Klumme

Drop uddannelsessnobberiet

Det er en god idé at slå automatpiloten fra, når man vælger uddannelse. Men det er også på tide at hæve kvaliteten på teknisk skole. Vi skal begynde at tale mere om kvalitet, bæredygtighed og værdsætte glæden ved at skabe noget med hænderne
Debat
4. februar 2016

En af mine lærlingekammerater stod engang i en stand for Københavns Tekniske Skole til en uddannelsesmesse. En skoleelev ville hen og se, hvad man kunne blive på teknisk skole, men den var hans mor ikke med på: »Nej, Oskar, du skal da ikke være tømrer«.

Om en måned skal jeg til svendeprøve. Det er afslutningen på 3,5 års knokkelen for at lære et håndværk. Det har været fedt og hårdt og sjovt og udfordrende. Og det er den største tilfredsstillelse, når værktøjet begynder at ligge sikkert i hænderne. Når jeg afleverer et plankegulv, der giver en stue helt nyt liv. Eller når jeg er med til at lægge tag i solskinsvejr på et hus, jeg selv har været med til at bygge helt fra grunden.

Selv om de fleste giver udtryk for, at de synes det er fedt nok, at jeg droppede universitetet og tog en tømreruddannelse, så får jeg meget ofte en kommentar om, at »det er den omvendte rækkefølge«.

Underforstået, at det er logisk at tage en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse, men at gå fra universitetet til håndværker ligesom er ’et trin ned’.

Jeg brugte adskillige fjumreår på universitetet, før jeg fandt frem til, at jeg skulle være tømrer. Når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke huske, at jeg overvejede at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Jeg blev erklæret egnet til gymnasiet. Jeg fulgte strømmen og læste videre på RUC. Indtil det begyndte at genere mig, at alt det, jeg lærte, var så ukonkret. Skal jeg være konsulent, når jeg bliver stor? Skal jeg sidde bag et skrivebord og producere rapporter og koncepter?

Så jeg afleverede mit speciale og tilmeldte mig tømrergrundforløbet på teknisk skole. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang. Nu kan jeg selv skifte det utætte vindue derhjemme, lægge sildebensparket og rejse tagspær.

Jeg vil ikke påstå, at mit valg har været samfundsnyttigt. Det er ikke ligefrem en konkurrencestatens mønsterborger, der tager to uddannelser i træk på grund af vægelsind og identitetskrise. Men jeg vil gerne påstå, at det er en god idé at slå automatpiloten fra. Man behøver ikke begynde på gymnasiet og universitetet, blot fordi man kan.

Der er en ret stor vandring fra erhvervsskolerne mod de længere videregående uddannelser. Mellem 2001 og 2012 faldt andelen af unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen fra 31,7 til 20,4 procent. På Københavns Tekniske Skole bløder især murerlinjen og struktørlinjen elever i disse år, og AE-rådet forudser at der kommer til at mangle op til 90.000 erhvervsfagligt uddannede i 2030.

Jeg tror sagtens, man kan vende den udvikling. Vi skal begynde at tale mere om kvalitet og værdsætte glæden ved at skabe noget med hænderne. Vi skal lære, hvordan vi bygger bæredygtigt.

Turde udfordre dogmerne om trykimprægneret træ, Rockwool og andre materialer, som bliver deponeret i tonsvis, fordi vi ikke kan skille os af med det. Turde diskutere, hvordan vi bygger mindre hurtigt-og-billigt og mere holdbart og miljøvenligt. Dét vil både øge interessen og prestigen på teknisk skole.

En erhvervsuddannelse er ikke nødvendigvis endestationen. Så lad os gøre det nemmere at få videreuddannelse. Både så vi får flere ingeniører og arkitekter med håndværksmæssig erfaring, og så det er muligt at omskole sig, hvis man får ondt i ryggen.

Til den skeptiske mor på uddannelsesmessen og alle de andre forældre og unge, der går og tænker over uddannelsesvalg, vil jeg gerne sige: Det er en totalt god idé at tage en håndværkeruddannelse.

Tænk på, at det var murere og tømrere, der var med til at skabe Københavns smukkeste gamle bygninger? Tænk at være den betonarbejder, der var med til at bygge storebæltsbroen? Det er da noget, man kan være stolt af.

