Vores børn fortjener en lempelig læsestart

I sin inderste kerne har læseundervisningen ikke ændret sig siden Holbergs dage. Det er på tide, at vi nedtoner den kedelige systematik og gør plads til de spændende, farlige, sjove, mystiske og mærkelige ord
15. januar 2016

Engang var degnen den eneste kilde til udbredelse af læse- og skrivekundskaber blandt uvidende bønder og andet almuegodtfolk. I det offentlige rum fristede skriftsproget en kummerlig tilværelse uden for kirkens, administrationens og de lærde skolers mure, og det store flertal af befolkningen klarede dagligdagen gnidningsfrit uden brug af skriftsprog.

Helt anderledes stiller det sig i dag i et højteknologisk samfund som det danske, hvor skriftsproget er blevet en fuldt integreret del af befolkningens dagligdag, uddannelse og produktion. Her vokser barnet op med skriftsprog omkring sig fra morgen til aften. Alligevel foranstalter samfundet først et møde mellem barn og skriftsprog i seks-syvårsalderen. Og dét foregår så ud fra de samme teser, som læseundervisning har bygget på i 250 år, nemlig, at læseindlæring er et skoleanliggende, kræver systematisk undervisning i det alfabetiske princip og en forudgående kognitiv og sproglig udvikling.

Men dermed er de voksne omkring barnet med ét slag afskåret fra at være en læseressource for barnet. Jo, de må da meget gerne læse op for barnet og tage det med på biblioteket. Men når det bliver alvor, tager de professionelle over. Og læsesagkyndige er der nok af – en hel hær af eksperter og læremiddelproducenter, der alle har læsestarten som deres levevej og bestemt ikke ønsker at få frataget dette fagmonopol. Man skal ikke tro, at en hvilken som helst forælder eller skolepedel bare lige kan lære børn at læse, som jeg engang hørte det udtrykt af en fremtrædende læseforsker ved et kursus! Her er vi sandelig i åndernes rige.

Sanserne bombarderes

Hvordan er det kommet dertil? Når børnehavebørn i dag skal slås med lydøvelser og bogstavtræning, der ikke giver nogen som helst mening for dem, skyldes det en flere tusinde år gammel kulturarv fra en tid, hvor bogstavlyd – også kaldet det alfabetiske princip – var den eneste mulige indgang til læsningen af en skrift uden ord- adskillelse.

Men i dag er det sansemæssige bombardement fra synsindtrykket af skriftbilleder overalt i vores samfund, med ord og tekster, der alle har et budskab. Det gør det langt mere indlysende at lade skriftord – og ikke isolerede bogstaver og lyde – være barnets første møde med skriftsproget. De trykte og skrevne ord kan nemlig selv have et betydningsindhold. De kan benævne personer, og de kan være spændende, farlige, interessante, sjove, mystiske, mærkelige, uhyggelige eller uartige for barnet.

Dermed er barnet i gang med en proces, hvor det sammen med de voksne efterhånden opdager, hvordan bogstaver, udtale og lyde hænger sammen.

En ny læsepolitik

Hvor kommer politikerne ind i billedet? Det gør de gennem deres valg af rådgivning fra læseforskere. Både i Danmark og internationalt findes der to hovedretninger inden for læseforskningen. En, der får sine data fra kontrollerede studier og standardiserede test i undervisningsmiljøer og anbefaler det alfabetiske princip. Og en anden, den etnografiske, der indhenter sine data fra autentisk sprogbrug i hjem, skole og samfund (’naturalistiske’ data), og som er den, jeg har bekendt mig til i min forskning.

Internationalt favoriserer politikerne den første af de to retninger. Og i alle disse lande kan 15-20 procent af de unge og voksne ikke leve op til erhvervslivets læsekrav.

Så måske var det på tide at opfordre uddannelsespolitikerne til at danne sig et mere nuanceret billede af mulighederne for at organisere og tilrettelægge samfundets skriftsprogsopdragelse på andre måder end den traditionelle. Med en større tro på almindelige forældre og bedsteforældres muligheder for at demonstrere læsning og skrivning for barnet og inddrage det i meningsfulde aktiviteter på området.

Jamen, kan og vil de det? Det tyder en undersøgelse på, jeg har foretaget i forbindelse med forskningsprojektet Læsegunstige hjemmemiljøer. Her var mindst 15 procent ud af 700 adspurgte begyndt at læse, før de kom i skole. Og det var ikke kun børn fra boglige hjem. Disse førskolelæsere var vokset op i en skrive- og læsekultur, hvor de havde haft mulighed for at opbygge et fortroligt, trygt og personligt forhold til skriftsproget og havde mødt skriftsproget i en uformel social praksis sammen med forældre, bedsteforældre og ældre søskende.

Hvorfor får alle børn i Danmark ikke en lige så lempelig læsestart? Fordi de fleste pædagoger og forældre holder sig til de ministerielt fastsatte retningslinjer for fælles mål, læringsmål og teststyret træning af sproglyde og bogstaver. Hvis jeg som forsker tilsvarende havde holdt mig inden for de vedtagne læsevidenskabelige grundantagelser, havde jeg aldrig opdaget, at der eksisterede en uformel læse- og skriveverden for børn uden for den samfundsorganiserede formelle indlæring.

Kjeld Kjertmann er ph.d. og tidl. lektor i dansk sprog og læsning ved DPU

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Weber

Jeg lærte selv at læse some seksårig før jeg kom i første klasse. Dengang var der ingen børnehaveklasse. Jeg blev ikke undervist men der blev læst meget for mig, og det var et meget bogligt hjem. Derudover havde min lidt ældre bror vanskeligt ved at lære at læse og jeg lærtemeget af at sidde og lytte til min forældres anstrengelser med hans lektier. Efter min mening, og med mange års erfaring som lærer og sproglærer, er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Begge tilgange skal bruges,ofte med det samme barn og nærmest samtidig. Der er forskel på børns måde at arbejde med stoffet. Nogle kan godt klare at gætte og huske og prøve sig frem mens andre har brug for den støtte der er i det alfabetiske princip. Generelt er det, ifølge de undersøgelser jeg har læst, sådan at børn fra stærkt boglige miljøer har nemmere ved at lære ved den naturalistiske, eller, whole language metode, mens børn, der har haft mindre erfaring med trykt sprog har fordel af at bruge lydanalyse.

anbefalede denne kommentar