Kommentar

Synd, skam og socialdemokrater

På tide at Socialdemokraterne indså at menneskerettigheder er bøjelige. Det var jo bare dengang Krag, Anker, Auken, Nyrup og Lykketoft nærede faste forestillinger om partiets grundværdier
29. januar 2016

Når danske europaparlamentarikere rejser tvivl om regeringens flygtningepolitik, taler de Danmark ned. Madam Støjberg hankede op i kollega Jensen, drog af sted og talte på dansk Danmark op.

Danske europaparlamentarikere havde i udenrigsministerens præmature udlægning optrådt noget nær landsforræderisk og ikke indset ordentligheden i regering og flertals nye love.

Det udvalg i parlamentet, i hvilket de to danskere gav møde, har utvivlsomt studeret de gribende billeder af unge Jensen i stribet vest og flad hånd på et stykke med bart, i de tider den senere danske udenrigsminister blev nummer sjok i Vild med Dans.

Da stod det klart hvorledes sand dansk nedtur tager sig ud. Indtrykket af nederdrægtighed blev imidlertid stående. Den kroniske Khader var også ude med vendingen ’landsskadelig virksomhed’ om kritikken udadtil. Den pt. konservative ordfører synes ikke helt at have fattet ånden i det demokrati, han så liturgisk længe ad gangen besynger.

Ellers var dagene præget af Socialdemokraternes opgør med fortiden monteret i dybe knæbøjninger for datidens borgmestre på Vestegnen. »Vi tog fejl dengang,« bekendte partiformand Frederiksen, der dengang, da fortidens kammerater på tinge begyndte at tage fejl, selv var godt og vel tre år gammel i Aalborg.

Derfor kan man selvfølgelig godt være på første person flertal med tilbagevirkende kraft på Vestegnen.

Borgerlige aviser og kommentatorer gik til tops af begejstring for den godt nok sene erkendelse i det gamle humanistisk funderede arbejderparti. På tide at Socialdemokraterne indså at menneskerettigheder er bøjelige. Det var jo bare dengang Krag, Anker, Auken, Nyrup og Lykketoft nærede faste forestillinger om partiets grundværdier.

Godt belyst

Spørgsmålet er om Mette Frederiksens bodsgang nedefter, forhåbningsfuldt på vejen op, er rimeligt skruet sammen.

At erkende fejltagelser i integrationspolitikken i 1980’erne og længere retur er på sin plads, fejltagelser skete – også på Vestegnen hvor borgmestrene tog deres bitre tørn.

Men at hævde, som DF’erne og andre til højre har gjort i årevis, at problemer med de nye danskere blev tyrannisk fortiet og derfor til sidst måtte eksplodere i ulykke og parallelsamfund og nationens truende undergang, er ikke alene hen i vejret, men historieforfalskning.

Uanset alle påstande er intet emne i nyere dansk parlamentarisme og avisdebat mere endevendt end indvandring og flygtninge og dét fra første færd – i øvrigt i stil med tidligere tiders diskussioner om det samme.

Fremmede har altid vakt lidenskaber i den danske stamme. Rimeligvis fordi den er så lille og føler sig endnu mindre i den store onde omverden, befolket af svenskere, tyskere og griske jøder i flok, siden uudgrundelige muslimer.

Nu bebrejdes afdøde Svend Auken, fordi han dengang kaldte borgmestrene til orden. Et ydmygt vidne fra dengang må stilfærdigt gøre opmærksom på Fremskridtspartiets retoriske udfoldelser, da folk som Pia Kjærsgaard og andre DF’ere i svøb lagde den faste grund til Poul Nyrups senere så præcise opfattelse af begrebet det stuerene.

Auken for sin del advarede forudseende mod den forråelse i sprog og debat, der nu er blevet den nye normalitet, den nye politiske korrekthed og vel at mærke til lovgivning. Af ord følger handling, det vi nu trækkes med.

Misbrug af historien

Hvor Mette Frederiksen træder ud i et minefelt af historiemisbrug er i den åbenbare samføring af 1980’ernes integrationsproblemer syd for København med asyltilvandringen i 2016.

Frederiksen bruger rask væk beklagelsen af fortidens fejl og forsømmelser, samt sine forgængeres påståede håndskyhed, til at forklare og forsvare sit partis så at sige totale accept af blå fløjs og regeringens dybt kritisable lovgivning.

Læg dertil Socialdemokraternes tvivlsomme idé eller krav om flygtningelandsbyer (my foot!) frem for åben og modig, principfast og konsekvent vedkenden sig virkelighedens brændende behov for elementær medmenneskelig anstændighed.

Fortidens besvær, med hensyn til familiesammenførte kvinder i Ishøj dengang, overføres hokuspokus til nutidens forventede besværligheder.

Borgerkrigen i Syrien, krigene i Irak og Afghanistan, dertil omfattende sociale vandringer fra Afrika har sendt millioner på flugt, alle presser på mod den mere fredelige, rigere del af verden. Store problemer. Men den ting har ikke meget at gøre med den tyrkiske og pakistanske og tamilske indvandring i 1970’erne og 1980’erne.

Glemt i denne halvkvædede forlorne vise er samtidig den betydelige succes, de tiders indvandring, som årene gik, også blev.

De tusinder af nydanskere der har uddannet sig; i betydelig grad kvinderne der nu beklæder gode stillinger rundt i landet, og hvis brødre i trøsterigt lille tal har meldt sig under sorte faner i Syrien eller sprænger bombebælter på Nørreport.

De socialdemokratiske ledere tog såmænd ikke ret meget fejl dengang; forsøgte snarere at holde tungen lige i munden og ikke forfalde til det ildevarslende tonefald som Glistrup lancerede og DF arvede, og som siden fik overtaget.

At Svend Auken afviste partifællers håndfaste udmeldinger, kan hænde skadede Socialdemokraterne og Vestegnen; men Aukens irettesættelse betød jo også accept på lige fod af de nye borgere, og at integrationen forholdsvis lykkedes.

At humanismen trods alt trives blandt socialdemokrater, vidner paradoksalt nok de tidligere borgmestres reaktion på tre-års-reglen for familiesammenføring. Den regel finder de gode socialdemokrater uforsvarlig og umenneskelig.

Men nu fjerner de socialdemokratiske ledere altså de sidste forbehold. Se til om det hjælper. Se til om det hjælper Socialdemokraterne. For de gamle som faldt, er der flere der falder fra.

PS: Lykketoft kaldte privat på sin fødselsdag Lars Løkke en lille svindler. Det må være en smal sag for statsministeren at gendrive den karakteristik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Keld Albrektsen
  • Tino Rozzo
  • Christian Mondrup
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
Keld Albrektsen, Tino Rozzo, Christian Mondrup, Dorte Schmidt-Nielsen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer