Dansk kultur står af i Roskilde

I Danmark må man vælge, om man vil udtrykke det vedtagne eller ingenting. Roskilde og Herning står som symbolerne på landets åndelige efterlønsperiode og kulturelle apati
11. februar 2016

En søvndyssende epoke lader til at være omme. Historien er begyndt på ny med kulturkløfter, masseindvandring, terrortrusler og lignende nedslående faktorer. Det er i sagens natur trist, men skal man endelig udlede noget positivt heraf, må det være, at brydningstider som denne historisk anskuet giver anledning til kulturelle opblomstringer.

Det oplevede vi med den franske revolution og napoleonskrigenes indvirkning på romantikken, med industrialiseringens, urbaniseringens og revolutionernes grobund for det moderne gennembrud osv.

Nu er vi atter ved at blive mennesker, der lever i en historie, og ej længere ligger vi henslængt som i en have i Tisvilde, hvor historien alene er at finde læderindbundet inde på bogreolen ved siden af Hanne Vibeke Holst og tre jumbobøger.

Dette er en brydningstid, og endskønt sådanne sjældent er smertefrie, er de dog ofte også som veer for kulturlivet at regne, for pludselig er her nu igen skibbrud og pludselige død. Men i kulturlivet sker der ikke en skid.

Rent kulturelt har Danmark to fyrtårne, om end ingen af disse rejser sig mærkbart i landskabet. Her tænkes i abstrakt forstand på Herning og Roskilde.

Førstnævnte er på sæt og vis blevet det borgerlige Danmarks symbol. Byen udmærker sig ved kun at være lidt mere end 100 år gammel, den er opført på den jyske hede i nogle af landets mest uinspirerende naturomgivelser.

Her er der håndbold i Jyske Bank Boxen, her køber man stort ind og fryser ned, her ser man måske ligefrem med glæde på nederlaget i 1864, fordi man så ikke skal køre så langt for at spare lidt penge på grænsehandlens dåsebajere.

Herning personificerer dansk borgerlighed eller rettere mangel på samme, for Danmark udmærker sig i forhold til andre europæiske nationer ved ikke at have et egentligt borgerskab endsige en egentlig borgerlighed.

Vi har ganske vist nogle mennesker, der gerne vil betale lidt mindre i skat, men en egentlig internaliseret borgerlig kulturel identitet stiller sig ingen steder til rådighed her til lands.

I den anden lejr har vi domkirkebyen Roskilde, der med sin festival og aparte universitetscenter udmærker sig som et passende sted at begrave konger.

Byen personificerer den bedagede modkultur og den letkøbte pseudoprogressivitet, som dansk kulturliv i sit fravær af en borgerlig modpol lader til at være komplet monopoliseret af.

Det er i denne kultur, vi møder de utallige kunstnere, medie- og kulturfolk, hvis største præstation lader til at være den at gentage tidligere tiders vidt accepterede former og budskaber.

På forunderlig vis opnår de herved til stadighed både renegatens udmærkelse og konformistens komfort, om end disse to burde være hinanden gensidigt udelukkende.

Det er en ufarlig pseudoavantgardisme, hvori det meste af dansk kulturliv svøber sig, og som enhver kvinde vil vide, er der ikke nødvendigvis noget angribeligt i at klæde sig i tidligere tiders mode, når blot det ikke er sidste års mode, og det er netop den, som dansk kulturliv i sin skincourage ikke kan afklæde sig.

Det er lige før, at Finn Nørbygaard og Jette Torps rundrejsende forestilling ’Musik og fis’ var mere kontroversiel end det seneste punkband på Orange Scene.

Således kan vi læse tidligere dramachef Ingolf Gabolds tilståelse, at DR helt bevidst har produceret endeløs og politiserende venstreorienteret propaganda.

Vi kan her som overalt i kulturlivet se de samme letkøbte autoritetsopgør i et samfund blottet for autoriteter og et forsvar for feminismen i et af verdens mest afmaskuliniserede samfund for slet ikke at tale om litteraturens utallige humanioradrenges i egen selvforståelse modige hang til patetisk at forenkle og nedbryde sproget (ligesom far og mor gjorde det i 60’erne). Det er den evige reproduktion og drab på de døde.

