De brede politiske forlig udfordrer demokratiet

Myten om, at en eksplosion i hastebehandlinger og korte høringsfrister har sat folkestyret under pres, lever i bedste velgående. Men stigningen i antallet af politiske forlig bag lukkede døre er det reelle problem
De brede politiske forlig betyder, at den formelle lovgivningsproces risikerer at være uden betydning. Når forhandlingerne foregår bag lukkede døre mister interesseorganisationer og eksperter deres indflydelse på loven, lyder det fra dagens to kronikører.

De brede politiske forlig betyder, at den formelle lovgivningsproces risikerer at være uden betydning. Når forhandlingerne foregår bag lukkede døre mister interesseorganisationer og eksperter deres indflydelse på loven, lyder det fra dagens to kronikører.

Johanne Sorgenfri/iBureauet
19. februar 2016

»I skarp kontrast til Danmarks humanitære og sociale traditioner«. Sådan beskrev Kofi Annan, tidligere generalsekretær i FN, regeringens seneste asylstramninger i et opslag på Facebook den 26. januar.

På det tidspunkt havde debatten herhjemme som bekendt været helt oppe at ringe i et par måneder. Ikke mindst da asylpakken blev hastebehandlet på en tour de force gennem Folketinget i november.

Folketingets medlemmer og andre parter fik kun et døgn til at læse forslaget på 100 sider før den første behandling i Folketinget.

Det er et brud med et afgørende dansk retsprincip, »når det fremover kan blive en minister, og ikke en uafhængig dommer, som skal afgøre, om frihedsberøvelse er i orden,« lød reaktionen fra Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Danmark, i Politiken.

Debatten om hastebehandlingen af asylpakken kom i kølvandet på flere sager de seneste 10 år, hvor skiftende regeringer er blevet kritiseret for manglende sikring af lovgivningskvaliteten: Eksempelvis fik daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i 2007 en næse for sin hastebehandling af en lov om afviste asylansøgere, og regeringen under Helle Thorning-Schmidt (S) fik i 2012 kritik for en todages høring om fixerum.

I debatten er der tegnet et billede af, at øget hastighed i lovgivningsprocessen er sket på bekostning af kvaliteten – et problem for retssikkerheden og demokratiet. Men er det virkelig sådan, det forholder sig? Hvor stort et problem udgør korte høringer og hastebehandlinger egentlig?

Ser man på lovgivningsprocessens reelle udvikling de seneste 10 år, fremstår lovgivningspresset faktisk mest af alt som en myte. Det reelle problem ligger et helt andet sted – nemlig i den manglende offentlighed i processen.

Tre gange så mange forlig

I 2014 og 2015 blev der vedtaget færre love end 10 år forinden. Gennemsnitstiden pr. høring af lovforslag er i den forbindelse øget betragteligt, og der er færre korte høringsfrister. Det styrker inddragelsen af organisationer og eksperter, hvilket forbedrer lovkvaliteten og lovgivningsprocessens legitimitet.

Hvad angår Folketingets lovbehandling bør den sidste behandling ikke finde sted før efter 30 dage fra fremsættelse af lovforslaget i Folketinget, og udviklingen i antallet af lovbehandlinger, der ikke overholder denne frist, er positiv.

Der foretages i gennemsnit tre af disse hastebehandlinger årligt, hvoraf langt de fleste faldt i kølvandet på finanskrisen. Så til trods for overskrifter som »Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar« og »Den gode regeringsførelse lader vente på sig« (Information), ser udviklingen altså slet ikke så sort ud.

Det reelle problem er, at der forud for den formelle lovgivningsproces i højere grad end nogensinde tidligere indgås politiske forlig. Der indgås i dag over tre gange så mange forlig, som der gjorde for 10 år siden.

Denne uformelle praksis, hvor partierne forpligter sig selv og hinanden politisk for at kunne navigere i spændet mellem konflikt og samarbejde, er vigtig for partierne, da de danske folketingsvalg oftest resulterer i mindretalssituationer, hvor ingen partier alene har nok stemmer til at vedtage politik uden samarbejde med de andre partier.

Og som lektor i statskundskab Helene Helboe Pedersen har skitseret, har forligskulturen siden begyndelsen af 1990’erne udviklet sig mod, at der indgås politiske forlig, før lovforslag på området fremsættes.

Mere mørklægning

Det politiske forligsboom har konsekvenser for hele resten af lovgivningsprocessen. Der forekommer fortsat korte høringer og hastebehandlinger af lovforslag, men spørgsmålet er, hvor meget de formelle lovgivningsinstitutioner overhovedet betyder i dagens Danmark.

Forligene er ofte brede, og det anskues generelt positivt, da de i modsætning til blokpolitik tilstræber politisk enighed og giver mulighed for en mere langtidsholdbar politisk linje.

Men de brede forlig betyder også, at den formelle lovgivningsproces risikerer at være uden betydning, hvis de politiske forhandlinger for længst er afsluttet til den tid, interesseorganisationer og eksperter høres og lovforslagene fremsættes i Folketinget.

De politiske forligsforhandlinger foregår nemlig bag lukkede døre.

Før den reviderede offentlighedslov trådte i kraft i januar 2014, kunne medierne og andre søge aktindsigt i forhandlingsgrundlaget for lovforslag, der udmønter forlig, efter lovforslagets fremsættelse i Folketinget.

