tal, han har fundet for kriminalitet for f.eks. palæstinenserne*. Og kigger man på tallene ser det da også umiddelbart sådan ud.

*Grunden til at folk der kommer fra Libanon i virkeligheden er palæstinensere er det at en hel del palæstinenser er flygtet til Libanon. Og enten er statsløse, siger de kommer fra Libanon eller er libanesiske statsborgere.

Men her er det så godt at huske på 1) hvordan er tallene indsamlet 2) kan der være fejlkilder og
3) almindelig kritisk sans overfor alt, også statistisk. 1 og 2 er vel ikke nødvendige at anvende her, men nok 3. Især fordi Caspar Gronemann som cand.scient.adm åbenbart ikke ved at mindst 1/3 af palæstinenserne er kristne, en hel del palæstinensere har traumer, de sætter sig i børnene og i børnebørnene og som i en anden græsk tragedie bliver traumerne bare ved og ved og ved ned igennem generationer. Mange palæstinensiske familier lever af kontanthjælp, og er fattige, både økonomisk, socialt og kulturelt, men især økonomisk. Og det kan være (er?) en af forklaringer på hvorfor palæstinenserne er mere kriminelle end (etniske) danskere.

I 1980erne da jeg var ung råbte højrefløjen hele tiden af danske dumme, dovne, lade unge med strithår som var blondt. Og som boede hos deres enlige mødre som modtog kontanthjælp. I dag er denne gruppe skiftet ud med dovne, lade, ugidelige kontanthjælpsmodtagere fra den sociale etniske underklasse, som modtager kontanthjælp. Der ikke noget nyt i at fattige mennesker er mere kriminelle end andre i 1950erne og i 1960erne boede der danske fattige på Nørrebro og på Vesterbro; de var også mere kriminelle end resten af danskerne dengang.

Thomas Holm, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

==
Mange palæstinensiske familier lever af kontanthjælp, og er fattige, både økonomisk, socialt og kulturelt, men især økonomisk. Og det kan være (er?) en af forklaringer på hvorfor palæstinenserne er mere kriminelle end (etniske) danskere.
==

Man kunne også spørge hvorfor flere palæstinensere end fx vietnamesere eller ungarer lever af kontanthjælp.

For det andet er det jo et spørgsmål om hvad man kan bruge sådan en statistik til.
Hvis man er myndig kunne man bruge det at finde ud af hvor man skal sætte ind med sociale tiltag, men det ved det jo nok i forvejen.

Hvis man er er bekymret for at få indbrud i sin lejlighed eller køre alene i S-toget om natten, så viser statistikken altså at hvis der kommer flere palæstinensere, så stiger risikoen for kriminalitet. At du kan forklare kriminaliteten gør den ikke mindre.

Og så tror jeg ikke på, at en trediedel af palæstinenserne er kriste. Og da slet ikke i Danmark.

http://www.palaestina-info.dk/index.php/religionerne/104-de-kristne-pala...
nævner 170000. Det er ikke ret mange og jeg tvivler på ret mange af dem kommer til Danmark.

Wikipedia siger 6 procent.
https://en.wikipedia.org/wiki/Palestinians

Det er jo vildledende, fordi en høj procent stadig dækker over relativt få individer.
Det er ligesom, når man peger på den enorme dimittendledighed på visse humanistiske fag, hvor en enkelt ledig ny kandidat kan medføre 50% arbejdsløshed.

Maj-Britt,
hvad angår libanesere og palæstinensere, så er der rigtigt mange på papiret libanesere, der siger, at de er palæstinensere, enten fordi de er født i Palæstina, eller fordi deres forældre er.

Det er rigtigt nok, at statistik er neutral, men der er kæmpe stor forskel på, om man eksempelvis siger "1% gør", eller "99 % gør ikke".
Hvis nu 1,5 % af ikke-vestlige indvandrere har begået kriminalitet, mens tallet er 1 % for etniske danskere, så er kriminaliteten blandt førstnævnte jo virkelig 50 % højere.
Men de samme tal vil også betyde, at 99/98,5 = 1,005 etnisk danskere er lovlydige borgere for hver 1 stk. ikke-vestlig indvandrer.

Maj-Britt Kent Hansen

Ok, Erik - og Casper, hvis kommentar, jeg først opdager nu, beklager.