Disse to byer og det, de repræsenterer, holder således hinanden i skak, for i Roskilde vil man bestemt ikke være som i Herning, og i Herning vil man bestemt ikke være som i Roskilde, men ingen gnister springer af denne forstenede konfrontation.

Rent kulturelt må man i Danmark vælge, om man vil udtrykke det vedtagne eller ingenting, endskønt det netop nu er tidens fylde til at mene noget og lade sig inspirere af vores genindtræden i historien.

Mads Holger er forfatter og ba.theol.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler

Lige hvad vi manglede i disse for vort dagblad så vanskelige tider: En fristil i klummen på side 2 af romanforfatter og samfundsdebattør m.m. Mads Holger. Kulturkoryfæen fra Berlingske og Radio 24/7, som ganske uretfærdigt ikke blev medlem af folketinget i 2015, da den plads i de konservatives eksklusive gruppe, han var selvskrevet til at indtage, blev snuppet for næsen af ham af 'mellemøst-eksperten' Naser Khader (tidligere mangeårigt folketingsmedlem for RV, Ny Alliance og Liberal Alliance)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Jeg kan ikke læse artiklen, men føler ubehag ved, at Herning vist nok igen skal stå som sindsbillede på alt, hvad Mads Holger foragter.
Han er vist aldrig helt kommen over, at herningenserne var totalt ligeglade med, at han beærede byen ved en uges tilstedeværelse for ca. 1 år siden.
Vi herningensere - nuværende og tidligere - er måske ikke så finkulturelle (omend jeg selv har hovedfag i Æstetik & Kultur), men vi kan fandme godt skelne flitterstads fra ægte guld, husk på vi har et iboende krejlergen. Og den evne til at skelne kom så til at gå udover Mads Holger, hvilket uden tvivl må have været en traumatisk oplevelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Grethe Preisler - ja Lise Nørgaard er heller ikke for sød ved sine fødeby.
Men byen er fandme køn, har et rigtigt, rigtigt godt kulturhus og et fremragende museum. Så hvad har åndhøvdingen imod byen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Manden har ret. Godt set og formuleret.
Ingen af de to byer er kulturelle fyrtårne, men vi har ikke noget bedre.
Søvndyssende er tidens kultur ja. Enten udtrykkes det vedtagne, eller også ingenting. Lige præcis. Ikke fordi man skal gå og længes efter et nyt 1864, men en ny kulturel opblomstring, ja tak, en, der ikke bare er kjolen og frisuren fra sidste år igen, men et gennembrud af nyt liv, der vækker os fra slumren af vedtaget konformitet, et dansk forår tak, der lader Roskilde og Herning forsvinde i ligegyldighedens tåger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Herning er ikke den største by i provinsen, og vist heller ikke den med det største kulturliv.

Fx. blev "Finn Nørbygaard og Jette Torps rundrejsende forestilling ’Musik og fis’ " opført i nogle af de musikhuse, som har mange aktiviteter fra august til april. Det glemmes, når alle medier er koncentreret i København, som sjovt nok har færre men større arrangementer. Det er kun to år siden, Aalborg fik sit nyeste musikhus "Musikkens Hus" nær Limfjorden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Børge Rahbek Jensen - der er faktisk rigtigt meget kulturliv i Herning og sådan har det været i årtier.
Byens har siden 60'erne haft et kunstmuseum bygget op omkring Aage Damgårds fine, private samling - det er så nu Heart, som faktisk kan få anmelderne til at komme helt ovre fra Kjøbenhawn, det har siden 60'erne haft eget teater, Team teatret, hvor Peter Langdal lavede sin første professionelle forestilling,det har et bibliotek, der i 70'erne fik hyppigt besøg af bibliotekarer fra resten af Norden,s å fremme i skoen var det - og så er der Herninghallerne, der blev til Boxen - vært for koncerter og diverse kultur- og sportsbegivenheder, der tiltrækker folk helt fra den anden side af de 2 broer - så det ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