Helga Mathiassen er tømrerlærling.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

..... eller italesætte at håndværk rent faktisk er svært. At håndværk (altså ikke gips-på-gips) er ligedele kundskaber, et udtryk for kunst og kærlighed til materialer, form og funktion.

Anne Eriksen, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Selvom jeg ikke kan læse hele artiklen, så påskønner jeg, at Information tager uddannelsessnobberiet op. Respekt for hinandens erhverv.

Anne Eriksen, ingemaje lange og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Akademisk uddannelse har dannelsesværdi for den enkelte og samfundet, men det kan ikke direkte omsættes til økonomisk værdi. De akademiske discipliner er vidt forskellige og udbud og efterspørgsel vil diktere lønniveauer og ledighedsprocenter.
En elektroingeniør kan ikke erstattes med en cand. mag. og vice versa.

Endvidere har vores SU-system den ulempe at for mange vælger forhastet med hjertet og glemmer at være en smule snusfornuftig. Det er jo fint at blive uddannet i sin drøm, men er et langt liv i arbejdsløshed det værd? Kun den enkelte har svaret.

Den store og klare fordel ved et håndværk/fag, er at man rent faktisk kan løse en praktisk opgave, og det har for det meste altid en økonomisk værdi for nogen.

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Det har længe været den socialdemokratiske achilleshæl, at man ikke har kunnet se ud over sine honnette ambitioner på vælgernes vegne. Der er desværre lang vej tilbage til Ritt Bjerregaards udmærkede model (gennemført af Knud Heinesen), som endelig knæsatte princippet om, at dem, der kunne tage en boglig uddannelse, skulle have muligheden, i stedet for at alle skal kunne tage en boglig uddannelse, fordi det er dejligt ikke at behøve at få snavs på fingrene og knække en negl i ny og næ.
Problemet ved denne politik er, at man har forsømt sine vælgeres interesser i udvikling på det almindelige arbejdsmarked i retning af mindre belastning, mere indflydelse, mere teknisk og faglig udvikling. I stedet for at føre alle i samme retning og konformere, må en ægte socialdemokratisk vision altid gå på at frisætte den enkelte til med samfundets sikkerhedsnet under sig at forfølge de interesser og evner, man har og har lyst til at opdyrke professionelt.
Det handler mindre om løn end om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, hvilket vel rummer den største tilfredsstillelse i livet, når man bare samtidig qua den store variation indenfor det, vi hver især kan og interesserer os for, kan regne med at det hele er afdækket, helst ud fra den enkeltes fornuftige overvejelse over, hvad der er mindst belastende og giver den mest hensigtsmæssige personlige frihed.

Det helt store "problem", er politikere der mere og mere tror de skal styre folks måde , at leve deres liv.
Et yderligere skub i forkerte retning, set ud fra det at være herre over eget liv, kom med Anders V. Rasmussens udmelding, "Vi skal være et videnssamfund".
Hvem- Søren siger folk har lyst til det?
Jeg gider da ikke bruge hele ungdommen på universiteter.
I "gamle dage" kunne skoletrætte elever, gå ud af 7.kl og komme i lære.
Det var dengang, ikke den store udgift for en mester, at tage en lærlinge.
Lærlingene var måske 15år gamle, boede hjemme og kunne sagtens have et liv for deres lærlinge-løn.
Mange af dem, der dengang stod i mester-lære, er idag yderst velhavende og rigtig gode til det, de dengang uddannede sig til. Og ville for intet udskifte karriere (og liv) med en akademiker.
En yderligere hurdel ved at tvinge de unge, til at gå længere i skole end ønsket, er alle disse skoletrætte og forstyrrende elever, der trækker ned på hele gennemsnittet. Ikke at jeg syntes det betyder det store, men politikerne er jo glade for deres "PISA-undersøgelser".
Det aller største problem ved, at politikere så detaljeret (som at vælge vores uddannelser) styrer vor liv og sætter krav, og hele-tiden nye krav, er de mange psykiske lidelser og selvmord, blandt unge det medfører, når man konstant og hele tiden sætter krav. Krav der ikke kan opfyldes.
For selvfølgelig kan vi da ikke ernære os, som højtuddannet videnssamfund.
Hvem Søren skulle så tørre os i røven.
De andre lande uddanner sku da selv de ingeniører de har brug for. Bare se på KIna. Der mangler ingen uddannelses-niveau der, og de har da for længst fundet ud af, at uddanne den mængde "kloge-hoveder" det økonomisk, kan svare sig at have.
Kære politikere:
Lad nu danskerne få deres liv tilbage.
Der er brug for dem alle.
Det er lige så vigtigt, at få "vasket landet", som lægerne til at behandle sygdomme, der skyldes dårlig hygiejne.
Hvis ikke vi har håndværkere, hvem Søren skal Ingeniører og Arkitekter så tegne deres tegninger til?

