Tryghed er noget, vi skal give til hinanden

’Har islam overtaget landet om 10 år?’ spørger nogle af mine gode, hvide venner sig selv. Samtidig overvejer jeg, om der overhovedet er plads til mig og min familie i fremtidens Danmark? Måske skulle vi gøre lidt mere for at skabe tryghed for hinanden
’Har islam overtaget landet om 10 år?’ spørger nogle af mine gode, hvide venner sig selv. Samtidig overvejer jeg, om der overhovedet er plads til mig og min familie i fremtidens Danmark? Måske skulle vi gøre lidt mere for at skabe tryghed for hinanden
Nicolai Bruun/iBureauet
15. januar 2016

Det er fredag kl. 7:20. Jeg har netop afleveret min søn i vuggeren. Det er mørkt, og en tæt snebyge ligger tungt over byen. På vej ud fra vuggestuens matrikel kommer jeg fra en lille sti, rundt om en hæk og ud på en mindre sidevej. Få meter foran mig går en pige, hun er i begyndelsen af sine teenageår.

Mine skridt knirker i den nye sne bag hende. Hun må have oplevet det, som var jeg hoppet ud af busken. Hun begynder at kigge tilbage efter mig og sætte tempoet op. Situationen er tydeligvis ubehagelig for hende. Jeg tager med det samme en beslutning om at krydse vejen, så jeg ikke skal gå bag hende. Nu kan hun ånde lettet op og igen føle sig helt tryg. Oplevelsen sætter sig lidt i mig. Men jeg forstår hende godt; stor sort dunjakke, brede skuldre og huen trukket godt ned. Mørket, lyden fra mine skridt og den tomme gade.

Nogenlunde sådan begynder et Facebook-opslag, jeg skrev og lagde op sidste fredag. Siden er det gået viralt med tusindvis af likes og delinger. Hvorfor mon?

Fordi vi har forsømt at tale om trygheden i samfundet. Det er, som om vi for længst har glemt, at tryghed er noget, vi skal give til hinanden. I forbindelse med debatten om de voldsomme seksuelle overgreb i Køln og andre steder i Nordeuropa er der opstået en morbid kamp mellem højre- og venstrefløjen, som begge rammer helt ved siden af bolden.

Der har sjældent været bedre forudsætninger for at tale om kvindesynet, men i stedet bliver vi mødt af en venstrefløj med en velmenende, men forsimplet tilgang og en højrefløj, der er farvefikseret. De evner ikke at løfte debatten sammen. Tilbage står en gruppe kvinder, overhalet af en ideologisk kamp. Medierne skærer alt for mange hjørner i historien om Køln for at komme først med seneste nyt, og politikerne løber fra mikrofon til mikrofon.

Frygten for de andre

Lige nu bliver følgende citat brugt flittigt på de sociale medier: »Hvis du kun bekymrer dig om seksuelle overgreb, når gerningsmændene er muslimer, så bekymrer du dig ikke rigtigt om seksuelle overgreb.«

Det får mig til at tænke på et møde for to år siden med en nationalkonservativ blogger, jeg deler hjemstavn med. Han forsvarede sin nationalisme med, at han ville give tryghed til sine børn. Det blev ikke sagt direkte, men i løbet af den lange samtale blev det tydeligt for mig, at min brune søn ikke er en del af den ligning. Jeg vil dog vove den påstand, at hvis man kun bekymrer sig om sine egne børns tryghed, så bekymrer man sig ikke rigtigt om børns tryghed. Så jeg sagde til bloggeren, at for mig handler det netop om at skabe et trygt samfund for både mit barn, hans børn og alle andre børn. Men frygten for de andre lever i bedste velgående på tværs af etniske og kulturelle skel i det danske samfund.

I DR-dokumentaren Oprør fra ghettoen møder man eksempelvis en pige, der ikke må have ’danske venner’ for sin familie. Hvilken skændsel og skam, at forældre bidrager aktivt til segregeringen i samfundet på den måde. Hvordan skal børn med forskellige farver så lære at slappe af med deres jævnaldrende og forstå, at de ikke er hinandens modsætninger? Helt ærligt, hvis vi ikke tager udgangspunkt i at tilbyde hinandens børn 100 procent tryghed og åbenhed på tværs af alle forskelle – ubetinget – hvad har vi så tilbage af værdier, der er værd at gå op i?

Den bedste chance

Da jeg for snart et år siden etablerede en fredsring rundt om synagogen efter angrebet den 14. februar, drejede det sig om at udvise solidaritet og tilbyde den jødiske minoritet tryghed i det omfang, det er muligt. Den jødiske skole, Carolineskolen, er i dag bevogtet af væbnet politi, omringet med kameraovervågning og pigtrådshegn. Det er for mig det stærkeste symbol på vores manglende evne til at stå sammen som et folk under en fælles patriotisme med respekt for diversiteten.

Den, der først formår at implementere i debatten, at kampen for tryghed er vigtig for os alle uanset fortegn og hudfarve, vinder. Vi har lige nu den bedste chance i mands minde for at samle befolkningen på tværs af forskelle i en kamp for alle kvinders tryghed. For vi kan alle sammen relatere til, at det er en datter, søster eller mor, som er offeret.

