Alternativets borgerløn er en fidus for de få

Med forslaget om borgerløn for kontanthjælps-modtagere risikerer Uffe Elbæks parti at afspore diskussionen om, hvordan vi kan skabe reel forandring til det bedre for mennesker på overførselsindkomst
17. februar 2016

Den seneste tids debat om borgerløn har blandt andet budt på Alternativets forslag om »en basisydelse uden modkrav, der skal erstatte kontanthjælpen«. (Politiko.dk, den 8. januar 2016). Kontanthjælpsmodtagere skal på den måde mødes med tillid frem for mistillid. Som Alternativets Josephine Fock begrunder forslaget: »Vi mener, at tiden er moden til forsøg med en egentlig borgerløn«.

Forslaget har – paradoksalt nok – på én gang skabt fornyet interesse for borgerløn, samtidig med at den oprindelige idé med borgerløn er bragt helt ud af fokus. Fra at indgå i en samlet vision om et helt andet samfund diskuteres borgerløn nemlig nu som en ’velfærdsordning’ på linje med kontanthjælp og andre kendte overførselsindkomster.

Ud over at selve begrebet ’borgerløn’ dermed udhules, så risikerer Alternativets forslag faktisk på den måde at fastholde kontanthjælpsmodtagere i en utålelig situation under foregivelse af, at problemet nu er løst. Pænere navn, samme skidt.

Herhjemme er forslaget om borgerløn nok mest kendt fra Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensens Oprør fra midten, som udkom i 1978. Som Niels I. Meyer beskriver i Politiken den 8. februar i år, så indgik forslaget om borgerløn som integreret del af visionen om et »humant ligevægtssamfund«, hvor borgerlønnen »skulle ses i sammenhæng med afskaffelsen af tvungen arbejdsløshed gennem solidarisk deling af lønarbejdet«.

Læs også: Tiden er moden til borgerløn

Og netop her er vi ved kernen af det, der adskiller Oprør fra midtens oprindelige forslag om borgerløn fra Alternativets: Hvor borgerløn i Oprør fra midten er en rettighed for alle borgere i samfundet, er borgerløn i Alternativets forslag en rettighed alene for kontanthjælpsmodtagere. Og ikke mindst: Hvor borgerløn i Oprør fra midten indgår i en vision om et fremtidssamfund præget af solidaritet og social retfærdighed, er borgerløn i Alternativets forslag reduceret til en småjustering af en ordning, vi allerede kender, og hvor samfundet, også efter forslagets indførelse, grundlæggende forbliver det samme med alle de sociale uretfærdigheder, der nu engang findes i det.

Det erklærede mål med Alternativets forslag er ellers fuldt ud sympatisk: At kontanthjælpsmodtagere får bedre forhold. Forslaget er en offentlig ydelse uden »krav om omfattende kontrol og hyppige møder og aktiveringer til gengæld,« som det lyder fra Josephine Fock på politiko.dk. Men er ’borgerløn’ virkelig den bedste (og eneste) måde at opnå det på?

Hvis det først og fremmest er mistilliden og tvangen til aktivering, vi vil undgå, kunne vi jo f.eks. straks i dag gå i gang med at rulle nogle af alle de mange tvangs- og kontrolforanstaltninger tilbage, som de seneste årtier løbende er blevet indført for kontanthjælpsmodtagere (og andre på overførselsindkomst). Det kunne vi ovenikøbet gøre helt uden at skulle give det et fancy navn først og kalde det ’borgerløn’. Hvilket det i grunden heller ikke er. I hvert fald ikke i den oprindelige betydning af at være en rettighed, som gælder for alle.

Læs også: Borgerløn bør ikke være et politisk mål i sig selv

Hvad værre er: Hvis vi bruger kræfter på at finde på et pænere navn, altså ’borgerløn’, for noget, der i grunden stadig er det samme skidt, altså kontanthjælp, er det så meget andet end en yderligere hån mod de mennesker, vi ellers i den bedste mening slår os op på at hjælpe? Risikoen er, at fokus flyttes fra det, som faktisk burde optage os: At det nok ikke især er det at være tvunget til aktivering, men selve det at være tvunget til kontanthjælp, som er kontanthjælpmodtagerens største problem.

Fundamentalt problem

Da kontanthjælpsordningen i sin tid blev indført, var tanken, sådan som navnet antyder, at kontanthjælp skulle gives som en kortvarig økonomisk håndsrækning til mennesker i en akut vanskelig situation. I dag bliver ’kontanthjælp’ brugt, ikke som en ordning, der skal hjælpe et menneske tilbage på fode, men som permanent forsørgelse af personer, som af den ene eller den anden årsag ikke er i lønarbejde. ’Kontanthjælp’ er blevet discounterstatning for en række ordninger, der tidligere var del af vores kernevelfærd, såsom sygedagpenge, førtidspension, revalidering og dagpenge, men som nu er under støt og stadig afmontering.

Læs også: Tech-eliten får job til at forsvinde – nu taler de om borgerløn

Med forslaget om ’borgerløn’ for kontanthjælpsmodtagere risikerer Alternativet at afspore diskussionen om, hvordan vi kan skabe reel forandring til det bedre for mennesker på overførselsindkomst. For tror Alternativet virkelig, at aktivering, kontrol og hyppige møder på Jobcentret – hvor fornedrende, ydmygende og menneskefjendsk det end er – virkelig er kontanthjælpsmodtagerens værste problem? Eller er problemet med kontanthjælp langt mere fundamentalt? Og hvis det er, hvorfor gør Alternativet ikke noget ved det?

