Bag den nye humanisme gemmer sig populisme

I sit konstante forsøg på at tilnærme sig og forstå den ansigtsløse folkemasse er den politiske elite fra højre til venstre fanget i en mental dødsspiral. Og magtkritikerne? De er blevet forført til at marginalisere sig selv
Den politiske elite gør sig store anstrengelser for at tilnærme sig og forstå befolkningens sindelag. Særligt nu, hvor enhver søger håndfaste svar på flygtningesituationen og dens afledte sidetemaer som konfiskation af smykker og gruppeovergreb i de europæiske storbyer.

Den politiske elite gør sig store anstrengelser for at tilnærme sig og forstå befolkningens sindelag. Særligt nu, hvor enhver søger håndfaste svar på flygtningesituationen og dens afledte sidetemaer som konfiskation af smykker og gruppeovergreb i de europæiske storbyer.

Jens Dresling
6. februar 2016

Overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger. Men den modsatte vending er lige så interessant: Forståelse fremmer sommetider overdrivelsen. I Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut (1999) tvinges den mandlige hovedperson til at overdrive sin seksuelle nysgerrighed og grænsesøgning i et forsøg på at forstå sin ægteskabelige situation, da han overværer sin hustru berette om en seksuel fantasi, hun engang havde om en fremmed mand.

Det hele ender naturligvis fatalt. Grebet af dyb jalousi begiver ægtemanden sig ud på en hvileløs nattevandring i storbyens gader og bliver i løbet af få timer involveret i den ene bizarre og seksuelt ladede situation efter den næste. Alt sammen for at slippe af med uroen, som imidlertid kun stiger i styrke, desto mere han forsøger at begribe konsekvenserne af hustruens fantasi.

Han overdriver med andre ord sin seksuelle drift som en direkte konsekvens af forsøget på at forstå, hvorfor hustruen aldrig udlevede sin fantasi om den fremmede. Denne mærkelige jagt på forståelse for det uforståelige, der fører til overdrevne handlinger, karakteriserer på mange måder den situation, dansk politik befinder sig i lige nu: Fra venstre til højre ser vi, hvordan den politiske elite gør sig store anstrengelser for at tilnærme sig og forstå befolkningens sindelag.

Læs også: Er vi danskere virkelig sådan?

Særligt nu, hvor enhver søger håndfaste svar på flygtningesituationen og dens afledte sidetemaer om konfiskation af smykker, gruppeovergreb i de europæiske storbyer og så videre.

Man bør her bemærke, hvordan den politiske opmærksomhed rettes direkte mod den latente aggressivitet, der florerer i befolkningens ufuldbyrdede fantasier om det radikalt fremmede – nemlig flygtningene. Den desperate bestræbelse på at forstå, hvad befolkningen muligvis eller muligvis ikke fantaserer om, er en mental dødsspiral, magen til den, vi overværer i Eyes Wide Shut: Vores politikere lokker hinanden ind i en endeløs række af situationsafstemte løsningsforslag, der aldrig rigtig får greb om sagen i sin grundsubstans:

Hvad er det, ’befolkningen’ i realiteten ønsker?

Geografisk nærværende

Jagten på de dybere lag i befolkningens uartikulerede ønsker ligner og efterligner, hvad vi traditionelt har forstået som hensynet til fællesmenneskelige anliggender. Problemet er bare, at denne forståelse for folket i en vis udstrækning har ført til en overdrevet form for humanisme: Den politiske interesse for offentlighedens indestængte fantasier om det radikalt fremmede udtrykker sig i dag som en rastløs omsorg for nationens populus – den ansigtsløse folkemasse, som synes udfordret eller ligefrem truet af de tilrejsende flygtninge.

Læs også: Latteren må ikke blive frikadellekrigens første offer

Det giver naturligvis medvind til populismen: den ideologiske beskyttelse af folkets øjeblikkelige krav på social tryghed, sikkerhed, frihed og forbrug. Sådanne krav lader sig ganske belejligt adressere gennem velfærdsdiskursen, ytringsdiskursen, islamkritikken og antiterrordiskursen. Disse taleformer tilbyder folket en geografisk nærværende version af humanismen, som bekymrer sig direkte om folkets konkrete hverdagsbehov.

Ny kampplads

Her skiller vandene. Tilsyneladende er venstrefløjens stærkeste våben mod højrefløjens aktuelle retorik over for flygtningene at erklære retorikken for beslægtet med den fascistiske og nazistiske propaganda. Højrefløjens modsvar er at erklære venstrefløjen for historisk uvidende, derved at parallellen erklæres for historisk uvederhæftig. Det virkelige problem er, at kamparenaen ikke længere befinder sig det sted, hvor humanismen befandt sig i det 20. århundrede. Nemlig som en tænkning, der i et og alt stillede sig i markant opposition til kulturimperialismen, kapitalismen og markedskræfterne.

I dag er humanismen snarere annekteret af sine oppositionelle højrefløjskræfter, blot med den justering, at humanisme altså er ensbetydende med det brede politiske incitament til at tilgodese nationalbefolkningens behov.

Vi står derfor med det ejendommelige paradoks, at fænomenet populistisk humanisme formentlig er den eneste tilbageblevne politiske ideologi, der kan mobilisere vælgermasserne i stor skala og derfor må og skal benyttes af alle politiske partier. Derfor er det afgørende spørgsmål formentlig slet ikke, hvordan den siddende regering og/eller det yderste højre har foretaget sit navnkundige ’værdiskred’, men hvad der mon er årsagen til, at den humanistiske tænkning ikke har kunnet modarbejde populismen.

Tavs og distanceret

Populismen bekymrer sig om det øjeblikkelige. Derfor er dens fremmeste opgave at øve kritik af magtkritikerne og deres utrættelige genrejsning af den historiske bevidsthed om tidligere tiders magtmisbrug og magtfuldkommenhed.

Læs også: Venstrefløjen skal ikke være for fin til flæskesteg

Men populismens angreb på magtkritikerne er mere intellektuelt tilrettelagt, end selve magtkritikken lader os ane. For populismens angreb er altid formet som forførelse; ikke kun af masserne, men også af magtkritikerne selv.

Populisterne ved, at jo mere de forsimpler deres samtidsdiagnose til få prægnante ’sandheder’, desto mere vil det forføre magtkritikerne til at mobilisere deres bedreviden (det vil sige kritiske historiebevidsthed) og med denne hævde deres selvagtelse i endnu højere grad end anklagen om deres ’bedreviden’ (det vil sige hovmodighed) plæderer i udgangspunktet.

For ikke at tabe ansigt som aktører, der gennemskuer populismen, må og skal magtkritikerne erklære populismen for usmagelig. Det gøres bedst ved at forholde sig tavs og distanceret til populismens forvrøvlede samtidsdiagnostik. Men derved forøger magtkritikerne selv den sociale afstand til det folk, de så brændende ønsker at komme til undsætning med magtkritik. Og den sociale distance er katastrofal, for folket lærer intet af de lærdes (oplyste, ophøjede) tavshed.

Magtfuldkommenheden

Omtrent således lykkes populismen med at forføre magtkritikerne til at marginalisere sig selv og deres historiebevidste humanisme. Begge ender som den egentlige provinsielle (utidige) tankegang i randområdet af de populære velfærds- og velstandsdiskurser, der kerer sig om folket her og nu. Det fortæller os, at populismen formentlig opnår sin største styrke, når den forfører størstedelen af sine kritiske modstandere til bevidst at holde sig fra at bekæmpe folkeforførelsen. For da tvinges magtkritikerne til at optræde nøjagtigt lige så opportunistisk som populisterne beskyldes for at være.

I denne situation kollapser også den klassiske humanisme: Befolkningen efterlades jo i den tro, at den populistiske humanisme faktisk er historiebevidst, for den står mere eller mindre uimodsagt tilbage som den eneste tænkning, der reelt adresserer de fortidige, nutidige og fremtidige trusler, der måtte hindre folket i at forfølge sine hverdagsbehov.

Det egentlige værdiskred, der burde optage os, ligger derfor ikke hos de politiske partier. Det ligger snarere hos den mængde intellektuelle, der af frygt for populismens angreb helt eller delvist frasiger sig ansvaret for at tale sammen med folket og hellere vil reservere den historiebevidste humanisme til virkelig katastrofiske begivenheder, man dårligt ænser allerede er oprundet.

Måske er det ligefrem magtkritikkens magtfuldkommenhed, der reelt dømmer folket til den skæbne kun at have sin korttidshukommelse og kulturspecifikke forståelse af humanismen at falde tilbage på.

Michael Dupont er ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for jan henrik wegener

Det virker som om MD starter lovende ud, men ender galt. Hvad eller hvem er det vi taler om når vi taler om "Folk", "Magt" og "Kritik"? Ikke mindst de to sidste er måske ofte tættere forbundne end som så. Ja, det kan endda være at "magt" ikke så sjældent giver sig ud for at være "magtkritik". Men det afhænger jo også af hvad vi ser som "magt", der vel kan være mere eller mindre tydelig(tit det sidste).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gitte Roe

Kronikken i sig selv belyser vel problemet - her er en lærd, der gerne vil oplyse folket. Men det går så grueligt galt, fordi det ikke er skrevet i et klart og forståeligt sprog. Hvad er viden, hvis den ikke kan videreformidles?

Kommunikationen er så vigtig, når man gerne vil ud over rampen. Peter Lund Madsen (Hjerne Madsen) er et skønt eksempel på en forsker, der kan formidle sine budskaber.

Brugerbillede for Bill Atkins

Kronikken går uden om problemet, nemlig at den omhandlede populisme er en, af den økonomiske-politiske elite plantet falsk bevidsthed i store dele af befolkningen gennem dennes elites monopolmagt over medierne. I dette tilfælde handler det om det nødvendige i en halvracistiske xenofobisk retorik for at beskytte velfærdsstaten mod flygtninges udnyttelse af vores velfærdsydelser.

Dansk Folkeparti var de første til at forstå den økonomiske elites plan og er nu parlamentarisk grundlag for en neoliberalisme, der i samarbejde med den selv samme økonomiske elite nedbryder velfærdsstaten stykke for stykke. Kan V og S ikke være tilfredse med dette samarbejde med DF. Nej for de vil også have del i den populistiske vælgerskare og derfor klumrer de rundt i en uklædelig halvracistisk xenofobisk retorik, stridende mod almindelig opfattelse af humanisme: Straksopbremsning for flygtninge. Konfiskation af smykker. Suspendering af asylreglerne i to år. Nedsættelse af overlevelsesydelser og lønsatser til flygtninge. Dansk etablerede flygtningelejre i nærområderne osv osv. Beskæmmende.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Når jeg læser indlægget kommer jeg i tanke om, at jeg vist nok har de helt samme tanker når jeg går på indløb i hverdagen, og gerne vil købe noget sundt og rigtigt, og samtidig udleve min fantasi om et bedre helbred, - og står så tomt tilbage uden at blive klogere for bag på pakkerne står der; "indeholder E212, E 314 osv., osv.,", men hvad sundt og hvilken tilfredsstillelse for min sundhed det giver mig er jeg fortsat ikke klar over. må søge videre.

Historieløsheden er kommet af såvel såkaldt pragmatisme, som personlig udhængning af politiske modstandere, og grovheden syntes nærmest ingen grænser at kende, men er erstatning for et klart politisk ståsted,

I dagens politik er det nærmest også ligesom med de trykte medier, - "dagens avisbasker skal frem på forsiden", den skal kvæle alle tanker om i går såvel som alle dage før, og alle hændelser og handlinger før, kun øjeblikkets øjeblik skal være det store øjeblik for alle betragtere.

Eller som forleden(og "vist" fra nytårstalen), vi skal kommunikere ordentligt med hinanden på og i vore medier, såvel de daglige som de sociale, og ikke forfalde til underlødigt sprogbrug sådan som pøbelens åndsfattigdom betjener sig af.

Det sidste kan virkelig optage elitens skribenter i medierne hid og did, - nå ja, nu skal vi jo ikke vende kritikken imod os selv og vore, så vi undlader lige at kritisere Søren Pind for hans seneste udtalelse på Twitter, om "snuskede muldvarpe", og vi må da heller ikke glemme det gamle krigshyl fra DF om "de røde lejesvende" - begge tilhører jo den politiske elite, som åbenbart hjertens gerne må gøre den slags uden det smitter af på nogen, og i øvrigt også er både sandt og passende!

Medietræning og spindoktorer har ligeledes medvirket til tomheden i vælgernes forståelse, eller rettere manglende forståelse af hvad nogle partier faktisk står for politisk holdningsmæssigt, når den slørede pragmatisme skal opretholdes, så ingen ved hvad partiernes standpunkt eller holdning er til forskellige emner.

Det er i dagens politiske spektrum tydeligt at se hvor vælgerne søger hen, og samtidig væk fra, men det skyldtes som nævnt fordi de ikke ved hvad de får for deres stemme, for der er kun to muligheder i dagens Danmark; "enten en tom lykkepose, eller et klart standpunkt", hvilket vi så demonstreret for nylig i interviewet med Mette Frederiksen i DR TV, "vi ses hos Clement", hvor Mette Frederiksen ikke ville fortælle hvad socialdemokratiet klare holdning/standpunkt var, "om de ville stemme for yderligere stramninger for fremmede"!
- Det blev i stedet i medierne gjort til et spørgsmål om antallet af afbrydelser fra Clement side, fordi han forsøgte at få Mette Frederiksen til at svare på om partiet havde nogen klar holdning hertil, eller sagt med andre ord; "den tomme lykkeposes politik"!

Overfor her står DF, med Martin Henriksen, der på partiets vegne tegner partiets holdning/standpunkt klart med ordene; "de fremmede skal opholde sig i flygtningelejrene, de skal ikke ud på arbejdsmarkedet, og de skal sendes hjem så hurtigt som det kan lade sige gøre".

Om det nu lige var sådan ordene faldt er ligegyldigt, meningen er i hvert fald klar for en vælger der skal sætte sit kryds ved et valg næste gang, - vælgeren ved hvad han/hun får.
- Ganske som det gik med grænsekontrollen!

Man kan syntes holdningen/standpunktet er usympatisk, men det ændrer ikke ved det faktum, at vælgeren ved hvad der er politisk i pakken, og den ikke er tom.

Frihjulsentusiasterne kører sig sandelig også frem i rampelyset på fribillet, og her står Radikale, EL og ikke mindst Alternativet med Uffe i spidsen, og alle sammen har de råd til alle de fremmede, i hvert fald når de skal have vælgerne til at samles om sig.

