Fagforening åbner for løntrykkeri

FOA’s forslag om integrationselever er vand på regeringens mølle. Ordningen vil presse mindstelønningerne på arbejdsmarkedet og skabe et nyt lavtlønsproletariat
13. februar 2016

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) trak i januar lidt i land med hensyn til regeringens ønske om at indføre en særlig lav indslusningsløn til 70 kroner i timen på det danske arbejdsmarked. Men ideen spøger stadig i kulissen for de kommende trepartsforhandlinger. Det ses mere end noget andet af, at fagforbundet FOA i sidste uge sendte en prøveballon op om indførelse af særlig integrationselevløn for flygtninge – til netop 70 kroner i timen. Forud for trepartsforhandlingerne, der begyndte i torsdags, foreslog FOA nærmere bestemt, at der oprettes en ny kategori af elever: integrationselever. En integrationselevplads er beregnet på flygtninge, familiesammenførte mv. Integrationseleven får en overenskomstaftalt elevløn for sin arbejdskraft, og stillingen kombinerer undervisning i dansk, uddannelse og arbejde. En integrationselevplads kan maksimalt have en varighed af to år, men længden kan eventuelt variere efter flygtningens konkrete behov. Lønnen vil udgøre mellem 10.300 og 11.000 kroner om måneden. Og FOA’s forslag blev da også meget hurtigt hilst velkommen af repræsentanter for regeringen. Håbet om at få fagbevægelsen med på en eller anden form for indslusningsløn for flygtninge lever stadig.

Baggrunden er det problem, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har behov for at fremtrylle et økonomisk råderum til bl.a. kommende lempelser af topskatten, som kræves af blå bloks yderpartier: Liberal Alliance og De Konservative. Imidlertid hænger dette råderum p.t. i en tynd tråd på grund af voksende udgifter til flygtninge. Derfor vil Venstreregeringen have fagbevægelsen med på tiltag, der løser problemet med finansieringen af flygtningestrømmen.

Lykkes det, vil regeringen herefter have frie hænder til i en 2025-plan gennem en cocktail af krasse sociale reformer og overoptimistiske økonomiske prognose at postulere, at der ude i den fjerne fremtid kan skabes et råderum, som her og nu kan konverteres til blandt andet skattelettelser.

Nyt lavtlønsproletariat

Men der er gode grunde til, at fagbevægelsen bør holde sig væk fra et sådan handel. Hvis forslaget om integrationselever bliver en glidebane til en ny form for indslusningsløn, vil det ikke blot skabe et nyt lavtlønsproletariat, men også åbne for en lavtlønsspiral, som vil presse mindstelønningerne på arbejdsmarkedet i det hele taget.

Det ser man tydeligt i Tyskland, hvor de såkaldte Hartz-reformer tilbage i 2003-2005 indførte netop sådanne lave mindstelønninger (miniløn). Resultatet har været en kraftig vækst i lavtlønsjob, og at en stigende del af tyske lønmodtagere ender som såkaldte working poor. Og presset fra dette lavtlønsproletariat har i Tyskland bidraget til at holde lønningerne på det øvrige arbejdsmarked nede.

Også i Danmark skal man altså forvente, at de borgerlige og arbejdsgiverne vil forsøge at udbrede integrationselevlønnen til andre grupper af modtagere af overførselsindkomster, f.eks. bistandsklienter. Og det vil så udløse et nyt pres fra regeringen for yderligere at forringe de sociale ydelser – ellers kan det jo ikke ’betale sig at arbejde’ i de nye job, om man så kalder dem indslusningsjob eller ej. Løndumping, fattiggørelse og stigende ulighed bliver konsekvensen.

Kun peanuts

Når FOA vil spise asylsøgere af med særligt lave lønninger, lægger det altså pres på lønningerne for andre med begrænset erfaring og/eller uddannelse på arbejdsmarkedet: unge, kontanthjælpsmodtagere, dimittender osv.

Indslusningsløn af den karakter, som FOA foreslår for de såkaldte integrationselever, er en skæbnesvanger vej at gå for fagbevægelsen. Og hvorfor skulle fagbevægelsen i det hele taget bidrage til et øget økonomisk råderum, som regeringen så kunne omsætte i skattelettelser? Erfaringerne med alle de tidligere skattereformer i 2004, 2007, 2009 og 2012 har entydigt været, at de har favoriseret de højeste indkomster og kun betydet peanuts for de lavere.

