Den tyske sommers varme generøsitet er i dag afløst af en nordisk vinters iskolde og hårde virkelighed. Europas indre grænser lukker, de ydre befæstes, og tiltag til at finansiere den ekstra forsørgerbyrde diskuteres.
Den tyske finansminister foreslår en EU-afgift på benzin. Danmarks folketing førstebehandler et lovforslag om at konfiskere asylansøgernes værdigenstande. En lignende lov gælder allerede i Schweiz.
Penge til at dække de ekstra udgifter, som flygtningestrømmen har skabt, vil blive fundet. Ikke kun fordi Europa er et rigt kontinent med værdier, der må matches af forpligtelser. Men fordi folkeretten og EU påbyder det.
Folkerettens definition på en flygtning og dens kriterier for asyl er imidlertid over fem årtier gammel. Og selv om nogle vil hævde, at begge afspejler universelle værdier og bør stå ved magt til evig tid, må vi nu til at overveje opdateringer.
Dystre scener
I det seneste halve år har vi set den største folkevandring i Europa siden 1945. Vi har set desperate mennesker bag pigtråd. Vi har set grænsepoliti med kamphunde.
Vi har set lig af druknede flygtninge skylle i land og endeløse menneskekolonner på march gennem Europa; familier, der må overnatte i fri luft; teenagere, der har skubbet familiemedlemmer tværs over et kontinent i kørestole. Dystre scener, der minder os om de mørkeste kapitler i vores historie.
Det var situationen for millioner af fordrevne ved krigens slutning og behovet for et system for genbosættelse, der førte til de forhandlinger, som udmundede i Genève-konventionen om flygtninge af 1951. Det var frygten for at se disse scener gentaget, der overbeviste Angela Merkel om, at et nyt Tyskland måtte vise et menneskeligt ansigt.
Men trods lighederne med Anden Verdenskrig, er der så væsentlige forskelle, at de lægger op til en revision af de nuværende bestemmelser.
En flygtning defineres i Genève-konventionen som en person, »der befinder sig uden for sit hjemland eller opholdssted og har velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til særlige sociale grupper eller politiske anskuelser«.
Hertil er føjet EU-bestemmelser som Dublin-forordningen fra 2013, der pålægger en person, der kommer til EU, at anmode om asyl i første ankomstland. At dette har givet lande som Italien og Grækenland med lange søgrænser, der er svære at overvåge, en uforholdsmæssig byrde, stod klart længe før i sommer.
Er alle kvalificeret?
Men hvis definitionen på en flygtning stadig går an, har den internationale kontekst imidlertid ændret sig så meget, at systemet nu er i fare. Genèves og EU’s idealer er ikke kompatible med dagens virkelighed.
Før var det sådan, at kun få fik asyl i Vesteuropa – typisk forfulgte oppositionspolitikere, afsatte ledere, dissidentintellektuelle. Konceptet virkede mere som et privilegium, der blev tilstået et individ, end en international ret, der kunne udvides til hele grupper.
I dag er det nemmere at rejse. Informationer om lovregler og levestandard (sociale ydelser) er udbredte. Og om man kan lide det eller ej, er menneskehandel blevet en indbringende branche, hjulpet frem af mobiltelefoner og mobile penge.
Det kan stadig være vanskeligt at slippe ud af en krigszone som Syrien, men har man først klaret den til Libanon, Tyrkiet eller Jordan, er næste fase lettere – i al fald for den, der har penge.
Hvad mere er: Som kriterierne for asyl fortolkes af menneskerettighedsadvokater i dag, muliggør de i teorien, at hele etniske, religiøse eller andre grupper kan kvalificere sig. Men er alle syrere kvalificeret til asyl, fordi dele af deres land i borgerkrig?
Og hvad med den unge nigerianer, som har forladt sin landsby for at søge arbejde i Europa, men har oplevet ubeskrivelige afsavn og lidelser på sin vej? Kan disse erfaringer undervejs ændre hans status ved ankomsten fra migrant til flygtning? Nogle advokater vil mene, at han har en stærk sag.
Opstramning er ikke nok
Aktivister beskylder EU for at tilmudre definitionerne, når vi gør det så svært for nye asylansøgere at komme ind. Medmindre ’Fort Europa’ tilbyder flere lovlige kanaler, har folk ikke andet alternativ end at prøve lykken ulovligt, siger de.
Argumentet kan diskuteres, men det, som står fast, er, at omfanget af folkeflugten fra krigshærgede og elendigt regerede lande, EU’s attraktionsværdi og Genève-definition på at være en ’flygtning’ skaber en efterspørgsel, der rækker langt ud over kapaciteten i selv det generøse Tyskland.
En opstramning af definitionerne – f.eks. en strengere fortolkning af begrebet forfølgelse – og en mere effektiv håndhævelse af kravet om at søge asyl i det første sikre ankomstland, eller et krav om større samarbejdsvilje (uden fingeraftryk – ingen indrejse; begå en forbrydelse – og det fører til summarisk udvisning) – vil langtfra kunne ændre på det.
Hvad vi behøver, er en ny Genève-flygtningekonvention. Det kunne begrænse gruppekvalifikation til flygtningestatus eller rettighederne for dem, der søger tilflugt uden for deres nærområde, eller sætte en grænse for, hvor længe de kan blive.
Den kunne forsøge at garantere sikre områder for civile i krigszoner. Historisk var den FN-godkendte klausul om responsibility to protect tænkt som et sådant tiltag. Det lykkedes aldrig for verdenssamfundet at efterleve den i praksis. Så meget desto større grund til at gentænke konstruktionen forfra.
© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
En opstramning af definitionerne er eksistentiel
Genèves og EU’s idealer er ikke længere kompatible (godt ord!) med virkeligheden - denne vores pludseligt opståede nye sociokulturelle virkelighed, vi troede vi også kunne styre med alle vores humanistiske love og regler, og menneskerettigheder først og fremmest, er i stedet blevet udfordret langt ud over deres oprindelige definitionsområde, nemlig den vestlige begrænsede kulturkreds, hvor selv den kantianske morallære har fået demonstreret sin begrænsning over for kvantiteten – er blevet fundet ’null and void’ af folkemasser nede fra barbariernes krigsskuepladser af kæmpende despoter og ofre uden den mindste snert af Oplysning, men med en centnertung byrde af religiøs fordummelse …
Fra artikel:
"Argumentet kan diskuteres, men det, som står fast, er, at omfanget af folkeflugten fra krigshærgede og elendigt regerede lande, EU’s attraktionsværdi og Genève-definition på at være en ’flygtning’ skaber en efterspørgsel, der rækker langt ud over kapaciteten i selv det generøse Tyskland."siger Mary Dejevsky
Problemet er, Mary Dejevsky ikke forstå Storbritanien, selv har skabt flygtningene fra b.la. Syrien.
IS er resultatet af, at Storbritanien, Danmark med allierede fører krig, hvor vi ikke burde være.
Storbritanien, Danmark med allierede kan ikke vinde freden i Irak eller Syrien, fordi vi er part i en sekterisk krig, med vores støtte til det shiairakiske skindemokrati i Irak, der af os er støttet, som resultatet af, at vi ikke formået at vinde freden, efter den ulovlige invasion af Irak.
Det virkelig store problem, er først og fremmest en ledelses krise i Storbritanien, Danmark, EU og ikke mindst i USA, der har udviklet sig fra, at tabe en ulovlig startet krig til opblusning af ekstremt fremmedhad i Storbritanien, Danmark, USA, og EU på baggrund af nederlaget.
Sagen er at IS er ikke kommet ud af den blå luft, IS er en sammenslutning af de interesser, der udspringer af det tidligere irakiske regimes militært uddannede loyalister, næsten 100.000 af dem, der alle smed uniformerne og gik under jorden efter vores invasion i Irak, fakta er, at IS ikke er nogen ny fjende af Storbritanien, Danmark og vores allierede, men IS har kæmpet konstant militært mod os i de sidste 13 år i Irak.
IS har desuden, en ikke ubetydelig opbakning i blandt sunnimuslimer, i og udenfor regionen der støtter IS såvel økonomisk, som direkte ved fronten, hvilket kan være meget svært, at få øje på i medierne og blandt politikkerne i Storbritanien, Danmark, EU og USA, hvor det fremstår som om det kun er et spørgsmål om, at befrie Irak og Syrien for IS, hvilket ikke er et fyldstgørende biled af konflikten.
Det kan selvfølgelig diskuteres i hvor stor udstrækning, der er tale om en opbakning direkte til IS eller nærmere generel modstand mod Storbritanien, Danmark og allierede og vores støtte til det shia-irakiske skindemokrati, men fakta er, at store dele af befolkningen i Syrien og Irak stoler ikke på Storbritanien, Danmark og allierede, pga. vores støtte til dette anti-demokratiske shia-irakiske skindemokrati, som sunnimuslimer ikke uden grund frygter mere end IS og store dele af befolkningen, støtter derfor hellere IS, hvilket ikke er uvæsentligt med henblik på eskalering af krigen, set i lyset af at freden en dag skal vindes.
Syrien har desuden mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden i Syrien, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.
Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.
The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups. And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."
Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1
Fra link:
Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.
Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises.
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/
Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118) (se kilder).
Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.
Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.
Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.
- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."
/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767
Storbritanien og Danmark kan ikke betegnes, truet af IS, af krigsflygtninge med deres børn på armen eller konventionerne, som Mary Dejevsky skriver, men antageligt langt mere truet, af en ledelses krise i Storbritanien, Danmark, USA og EU der ikke tager ansvar for de underliggende problematikker der også indbefatter klimaforandringerne der var en anden, af de udløsende faktorer til den sekteriske borgerkrig i Syrien i dag.
"Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed." - Dwight D. Eisenhower.
"What difference does it make to the dead, the orphans, and the homeless, whether the mad destruction is wrought under the name of totalitarianism or in the holy name of liberty or democracy.” - Mahatma Gandhi
https://www.academia.edu/20207566/When_killing_is_the_only_politics_?aut...
Jeg læser hele indlægget som: hvad skal vi med flygtningekonventioner, det er ikke længere der er flygtninge, og I disse år er vil helst fri for at føre krig langt fra hjemmet, og vi vil ikke have fremmede (civile) rendende her i form af ofre for vores krige. Det er en omkostning som vi slet ikke har råd til. Vi har allerede brugt pengene på krige. Vores krige var ikke personligt ment, vores politikere troede bare de/vi kunne ordne store dele af verdens/jeres elendighed med krig, men I var utaknemmelige og forstod ikke vores store uselviske godhed, og vi har kun fået utak.
NB. Vi har valgt nogle andre politikere I stedet for dem der begyndte vores krige, så der går lidt tid inden vi igen vil i krig.
Så venligst bliv hjemme I jere elendighed, så den ikke smitter af på vores budgeter. Det er jo slet ikke noget for muslimer at komme herop. Her er meget lidt helligt, vi har ytringsfrihed!, kun skal børn drille med grisekød, og det er ikke lige noget for muslimer, har vi hørt.
Postfaktuel sletning af bemærkninger i kommentarsporet med tilbagevirkende kraft?