Problemet er imidlertid, at de ikke behøver stå til ansvar for deres "vælgerjagt" på fribillet, for ingen af dem fortæller hvor pengene til det skal findes henne, - for vi kan vel godt blive enige om, at det jo ikke er gratis at huse alle disse flygtninge, og evt. familier.

Det økonomiske aspekt løser sig jo ikke ved at skråle op om "vi er så rigt et samfund", pengene til opgaven skal findes på statsbudgettet, - for der findes som bekendt ikke pengetræer i nogen af de danske skove.

Vil de tage pengene fra velstanden - flere skatter og afgifter, eller vil de tage pengene fra velfærden - ringere sygehuse, mindre kontanthjælp, pensionisterne osv., osv., og den side af sagen bliver de nødt til at tage stilling til, så vælgerne ved hvad de får.

Bragesnak og tågesnak fortæller ingen vælger hvad et politisk partis holdning klart er, så derfor synker skuden hos flere partier.

Brugerbillede for Søren Lystlund

G skriver ikke SL
Artiklens forfatter har lukket alle former for diskussion. Han har avlivet et hvert muligt svar på de problemstillinger man kunne have analyseret og svaret på. Hvis man nu svarede som en dum højredrejet, vil man ende som et dumt svin. Hvis man nu svarede som en dum venstredrejet, ville man også være dumt svin.

Hvis man hverken er højre eller venstreorienteret er man også forkert.

Denne artikel er et urøreligt statement. Det er flot, at artiklens forfatter er i stand til at lukke alle huller for diskussioner. Hvad et så formålet,
skal menneskeheden bare uddø i al sin dumhed? Er der ikke noget håb for, at vi kunne blive klogere?

Så siger jeg bare. Det er angsten. Alle er bange for fremtiden. Det er lykkedes vores politikere, at gøre os mennesker angste for alt, ligegyldigt hvilken politisk overbevisning vi har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

G skriver ikke SL
Fortsat.
Vi er alle bange for at miste det vi har hver især.
Det er velfærden, det er danskheden, det er muslimernes angst for at blive danskere, det er danskernes angst og irritation over at muslimer ikke agerer som danskere og vi kan blive ved.

Vi lider i al almindelighed af manglende fællesskabsfølelse og solidarietet med hinanden.

Begge ord er blevet fy, men uden disse to ord ingen nation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvad befolkningen ønsker ?
To politikere i DR1 progran "Udenfor Borgen " - Lidegaard og Espersen - forhørte sig hos flere trafikanter.
Næsten alle roste grænsekontrollen.

Knaps åndelige kassetænkning 7.46 : Hvilken kasse er størst ? Hvilke holdninger fylder mest i hver kasse ?

Bøgh om Fredriksen og Clement : Aldrig har jeg set den politiske entertainer så ophidset. Jeg håbede, at MF ville forlade cirkusarenaen og lade den frådende vært sidde på sin pedestal.
Helt uanset emnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Dalgård

Kernepunktet i kronikken er efter min mening i sidste afsnit: De intellektuelle frasiger sig ansvaret for at 'tale sammen med folket'. Hvordan plejer den samtale at foregå? Og hvordan kunne den foregå nu?
Dupont har jo ret i, at populisterne misinformerer os, og at vi i den grad trænger til at beskæftige os med realiteter frem for skræmmebilleder og løgne. Men medierne er så optagede af de politiske processer, at rapporterne om virkeligheden får meget lidt plads i de få medier, vi har tilfælles.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Billedteksten er: Den politiske elite gør sig store anstrengelser for at tilnærme sig og forstå befolkningens sindelag... ...rent vildledende sludder, og faktisk hele artiklens falske forudsætning i et enkelt twit.

Hvis her var tale om en projekteringstest så ville mine talebobler være:

Martin Henriksen: "De åd sgu hvert et ord uden et kny"
Inger Støjberg: "Ja, ja, lad os nu komme ud inden nogen komme på bedre tanker"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

'Bag den nye humanisme gemmer sig populisme'.

Ja, det er muligt, men jeg er så heldigvis gammelhumanist.

Måske snubler du lidt i begreberne her Michael Dupont:

Populisme er ikke en filosofi, men en politisk strategi.

Humanisme er ikke en politisk strategi, men en filosofi.

En politik baseret på humanistisk filosofi er stadigvæk en politik, der som sådan går ud på at få den politiske magt med henblik på, at fremme den humanistiske politik (og ikke nødvendigvis den humanistiske filosofi).

Magtkritikken er en filosofisk disciplin som handler om hvordan magten skal forvaltes, og ikke en disciplin, der handler om magtens afskaffelse eller neutralisering. Du kan have ret i, at mangen en humanistisk politiker synes at have berøringsangst i forhold til magt og magtforvaltning og det er vel grunden til, at de - så villigt - trækker følehornene til sig i den aktuelle politiske dagsorden.