Anita Ulrich er antropolog

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Også jeg er imod egentlig borgerløn i den form, som den er beskrevet.

Men samfundet har altså også ansvaret for nogle borgere der er hægtet af udviklingen, nogle på grund af et belastende psykisk eller fysisk handikap. Samt nogle andre, der er hægtet af på grund af mangel på kompetente forudsætninger for at få et job. Og endelig må man indse, at man har skabt et samfund, der ikke har jobs til alle borgere

For begge gruppers vedkommende er det altså samfundets ansvar, at der findes en rimelig løsning. Og det er indlysende at alle muligheder omkring øgning af uddannelse og kompetence skal afprøves. Men derefter må man indse, at dette ikke kan klare problemerne i alle tilfælde.

Men hvad koster det egentlig at yde borgerløn? Ja, det kommer an på både beløbet og antallet, samt hvad den enkelte i øvrigt modtager i forvejen. Men hvis man forestiller sig, at disse uheldige borgere skal have 100.000 DKK mere pr. år, end de modtager i overførte indkomster, rækker 20 mia. DKK = 1% af årets BNP til 200.000 borgere. Og skal de blot have 75.000 DKK mere, rækker det til 300.000 borgere.

Og så er dette i øvrigt ikke den reelle omkostning. For dels vil omkring 68-70% straks havne i statskassen i form af skatter, moms og punktafgifter. Og dels vil disse ekstra penge ude i forbruget genererer efterspørgsel på varer og tjenester, - altså sætte arbejdspladser i gang samt på denne måde give øget indkomster i statskassen.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Jeg forstår simpelthen ikke kritikken. Læser man først Josephine Focks indlæg i Politiko d. 8/1 2016, vil man se hende citeret for følgende:

"Basisydelse uden modkrav er første skridt, men i Alternativet er vi ikke afvisende over for at gå videre. Vi mener, at tiden er moden til forsøg med en egentlig borgerløn eller ubetinget basisindkomst (ubi), som fænomenet også kaldes. Med ubetinget basisindkomst modtager alle borgere en grundydelse, der sikrer en basal levestandard, uden at man skal leve op til systemets mangfoldige kontrolforanstaltninger".

Og læser man så Niels I. Meyers indlæg i Politiken d. 8/2-2016, vil jeg da gerne høre præcis hvilke dele af hans skriv, som Anita Ulrich forestiller sig at Alternativet er uenige i?

Hvorfor gør Alternativet ikke noget ved 'kontanthjælpens fundamentale problem', spørger Anita Ulrich til sidst. Et besynderligt spørgsmål, i og med at Anita Ulrich ikke ulejliger sig med at definere, hvori dette fundamentale problem består. Og fordi at et enkelt blik på fordelingen af mandater i folketinget, burde kunne forvisse Anita Ulrich om, at Alternativet ikke har 90 mandater.

Det er muligt at Alternativet har stemt imod forslag, der kan løse dette udefinerede 'fundamentale problem' med kontanthjælp. I så fald er det gået min næse forbi, og jeg ser frem til at blive oplyst.
Men hvis det ikke er tilfældet, så må jeg konstatere at Anita Ulrich, af guderne må vide hvilke årsager, foretrækker at yppe kiv blandt venner, frem for at rette sigtekornet mod den fælles modstander. Det er trist.

Brugerbillede for Annette Hjort Knudsen

Tak for et fint indlæg i debatten om borgerløn. Jeg er langt hen ad vejen enig i din kritik af Alternativets forslag men synes alligevel, at partiet fortjener anerkendelse for det grundlæggende forsøg på at frisætte kontanthjælpsmodtagerne fra den handlingslammelse, overvågning og uværdige behandling, som de pt. udsættes for. Den målsætning er prisværdig og bør anerkendes for, hvad den er. Og det gør du jo sådan set også.

Hvis vi, som du foreslår, skal drøfte "hvordan vi kan skabe reel forandring til det bedre for mennesker på overførselsindkomst", tror jeg det er selve skellet mellem "dem på overførselsindkomst" og "vi der arbejder", der skal blødes op. Det skal i langt højere grad være muligt at graduere sin arbejdsindsats og -indkomst efter livsforhold i øvrigt - uden først at skulle "kvalificere" til gruppen af "overførselsindkomstberettigede".

Jeg er derfor varm fortaler for borgerløn - bl.a. af følgende grunde (pladsen tillader jo ikke en længere afhandling :-) ):

* Vores høje produktivitet tillader det - vi har råd - borgerløn er en fordelingspolitisk udfordring ikke en økonomisk.
* Miljøhensyn påbyder det - vi har ikke miljømæssigt råd til mere materiel vækst, den materielle produktivitet, vi har brug for og miljømæssigt kan tillade os, må vi dele værdiafkastet af
* Kvalitativ vækst forudsætter det - de frisatte ressourcer (fra miljøskadeligt lønarbejde i den materielle produktion) vil give en øget omsætning af immaterielle ydelser (service, kunst, kultur, medborgerskab) - og dermed måske i virkeligheden også en styrket økonomi?
* Demokratiet forudsætter det - hvis vi ikke kan mødes i øjenhøjde, uanset vores varierende evne og held til at kapre en arbejdsplads på et stadigt mere presset arbejdsmarked, ryger en helt basal demokratisk grundforudsætning. Ikke bare vores økonomiske lighed, men også vores personlige frihed og fællesskabsfølelse sættes under pres, hvis enhver blot kæmper for sig selv.
* Kun en reel betingelsesløshed kan frisætte borgeren fra den overvågning og kontrol, som vil være nødvendig i ethvert system, som sætter betingelser for sin velfærdssikring. Det skal jo i så fald nødvendigvis kunne godtgøres, at betingelsen er opfyldt.

