Klumme

Virkelighedens Nordic Noir

Der skal konfiskeres mange guldsmykker for at finansiere de film og tv-serier, der igen kan dreje talen om Danmark i positiv retning
19. januar 2016

»Er det sandt? Hvis det er, så er det ganske enkelt tragisk!«

Min britiske veninde – nu bosat i Schweiz – har netop hørt om den danske smykkelov, men kan næsten ikke fatte, at det er sandt.

En tidligere studiekammerat fortæller om en samtale overhørt mellem to afrikanske forretningsmænd i Nairobi – altså ikke potentielle flygtninge – hvor de diskuterer henholdsvis Danmarks og Sveriges håndtering af flygtningesituationen: »Det, der sker lige nu i Danmark, sender chokbølger ud i verden,« påpeger han.

Jo tak – os, der bor herude i verden, har også opdaget det. Hvordan den goodwill, grænsende til beundring, vi har nydt i de seneste år – efter at briter og andre har opdaget Forbrydelsen, Broen og Borgen, René Redzepi og Trine Hahnemann – er ved at fordufte.

Der skal en rigtig god udlandshistorie til at kæmpe sig ind i BBC’s dagsordensættende morgenradioavis, men et forslag om at tage smykker fra folk, der har mistet alt det, der virkelig tæller i livet – et fredeligt familieliv i deres hjemland – har ingen problemer med at klare de skrappe kriterier.

Det havde grænselukningerne mellem Sverige, Danmark og Tyskland heller ikke, ligesom regeringens skræmmekampagne i libanesiske aviser også figurerede prominent i britiske og andre udenlandske medier.

Danmarks image som et cool, kunstnerisk og kulinarisk nyskabende, humant og lykkeligt hjørne af Europa er i løbet af et halvt år blevet udvisket til fordel for billedet af et forkælet, indadskuende, usolidarisk og direkte hjerteløst land.

Det mærkelige er, at det præcis synes at være politikernes hensigt: at stille Danmark i så dårligt et lys, at det i sig selv afskrækker flygtninge fra at komme til landet. Selv tilhængerne af smykkeloven – såsom Socialdemokraternes integrations- og udlændingeordfører, Dan Jørgensen – siger, at de »egentlig betragter det her som symbolpolitik fra ministerens side«.

Når folk i andre lande – i hvert fald her i Storbritannien – har svært ved at forstå, hvad der foregår, er det, fordi de er vant til, at deres regering bruger millioner på globalt at skabe et positivt image af deres land.

Storbritanniens BBC World Service – tv- og radiostationerne som kan ses og høres gratis overalt i verden – er landets måske vigtigste udenrigspolitiske redskab. Dets imponerende kultureksport – fra Mr. Bean, Monty Python og Ricky Gervais over James Bond og Sherlock Homes til Adele og det netop afdøde ikon David Bowie – er på samme måde vigtig, ikke kun økonomisk, men i forhold til at udbrede et positivt billede af Storbritannien globalt.

Selv når landet bestemt ikke tager sin del af slæbet – som i forhold til flygtningekrisen (20.000 syrere over fem år) – gør de britiske politikere alt for at fremstå, som om de gør mere, end de rent faktisk gør. De taler landet ’op’.

Så når et land som Danmark på denne måde udstiller sin egen hjerteløshed og mangel på solidaritet med ikke kun flygtningene men også de europæiske naboer, springer det i øjnene.

Socialdemokraternes Dan Jørgensen håber – ifølge sine udtalelser til Ritzau – at »alle de historier, der har været om vores land i de udenlandske medier, én gang for alle kan manes i jorden«, nu hvor Inger Støjberg er gået med til at hæve grænsen fra 3.000 til 10.000 kr., før værdier kan konfiskeres.

Jamen herregud – forstår vores danske politikere slet ikke, hvad de har gjort? Det er da fuldstændig ligegyldigt, om grænsen er 3.000 eller 10.000 – sågar om loven helt blev droppet – for ude i verden er beskeden modtaget. Ganske som det hele tiden har været hensigten.

Vi udlandsdanskere, der de seneste år har været vant til, at en dansk accent automatisk udløste en længere diskussion om, hvor tæt Borgen er på virkelighedens verden, og hvorvidt myrer er mad, er efter sæsonens julefester allerede blevet vant til i stedet at skulle forklare dette virkelighedens Nordic Noir.

Der skal konfiskeres mange guldsmykker for at finansiere de film og tv-serier, der igen kan dreje talen om Danmark i positiv retning.

Mette Rodgers er Informations korrespondent i London.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • Jørgen Dragsdahl
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Bill Atkins
Lene Timmermann, Jørgen Dragsdahl, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

>>Danmarks image som et cool, kunstnerisk og kulinarisk nyskabende, humant og lykkeligt hjørne af Europa er i løbet af et halvt år blevet udvisket til fordel for billedet af et forkælet, indadskuende, usolidarisk og direkte hjerteløst land.<<

Ovenstående er 100% sandt.
Problemet har dog altid været at dette image er falsk - et bevidst kultiveret skønmaleri.
Denne kendsgerning er åbenlys og uundgåelig for enhver der ærligt og informeret betragter nationens tilstand. En øvelse så smertefuld og selvudslettende at de færreste har hjertet til det.

Selv dengang hvor det endnu ikke var gået op for resten af verden, eller de fleste progressive danskere, hvor falsk, usselt og bagstræbende vores land er blevet - var racisme udbredt, uligheden sygelig, hævd-vundne demokratiske principper under konstant angreb fra en historieløs befolkning og en ekstremt magtfuld økonomisk elite.
Bortset fra en vindmølle her, en vandpumpe der og lidt almisser til de mest trængende har Danmarks internationale bidrag, i umindelige tider været begrænset til legitimering af en pervers og kynisk egennyttig verdensorden, og forbrydere og psykopater som Fogh, Løkke, Støjberg, Kærsgård, Thorning, Corydon osv osv har haft enorm opbakning i befolkningen. Selv blandt oplyste mennesker, der burde vide langt bedre.

jens peter hansen

Veninden bor i Schweiz, som i mange år har konfiskeret flygtninges værdier. Det har veninden tilsyneladende ikke opdaget eller taget afstand fra. Så er det også nemmere at tage afstand fra DK, selv om man selv sidder i et skattely.

Ja, jeg havde faktisk det spørgsmål som Jens Peter Hansen - måske - har besvaret.
Er der nogen der kan dokumentere, at Schweitz praktiserer konfiskation af flygtninges værdier:
Men bortset fra dette uheldige eksempel, er jeg meget enig med Mette Rodgers.

jens peter hansen

Se Washington Post som putter DK og Schweiz i samme skuffe, se Politiken og såmænd også Information fra 15. januar. Det gør jo ikke DK bedre, men skattelyet Schweiz er jo berømt for ekstrem kærlighed til penge, der som bekendt ikke lugter.