Måske ville en strategi, hvor de (humanistiske politikere) så at sige tager tyren ved hornene (d.v.s. anerkender, at de vil have magten, for at kunne praktisere deres politik) være hjælpsom, for ikke at ende i den impotente position du i din analyse - efter min mening med rette - får dem placeret i. Man kan vel godt ville magten uden at forfalde til populisme (jvnf. f.eks. Gandhi o.a.)

Brugerbillede for Niels Nielsen

"Derfor er det afgørende spørgsmål formentlig slet ikke, hvordan den siddende regering og/eller det yderste højre har foretaget sit navnkundige ’værdiskred’, men hvad der mon er årsagen til, at den humanistiske tænkning ikke har kunnet modarbejde populismen."

Jeg tror, at årsagen er den sædvanlige: Populisterne tilbyder at erstatte en diffus angst for, hvad en kompleks og modsætningsfuld fremtid måtte bringe, med en konkret og enkel frygt for en gruppe konkrete mennesker, der så kan spille rollen som syndebukke og sonofre.

Humanisterne sætter mennesket i centrum, men de intellektuelle humanister er fanget af det paradoks, at det er mennesker, der har skabt de systemer og strukturer, der er årsag til nutidens misere.

Og for at gøre det hele mere besværligt, har systemerne i kraft af socialiseringen og den almindelige hjernevask (læs: "(ud)dannelse af gode borgere") fået deres eget liv, uafhængigt af de enkelte aktører som virker i systemerne. Et liv, som virker "naturligt", for så vidt det næsten ikke er til at forestille sig et andet liv med nogle andre (værdi)systemer.

I det tyvende århundrede blev det kapitalistiske system tvunget til at vise et menneskeligt ansigt, fordi det var udsat for global konkurrence fra et alternativt samfundssystem, som på godt og ondt gav kapitalismekritikerne og magtkritikerne en mulighed for at henvise til en anden måde at organisere et samfund på. Den skandinaviske velfærdsmodel er således et relativt vellykket kompromis mellem den amerikanske og den russiske drøm. Men der er ikke længere et realt eksisterende globalt alternativ, kapitalismen har sejret ad helvede til, og det er næsten umuligt at forestille sig en verden uden kapitalistisk udbytning og konkurrence. Velfærdsstaten står i vejen for konkurrencen og må derfor ofres, ser det ud til.

Så hvor populisterne har en simpel forklaring med tilhørende løsningsforslag, er humanisterne - hvis de ikke ønsker at gøre vold på sandheden - henvist til at forsøge at formidle et meget komplekst budskab, som ikke engang kan byde på en konkret vision om en utopisk verden for enden af regnbuen.

Humanisternes problem er til at tage at føle på: Virkeligheden er kompliceret og uendelig, og forklaringer er nyttige, fordi de forsimpler det komplicerede og gør det endeligt, og dermed forståeligt for en begrænset, menneskelig tankegang. Det er dog ikke altid, at den simpleste forklaring er den rigtige. Ockhams barberbladshypotese er kun en tommelfingerregel, ikke en ufravigelig lov.

Et hurtigt bud på en simpel, humanistisk utopi: Jorden er en stor, men ikke uendelig have, og alle mennesker har lige ret til at nyde havens frugter.

Brugerbillede for Martin Ishøy

Min kommentar er ikke stødende. Jeg synes det er den bedste kronik, jeg længe har set. Jeg opfatter den som magtkritikkens metaselvkritik. MDs beskrivelse af hvordan det går galt, bør selvfølgelig ikke afholde vidende mennesker fra at kritisere, hvad han kalder den nye humanisme. Det skal bare gøres bedre. Hans beskrivelse både ag humanismen, populismen, magtkritikken og udviklingen har meget sandt over sig. Nu er det op til bl.a. en del læse af denne avis at gøre dystopien til skamme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben R. Jensen

Populisme skyldes ikke blot en "fantaserende" uvidende befolkning og en målrettet magtelite, men også forskere og videnformidlere, der i jagten på bevillinger måske nok vil komme med noget nyt, men helst uden at falde helt ved siden af.
Dagpengekommisionens beskrivelse af dagpengemodtagere og indirekte beskyldning om, at de arbejdsløse selv er skyld i ledigheden er et eksempel på hvordan forskere og centrale beslutningstagere er parat til at gradbøje værdierne og gøre de mest udsatte til syndebukke for en fatalt forkert og menneskefjensk økonomisk (ideologisk) politik.

Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen

Arrogant og forvrøvlet sludder på et højt akademisk niveau. Hvad karakteriserer "folket" hos Dupont: Det har ufuldbyrdede og indestængte fantasier, det er en ansigtsløs folkemasse der føler sig truet af tilrejsende flygtninge, det har øjeblikkelige krav på social tryghed, sikkerhed, frihed og forbrug, det har konkrete hverdagsbehov. Hos Dupont er befolkningen ligesom et barn, der levet i nuet, er egoistisk, har en snæver horisont og er uvidende om historien og det 20. årh.'s 'rigtige' humanisme, der stillede sig i opposition til kulturimperealismen, kapitalismen og markedskræfterne. Og idag er den uartikulerede befolkning så blevet forført af den politiske højrefløj med en populistisk humanisme som repræsenterer et syndefald i forhold til den "rigtige" klassiske humanisme. men her har jeg lyst til at spørge: Var den klassiske udgave med sin kritik af kulturimperealisme, kapitalisme og markedskræfter ikke også et forsvar for den uartikulerede og dens slidsomme hverdag under kapitalistiske magters åg? Dupont stiller en modsætning op imellem to slags humanismer som kun giver mening indenfor hans egen artikels selvoptagede akademiske skoleridt

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Nu forsøges det, af EU's nationale politikkere de underliggende politisk betegnet, 'muslimske ikke integrerbare krigsflygtninge' demoniseret, så de 173 millioner fattige, økonomisk truede, udsatte og bange EU borgere, Working for the Few eller arbejdsløse, glemme deres rige undertrykkere i samarbejde med finanskapitalismens the filthy few 'too big to jail', som politikkere konstant understøtter, nu senest med ønske om yderlig ulighedsskabende anti demokratiske værktøjer, som TTIP med ISDS mm. og de millioner fattige EU borgere, opfordres af politikkerne med propaganda med paroler som "De vil kun til Vesten på grund af penge og sociale ydelser", at koncentrere sig om hadet til de ligeledes fattige 'muslimske' krigsflygtninge.

EU's 173 millioner fattige, økonomisk truede, udsatte og bange EU borgere, tvunget af økonomiske omstændigheder til, at opføre sig som kujoner.

Det handler for befolkningen om ikke, at hoppe på limpinden og bevare roen og medmenneskeligheden og det er ikke de fattige EU borgere, der økonomisk pressede, der i stigende antal opføre sig som kujonerne, der er fjenden, det er dem, der har stjålet deres selvtillid, der er de virkelige skurke, dem der skaber den ulighed, de fodre hadet med.

Det er verdens ældste taktik, politiskkere og deres beskyttede tyraner i samarbejde med finanskapitalismens the filthy few 'too big to jail', beskytter deres tyvekoster med millitære magtmidler, frygt skabende politik og anden strategi for, at opnå underliggende politiske og økonomiske mål.

'Feltherrekunst'

Brugerbillede for Grethe Preisler

Akademisk vås på stylter
(Altid til tjeneste som fødselshjælper for 'Eliten i Bournemouth')

"Hyænen:
Med store døde var jeg Hjerteven.
Giv Soen Flæsk, det kommer nok igen.

Jeg er en ædel sjæl og dobbelt sød
og lækkersulten, når du først er død.

Jeg er den noble Jacques, den taciturne,
og fælder gerne Tårer på din Urne.

Hvor gør det godt, når Savlet rigtigt fråder,
at skrive til Grevinder og til Nåder.

Men først og sidst og røbet uden Svig:
Der er en egen dejlig Lugt ved Lig."
(Otto Gelsted)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Hr. Dupont har meget at lære af Noam Chomsky: Intelligent Communication eller rettere sagt Klar Kommunikation. Jeg troede at jeg havde fået fat i noget essentielt fra begyndelsen men "I got lost" i resten af artiklen og har ikke fattet en dyt af det vås der skjuler sig bag den flotte overskrift. Ikke for at fornærme eller for at gå højt i gear om den danske høj-sport om at spotte, håne og latterliggørelse i ytringsfrihedens navn, så assimileret er jeg ikke endnu men "please what is your message?"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Recep INAL, jeg måtte også læse artiklen to gange, før jeg forstod den.

Der er tale om en udbredt erhvervssygdom blandt akademikere: For at udtrykke sig fagligt præcist skal man på arbejdet anvende en række fagudtryk og fremmedord, som ikke-akademikere af gode grunde ikke kender. Og når man så forsøger at oversætte det akademiske fagsprog til almindeligt hverdagssprog, som også såkaldt almindelige mennesker kan forstå, går det ofte galt.

Antropologiens store udfordring er at lære en anden kultur at kende indefra, og så efterfølgende oversætte det lærte til noget, der kan forstås i den kultur, antropologen selv kommer fra. Det er så åbenbart ikke lykkedes så godt for denne antropolog.

Synd, for det er faktisk en god artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Recep INAL
Jeg syntes det er en god artikel af Michael Dupont, der påpeger politikernes leflen for de rige i samfundet, der for alt i verden, skal have deres skattelettelser ved, at spille befolkningens frygt ud mellem de fattige og de forarmede krigsflygtninge og samtidig ikke forholde sig til den kritik, der rejses ved den klare sammenlignelige adfærd, Danmark brugte før, under og efter ww2, eller den førnævnte ulighedsskabende adfærd, jeg for god orden skyld, giver et eksempel på den berettigede sammenligning, jeg har fremført tidligere.

