Debatten om flygtningenes pres på velfærdsstaten er helt ude af proportioner. Selvfølgelig er det ikke gratis at modtage flygtninge, men selv hvis der næste år bliver givet asyl til 25.000 mennesker, vil det i gennemsnit koste 560 millioner kroner om året i den tid, de er i Danmark.
Det regnestykke vender jeg tilbage til, men det er kun lidt over en halv promille af de årlige samlede offentlige udgifter. Det er mindre, end hvad det koster at købe ét kampfly, og cirka det samme som det giver i ekstra indtægter, hvis vi hæver topskatten for de rigeste med én procent. Det er altså ikke et spørgsmål om velfærdsstatens overlevelse, men et spørgsmål om klare politiske prioriteringer.
Rigtigt er det imidlertid, at flygtninge, der kommer til Danmark, på kort sigt medfører en udgift. De skal lære dansk, have tag over hovedet, og deres børn skal i børnehave og skole. I disse første år bruger flygtningene mere, end de giver tilbage til statskassen. Men det er helt naturligt, og sådan vil det altid være. Når vi har brugt ressourcer på at uddanne og integrere flygtningene, begynder de generelt at give overskud – også på de offentlige finanser.
I sig selv er det helt skævt at reducere debatten om menneskelig værdi til et rent samfundsøkonomisk spørgsmål. Vi har en konventionsbetinget og moralsk pligt til at hjælpe, og derfor er det vigtigt, at vi siger fra, når den økonomiske bundlinje bliver anvendt til at skabe helt misvisende skræmmebilleder.
Et helt centralt problem i debatten er, at de tal, der refereres til fra regeringens side, kun medtager udgifter til integrationen, men ikke ser på indtægterne, der retfærdigvis også bør regnes med. Hvis man bruger beregninger fra Rockwool Fonden, viser det sig, at en flygtning, der får opholdstilladelse, i gennemsnit svarer til en udgift på 22.500 kroner om året over et livsforløb.
Og det er vel at mærke kun, hvis man insisterer på at mene, at vi ikke bliver bedre til integration, end vi har været før i tiden. Alene den tilgang er misvisende, for alle de frivillige, kommunerne, erhvervslivet og flygtningene selv har aldrig rykket så meget, som de gør lige nu. På en række parametre går det i dag meget bedre med integrationen, end det gjorde for bare to år siden. Flere flygtninge får flere stærke relationer i lokalsamfundet fra dag ét, flere kommer i arbejde, kriminaliteten er faldet drastisk, flere er aktive i de frivillige miljøer, og mange kommuner har styrket deres indsats i et imponerende tempo.
Rockwool Fonden udregner de gennemsnitlige udgifter over et livsforløb ved at trække alle udgifterne, staten har til den enkelte, fra alle de indtægter, den enkelte giver staten. For at få det årlige gennemsnit dividerer man med antal år i Danmark. Og selv om et underskud pr. flygtning på 22.500 kroner årligt lyder af meget, er der altså økonomisk set ikke noget unormalt i det. Til sammenligning viser samme beregning, at en etnisk dansker, der fødes i disse år, vil være en nettoudgift på 5.200 kroner om året over et livsforløb.
De ’dyre år’
Ser man økonomisk på et livsforløb, er der groft sagt tre faser. Barndom/ungdom, voksenliv og alderdom. I barndommen og alderdommen er en gennemsnitsperson nettomodtager af offentlige ydelser, her modtager man altså flere penge (i børnepenge, tilskud til daginstitution, ældrecheck, folkepension og så videre), end man betaler i skatter. I voksenlivet er en gennemsnitsperson nettobidrager, og man betaler altså flere penge i skat, end man modtager.
En typisk asylansøger, der kommer til Danmark, er mellem 20 og 35 år. Her har de altså haft deres første ’dyre år’, og de er i en alder, hvor de kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Samtidig har flygtninge også færre af de sene ’dyre år’ i alderdommen, blandt andet fordi de i nogen grad rejser tilbage til det land, de kommer fra, når de bliver gamle.
Fordi flygtninge har færre ’dyre år’ i Danmark, giver det ikke et stort hul i de offentlige finanser, at flygtninge har en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere. Og her skal vi igen huske, at vi ser så mange positive tendenser, der meget vel kan betyde, at den forskel kun bliver mindre i de kommende år.
U-landene betaler
Argumentet om, at udgifterne til flygtninge udgør en trussel mod velfærdsstaten, bliver endnu mere hult i kraft af, at Danmark dækker udgifter til asylansøgere gennem udviklingsbistanden.
I 2015 blev der brugt knap 3,5 milliarder kroner på modtagelse af flygtninge, og i 2016 planlægger regeringen at bruge over 4,4 milliarder kroner. Det er mange penge. Men pengene bliver ikke taget fra børn, ældre, hospitaler eller anden kernevelfærd, men fra lande som Tanzania, Kenya, Ghana og Somalia.
Udgifter til flygtninges første år i Danmark bliver nemlig regnet med som en del af vores udviklingsbistand, som regeringen har besluttet skal være 0,71 procent af BNI.
Det betyder, at vi har skåret drastisk i udviklingsbistanden og derefter taget flere af de penge, der var afsat til at hjælpe ude i verden, og i stedet overført dem til os selv. Det har blandt andet resulteret i, at Danmark nu selv er den klart største modtager af den danske udviklingsbistand.