- alt i alt vil en ubetinget basisydelse til alle borgere i et givet samfund resultere i et styrket demokrati med mere frihed, mere lighed og et styrket broderskab, når den materielle velstand, der i stadigt stigende grad skabes af automatiseret snarere end arbejdsbaseret produktion, anerkendes som et resultat af en fælles indsats (også historisk set) i et fællesskab, der ikke etableres på bekostning af den enkeltes frihed.

Bemærk venligst, at borgerlønnens basale lighed også giver plads til den ulighed, der følger af, at nogle vælger at tage et lønarbejde og dermed forbedre sin personlige økonomi. Der vil uden tvivl stadig være rift om arbejdspladserne.

Hvis der skal eksperimenteres med borgerløn, må det derfor ske – ikke ved at ændre vilkårene for en defineret gruppe borgere, som man først skal ”kvalificere” til at tilhøre – men ved at etablere og udforske afgrænsede økonomiske kredsløb, der inddrager alle typer borgere. Det vil kunne synliggøre de fordelingstekniske udfordringer og faldgruber ved en betingelsesløs basisindkomst, så vi kan få dem undersøgt og løst.

Når det er sagt, så er jeg langt hen ad vejen enig med

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det er fint at snakke BASISINDKOMST i relation til ALTERNATIVET. Partiet er jo i folketinget som det eneste på vej til noget stort, som gammelpartierne ikke tør røre ved..

»Vi mener, at tiden er moden til forsøg med en egentlig borgerløn«.
Hvis denne udtalelse fra Josephine Fock er helt frisk, har hun overhalet Alternativets politiske program, som er - (min formulering) :
- BASISYDELSE uden særlige modkrav i stedet for kontanthjælp.....
- uden særlige kontrolforanstaltninger
- behandles som individer
- på længere sigt............ (erstatte andre ydelser, ikke alle nævnt)
- private forsikringer......(staten uvedkommende ?)
- til gavn for folkesundheden
- væk fra behandler/klient forholdet
- besparelser/forenklinger i administrationen

Jeg er ikke med i partiet og gætter :
- Partiet er real politikere, som tager små skridt.
- Formuleringen : "... er en rettighed for alle borgere i samfundet" er en vanskelig formulering, som af vælgerne vil blive opfattet som socialydelse til millionærer.
- En samtidig eller senere skattereform er selvstændig lovgivning.
- Forbedring af arbejdsmarkedsforhold er selvstændige forhold (aktuelle 3-partsforhandlinger)
- Fock og partiet reagerer på den aktuelle, positive bølge
- Partiet følger nøje strømninger i udlandet
- Partiet er på vej med opdatering

Under alle omstændigheder - det er en spændende udvikling mod en revolution af velfærdssamfundet.
Spørgsmålet er, hvor hurtigt den kan gå i virkelighedens verden.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Det, der gør denne debat besværlig er (og her har vi jo diskuteret emnet i mange år efterhånden) den med hønen og ægget: Skal vi have det gode samfund først, inden vi indfører UBI, eller skal vi indføre UBI, uden at have det nye samfund?
Man kan vel se sådan på det, at de skal gå hånd i hånd. Indfører man UBI uden at have det nye samfundsperspektiv med, går det galt, og indfører man det nye samfund skal vel bestå af noget konkret fx UBI.
Derfor må man begynde et sted vel vidende, at man blive kritiseret for ikke at have begyndt et andet sted. Som jeg ser det, vil Alt. gerne gå i gang med UBI, fordi samfundsperspektivet ligger der implicit.

Brugerbillede for Gert Romme
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Skal man rette en kritik mod Alternativets forslag om, at en 'borgerløn' i første omgang skal erstatte kontanthjælp, så kan man sige at partiet dermed uforvarende kommer til at sende diskussionen om UBI i en forkert retning fra starten.

Det er en misforståelse at forestille sig, at UBI er en social ydelse, som har som hovedsigte at hjælpe eller frisætte underklassen. UBI skal frisætte alle mennesker i dette samfund, ikke mindst de mange som i dag de facto er lønslaver. De mange, som ikke har andet valg end at søge det arbejde, hvis vilkår - arbejdsdagens længde, rammerne for arbejdet, kriterierne for succes i arbejdet - i udpræget grad defineres af mennesker som de intet har til fælles med, og som de i mange tilfælde slet ikke kender.

At man er lykkedes med at definere dette de facto slaveri som 'frihed', er på en og samme tid et imponerende kunststykke socialpsykologisk set, og det måske mest fordømmelsesværdige i hele vores kultur.

Vær ikke i tvivl: UBI er en enorm trussel mod det eksisterende samfundshierarki, og derfor vil mange ridefogeder i toppen af samfundspyramiden - ikke kun arbejdsgivere - kæmpe i mod indførslen af UBI med næb og kløer. Hvordan skal de hævde sig, hvis ikke de fortsat bæres oppe af et tavst og taknemmeligt folk?

"Hvad skal komme først?", spørger Niels-Simon Larsen. Det gode samfund eller UBI? Men stiller man spørgsmålet sådan op, kommer man ingen vegne. UBI er integreret i det gode samfund, og derfor en forudsætning for at træde ud af industrialiseringen og ind i vores tid.