"Fra et tidligere indlæg:
Behandlingen af 'vores' klima/krigsflygtninge, bør lede tankerne til, vi i har måske alt for hurtigt har glemt vor egen nære historie.

Fra Informations artiklen Da (andre) uønskede flygtninge var i Danmark januar 1945 af
Georg Metz, om de civile tyske flygtninge der kom til Danmark fra det synderbombede Tyskland.

"Flygtningene blev efter anbragt i dertil indrettede statsflygtningelejre såsom den største: Kløvermarken på Amager, hvor bevæbnede vagter, projektører og pigtråd holdt 70.000 civile tyskere i skak."

Det var ikke tilladt danskere at tage kontakt med disse mennesker bag uigennemtrængelige hegn med mange enslydende skilte:

'Ethvert Samkvem med tyske Flygtninge er forbudt. Det er forbudt at stå stille eller færdes frem og tilbage langs Flygtningelejrens Indhegning eller i dennes umiddelbare Nærhed'.

"Overtrædelse medfører Strafansvar. Politiet"

Muligvis er det sundt, at opfriske dansk politik, der sendte mange tyske jøder i gaskamrene, byt blot jøder om med muslimer i den kommende tekst i 2015.

Fra link:
"Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938, at forhindre at de kom ind i landet.

Herom var der bred politisk konsensus.

Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes, at gå ud fra fandtes i det danske samfund.

Dette til trods for, at man bekræftede hinanden i, at Danmark ikke havde problemer med sine jøder."
Link: http://subweb.diis.dk/graphics/CVer/Personlige_CVer/Holocaust_and_Genoci...

Denne danske politik resulterede i mange endte deres dage i koncentrationslejre.

Hvilket muligvis leder tankerne til en anden af tidligere tiders magthavere, der udtalte følgende.

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

EU tvinger nu 'vores krigsflygtninge' fra Syrien, Irak og Afghanistan, der ikke føler sig beskyttede i Tyrkiet til, at fravælge den kortere og 'noget mindre' farlige flugtrute igennem Tyrkiet over Middelhavet til EU, hvor der fra det tyrkisk fastland, til EU øen Lesbos er ca. 10 kilometer, til den ca. 113 kilometer lange og ekstremt farlige flugtrute, fra Libyen over Middelhavet til den Italienske ø Lampedusa.

Behandlingen af flygtninge fra 'vores krige' fortæller b.la. en sand historie om vores intentioner og mål.

Nogle syntes sikkert det er hysterisk overreaktion, at trække fascisme- eller nazismekortet, som også Det Kgl. Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov, beskylder i en kronik i dagens Berlingske Dansk Folkeparti og den siddende regering for at skabe grobund for dansk jord.
Link: http://www.b.dk/kronikker/maa-jeg-foreslaa-at-man-ogsaa-klipper-haaret-a...

Men hvis man mener, det er hysterisk overreaktion, må man selv forklare, hvad man selv mener, hvis du syntes, jeg ikke har forstået det rigtigt, for jeg er ikke Naser Khader og hans slæng, jeg læser ikke dine tanker og fortæller dig, hvad ud mener."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@Niels Nielsen 8. februar, 2016 - 08.40:
"Antropologiens store udfordring er at lære en anden kultur at kende indefra, og så efterfølgende oversætte det lærte til noget, der kan forstås i den kultur, antropologen selv kommer fra."

Hvad er det så for en "kultur" antropologen, som har beriget læserne af 'den mindst ringe' med ovenstående fristil i "det forum, hvor landets bedste hoveder drøfter de mest presserende problemer'' selv kommer fra? Og hvor i kongeriget Danmark befinder det "folk", antropologen gennem sine feltstudier "har lært at kende indefra", sig egentlig?

Andre steder end inde i hovederne på spinatfuglen i den redaktionelle voliere i St. Kongensgde 40C, der ligesom 'antropologen' er opdrættet i 'osteklokkerne på RUC og KUK' med flere højere læreanstalter for kloge-Åger og vordende politiske spindoktorer, som har afløst mesterlæren og grunduddannelsen for dagbladskribenter på journalisthøjskolen i Aarhus. I takt med digitaliseringen af nyhedsformidlingen i det internet-baserede "videns- og informationssamfund" for brugere af "nyheds-medierne" Facebook og Twitter.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Jamen, Grethe Preisler, det er jo den højt besungne danske kultur, du ved, den, der står med brede bøge i røg og damp ved salten Østerstrand.

Og folket, det er de harniskklædte kæmper, der heyser det røde flag og drager frem til fjendens men, så Gotens hjelm og hjerne brast, nu de hvile deres bene bag højens bautastene.

Flye, skreg de, flye, hvad flygte kan! - altså ikke de danske mænd og raske svende, men de fæle flygtninge, som kommer for at stjæle vores ædle Qvinder og skiønne Møer.