Men der er også den mulighed at udnytte situationen til at sprede mere frygt i samfundet og grave endnu dybere kløfter mellem den hvide og brune dansker.

Gang i samtalen

Det er vigtigt at få italesat, hvilke integrationsmæssige problemer vi måtte stå over for i forbindelse med flygtningestrømmen. Det skal være med intentionen om at løse dem konstruktivt, ikke at shame flygtninge.

For selvfølgelig skal vi diskutere den manglende respekt for det feminine køn, vi ser hos nogle mellemøstlige mænd, men jeg genkender slet ikke mine fætre og onkler fra Mellemøsten i den udlægning, vi hører herhjemme.

Ikke at de er hardcore feminister – der er helt klart plads til forbedring – men den seksuelle frigørelse i Mellemøsten og i de danske minoritetsmiljøer kan ikke kun handle om kvinder. Den mellemøstlige mands kvindesyn er præget af en strukturel kvindenedgørelse i lov og kultur. Gennem empati og forståelse må vi bearbejde denne struktur for til sidst at forkaste den kvindefjendske bagage, de måtte bære på. Et skridt af gangen. For kvinder og mænd skal ikke bare være lige, når det kommer til rettigheder, men også for hinanden. Ved at komme kvindefjendskheden til livs, sætter vi ikke kun kvinden fri – men i særdeleshed også manden.

Vi skal holde gang i samtalen. Sidste udløbsdato for at anerkende, at vi i Danmark er et multikulturelt samfund, er overskredet. Skal vi styrke den danske debat, skal vi blive bedre til at tilegne os viden, der giver os værktøjerne til at komme med de rigtige løsninger sammen. Samfundet repræsenterer i dag X, Y og Z, vi er alle en del af den ligning, der skal gøre Danmark til et godt og trygt sted at være.

Vi oplever værdidebatten, som om vi ønsker meget forskellige resultater. Men min oplevelse er, at når vi kommer stadiet over hudfarve, så søger vi de præcis samme løsninger på tværs af skellet. Et land, der er trygt at færdes i, et land hvor mulighederne for at tilegne sig viden og kompetencer gennem uddannelsessystemet forbliver lige for alle, et land hvor sundhedsvæsenet er tilgængeligt for alle.

Hvor er vi på vej hen?

Hvad gør mig utryg? Hele det her indlæg er et udtryk for min utryghed. En medieformidling, der skal gå så hurtigt, at kvaliteten sættes over styr. Politikere, der pr. automatik distancerer sig fra hinanden i stedet for at forsøge at finde gode løsninger sammen. Diskursen i debatten bærer præg af forhastede konklusioner og polariserende udtalelser.

Jeg spørger derfor nogle gange mig selv: Hvor er vi på vej hen? Og er der stadig plads til mig og min familie i Danmark om 10 år? Og jeg har gode, hvide, danske venner, der spørger sig selv: Hvor er vi på vej hen? Overtager islam Danmark om 10 år?

Den utryghed kan vi bare ikke byde hinanden, vel?

Det er blandt andet derfor, at jeg nogle gange må acceptere, at frygten kan indfinde sig tilfældigt hos en pige foran mig. Så må jeg tage på mig, at det lige nu er min opgave at gå over på den anden side af vejen. Fordi tryghed er noget, vi skal give til hinanden.

Niddal El-Jabri er selvstændig

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Niddal El Jabri,

Her er, hvor dit på alle måder sympatiske budskab bryder sammen:

Vi skal holde gang i samtalen. Sidste udløbsdato for at anerkende, at vi i Danmark er et multikulturelt samfund, er overskredet.

Den lille og ganske beskidte hemmelighed i dette samfund er, at en desværre ret stor procentdel af de mennesker som det udgøres af, ikke kan forlige sig med det faktum. Nogle af dem vil, i det mindste hvis man skal tage dem på ordet, hellere dø end at erkende det faktum. Andre, de knap så modige, nøjes med at udtrykke deres modstand i et mere floromvundent sprog, på lederplads i diverse dagblade, eller sågar fra folketingets talerstol.

Disse virkelighedsresistente mennesker sørger i en vis forstand, forstår du nok. Sørger over hvad de forstår som tabet af deres land. Og som bekendt har sorgen fem stadier: Fornægtelse, Vrede, Forhandling, Depression og til sidst Accept. Mange er fanget på stadie to, i hvad der til forveksling ligner en kronisk blokering. Lidet konstruktivt, naturligvis, men alligevel så sært tilfredsstillende.

'Never underestimate the power of stupid people in large groups', står der på min væg. Men jeg indser nu, at den tekst ikke er hverken helt fair eller helt dækkende. 'Never underestimate the power of grieving people in large groups', burde der retteligt stå. Som historien så sandelig belærer os..

P.S. Du er ikke den eneste som i mørket, og af hensyntagen til den forangående kan finde på at skifte fortov. Almindelig betænksomhed går forhåbentlig aldrig af mode ;)

Brugerbillede for Niels Nielsen

Der er håb. Da jeg var barn, var det helt almindeligt og meget udbredt at tæve sine børn. Give dem "smæk", som det hed. Jeg har selv fået mange "smæk", ikke fordi jeg var særligt uartig, lidt måske, men simpelthen fordi sådan opdrog "man" sine børn dengang.