Ridefogederne vil fortælle os, igen og igen, at UBI er vejen til helvede. Vores samfund kan slet ikke rumme frisatte mennesker. I sidste ende fortæller de os, at mennesker ikke kan tåle at blive sat fri. At vi mennesker lever bedst i et bur af gæld og arbejde.

Det er løgn, naturligvis.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Oplysning til borgerne om Basisindkomstsamfundet :

Den totale ændring fjerner følgende :
Barselsydelse
Børnecheck
Ungeydelse
Statens Uddannelsesstøtte
Dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge (feriefonden)
Kontanthjælp
Førtidspension
Efterløn
Folkepension og dermed aldersgrænse

En beskrivelse af BASISINDKOMST er en beskrivelse af alt det, der forsvinder :
Al tilhørende kostbar administration
Uværdig klientgørelse
Al videre lovlapperi
Socialt bedrageri
Angiveri, fjendskab og misundelse
Samfundskontrol af privatlivet
Anke- og retssager
Aktivering og helbredsudredning

Alt dette opnås :
Hundredetusinde bureaukrater flyttes til fornuftigt arbejde
Mindre stat, mere personlig frihed
Motivering til samliv, mindre enlighed - pga det individuelle.
Mere tid til børnene efter eget valg
Social tryghedssikring uden tvivl og usikkerhed
Øget folkesundhed

Hvordan kan nogen være imod - og hvorfor ?

Hvorfor ikke glemme alle andre betegnelser end BASISINDKOMST

Brugerbillede for Herman Hansen

Kontanthjælp med fører "krav om omfattende kontrol og hyppige møder og aktiveringer" - Der, hvor kæden for alvor falder af og udstiller kontrolhysteriet er, at det hurtigt bliver en ren rutine foranstaltning for såvel sagsbehandler som kontanthjælpsmodtager. Noget som bare skal gøres og overstås.

...Men at det skulle føre til ansættelse i job eller bare give et "kærligt skub" i den rigtige retning. Glem det.

Brugerbillede for Annette Hjort Knudsen

For min skyld kan vi godt kalde det "basisindkomst" - etikken er vel ikke det væsentligste. Dog kan jeg godt lige begrebet "borgerløn", fordi det understreger fællesskabet bag. Basisydelse er en teknokratisk betegnelse, hvorimod borgerløn gives og modtages af autonome, ansvarlige, demokratisk sindede medborgere med både værdighed og integritet i behold. Og de bibetydninger kan jeg godt lide.

Men som sagt: det skal ikke skille os ad. Betegnelsen er ikke så vigtig som substansen :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Mon ikke det blot er en illusion hos alternativet, for så meget "magt" har politikerne slet ikke i '2detfrie marked" på liberalismens betingelser, - her gælder nemlig helt andre betingelser.

"Borgerfattigdom skal bære byrden for vores ustyrlige grådighed og rigdom", for de kan og vil ikke se fattigdom på de eksklusive hoteller der rejser rundt og bor og nyder livets opvarten på, og hvor hverdagens store og svære beslutning er, om det skal være rubin- eller diamantringen de skal købe, man da beslutningen er for vanskelig køber de én af hver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bækgaard

Det nuværende system bygger på den antagelse, at vi kan skabe og bevare fuldtidsbeskæftigelse til alle, der kan skabe markedsværdi, der berettiger dem til mindstelønnen eller mere.

Dette kan kun lade sig gøre, hvis den økonomiske vækst er stor nok til vedvarende at skabe flere arbejdspladser, end den teknologiske udvikling afskaffer. Det er ikke sandsynligt, at dette kan gøres uden at ødelægge naturgrundlaget.

Det nuværende system er handlingslammet ift. de, der af den eller anden grund ikke er tilstrækkeligt produktive til at “fortjene” mindstelønnen på markedsvilkår.

Kort fortalt er det nuværende system ikke i stand til at give et realistisk svar på spørgsmålet:

Hvordan sikrer vi alle mennesker adgang til føde, tøj og husly (og ande basale fornødenheder) uden at piske, fornedre og forarme et stort antal mennesker og uden at ødelægge vores fælles livsgrundlag?

Kritik af potentielle løsningsmuligheder er systembevarende, hvis kritikken ikke ledsages af konstruktive forslag.

Vi har akut behov for at ændre vores økonomiske system, så den ødelæggende vækst erstattes af en bæredygtig og kreativ fremstilling af ikke-destruktive produkter og services.

Ubetinget basisindkomst til alle kan være et vigtigt bidrag til dette og hvorfor ikke starte med et ydmygt eksperiment i forhold til kontanthjælpsmodtagere?

Idag opfattes vi alle (pånær de med tilstrækkelig formue) som ressourcer der er til rådighed for et arbejdsmarked, der ødelægger mennesker og miljø. Virksomheder har en indiskutabel ret til at få leveret den nødvendige arbejdskraft.

Hvis vi alle via en basisindkomst har ubetinget ret til et basalt eksistensgrundlag uden at skulle stå til rådighed for grådighed og miljøødelæggelse, vil virksomhederne blive tvunget til at behandle de ansatte ordentligt.

Hvis dette kombineres med krav om bæredygtighed i produktion og forbrug, vil vi være på vej mod et samfund, der ikke ødelægger mennesker og miljø.