Nu har offentlighedsloven indført nye undtagelser fra aktindsigt, og det er særligt tre paragraffer, der hindrer indsigt i de politiske forhandlinger: Paragraf 24, der undtager interne dokumenter og oplysninger til ministerbetjening, paragraf 27, stk. 2, der undtager dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i relation til blandt andet lovgivning og paragraf 29, stk. 1, der hindrer aktindsigt i interne faglige vurderinger i sin endelige form.

I forligsforhandlingerne er spørgsmål og svar ikke offentligt tilgængelige, og medierne og andre har ikke længere nogen mulighed for at søge aktindsigt i forligsgrundlaget for fremsatte lovforslag. Det medfører, at beslutningsprocessen i dag er mere lukket for offentligheden.

Politikerne behøver ikke længere stille deres spørgsmål i åbne og formelle fora, og det mørklægger beslutningsprocessen endnu en tand. Organisationernes høringssvar mister på den måde betydning.

Eksterne parter er nødt til at søge indflydelse under forligsforhandlingerne, hvilket resulterer i mere uformel lobbyisme og mindre gennemsigtighed i hvem, der påvirker hvem.

Kritisk fokus

De tre omtalte paragraffer i offentlighedsloven har mødt massiv kritik i medierne, og Institut for Menneskerettigheder har problematiseret, at paragrafferne har konsekvenser for informations- og ytringsfriheden og den demokratiske proces.

Og på nuværende tidspunkt er et flertal i folketingssalen faktisk imod paragrafferne 24 og 27, stk. 2. Kun Venstre og Socialdemokraterne forsvarer dem fortsat.

Hvis offentligheden igen får mulighed for at søge aktindsigt i forhandlingerne, vil det uden tvivl medvirke til at gøre lovgivningsprocessen mere demokratisk legitim og transparent.

Det er nødvendigt at sætte et kritisk fokus på de brede politiske forlig, da de kan svække kritik af og debat om den førte politik, ligesom de gør det sværere at foretage politiske ændringer, da partierne er bundet på hænder og fødder – også hvis der skulle komme flertal for en anden politisk linje.

Selv Folketingets Præsidium anerkender, at de politiske forlig er en udfordring for lovgivningsprocessens demokratiske åbenhed og legitimitet.

Der bør stilles krav til offentlighed i de forligsforhandlinger, som i dag i praksis udgør en central del af lovgivningsprocessen. Det er her, den største trussel mod demokratiet ligger.

Line Bloch Kretzschmar og Malte Munch Nielsen er begge cand.scient.adm. og har skrevet speciale om lovgivningsprocessens udvikling og forandring de seneste 10 år.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Rigtigt god artikel, som sætter tal, fakta og overvejelser på det, mange netop fornemmer i øjeblikket - at demokratiet er i hastig tilbagegang, og hurtigt kan blive en decideret truet dyreart herhjemme.

Det, der kan undre, er, at toneangivende politikere tilsyneladende ikke kan se det. De burde jo forsøge at modarbejde udviklingen, f.eks. ved at afskaffe Mørklægningsloven.

De fleste herinde har nok allerede været præsenteret for muligheden, men for det tilfælde at det er smuttet for nogle, er her muligheden for at skrive under på protest mod denne antidemokratiske lov:
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Anne:
Ja, det er samme gamle underskriftindsamling, som stadig kører. Vi kan jo håbe, at der er flere, der nu har fået nok af mosten, og er modne til at skrive under, hvis de får muligheden. For koret af stemmer, der peger på denne lov som en væsentlig årsag til demokratiets svækkelse, er jo stadigt voksende. Så vi krydser fingre for, at det lykkes at få den fjernet en dejlig dag :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Brede politiske forlig er en god ting for DK. Netop fordi det sikrer, at der er forudsigelighed, både økonomisk, politisk, socialt og kulturelt. Ellers kan det bliver som i England fra 1955 til 1975, hvor man først nationaliserede alt, siden afnationaliserede alt, og siden nationaliserede alt igen....og så fremdeles, alt efter om det var Labour eller De Konservative, der var ved magten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Forlig bag lukkede døre har en ekstra skavank: - de holdes. Det er helt udenretligt, det er en slags venskabs ed, man bryder ikke et forlig, selvom det ingen retskraft har. Eksemplerne på dette står i kø, men mest eklatant er måske DONG -forliget fra omkring 2004-5 stykker, om at DONG skulle børsnoteres og sælges. Trods mange opgivelser af denne plan, genoptog "forligskredsen" sagen under Helle Thorning, og finansministeren henviste til "forliget" som en vedvarende kraft, man ikke kunne slippe ud af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Og hvis et par folketingsmedlemmer fortryder efter nærmere eftertanke og erfaring, er de fanget,
I strid med grundloven om kun at være bundet af egen overbevisning.
Var et forlig indgået med spinkelt flertal og parterne er bundet indtil en part bryder forliget, må disse få medlemmer pænt vente.
Men mange forhold i regeringens og folketingets forretnings orden og hele virkemåde trænger til et hoved eftersyn af forskellige andre årsager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Nymark

Selvom Karsten rammer hovedet på sømmet, er jeg ikke enig. Det er netop kernen i problemet - de få, udvandede sociale tiltag som neoliberale regeringer gør sig, viser blot hvor effektive sociale tiltag reelt er. Men at lade dem pervertere i nogen grad, finder jeg skammeligt (for visse individer) at tænke og derfor bør denne forligs-kultur ophøre.

Fuld frem med liberalismen, så vi snarligst kan komme videre..

anbefalede denne kommentar