Det er nu en lille menneskealder siden. I dag er det meget ilde set at slå sine børn, faktisk er det strafbart, men det er jo ikke på grund af straffen, at folk ikke slår deres børn mere, det er fordi de kulturelle strukturer er blevet ændrede.

Så der er håb. Når vores generation kunne afskaffe vold mod børn, skulle det være muligt for fremtidige generationer at afskaffe vold mod kvinder. I de kredse, hvor jeg færdes, er det allerede afskaffet.

Brugerbillede for Leo Nygaard

" I DR-dokumentaren Oprør fra ghettoen møder man eksempelvis en pige, der ikke må have ’danske venner’ for sin familie."
Måske kunne det modsatte findes.
Men er det helt urimeligt at forlange, at fremmede må bøje sig for kulturen i det land de migrerer til.
Hvis ja, har de det største ansvar for opståede konflikter.
Som det citerede er et væsentligt eksempel på.
Der er nogen, der må bringe orden i eget hus.
Tak til Niddal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Øllgaard

" venstrefløj med en velmenende, men forsimplet tilgang og en højrefløj, der er farvefikseret".
Hvorfor bliver man automatisk rubriceret som højreorienteret, hvis man ikke er tilhænger af islamisk indvandring til DK i et omfang, som det vi har oplevet.
Jeg har svært ved at forestille mig det socialistiske system, jeg drømmer om, med særlig hensyntagen til religiøse principper, der stammer fra det 7. århundrede.
Og jeg har endnu ikke hørt nogle "venstreorienterede" prøve at forklare, hvordan det kan hænge sammen. Eller hvordan de vil få koranens strenge bud om mishandling og drab af mennesker til at hænge sammen med deres egen postulerede humanisme.
Den evige polarisering, hvor nogle få politisk korrekte prøver at tørre problemerne af på alle andre, er meget skadelig for debatten og forhindrer nuancer.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Et eksempel på et egentligt "multikulturelt" samfund ser man vel bedst i USA.

Der er religiøse grupper med egne byer, der er etniske områder , der er småfascistiske skøre militsfolk o s v - og de lever alle i samme land.

Danmark bør ikke udvikle en "multikultur" efter dette amerikanske (historisk betingede) forbillede - den type af multikultur ville ikke kunne være i Danmark uden totalt at vælte velfærdsstaten og det , at være dansk (- hvad det så end er).

Danmarks "kultur" har hentet mange (faktisk de aller fleste) elementer udefra - og vi tager stadig nye elementer til os ( heldigvis), men på en eller anden måde sker "det nye" stille og fredsommeligt , og med en følelse af, at vi stadig væk er "danske" ( hvis det er noget at være særlig stolt af ).

Man skal nok ikke regne med, at dagens danskere er sindede stiltiende at acceptere kulturelle gruppedannelser, der ikke seriøst går ind for ligestilling, demokrati, ytringsfrihed , et sekulært statsapparat, en til tider grov og kritisk debatform , o s v.

Det er iøvrigt tindrende ligegyldigt hvad yderfløjene til venstre og højre mener - Danmarks vælgere foretrækker klart folketingsflertal, der styrer på en måde, der trods alt er acceptabel for det "store flertal".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter hansen

Hvis denne kronik var en person ville diagnosen være mpd, multiple personality disorder.

Niddal taler til et "vi". "Vi" skal dit og dat, "vi" har forsømt dette og hint, Niddal går op i falsetto når han taler om "et folk med en fælles patriotisme". Det lyder jo helt DF'sk.
Men ligheden med det DF'ske brydes da Niddal erklærer Danmark for multikulturelt.
Efter at have erklæret Danmark for multikulturelt opdeler Niddal pludselige danskere i brune og hvide.

Kære Niddal, hvor mange ben har du at stå på? Modsigelserne står i kø.
Når et liberalt demokratisk samfund er multikulturelt er der ikke noget "vi", der er ikke nogen "fælles patriotisme" og man kan ikke tale om "et folk". Oven i købet giver det ingen mening at først erklære Danmark for multikulturelt og kort derefter benytte betegnelserne "brune og hvide", som jo kun giver mening hvis man opfatter Danmark som monokulturelt.

Det er et paradoksalt ønske at ville have tryghed og en fælles patriotisme i et multikulturelt samfund. I et multikulturelt samfund går man gennem storbyen, feks London og man må indrette sig på at spillereglerne ændrer sig efter hvilken etnisk/kulturel gruppes bydel man befinder sig i. Det er spændende, udfordrende, en opdagelsesrejse. Men trygt? Nej da...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Kim Øllgaard.

Jeg er opdraget i kooperationen, - altså den rigtige der opstod i arbejderbevægelsen som følge af nød. Jeg var simpelt hen i lære i Hovedstadens Brugsforening, der drev sin egen 3-årige dag-handelskole. Her var der undervisning hver eneste hverdag samt lørdage, og skoleferien var sammenlagt på kun 5 uger om året. Og foruden de relevante handelsskolefag gav skolen også eleverne de matematisk-gymnasiale fag samt 5 forskellige historiske fag. Og blandt disse fag var arbejderbevægelsens historie samt kooperationens historie, der som bekendt begge startede i England.