Brugerbillede for Herdis Weins

" Eller er problemet med kontanthjælp langt mere fundamentalt?" spørger Anita Ulrich og lader svaret blafre i vinden.
Jeg kan eller oplyse om, at selve det at være tvunget til aktivering fanden fløjte mig er det værste.
At være tvunget til 13 uger at udføre noget nær idiotarbejde - det er meget lidt aktivering, der faktisk har et indhold og noget,d er ligner en mening - uden at få løn for det, samtidigt med at man kan høre om "kollegernes" ferieplaner og nyindkøb, at skulle bruge penge på transport til og fra aktiveringsstedet + daglig madpakke, at skulle være vidne til et fællesskab, som man aldrig rigtig bliver en del af, fordi man er væk igen lige om lidt - jo det er altså det værste, så jeg begriber ganske enkelt ikke Anita Ulrichs udfald mod Alternativet.Hvorfor det at være tvunget til kontanthjælp i sig selv skulle være værre end tvunget til dagpenge som sådan, ved jeg ikke - bort set fra at dagpengesystemet er mere fleksibelt.
Men mistilliden og de verbale øretæver og nedladenhed den ledige bliver mødt med er stort set den samme.
P.S. Jeg har stadigt til gode at høre politikere fra SF og EL, der ellers har talt med store bogstaver om dagpengeforringelserne gå skridtet videre og tale med lige så store bogstaver om de vilkår, kontanhjælpsmodtagere har.
Hvad dælen nøler I efter ?

Brugerbillede for Herman Hansen

Egent initiativ og motivation uden offentlig ydmygelse gennem kontrol vil have mindst lige så stor en effekt og sandsynligvis mere. I et demokrati er mennesket ukrænkelig - Men altså bare ikke på kontanthjælp. Selv når du er fængslet efter en af Danmarks mest alvorlige love, straffeloven, er du udsat for meget mindre kontrol og overvågning end på kontanthjælp. Det er en destruktiv tankegang, som er afledt af det blå tankesæt til at kontrollere almindelige mennesker.

...Kontrol er ikke andet end en hævnagt fra samfundets side.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

En basisydelse kun for kontanthjælpsmodtagere utilfredsstillende. Selvfølgelig vil alle have adgang til denne, ikke kun kontanthjælpsmodtagere (ønsker man af en eller anden grund at lave noget andet end lønarbejde, kan man sige sit job op og få basisydelse), men der er alligevel en kæmpe ulempe, som også kontanthjælpen har: disincentivet til ekstra indtjening (dvs. arbejde). Hvis man ved at tjene penge mister sin kontanthjælp/basisydelse, kan det skabe en barriere til arbejdsmarkedet, specielt hvis man ikke kan tjene markant mere end ydelsen.

Det er derfor, at basisydelsen skal gives til ALLE borgere, og der skal ikke modregnes hvis der tjenes penge ud over. Det vil betyde, at alle, uanset situation, ville kunne få noget ud af at arbejde, uanset hvor lidt - barrieren er forsvundet. Det betyder selvfølgelig, at skattesystemet skal lægges om, så man får de samme indtægter ind. Der vil man nok skulle lave en stejlere skattesats-trappe end man har nu, samt gøre den lidt længere (dvs. mere topskat).

Der er en fare ved at give basisydelse kun tuk kontanthjælpsmodtagere: De svageste borgere i samfundet vil befinde sig på kontanthjælp (selvom der også er en del stærke af forskellige grunde), og det kan risikere at give et forkert billede af, hvordan basisydelse virker. Min frygt ville være, at en stor del af disse modtagere er så svage, at de stadig ikke vil rykke sig markant, og så risikerer man at få det billede, at folk bliver passiviserede af basisydelsen, hvorefter man så afskaffer den igen.

Men selvfølgelig vil ydelsen være åben for alle, og hvis flere så vælger at bruge den, vil der være flere stærke imellem. Man kan nemt forestille sig, at nyuddannede ville prøve at skabe en virksomhed, hvis de havde den ro, som det ville give at have økonomisk sikkerhed. Så måske er min frygt ubegrundet.
Uanset dét, så bør en basisydelse gælde for alle, uanset indkomst. Det vil også hjælpe på solidariteten i sådan et system. Vi har jo set igen og igen, hvor nemt det er at få folket til at hade kontanthjælpsmodtagerne, men det ville nok blive sværere, hvis det kostede dem 10-15.000, samt sikkerheden, at afskaffe den.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Specielt til Thorstens beskrivelse af et samfund, hvor ingen åbenbart arbejder :
"UBI skal frisætte alle mennesker i dette samfund, ikke mindst de mange som i dag de facto er lønslaver. De mange, som ikke har andet valg end at søge det arbejde, ....." ???

Det kapitalistiske samfund fortsætter. Reguleringer heraf vedkomme ikke UBI.
Det skal kunne betale sig at arbejde. JA, Der skal være en betydelig forskel på UBI og mindsteløn (som jeg foreslår ophøjet til lov).
Husk, at et samboende par eller flere personer deler væsentlige leveomkostninger.
Den gensidige forsørgelsespligt er fjernet.
Børne UBI kan følge den voksne.

Teorier om UBI er èt - noget andet er, hvad den i praksis gøres til af folketingets flertal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Larsen

Har læst længe med på sidelinjen omkring borgerløn/basisindkomst og jeg har stadig ikke set nogen sætte et tal på hvor meget (eller hvor lidt) den evt. skal være på i kroner og ører.

Hvad med folk der ikke har mulighed for at gå ud og tage et arbejde, de kronisk syge på kontanthjælp, pensionisterne, førtidspensionisterne? Altså alle os der ikke har en jordisk chance for at forbedre vores situation og dermed ikke har mulighed for at gå ud og tjene mere en basisindkomst/borgerløn?