Hurra, hurra hurra!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@Niels Nielsen,
Jamen, Niels Nielsen!

jeg spurgte dig da bare, hvad var for et eksotisk 'folk' (bortset fra debattørerne i nærværende forum) antropologen Michael Dupont havde studeret' så indgående, at du måtte læse hans fristil to gange, før du fattede dybden i den og turde anbefale den med et tryk på en knap, som det mesterværk, den åbenbart er i dine øjne. - Efter to gennemlæsninger med det in mente, at manden jo i hvert fald er akademiker.

Nu fatter jeg til gengæld ikke, hvor du vil hen med din svada om "de harniskklædte kæmper, der heyser det røde flag og drager frem til fjendens men, så Gotens hjælm og hjerne brast" ..... etc og så videre.

Hvor faldt du lige over dem i Michael Duponds fristil om "den politiske elite fra højre til venstre", som er "fanget i en politisk dødsspiral", og "magtkritikerne, som er blevet forført til at marginalisere sig selv"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Grethe Preisler, du spurgte til kulturen og folket, så jeg afsang blot nationalsangen ud fra min let hullede hukommelse. For nationalsangen, det må da være dansk kultur, af folket og for folket, hvis der er noget, der er!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Det klammeste er faktisk begrebet "folket", som de kloge hoveder omgående putter i kassen "dumme og bange, og ude af stand til at fatte hvorfor de er dumme og bange".

Jeg tror faktisk godt jeg kan sige til de kloge hoveder - folket er ikke bange, folket er træt af at blive urineret på af den politiske og akademiske elite, som aldrig rigtig tør gå ud til "folket" og spørge hvad "folket" egentlig mener om det hele - men i stedet sidder højt og mageligt i elfenbenstårnet og fabulerer over "folket" og dets misgerninger, og digter en fortælling de magter at forholde sig til. For det er jo aldrig politikerne og eliten, der begår misgerningerne, i hvert fald ikke i deres egne fortællinger.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Og du bavler videre, Niels Nielsen.
Om 'nationalsangen' og 'kongesangen' og 'Gorm den gæve gamling' i en øredøvende pærevælling. Som fulderikken på den lokale bodega, når 'hjemmeholdet' har tabt til 'udeholdet', og sårene skal slikkes, før han slingrer hjem i zig-zag for at ligge vågen og spekulere på, hvordan han skal bære sig ad med blive ved med at 'passe godt på sig selv og hinanden', når kassen med velfærds-kroner er tømt.

Sådan i zig-zag 'hen over midten' til dækspladsen på den stolte danske velfærdskude i havsnød på Schengen-havets krappe bølger, med 'Tulle' ved rattet og en lille bitte Lars Løkke Rasmussen surret fast til stolen i 'maskinrummet' af 'Det danske Folk', der ikke vidste bedre end at stemme på dem, de stemte på sidste sommer af ren og skær kommunistforskrækkelse ;o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Take it or leave it.

Meget kan man sige om den mindst ringe, men 'rød' det er den ikke, og har den aldrig været.
Lige for tiden er den overvejende grøn, og grønt er jo altid pænt. Især når det er økologisk på den fede måde og kan dyrkes i altankasser af vakse kreative iværksættere med salgstalent og grønne fingre med rene negle i havehandsker af fair-trade-mærket økologisk dyrket bomuld fra 'en underudviklet verdensdel' befolket af 'ædle vilde'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Ja, Grethe Preisler, bavl er godt for fordøjelsen, har jeg hørt, især for os der er lidt oppe i årene - og jeg ser, at du som sædvanlig bavler derudaf, til stor glæde for min peristaltik, forhåbentlig. Og manglende forståelse er som bekendt aldrig afsenderens skyld, altid modtagerens. At beklage sig over at man ikke forstår og at afsenderen bør gøre sig umage med at formidle sit budskab, så selv mig og min kat og min afdøde mor kan være med, er altså bare så postmoderne og offeragtigt at det gør ondt. Prøv at overtræde en eller anden lov og så forsvare dig i byretten med, at du ikke forstod straffeloven. Jeg giver en øl, hvis kan overtale dommeren til at sætte lovgiverne i spjældet i stedet for dig.

Og nej, Grethe Preisler, skiderikken på den lokale beverding synger da vor tids nationalkampsang, som en eller anden fulderik komponerede i en brandert på Mallorca:

Og det var Daaaaanmark og det var Daaaaaanmark, olé olé olé.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Humanisme kommer af 'menneske', og populisme kommer af 'folk', og "ismene" burde således være "kompatible". Men populisme har fået en anden, mer udbredt betydning, end den oprindelige, som er nærmest det omvendte. Populisme var (er) en politisk bevægelse for direkte demokrati og decentralisering af magt. Nu bruges begrebet nogenlunde synonymt med dæmagogi.

anbefalede denne kommentar