Her blev jeg aktiv socialdemokrat, hvilket jeg også var i min karriere som officer i forsvaret, medens jeg læste økonomi på handelshøjskolen, og i mine forskellige kommercielle jobs i store internationale koncerner. Dog er jeg ikke socialdemokrat mere, men jeg er nok fortsat rød.

Derfor er jeg formentlig stereotypen på din opfattelse af en "venstreorienteret", men religion af alle slags betyder intet for mig, eller den måde jeg ser samfundene på. Jeg syntes, religion af enhver slags er en helt privat sag, der skal holdes ude af enhver debat.

Og jeg kender ganske udmærket islamismen næsten i bund. For mit første møde var som ganske ung dansk officer i britiske ubåde, hvor nogle af de dygtigste soldater altid var sikher. Desuden bor jeg ikke i Danmark, og har gennem en årrække færdedes helt hjemmevant i lande, som omtales som muslimske. Og mange af mine venner, - måske de bedste, er i en eller anden grad muslimske.

Og når jeg læser koranen eller versene, som jeg selvfølgelig har på hylden sammen med Euro-stat, OECD-Outlook og anden interessant litteratur, ser jeg det ikke som en 1.300 år gammel religion. Men nærmest som en vejledning i hvordan man efter profetens mening burde leve på dette tidspunkt. Og det, som du kalder "koranens strenge bud om mishandling og drab af mennesker" er nærmest på niveau med en anden gammel mellemøstlig religion - kristendommen.

Men begge religionerne hører altså til i en anden helt tidsfase, og profeten havde formentlig aldrig tænkt sig, at de skulle have gyldighed helt utilpassede i nutiden. Og de, der som Saudi, Daish og andre, praktiserer "koranens strenge bud om mishandling og drab af mennesker", gør det ud fra egne egoistiske motiver. - Se blot Saudi, der "opfandt" dette for blot 80 år siden, som et kraftigt magtmiddel til at holde befolkningen nede. Og i øvrigt står der intet i koranen, der kan opfattes, som om man skal "mishandle og dræbe" nogen - nærmest tvært om.

Så jeg tror, at man skal helt se bort fra religion i forbindelse med politisk ståsted. Og jeg forbinder da heller ikke den kristne, Lords Resistance Army (Herrens befrielseshær (LRA)), der i guds navn har hugget arne og ben af modstanderne i hundredtusindvis med højreorienterede i Danmark eller andre steder.

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Da gæstearbejderne, som de blev kaldt i 1960 erne begyndte at komme, var de velkomme.
Rent faktisk, blev folket oprørt over, hvordan boligsnyder behandle dem, og forlangte af politiker, skulle stoppe det.
Men de indgik i det danske samfund, på godt og ondt.
Problemet begyndte at opstå, da der begyndte, at komme så mange flygtningen, der kræve, at vi, skulle leve under deres regler.
Så spørgsmålet er, hvem skabte utrygheden, hvem ville ikke ikke respektere, de andre livsyn og holdninger.
Folk må leve, som de vil, indrette sig efter, det de vil, men de skal behandle alle andre ordrigt, for vi skal alle være her.
Og for at sige det det lige ud, flere og flere flygtninge har meget svært, at respektere, hvilket land, de er kommet til.
Danmark er Danmark, og skal ved med at været det.
Derfor er jeg komme frem til, for første gang i mit liv, at nu er nok, nok.
Det må stoppe, hvis de ikke vil Danmark, så ud.
At det er dybt beklageligt, at det også gå ud over, alle de fremme, der er "gode" danske, men så længe, de ikke selv vil se indad, og klart sige fra, over for dem, der skaber problemerne, så ved jeg ikke, hvad vi skal gøre!

Brugerbillede for Anders Jensen

God artikel. Er dog en af de "virkeligheds resistente" mennesker der ikke mener vi skal have et multikulturelt samfund, og der hvor vi er flyttet hen er der sgu ej heller ingen "multikulti" men en ret udpræget monokultur. (Og det er vi meget glade for, da det giver en sammenhørighed vi ikke kunne finde i storbyen.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frans Kristian Randlev Mikkelsen

- "ikke kan forlige sig med det faktum' at DK er et multikulturelt samfund, skriver Torsten Jacobsen. Men situationen i et samfund er aldrig bare et 'faktum', den er hele tiden foranderlig, især i et 'demokratisk' samfund.

Peter Knap skriver om de lavpandede. Det lavpandede er i denne forbindelse uden modstand at overlade dele af sit land til folk behersket af en ideologi, der vil behandle de indfødte som undermennesker og forbyde ægteskab med dem. Find dig en muslimsk kæreste, mand, og hele den groteske gru i Islam vil gå op for dig.