Min bekymring går på, at en evt. basisindkomst/borgerløn bliver så lav, at rigtig mange grupper får dårligere vilkår end i dag, hvis alle borgere som udgangspunkt skal have denne basisindkomst/borgerløn.

Som sådan er jeg ikke modstander, jeg ved bare for lidt i forhold til hvor jeg selv er placeret i samfundet... Og jeg bliver ikke klogere des mere jeg læser om det, tværtimod.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Hvis borgerlønnen skal kunne betales - vil den blive så lav at dem der kun har borgerløn ikke har råd til egen lejlighed men må bo på værelse (eller i et skur på landet). Resten af lønnen vil gå til den billigste mulige mad. Alt tøj købes som genbrug, ingen cigaretter, ingen medier, ingen offentlig transport, højst en brugt cykel. Det niveau synes jeg ikke man skal byde et menneske der f.eks. er født blind, er blevet gammel eller på anden måde ingen indkomst kan tjene selv.

Selv den mest passionerede landsbyromantiker og anarkist må da kunne sige selv - at hvis det var så nemt bare at fyre hele administrationen og skrotte alle reglerne - så var det allerede gjort.

Men tanken fortjener et eksperiment - ikke i Finland hvor vinteren er hundekold - men f.eks. i Portugal. De andre EU-land burde så bidrage med noget finansiering. Der må desværre nok værre en regel om at UBI kun gælder for de allerede bosatte - og måske et bestemt antal indvandrere om året.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Erik Mørk Thomsen -
Jeg kan ikke se noget "hattedame" ved Alternativets forslag.
Det er der derimod over politikere fra Mette Frederiksen hele vejen over blå blok, der er så iiiiiiiiiiiiiiinderligt bekymrede over de ledige mentale tilstand, at de synes, de så sandeligt med vold og magt nærmest skal opleve arbejdets lyksageligheder, selv uden løn og rettigheder.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Muligheden for selv at bestemme stiller forholdet mellem arbejdstager og giver anderledes. Arbejdstageren kan fravælge et job med diverse begrundelser, som inspirerer virksomheden til forbedringer.

Lars Bækgaard siger : " Idag opfattes vi alle (pånær de med tilstrækkelig formue) som ressourcer der er til rådighed for et arbejdsmarked, der ødelægger mennesker og miljø. Virksomheder har en indiskutabel ret til at få leveret den nødvendige arbejdskraft.
Hvis vi alle via en basisindkomst har ubetinget ret til et basalt eksistensgrundlag uden at skulle stå til rådighed for grådighed og miljøødelæggelse, vil virksomhederne blive tvunget til at behandle de ansatte ordentligt."

Jeg tilføjer : Voksenmobberi, dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, halvpsykopatiske chefer, pres fra top til bund i pyramiderne (det offentlige), pres på gravide,........................

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Kære Herdis
Som du selv gør opmærksom på i et andet indlæg, hvad med dem, der ikke har mulighed for at tage et job, skal de leve, af de 8.000 kr. om måneden, som Alternativet foreslår?
Hvad med boligsikring - børnepenge - medicintilskud til kronisk syge - o.s.v. ?
Ryger disse ting ved borgerløn?
Skal lønnen sættes ned for alle, for at få råd til forslaget, og vil det, være med et fast beløb, således de lavtlønnede, skal bære den største byrde, ved forslaget?
Mange spørgsmål, ingen svar, typisk for hattedamer, som nu, som dengang, hvor de husere i VS.
Men eller har du ret i dine bemærkning, om de blå, fra Mette F. og udaf.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg tror modsat, at det i høj grad vil være de svageste, der får lejlighed til at sælge deres arbejdskraft i et samfund med basisindkomst - bl.a. fordi efterspørgslen efter arbejdskraft vil blive styrket, når de stærkeste kan vælge selv at indrette deres arbejdsliv imellem tilbøjelighed og behov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annette Hjort Knudsen

Der rejses rigtig mange relevante spørgsmål i denne tråd - og alt det må selvfølgelig komme an på en prøve. Eksperimenter i mindre lukkede økonomiske kredsløb vil derfor være en god start.

Bare fordi det er svært, er der jo ingen grund til at lade udfordringen ligge. Selvfølgelig kan vi finde det rigtige økonomiske niveau, den rigtige afgrænsning og de rigtige løsning på alle de andre problemer. Måske svarene skal være så flexible, at de kan tilpasses, når omstændighederne kræver det?

Vi kommer jo nok under alle omstændigheder til at prøve os lidt frem. Ingen af os kan gå på vandet - men der er ingen grund til at skyde en god ide ned, blot fordi den er vanskelig og uden tvivl vil møde stor modstand fra dem, der lukrerer på tingenes tilstand. Lad os tage udfordringen op i stedet for og udvikle de løsninger, der skal til.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Heidi Larsen 12.06 og andre.
Jeg forstiller mig :
- at ekstra økonomisk behov som følge af sygdom ydes gennem sundhedsvæsenet, dels gennem gratisydelser og dels gennem refusion af udgifter, som man selv betaler.(kørestole, boligtilpasning, transport mv)
- at enlige kompenseres ift til samlevende gennem beregningsmetoden for boligstøtte. Huslejen er jo den væsentligste post i budgettet.
- at det er folketinget, der hvert år fastlægger det økonomiske niveau i finansloven i overensstemmelse med udviklingen i prisniveauet (som altid stiger).
- at nogle naturligvis får mindre og nogle mere, når ydelsen er ens for alle. Rugbrød med leverpostej koster det samme for alle.
- at juridiske bindinger kræver en overgangstid, f.eks dagpengesatsen i dagpenge periode (nu 2 år). A-kasse bidraget og fradrag herfor bortfalder straks ved indførelsen af UBI.
- at UBI for børn følger den voksne på UBI. Man får derved mulighed for at passe si barn selv eller betale sig fra det til børnehaven. Betalingen i institutionen bør være mindre end UBI for børn.