Henrik Herløv Lund er økonom, cand.scient.adm.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Det er desværre ikke første gang , at D. Christensen FOA´s formand er kommet med et "blåt" forslag.
Hvorfor er forslaget ikke at arbejdsgiverne pålægges krav om ansættelser både af flygtninge og danske lønmodtager på kanten af arbejdsmarkedet. Her kunne der fx. fratages arbejdsgiverne visse fradrag, hvis de ikke medvirkede til jobåbninger (som det ofte kaldes)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Udover selskabsskattelettelser på over 4 milliarder kroner, som SRSF-regering vedtog sammen med højrefløjen, og som udmøntes her i år, så skal arbejdsgiverne altså have lov at ansætte hjemsendelses- og fattigdomstruede morakkere til 70 kroner i timen, på et i forvejen underbetalt lavtlønsmarked.

Velkommen til arbejdslejren Danmark.

Brugerbillede for Poul Erik Pedersen

En hel del af de såkaldte reformer på arbejdsmarkedet i de sidste mange år, har haft til formål at forøge den tilgængelige arbejdskraft. Efterlønsordningen er blevet en forsikringsordning, dagpengeperioden er blevet forkortet og pensionsalderen hæves over tid. Set i det lys er det nyeste forslag om indslusningsløn til flygtninge en fortsættelse af en politik, der har det entydige mål at øge konkurrencen om arbejdspladserne. Det forkommer underligt at FOA ikke stiller spørgsmål ved, om det faktisk kan lykkes at skabe de arbejdspladser der vil blive behov for.
I et bredere perspektiv ser det ud til at socialpolitik, integrationspolitik og ældrepolitik, for blot at nævne den mest centrale politikområder, bliver underordnet arbejdsmarkedspolitikken udelukkende med fokus på at betragte borgerne som arbejdskraft. Det mener jeg er et ganske endimensionelt menneskesyn. Der foreligger da her en opgave, for fagbevægelsen, i at fastholde at mennesket er andet og mere end arbejdskraft. Det havde man jo allerede fat i, da man formulerede parolen "8 timers arbejde, 8 timers hvile, 8 timers fri tid".
Det ville da være et stort skridt frem hvis fagbevægelsen påtog sig den opgave det er, at bidrage til diskussionen om kvaliteten i det gode liv. Altså det gode liv når du er i arbejde og når du har fri fra samme arbejde. Derved kunne man så også komme til at diskutere de vilkår vi skal arbejde under: arbejdsdagens længde og arbejdets funktion (er arbejdet også et socialpolitisk, et sundhedspolitisk, et integrationspolitisk, et pensionspolitisk værktøj?). Det kunne måske være med til at bringe fagbevægelsen i offensiven og bidrage til at man kunne formulere alternativer til den herskende politiske dagsorden. "Del jer efter anskuelser" cit. V. Hørup.
Vh. poul.

Brugerbillede for Bill Atkins

Poul Erik Pedersen 12:25
Det forkommer underligt at FOA ikke stiller spørgsmål ved, om det faktisk kan lykkes at skabe de arbejdspladser der vil blive behov for.

Lønningerne på lavtlønsområdet er så småt ved at nærme sig det asiatiske lønniveau, så mon ikke kapitalisterne overvejer at hive noget af den produktion hjem igen, som de har udflaget til Asien de sidste 30 år. ca. 30 mio. job

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Erik Pedersen

Bill Atkins: jeg kender ikke svaret på spørgsmålet, jeg bryder mig ikke om at basere mig på formodninger.
Til gengæld vil jeg da fastholde at FOA, som fagforening, bør forholde sig kritisk til en politik som kan være med til at skabe splittelse blandt de arbejdere, som fagbevægelsen rent faktisk skal repræsentere.
vh. poul.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Poul Erik Pedersen, artiklens pointe er glidebanen mod "working poor" og hvis det skal forsvares inde i fagbevægelsens hoveder, så kan jeg ikke se andet end, at jobbene forventes at være et sted, og jeg kan ikke se andet end, at det så må være tanken at trække job hjem fra udflagede virksomheder. Formodning eller ej. Min tese passer glimrende til kapitalismens strategi for pres på lønnen. Samt fagbevægelsens tradition for at lade erhverstoppen sætte kursen, nu fagbevægelsen også har en enorm pensionsformue at forvalte for den rigeste del af lønmodtagerne. Fanden tager de sidste - først.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og I glemmer en væsentlig ting: Mange de danske elever på f.eks. sosu-skolerne som får en elevløn på cirka 11.-12.000 kr. pr. måned (før skat) er altså 18-21 år sådan cirka. Og en del af dem lever altså stadig hjemme; de synes sikkert at det er helt fin elevløn at få. Mange af de syriske flygtninge er familiefædre, der på et tidspunkt får deres familier hertil; de kan ikke leve af en løn på 11-12.000 kr. før skat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