Det er os, der forholder os til muslimerne som medmennesker, der sørger over Islams hærgen i dem og dermed nu i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

For mig at se er dette indlæg et af de bedste i lang tid ,fordi Niddal forsøger at favne helheden i vores samfund. Jeg er enig i at det virker voldsomt at så mange flygtninge kommer på så kort tid. Tragisk at ingen,hverken dem selv eller verdenssamfundet har kunnet finde deres ben i den forbandede konflikt i Syren og Libyen. Vores almindelige danske udvikling i forhold til socialt og seksuelt samvær har jo også ændret sig meget gennem de sidste 50 år. Længere er det vel ikke siden at man helst ikke så sex før ægteskab i fuld åbenhed. Der er sket meget og sker meget, men generelt må vi vel i en global verden anse mennesker for lige gode omkring hensigter i forhold til et rimeligt liv med samvær ,fred og kærlighed. Dialogen er og bliver den neste vej i dagligdagen og den skal til enhver tid gå begge veje, både røde og blå imellem, folkeslag imellem og køn imellem.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Det er ikke altid så enkelt.

"Jeg tager med det samme en beslutning om at krydse vejen, så jeg ikke skal gå bag hende. Nu kan hun ånde lettet op og igen føle sig helt tryg."

Jeg er af dansk oprindelse, men har nogle gange en lignende følelse, når jeg går bag en ældre kvinde, et barn el. en teenager. Desuden er jeg bevidst om ikke at se direkte på børn og unge, der ser ud til at være under 18 år. Min kondition er desværre så dårlig, at jeg ofte stønner, når jeg går op ad bakke eller med tunge bæreposer.

Selv har jeg flere problemer med den modvilje og angst for indvandrere især fra muslimske lande, som medier og nogle politiske partier er eksponenter for.

Et problem er et spørgsmål om, hvad de praktiske konsekvenser bør være for en forholdsvis almindelig borger. Er det farligt at gå forbi butikker og spisesteder drevet af indvandrere? Bør kasseassistenter med indvandrerbaggrund undgås i supermarkeder? Er busser og taxier, hvor chaufførerne har indvandrerbaggrund, farlige? Der kan jo nemt placeres bomber i busser, taxier og butiksvinduer.

Et andet problem er et spørgsmål om, hvor meget nationalismen med tiden vil ændre samfundet. Trusler fra indvandring kan nemt bruges som middel til at opnå tilslutning til flere fælles normer gerne indført og håndhævet af en totalitær stat. Medier og politiske partier er allerede ensartede.

"Han forsvarede sin nationalisme med, at han ville give tryghed til sine børn."

Jeg tænker, han gjorde det modsatte. Børn bliver ikke trygge af opdragelse til angst for nogle mennesker.

"Den mellemøstlige mands kvindesyn er præget af en strukturel kvindenedgørelse i lov og kultur. "

Det, jeg har læst om hændelserne bl.a. i Køln nytårsaften, mindede mig mere om en parodi på vestlig kultur. Det er et tabu i den vestlige verden, at den seksuelle frigørelse har konsekvenser. Det skaber nemt problemer, når mænd prøver at følge seksuelle normer, de kun har teoretisk viden om. Det er ikke kun mænd med andre kulturer, der tror, kvinder ønsker sex, når de er berusede i byen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Glemte: "Den jødiske skole, Carolineskolen, er i dag bevogtet af væbnet politi, omringet med kameraovervågning og pigtrådshegn. Det er for mig det stærkeste symbol på vores manglende evne til at stå sammen som et folk under en fælles patriotisme med respekt for diversiteten."

Det er jeg på en måde enig i. Jeg bor jo i Jylland, og har læst, at nogle af de politibetjente, der har bevogtet jødiske institutioner i København, kom fra andre politikredse, selvom Københavns Politi har mere end dobbelt så mange medarbejdere som en gennemsnitlig politikreds i provinsen. Diversitet er mere end etnisk oprindelse og religion. Det er også bl.a. geografi, indtægter og social status.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kenneth Hansen

Jeg ofte spørger mig selv om hvorfor ingen i integrations debatten er interesseret i eller skriver om udenlandsk danskeres erfaringer med integration og mødet med andre kulturer.

Halvdelen af de problemstillinger vi ser i Danmark omkring integration (eller mangel af det samme) er naturlige mennskelige reaktioner i mødet med andre kulturer, et nyt samfund, et nyt sprog. De kan ikke kun forklares gennem religion eller kultur. Danske fremmedarbejdere er ikke nødvendigvis bedre til integration eller viser mere tolerance end folk fra ikke-vestlige kulturer, selvom vi ofte besidder langt flere økonomiske og uddannelses-mæssige resourcer. Jeg tror en sådan artikel vil give much needed nye perspektiver til den danske integrations debat omkring hvad vi, som udgangspunkt, kan forvente af vores nydanskere ift. integration.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Hvide venner, ja så. For et par år siden sad jeg i venteværelset til en øjenlæge. Vi var en syv-stykker. Alle de andre var par fra Mellemøsten og disse sad snakkede på deres hjemlands sprog. Ind kommer der en kulsort dame med et stort grin. Hun nikker til mig som om vi to har noget sammen som de andre ikke har. Der går nogen tid så siger hun på dansk med en svag accent, nåh jeg har sgu ikke tid til at vente mere jeg skal på arbejde. Hun vender sig om og siger farvel til mig. Jeg kunne naturligvis kun smile. Hun var altså en af mine hvide venner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Konfronteret med en påstand om, at "Danmark er et multikulturelt samfund", så er det værd at være opmærksom på, at begrebet 'multikulturalisme' kan være rent deskriptivt ("I Danmark eksisterer der flere kulturer"), men også udtryk for en politisk filosofi ("I Danmark betragtes kulturel diversitet som a) uomgængeligt og b) et gode." )

De færreste vil nok have indvendinger mod den deskriptive anvendelse af ordet, med mindre man da i en eller anden forstand stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved selve begrebet 'kultur'. Og det er netop i denne deskriptive forstand, at jeg læser Niddal El-Jabri, når han skriver at "Sidste udløbsdato for at anerkende, at vi i Danmark er et multikulturelt samfund, er overskredet."