Men som sagt - Folketinget tilrettelægger alle detaljer, gradvis indkøring og overgangsordninger.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Spændende debat. Det er jo det hele, der skal laves om.
1. Social-økonomiske foretagender skal hjælpes i gang over hele landet.
2. Landbruget skal omlægges til økobrug (social farming).
3. Bylandbrug-eksperimenter skal opmuntres.
4. Det finansielle system, hvor der bliver lavet penge ud af den blå luft, skal saneres.
5. Synet på, hvad der er eller ikke er produktivt arbejde skal revideres. I øjeblikket er tusindvis af mennesker beskæftiget med at lave finansielle numre af alle mulige slags til stor skade for alle i sidste ende.
6. Masseturisme skal afskaffes som den naturødelæggende faktor, den er. Vandre- og cykelture samt havkajakker begunstiges.
7. De sportsgrene, der forurener mindst, skal opmuntres eller gøres gratis.
8. Selvhjælpsteknikker og selvhjælpsgrupper skal tilgodeses.
9. Tegnerekvisitter skal være næsten gratis, og det skal dansesko også. Nå, ja, og musikinstrumenter selvfølgelig. Biler skal stort set ikke være til at betale.
10. Tilbud om borgerløn for alle.

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Det lyder rigtigtigt rigtigt fint Niels Simon - jeg er klar.

Problemet er vel blot, at Alternativet vil ændre alt dette indenfor en kapitalistisk ideologi ... godt nok en ændre kapitalisme som det udtrykkes fra patiets side.
Der er en ideologisk, teoretisk samt praktisk verden til forskel på de meget fine intentioner partiet har for et bæredygtigt samfund og så de kapitalistiske rammer man ønsker det skal foregå inden for.

Og så stiger jeg af og ønsker Alternativet al mulig vind i sejlene og luft under vingerne - hvis alle de gode hensigter skal ha' blot en kinamands chance for realisering, er rendyrket socialisme nødvendigt at bringe på banen - en socialisme hvor lighed og solidaritet er altafgørende.

Hvis Alternativet blot kan få en nogenlunde sammenhæng, med tiden, i deres udtalelser (nu har de jo selv meldt deres ideologiske tilhørsforhold ud og er derfor ikke ideologi-frie) - så får de min stemme til næste valg og ikke kun min underskrift som stiller ....

Brugerbillede for Heidi Larsen

Leo Nygaard, tak for svar. Jeg er dog nysgerrig på at vide, hvem skal have mindre og hvem mere? Hvad niveau taler vi om at folk skal have om året? Taler vi at jeg som førtidspensionist skal gå fra ca. 217.000 kr om året (før skat og eksl. boligsikring) til fx 100.000 skattefrit (eksl. boligsikring) eller hvad forestiller du og andre tilhængere jer? I må da have en forestilling om hvor høj eller lav den skal være, hvis systemet skal være bedre end det vi har nu.

Jeg er oprigtigt nysgerrig, for i mine øjne kan det her være en farlig vej for politikere at forringe vilkårene for rigtig mange.

Brugerbillede for Jesper Frimann

Problemet er jo i høj grad, at med det vælde, vi har i dag, der får vi aldrig regnet tingene igennem objektivt. Det er jo blevet en forretning, en karriere vej, at opbygge administrative strukturer, der skal kontrollere og uddele offentlige midler.
Ledighed er blevet en industri, alt sammen noget der tæller godt på BNP, selv om det hovedsagelig fremstiller lommeuld, for dyrbare skattekroner.

F.eks. en arbejdsprøvning kan koste et sted mellem 30-100.000 kr. Og så skal der lige et mentor forløb med også.. 50-70.000 kr og og og ... det løber hurtigt op.
Desuden så kunne de driftige private virksomheder, som lever af statskassen jo så bare lave noget rigtig privat virksomhed. Så ville det jo give ekstra skattekroner oven i hatten igen.

// Jesper

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Marianne: Hvordan er det nu det hedder i digtet: ... indtil nogle begynder at bygge en by, der er blød som en krop.
Det er sådan, du skal se det. Socialisme og solidaritet, ja, lad os få noget mere af det. Det er der bare ingen, der vil yde noget til. Enhedslisten har brugt 25 år. Hvor mange vil du have? I 1848 udkom Kapitalen. Det ene socialistiske land efter det andet har smadret sig selv, nu sidst Venezuela. Hvad er det for en socialisme I EL-folk tror på? Er det DKP-fraktionen, Internationale socialister, det gamle SAP, KAP, PAP, pis og papir eller den bløde, røde mellemvare a la Johanne?

Lad os nu være realister og drømme om det, der kan lade sig gøre. Danskerne nåede at blive socialdemokrater og nu er de helt blå i hovedet efter at få vækst. Det elskværdige, enkle og venlige samfund, vil de heller ikke have, men nu begynder vi, og når de ser det, spørger de sig selv om, hvorfor det ikke er kommet noget før. Alternativet er foran. Grøn front!