...plus at elevststus og der med løn ifølge 3F er meget svært at komme ud af. Der gå rigtig mange på permanent elevløn i landbruget selv om det jo ikke er raketvidenskab at indsamle nattens omkomne kyllinger i en spand. Og ukrainere har vel ikke vanskeligere ved at lære end andre.

En integrationselevplads kan maksimalt have en varighed af to år, men længden kan eventuelt variere efter flygtningens konkrete behov

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Som Sædvanlig er Liberal Alliance rimelig klare i spyttet, når det kommer til at forklare hvad mennesker i dette samfund kan og skal klare sig for:

"Lad os derfor for det første sige følgende til os selv:
Det er bedre for det danske samfund, at folk er i arbejde til 70 kr. i timen, end at de er på kontanthjælp til 10.850 kr./mdr. (når man er fyldt 30 år) eller til 7.000 kr./mdr. (når man er under 30 år).

70 kr. i timen svarer til en månedsløn på 10.360 kr., det er altså næsten det samme som kontanthjælpen for voksne danskere. Men vi kan gøre det mere fordelagtigt.

Vi kan lette skatten på arbejde, så ingen skal betale skat af de første 7.000 kr., de tjener hver måned.

Kontanthjælpen for en voksen dansker er efter skat på 7.800 kr./mdr.

Lønnen efter skat med en timeløn på 70 kr./time og et bundfradrag på 7.000 kr./mdr. til alle beskæftigede er på 9.000 kr./mdr.

Altså: 7.800 kr. i kontanthjælp efter skat – 9.000 kr. i løn efter skat. 1.200 kr. mere i løn hver måned end i kontanthjælp."

Citat: Ole Birk Olesen (LA), kilde: http://puls.politiko.dk/et-land-hvor-folk-arbejder-for-den-lon-de-kan-tj...

9000 kr. efter skat. Det er hvad Ole Birk Olesen mener at fuldtidsarbejdende mennesker i Danmark skal acceptere. De er ikke bedre værd, forstås. Til sammenligning modtager et folketingsmedlem som Ole Birk Olesen hver eneste måned et skattefrit 'omkostningstillæg' på 5082 kr., samt et vederlag (løn) på 52.074 kr (før skat).

Det er den slags stof som revolutioner er lavet af. Så selv om det i første omgang vil ramme mig selv, kan jeg kun håbe at dette meget lille menneske får magt som han har agt.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Her noget om penge fra gamle notater, 1960 :
Gennemsnitlig lærlingeløn over 4 år ca 50 kr - Svenden fik ca 250 kr - Om ugen.
Månedsregnskab, hjemmeboende, 17-21 år :
Løn 200 kr
Mor 40 kr (tilskud til familien)
Opsparing 20 kr
Solbriller 15 kr
Bryllcreme 6 kr
Sandaler 15 kr
Lommepenge resten.
Andre måneder viser udgifter til forsikring, tøj klipning, tandlæge, tegnesager.

Intet med sagen at gøre - og så alligevel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Frandsen

@Torsten Jacobsen.
"9000 kr. efter skat. Det er hvad Ole Birk Olesen mener at fuldtidsarbejdende mennesker i Danmark skal acceptere. De er ikke bedre værd, forstås."
Det er vel i bund og grund meget simpelt. Såfremt en person er mere "værd" på arbejdsmarkedet end som så, så bliver lønnen også højere. Kan du forklare hvad logikken skulle være i at betale en medarbejder mere end medarbejderens eget bidrag til produktionen? Det ville da være en dødsejler over tid.

anbefalede denne kommentar