Man kan så, som f.eks. Anders Jensen giver udtryk for i sit korte indlæg (15/1 - 17:20) ønske sig at situationen var anderledes. At der ikke findes kulturel diversitet i Danmark. Man kan åbenbart også stadig finde pletter på Danmarkskortet, hvor man slet ikke behøver at forholde sig til andre kulturer, sådan i hverdagens levede realitet. Fred være med det, men hvis man derfor tror sig endeligt løsrevet fra det multikulturelle samfund, at man i alle sammenhænge kan få lov at dyrke sin 'monokultur' i fred, ja så frygter jeg desværre at man stikker sig selv blår i øjnene.

Jeg tror diskussionen i samfundet ville have gavn af, at vi alle åbent erkender at Danmark i deskriptiv forstand er et multikulturelt land. Som sagt mener jeg ikke man seriøst kan nægte dette. Grundet i denne fælles erkendelse, kan diskussionerne så samle sig om det mere væsentlige aspekt ved multikulturalismen: I hvilken grad skal vi acceptere og måske endda give særlig plads til argumenter og adfærd, som eksplicit udspringer af en anden kultur end den danske?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Pedersen

Torsten@ Hvis vi taler om landet Danmark så er der en kultur, i Danmark er der mennesker der er opvokset i andre kulturer og sågar bliver opfostret i Danmark i disse, men Danmark har som land kun en kultur - den danske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

René Pedersen,

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener.

Tager man dit udsagn for pålydende, er det selvmodsigende. Hvordan kan man i Danmark vokse op i en kultur som ikke er den danske kultur, hvis der kun er een kultur i Danmark - den danske?

Nej, det kan givetvis ikke være det, du mener. Men hvad så? At der i Danmark findes en særlig kultur - Den danske - som på en eller anden måde har særstilling i forhold til andre kulturer - netop fordi den er dansk? Det er vel snarere pointen? I så fald erklærer du dig enig i at Danmark er et multikulturelt land - deskriptivt set - men afviser som udgangspunkt en hver form for politik, som søger at sidestille andres kulturelle praksisser med den danske?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

René Pedersen

"men Danmark har som land kun en kultur - den danske."

Det er jo løgn og en illusion skabt af nationalister. Ikke engang København el. Århus har en fælles kultur. I Århus Kommune har parcelhuskvarterer på Strandvejen og uden for centrum formentlig en anden kultur end centrum nær universitetet eller områder med etageejendomme. I København er der vist stor forskel også på kultur i Nordvest, Christianshavn, Nørrebro og Vesterbro. Der er også store kulturelle forskelle på Nordsjælland og Nord- og Vestjylland. I offentlige debatter kan desuden observeres kulturelle forskelle på arbejdsløse, pensionister, lønmodtagere, studerende, forskere og selvstændigt erhvervsdrivende. Selv kulturbegivenheder og tv-serier, der påstås at samle befolkningen, samler højest omkring halvdelen af befolkningen.

København får mere opmærksomhed end dens op til 31% af befolkningen tilsiger. Som antydet i en anden kommentar er en konsekvens, at København altid har første prioritet til politiets ressourcer. De 200 politibetjente, der er afsat til grænsekontrol, kan sammenlignes med de 60 politibetjente, der er afsat alene til Pusherstreet på Christiania i København, og de op til 1.000 politibetjente, der lejlighedsvis har været indsat mod demonstrationer i København. Politisk kommentator Hans Engell påstod en gang på tv, at det meste af den danske politistyrke er placeret i København, fordi der er flest politiopgaver, som kræver mange betjente. Med andre ord har Københavns Politi flest betjente, fordi Københavns befolkning overtræder lovgivningen mere, end befolkningen i provinsen gør. Det er da en kulturforskel, der er til at få øje på.

Selv dronningens nytårstale følges ikke af bl.a. de danskere, der vælger at fejre nytår i udlandet. Vegetarer og veganere spiser ikke svinekød. Hvilken kultur hører de til, hvis de ikke hører til dansk kultur? Hvad med de mange, der er på arbejde, når den danske befolkning generelt antagea at holde fri?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ditte Jensen

At mange bedst forstår det, der ligner dem selv er en menneskelig svaghed. Men lige så lidt som man skal rose alle, der tilfældigvis mener det samme som en selv, uanset af hvilke grunde, ligeså lidt bør man kritikløst sluge al velsignelse af religionbaseret kultur, blot fordi man mener at have gode grunde til det.
For Kultur er kodeordet. Som jeg siger, når jeg diskuterer med min tyrkiske kæreste: Kultur, Kultur, Kultur. Det er kernen.
Religion ER gift for ethvert samfund. Religion legitimerer kultur-radikalitet.