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Helga Mathiassen

Du blev erklæret egnet til gymnasiet, så måske havde det rigtige valg for dig dengang efter 9/10. klasse været at vælge HTX.

Folkeskolens vejledning er tavs om erhvervsuddannelserne -
og også om både HTX og HHX de gymnasiale erhvervsuddannelser.

Det er selvfølgelig ikke for at genere Handelsgymnasiet eller Det tekniske Gymnasium, at studievejlederne ikke omtaler disse.
Der er næppe en eneste af Folkeskolens studievejledere, der selv har gennemført det merkantile eller det tekniske gymnasium.

Så der er snarere tale om mangel på viden og baggrund.

Steffen Gliese

Torben Lindegaard, jeg er ret sikker på, at du har ret. I min skoletid var lærernes baggrund ofte en anden end gymnasiet - der i deres tid éntydigt havde peget frem imod universitetet.
Derfor var de faktisk meget på bar bund, når de skulle vejlede store nye gymnasiegenerationer om, hvad de kunne vente sig. De havde et mere ligefremt forhold til andre, dengang mere udbredte ungdomsuddannelser.
Selvom vi ikke talte meget om det, var der jo også rigtig mange, der ikke tog en uddannelse, muligvis de fleste.

Lennart Kampmann

Selv uden studentereksamen er der mulighed for alle:
http://www.adgangskursus.dtu.dk/

God fornøjelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Torben Skov, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Helt enig med Jacob Hassing om bygningshåndværk. Der er ikke meget tømrer håndværk i gipsplader, afdækningslister og polyfilla dagen lang, året rundt.
Da jeg var ung, havde jeg den holdning, at hvis jeg skulle lære et håndværk, skulle det være bådebygger. Netop fordi det er præcissionsarbejde og et ægte håndværk. Mine tømrerkammerater gik ofte og grinede ad det makværk de lavede rundt omkring.

Man kan godt få et kursus i bådebygning hvis man har lyst :o) http://www.baadebygningskurser.dk/klinkbygning.html

Lennart Kampmann, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Torben Lindegaard jeg kan ikke genkende dit billede af, at erhversuddannelserne og HHX og HTX ikke omtales. Min søn skal vælge ungdomsuddannelse nu, og jeg synes vi har fået en bred information. De unge mennesker har været på brobygning og fået lov til at besøge uddannelsesstederne. Der hvor jeg støder mig på erhvervsskolerne er, at det faglige niveau ganske enkelt virker til at være for lavt, og mange af de unge virker ligeglade med uddannelsen, det viser sig også i den høje frafaldsprcent. Jeg kan også mærke på min søn og hans venner at en uddannelse på en erhversskole er absolut ikke en mulighed.

Birgitte Simonsen

Til info var var der et frafald på 48 % på erhvervsskolerne jf. Undervisningsministeriets hjemmeside mens det var 13 *% på gymnasiale uddannelser i 2012.

Torben Lindegaard

@Birgitte Simonsen

Glimrende, at din søn er blevet godt informeret om både erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne, HHX & HTX.
Det svinger nok fra kommune til kommune med informationen og måske fra skole til skole.

Niveauet i erhvervsgymnasierne er nøjagtigt lig med niveauet i det almene gymnasium;
der udveksles censorer i de relevante fag for at sikre netop dette.

Alt andet lige er det sikkert OK, at din søn vælger det almene gymnasium - med mindre han allerede har specifikke studie- eller erhvervsmål.

Taxametret pr. elev er højere i det almene gymnasium end i handelsgymnasiet, så det er da et argument for det almene.