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
17. februar, 2016 - 09:54
"Jeg forstår simpelthen ikke kritikken.... "
A. Ulrich:
"Fra at indgå i en samlet vision om et helt andet samfund diskuteres borgerløn nemlig nu som en ’velfærdsordning’ på linje med kontanthjælp og andre kendte overførselsindkomster."
...
"Hvis det først og fremmest er mistilliden og tvangen til aktivering, vi vil undgå, kunne vi jo f.eks. straks i dag gå i gang med at rulle nogle af alle de mange tvangs- og kontrolforanstaltninger tilbage, som de seneste årtier løbende er blevet indført for kontanthjælpsmodtagere (og andre på overførselsindkomst). Det kunne vi ovenikøbet gøre helt uden at skulle give det et fancy navn først og kalde det ’borgerløn’ ..."

Det er der så ikke 90 mandater til - men begrebsforvirringen er truende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg

Niels Simon - hold venligst mig unden for dit ingen - og så kan man jo overveje om der reelt har været tale om socialisme i de sammenhænge du nævner, eller om det blot har været italesættelse af et begreb af navn og ikke gavn?

Grøn front - ja tak.
Drømme om det - ja bestemt
Borgerløn - afhængig af formen ...

Men lad være med at kalde borgerløn og andre smukke hensigter indenfor en kapitalistisk ramme for realistisk ...

Fortsat go' dag og go' vind

Brugerbillede for Herdis Weins

Marianne Bjerg - forventer du, at "folket" en dag pludselig siger - dælme, vi vil sgu have socialisme ?
Andelsforeninger og kooperativer på lokalt plan, ja det er der som regel god tilslutning til, men socialisme som styreform på nationalt eller internationalt plan? Det har man igen og igen fravalgt, så det er ikke engang en drøm - det er utopi.
Altså må man begynde i de rammer, der er.

Brugerbillede for Karsten Aaen

I USA mener de, selv danskerne i Elk Horn i Iowa, mener at vi herovre i lille DK er socialister. Fordi staten klarer så meget for os. Jeg kan godt sige hvad jeg vil og drømmer om: jeg drømmer om det DK der var i 1970erne, hvor vi var begyndt at bygge en velfærdsstat op som faktisk hjalp folk, også folk, der havde arbejde, hus og bil, indtil de kunne klare sig selv igen. Den førte politik, der har været siden i hvert 1996-1998 og helt sikkert siden 2004-2006 handler om at de store internationale koncerner skal have flere penge end godt er; deres managers skal have meget mere i løn, bankernes, især i store globale banker skal direktørerne have flere millioner dollars eller euro i løn pr. år. Samtidig med millioner i fratrædelsesaftale mm. og mv.

Og ja, som jeg opfatter Leo Nygaard og andre så er det sådan at alle på UBI vil få cirka 100.000 kr. pr. år skattefrit. Der er ingen boligsikring, ingen børnecheck, ingen feriedagpenge, ingen dagpenge, kun UBI på 100.000 skattefrit pr.år. sådan cirka. Og videre ingen efterløn, ingen folkepension. Og til det sidste kan jeg kun sige det her: Så vil vi igen se store forskelle på lavtlønnede og højtlønnede i deres tredje alder, fordi højtlønnede selv sparer op til deres pension.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg

Herdis Weins - selvfølgelig skal der startes i de rammer der er og ændres ud fra det - med mindre man ønsker revolutionen og meget kunne måske tyde på vi er på vej mod et nedbrud/kaos globalt set.

Men i og med Alternativets ideologiske fundament er baseret på kapitalisme, så er kapitalismen også den ramme patiet giver udtryk for at de ønsker fremover - og det ændrer intet.

Fortsat rigtig go' dag

Brugerbillede for Leo Nygaard

I debatter om UBI spørger mange til beløbet.
Ikke mærkeligt, for vi er i flere årtier blevet præget af politikernes leflen for vælgerne.
Idealerne træder i baggrunden, fortrængt af : Hvor meget er der til mig.
Den enkelte er med, hvis der er flere klejne i kagedåsen. Så skidt med idealerne, friheden, solidariteten og alt det andet, der så rigeligt er beskrevet i denne tråd.

Jeg er folkepensionist og får pr person i et ægteskab, efter skat, med fuld pensionstillæg, ligeligt fordelt pr person oprundet kr 6.300
Skulle det være et sammenligningsgrundlag, for far, mor, to børn med UBI 3000, bliver UBI for hele familien ca kr 18.600.
Arbejder en person, er beløbet - en UBI, en børneUBI - kr 9.300

Dette er kun min personlige betragtning uden nogen som helst autoritet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Hvis vi nu tænker os en kapitalisme skåret ned til sokkeholderne, er det så ikke acceptabelt?

EL var igennem en diskussion for et par år siden, om man måtte eje sin tandbørste?
Hvis der skal reguleres helt ned i den mindste detalje, bliver det hele sindssygt bureaukratisk.

Jeg ved godt, at det ikke tiltaler alle at lave opskriften, mens man laver maden, men det er Alternativets vej. Der, hvor vi sætter fødderne, bliver der en vej.
Jeg er åben over for andre metoder. Er der nogen, der har en?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Hvis vi nu tænker os en kapitalisme skåret ned til sokkeholderne, er det så ikke acceptabelt?

EL var igennem en diskussion for et par år siden, om man måtte eje sin tandbørste?
Hvis der skal reguleres helt ned i den mindste detalje, bliver det hele sindssygt bureaukratisk.

Jeg ved godt, at det ikke tiltaler alle at lave opskriften, mens man laver maden, men det er Alternativets vej. Der, hvor vi sætter fødderne, bliver der en vej.
Jeg er åben over for andre metoder. Er der nogen, der har en?

anbefalede denne kommentar

Sider