Tag afstand overfor jødisk apartheidpolitik og du er en ond antisemit. Adresser det undertrykkende muslimske kvindesyn og du er racist.

Som et gammelt ordsprog siger: frygten bankede på døren og troen lukkede op.
Tro er for svage mennesker, der mangler gruppesammenhold og identitet og har en underlig malplaceret konform selvopfattelse.
Hold mig udenfor ! Når alt kommer til alt vil den sunde fornuft sejre. Religion baseret på bøger skrevet af mennesker for at styre mennesker, totalitære metoder og fascisme har kun en begrænset levetid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Torsten
Jeg tror ikke at nogen benægter at der findes flere kulture i Danmark, jeg vil endda gå videre og sige at den "danske" kultur ikke er en homogen størrelse.
Men jeg mener at vi skal have en monokultur, det betyder ikke at fremmede kulturer ikke er velkomne, eller at vi kan lære af dem. Det betyder derimod at det værdi-, norm og regelsæt vi har grundlagt landet på ikke er til gå på kompromis med, fordi det er netop de værdier, normer, holdninger og regler der gør at flere kulturer kan eksistere med hinanden på trods af disse forskelle.
Når jeg bliver skudt i skoene at den danske leverpostej-kultur ikke er noget at samle på, så siger man inddirekte af de normer, holdninger og værdier vores samfund er baseret på ikke er, eller skal være gældende længere. Det er her kæden hopper af for mig, fordi det er netop kimen i vores fællesskab.

Som en klog mand sagde i en anden artikel, så hvis vi bare kunne blive enige om kardemomme-loven ville vi være noget langt. Jeg er sådan set ikke interesseret i hvad andre mennesker vil, så længe de ikke "pisser" i mit vandløb, eller begår vold mod andre.

"Gør hvad du vil skal være hele Loven. Kærlighed er loven, kærlighed under vilje ."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Børge Rahbech Jensen,

Selvfølgelig er der variationer i betydningshorisonter indenfor en hver kultur, hvilket bestemt er en vigtig pointe. Men sådan at anvende det forhold til sådan nærmest at udradere al tale om overordnede kulturelle referencepunkter, er nu nok lidt forhastet.

Et simpelt eksempel: Bankdirektøren på Strandvejen og bankrøveren fra Vestegnen har naturligvis hver deres kulturelle horisont, men disse horisonter overlapper hinanden, for eksempel i forståelsen af, at bankrøveren er kriminel. Og bemærk, dette er min påstand, at forståelsen af at bankrøveren er kriminel ikke blot udspringer af en paragraf i straffeloven. Bag loven, og som dens forudsætning, gemmer der sig en i kulturen rodfæstet forestilling om, at man ikke må stjæle. Om at bankdirektører er respektable forretningsfolk. Og sjælden er den bankrøver som vil hævde, at han med sit bankrøveri ikke begår en forbrydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Anders Jensen,

Vi er for så vidt enige. Men min oplevelse er som tidligere sagt, at man i den offentlige debat fra visse sider fornemmer en modvilje mod at forholde sig til den kendsgerning, at der er, og vil vedblive med at være andre kulturer end 'den danske' i Danmark. Alene tilstedeværelsen af disse kulturer betragtes som et problem i sig selv, og derfor ofres der mange kræfter på at argumentere for et for mig at se umuligt alternativ: En nær fremtid, hvor disse andre kulturer ikke eksisterer i Danmark.

Jeg sigter her især til Dansk Folkeparti, som gerne vil foregøgle deres vælgerkorps, at en sådan fremtid er mulig. Og som dermed desværre, efter min mening, ikke bidrager specielt konstruktivt til løsningen af den egentlige problemstilling: Hvordan værner vi bedst om vores kulturelle normer og forestillinger (jeg håber at f.eks. tolerance, respekt for og beskyttelse af minoriteter, generøsitet og offervilje stadig indgår i vores kulturelle kanon), i en multikulturel virkelighed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Torben
Vi værner vel bedst om dem, ved at være kompromisløse, samt at vise os selv og andre hvad det er for normer og holdninger der gælder, gennem vores egne ord men endnu vigtigere vores adfærd.
Du kan tvinge en hest til truet, men du kan ikke tvinge den til at drikke og alt det der.
Altså sagt med andre ord, kan forandringen kun komme indefra hos den enkelte person, men man kan inspirere hinanden ved eksemplet.
Vi skal tale mod mørkemændende, især dem af etnisk dansk oprindelse, som forsøger at fordreje "danskheden" over i intolerance og fremmedfjendskheden, men samtidigt også mod dem der vil underminere det samfund vi er i.
Til sidst syntes jeg altid det er komisk at høre at vi skal værne om minoriteterne...
Der er 6 millioner danskere på verdensplan, vi er en minoritet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