Mine erfaringer, med hvad mennesker betegner sig selv som, baserer sig udelukkende på personlige venskabserfaringer fra Danmark og USA. Ikke på nærstudier af id-papirer.

Og ja, statistik kan være både forførende og forløjet. Hvad var det nu Mark Twain sagde: "There are three kinds of lies: lies, damned lies and statistics."

Michael Kongstad Nielsen

Han siger altså, " ... , at libanesiske indvandrere – den gruppe, vi kalder palæstinensere herhjemme – ", hvilket ifølge min sprogfornemmelse betyder, at alle libanesiske indvandrere er palæstinensere. Da alle libanesere med sikkerhed ikke er palæstinensere, må udsagnet betyde, at kun den del af befolkningen i Libanon, der oprindelig kommer fra Palæstina, vandrer videre til Danmark. Ikke en eneste indvandrer fra Libanon kommer oprindeligt fra Libanon, siger han, og det vil jeg tillade mig at betvivle, når man tænker på hvor meget borgerkrig der har været mellem kristne, muslimer, druser m.m. igennem tiden i Libanon. Der er med andre ord noget galt i udsagnet.

Michael Kongstad Nielsen

Nu ser jeg pludselig, at Casper Gronemann skriver:
Casper Gronemann
28. januar, 2016 - 13:02
@Maj-Britt: De fleste libanesere i Danmark er statsløse, palæstinensiske flygtninge.

Ok., det skulle have været præciseret og pointeret i artiklen.
Der iøvrigt er temmelig gammel

Maj-Britt Kent Hansen

Blev også lettere "flappergasted" over denne genopståen fra glemslen og måtte så igen sætte mig ind i noget, jeg for længst havde lagt bag mig.

Gid Facebook dog snart ville lukke og slukke!

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Maj-Britt, jeg var også overrasket over at se dig her i en type debat, som du ellers ikke frekventerer ofte, så vidt jeg ved.
Facebook er nok svær at få til at lukke og slukke, så længe DR, TV2, alle medier, aviser osv. bruger og dyrker kontakten med den private virksomhed.

Kristian Jensen

Principielt set har Casper Gronemann ret. Et tal i sig selv er ikke værdiladet, det er bare et nummer. Men derfor kan man altså godt lave numre med tal. Fx kan det være værdiladet, hvad man vælger at lave statistik på, hvilke undersøgelser man vælger at trække frem og hvad man fortier, men det betyder ikke at man bliver fritaget fra at forholde sig til den enkelte undersøgelse. Måske er den relevant og påpeger et problem eller affejer et indbildt problem, måske kan den ikke stå alene og kræver yderligere undersøgelser etc.
Problemet med Casper Gronemanns indlæg er derimod at han er ikke så objektiv som han tror eller prøver at give indtrykket af. Det er de indbyggede antagelser, som afslører intentionen. Fx. påstanden :"Jo flere (indvandrer red.) vi ukritisk byder velkommen ... jo færre ressourcer vil vi have til ... de som lades i stikken...".
Det er kluntet og en sand statistiker, ville aldrig udtrykke sig så politisk.

Christian Hildebrandt

Artiklens konklusion er klædeligt afdæmpet, men uanset hans stærke erfaring med statistik, så må matematikeren her alligevel sige, at den gør sig skyldig i den allermest klassiske fejl i brug af statistik. Den sammenligner nemlig direkte procentdele af to meget forskellige populationsstørrelser. Og det kan man ikke.

Man kan sammenligne det med en meningsmåling. Her spørger man et repræsentativt udvalg for at konkludere noget i forhold til hele populationen. I tilfældet ikke-vestlige indvandrere kontra etniske danskere vil en sammenligning kræve, at de to grupper, som er meget uens i størrelse, er sammenlignelige på en række andre punkter, som har indflydelse på resultatet, men som ikke afhænger af etnicitet. Det kunne f.eks. være alder, bopæl, indkomst og uddannelse. Når der ikke er taget hensyn til det, så kalder man det skjulte variable, som kan have så stor indflydelse på målingen, at man ikke kan sammenligne procentdelene for de to grupper.

Det er så klassisk, at det kan bruges direkte som eksempel i matematikundervisning i gymnasiet.