MKN - fuldstændigt enig - men der er hele tiden foregået noget rigtigt spændende i de huse. Team Teatret har haft renommerede forfattere til at skrive direkte til sig, bl.a. med udgangspunkt i at fortælle om historier og folk fra egnen (Brunkulsudvindingen, Steen St. Blicher), nyfortolket klassikere etc. Kunstmuseet har gennem tiden haft fremragende udstillinger, når Bruce Springsteen optræder i Jylland, sker det i Herning etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Børge Rahbech Jensen - hele Jylland har masser af kulturliv fra Brovst til Esbjerg over Haderslev til Randers og Frederikshavn. Det er jo det, der er hele pointen. Aksen Brande-Herning- Holstebro, der i 60'erne før det blev moderne med al den "kultur", satsede benhårdt på et vidtfacetteret kulturliv, er bare et eksempel. De 3 byer var i front med nye teaterformer, kunst i byrummet etc.
Hvis de nu er blevet mere mainstream er det bare et udtryk for den almindelige tidsånd, der ikke vil udfordres. Forleden skrev en i en debattråd på Politiken.dk, at han ikke brød sig om kulturprodukter fra en ikke-vestlig kulturkreds, dem følte han sig ikke tryg ved. Herre jemini - jeg undlod at kommentere, for jeg ville have været nødt til at bruge ord, der havde givet mig livsvarig karantæne !!!
Men det er symtomatisk - her i Odense havde vi i nogle år kulturfestivalerne "Images of Africa", "Images of Asia, "images of the World" - det er slut nu, nu vil vi hellere have Tinderbox, hvor vi kan se alle dem, vi kan høre i P3 live. SUK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Rasmussen

Jeg tror ikke på den der geografiske tolkning. Jeg har da både været i Tønder for at høre folkemusik, i Herning for at høre Genesis og i Roskilde for at høre ny rock o.a., men faktorernes orden var da ligegyldig. Vi bekender os ikke kulturelt til postnumre. Det lyder lidt fjollet. Overskriften skulle nok have været "Mads Holger står af".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

MKN - jeg kan som jeg skrev tidligere ikke læse hele artiklen. Men både han og Dennis Nørmark har flere gange langet ud efter Herning, der for dem åbenbart er synonym med åndsforladthed. Hvilket først og fremmest skyldes, at de tilsyneladende ikke aner en pind om, hvad der er af kulturliv under overfladen - og at de synes at være fortalere for det gamle kultursyn: kultur = kunst, helst på Statens Museum for kunst og på det Kongelige Teater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Roskilde er nok valgt, fordi byen er blevet identisk med festivallen, der promoveres i alle danske landsdækkende medier som landets største kulturelle begivenhed overhovedet. Allerede et halvt år før er Ritzau mv. klar med meldinger om Orange Scenes åbningstilbud, en medieforherligelse, Det kgl. Teater, Louisiana, Jyske Bank Boxen eller andre kulturinstitutioner kun kan se på med slet skjult misundelse. Roskilde har bevæget sig fra modkultur til mainstream must-kultur. Fra antiautoritet til autoritet. Og har derved mistet sin evne til "at mene noget og lade sig inspirere af vores genindtræden i historien", som hr. Holger skriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

MKN - Ja, jeg - der aldrig har følt den mindste trang til at tage på Roskilde festival, skønt den er et produkt af min generation - undrer mig gevaldigt hvert år over at det omtales som en begivenhed på linie med Jesus genkomst, hvem der skal spille på der. Landet er næsten året rundt fuld af musikfestivaler fra Fanø til Skagen, fra Jelling til Allinge.
Den massive overdækning af Roskilde er så pinligt, at man savner ord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Tagesen

Endskønt blev kun brugt 2 gange. Til gengæld er lix-tallet på 56, som betegnes meget svær læsning. Mads Holger holder stilen med denne kronik, som reelt set blot er et resume og lidt faktaopremsning.

anbefalede denne kommentar