René Pedersen,

Min påstand er, at du ikke ønsker at det skal være multikulturelt, men i det spørgsmål er jeg på linje med Niddal El-Jabri i hans debatindlæg: Det skib er sejlet. Og ydermere har jeg svært ved at se, hvordan vi skal ændre på det. Med mindre man da forestiller sig, at massedeportationer og et totalt stop for fortsat indvandring, er en farbar politisk vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Jens
Gør den så det?
Fordi alle fibre i min krop skriger mod himmelen, at det præcis netop ikke er det de gør.
Den horisont jeg ser er en afgrund, hvorved vi er godt på vej til at blive en EU stat.
Det er aftalt, de skal bare have os til at "æde" den.
EU militær, politi, sundhedsvæsen og politik. Det er min horisont, koblet sammen med en fuldstændig fanatisk og fundamentalistisk tilgang og indoktrinering i vækst- og konkurrencesamfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Anders Jensen,

Det er selvfølgelig rigtigt. Jeg er dog ikke stødt på argumenter for, at hverken opretholdelsen af parallel-samfund eller en varig tilstand af civil ulydighed er en for et samfund efterstræbelsesværdige tilstande. Måske du kan peger mig i retning af nogen? Argumenter, altså?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

" ... begrebet 'multikulturalisme' kan være rent deskriptivt ("I Danmark eksisterer der flere kulturer"), men også udtryk for en politisk filosofi ("I Danmark betragtes kulturel diversitet som a) uomgængeligt og b) et gode." )"
Var b) ikke nævnt ville den evt. politiske filosofi næppe være demokratisk. Og næppe heller beyond good and evil. Da vi ikke er ens, er b) et must.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Torsten
Du har ret i at det ikke er ønskværdigt eller noget vi skal stræbe efter, men det kan være en sidste fredelig udvej, når samfundet har taget en helt forkert kurs.
Jeg kan komme med et argument, det indeholder en anekdote så venligst vær overbærende med mig :)

Min familie (konen min, + unger) var låst fast inde i KBH, hvor vi begge kommer fra.
Vi var uenige i det der skete omkring os, i de foreninger vi var med i, var der en kurs og et fokus som vi ikke kunne forenige os med.
Vi forsøgte selvfølgelig dialogen som det første, da denne ikke lykkedes efter gentagene forsøg.
(F.eks. at få boligforeningen til at fokusere på bæredygtighed og selvforsyning.)
Vi følte os derfor fastlåste, i og med at den forandring vi ønskede var bundet op på så mange andre, som hellere i dette konkrete tilfælde, ville have større lejligheder og flere legepladser, samt betaler eksterne konsulenter millioner af kroner for at forestå byggeriet. (her taler jeg ikke om entreprenøren.)
Vi begyndte derfor at overveje at købe vores eget, men med vores målsætning om bæredygtighed, vedvarende energi og et supplement til vores forbrug af fødevarer, var det ikke en løsning at finde noget inde i byen.
Derfor flyttede vi på "landet" hvor vi nu selv kan træffe vores beslutninger og lave de forandringer vi ønsker at se.
Næste forhindring stod overfor var alle de regler samfundet i bund og grund har lavet, som gør at vi ikke altid lige kan lave den bæredygtige ændring vi ønsker.
Dette medførte så noget civil ulydighed fra vores side af. (F.eks. må vi ikke have vores egen brønd, eller vi skal have tilladelse til dit og dat fra kommunen.)
Det skal siges som en sidste kommentar, at vi selvfølgelig ikke laver ændringer hernede som kan være til gene for vores naboer, og skal der laves noget der potentielt kunne være til gene, indhenter vi eksplicit samtykke fra vores naboer. P.t. har der ikke været andet en forståelse, en varm følelse af fællesskab, gæstfrihed og samarbejde. (Som de siger; "Hernede der hjælper vi hinanden." fordi det er vi nød til, vi kan ikke vælge folk fra, fordi vi er uenige med dem, vi kan ikke kongregere i fællesskaber som udelukkende er enige med os, det har vi simpelthen ikke råd til.)

Opsummeret: Vi var fastlåste i vores daværende situation pga. andre mennesker og ligegyldigt bureaukrati. Vi tog konsekvensen af dette og ændrede vores egen livsstil.

Pointen: Forandring kommer indefra og nedefra, den kommer aldrig oppefra. Derfor kan/skal der midlertidigt laves tiltag som parallelsamfund og civil ulydighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

René Pedersen,

Jeg kan så godt følge både dig og Jens Christian Grøndahl, i det mindste noget af vejen. Også jeg har værdier og normer som jeg skatter højt, og som jeg ikke ønsker at give selv den mindste form for afslag på.

Det jeg synes der mangler, er en ordentlig diskussion af, hvilke værdier og normer vi skal værne om. Det er nemt nok i skåltaler, selvfølgelig. Men når det bliver konkret, når vi pludselig skal forholde os til bederum eller uniformsreglement på arbejdspladsen, svinekød i daginstitutionernes madplaner, hvordan man fører sig frem i det offentlige rum, osv., så bør der vel plads til nuancer og almindelig sund fornuft? Plads til forskelle?

Hvis der ikke er det, så bliver majoritetens kultur for mig at se pludselig diktatorisk, dogmatisk, rigid. For mig at se en antitese til det i det mindst jeg forstår som kendetegn ved dansk kultur.

anbefalede denne kommentar

Sider