Regeringen er omsider begyndt at regulere sine udmeldinger omkring omkostningerne i 2016, så tallet er nedskrevet fra 11 til 6,5 milliarder kroner. Desværre er de retoriske udmeldinger om konsekvenserne på ingen måde fulgt med ned. Snarere tværtimod.
Inddrag civilsamfundet
På kort sigt koster det for den danske statskasse at uddanne flygtninge og passe deres børn. Men det er ikke anderledes for alle andre nye borgere i vores samfund, som vi også passer og giver en uddannelse. Det er en investering i mennesker.
Ligesom med alle andre investeringer er det vigtigt, at vi passer godt på dem. Derfor skal vi hjælpe flygtningene med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er nemlig både en fordel for flygtningen og for samfundet. Det er ikke en opgave, som én aktør kan klare alene, nej, her er der behov for, at både erhvervsliv, det offentlige og frivillige hjælper til. Det er derfor, vi opfordrer regeringen til at inddrage civilsamfundet i de igangværende trepartsforhandlinger, så det bliver firepartsforhandlinger, der trækker på de mange erfaringer til at få flygtningene i arbejde.
Samtidig skal vi sætte ind med en bred vifte af initiativer som dansk- og engelskkurser, uddannelse, bedre mulighed for frivilligt arbejde, praktik og løntilskud. Og så skal vi gøre forskelligheden til en styrke.
Mange flygtninge kommer fra en tradition, hvor det at skabe sit eget er meget mere normalt end i Danmark. Det skal vi støtte op om og styrke iværksætterindsatsen både for flygtninge og for danske arbejdsløse. For eksempel ved at skabe iværksættermiljøer på asylcentrene, hvor nye og gamle borgere kan udvikle nye ideer sammen med iværksætterrådgivere og såkaldte business angels, som kan investere i de gode ideer. På den måde kan vi hjælpe de nye borgere med at gå fra at være jobtagere til jobskabere. Det har man gode erfaringer med i andre lande.
Vi er et af verdens rigeste lande. Selvfølgelig kan vi skabe verdens bedste integration. Alt andet vil være uambitiøst. Det vil som sagt koste langt under en promille af de årlige offentlige udgifter. Det har og skal vi have råd til. For hvis vi ikke har råd til at bruge en tusindedel af vores velfærdsudgifter på mennesker i nød, der banker på vores dør, så er Danmark under alle omstændigheder ikke længere et velfærdssamfund.
Josephine Fock er finans- og beskæftigelsesordfører for Alternativet
"En typisk asylansøger, der kommer til Danmark, er mellem 20 og 35 år. Her har de altså haft deres første ’dyre år’, og de er i en alder, hvor de kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet."
Hvis man virkeligt tror at man kan få direkte ud på arbejdsmarkedet uden at kunne sproget, er der noget galt med realitetssansen. Glemt er sproghandicappet, der i de tit teambaserede jobs svarer til at være voldsomt hørehæmmet.
Glemt er de voldsomme nedskæringer på arbejdsløse, for det konstateres blot at "vi" er et af verdens rigeste lande. Generelt optræder Alternativet (de RadiRadikale) mere og mere som de neoliberale i det radikale moderparti, hvor man har ambitioner i verden, og sender regningen til de fattige i Danmark.
Det er skræmmende når politikere propagandere i forbindelse problemanalyser. I stedet for at satse på at "forbedre tonen" (som jo sådan set ikke er noget problem i dansk politik) så burde et alternativ i den nuværende politiske suppedas hellere satse på at få alsidigt belyste debatter. Det ville være en nyskabelse der kunne få vælgerne til at høre efter. "På den ene side og på den anden side". Det ville være en nyskabelse.
Her får vi, som Ernst Enevoldsen er inde på, en salgstale uden nuancer. Der er masser af forhold der ikke nævnes af finans- og beskæftigelsesordføren fra Alternativet. Men jeg vil bare til en start levere et enkelt modsynspunkt og se hvordan debatten vil videre vil udvikle sig:
En analyse foretaget blandt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til 2013, viser, at kun 13 procent var i arbejde efter tre år. ...og Danmark har 175.000 arbejdsløse.
"Glemt er sproghandicappet, der i de tit teambaserede jobs svarer til at være voldsomt hørehæmmet"
Visse vasse; selvfølgelig ikke hvis man ser sprogforskel som et handicap, men de er netop ikke hørehæmmede - tværtimod, må man formode, og derfor lærenemme.
Det er ikke for ingenting, at partiet kalder sig Alternativet.
Det kan bl.a. være alternativet til sund fornuft og logisk sans.
Thi som Jeff Sachs, økonomisk rådgiver for FN's generalsekretær, har udtalt: "Åbne grænser giver mindre velfærd. Det er ikke et højrepopulistisk standpunkt, men ren logik".
Herligt at se Alternativet som jubelidioter over for alle de kedelige realister, der tvivler på, at de mange migranter er en gevinst for det danske samfund - på kort som længere sigt.
Det er også typisk, at Josephine Foch helt overser de meget store kulturforskelle, der er mellem de nye tilrejsende og den (etnisk) danske befolkning og dens værdigrundlag.
Det er netop de forskelle, Sverige knækker halsen på, for regeringen dér har jo bare set på, at Sverige er et stort land med plads til mange - men overset, at de "mange" ikke passer ind i det svenske samfund og dets traditionelle normer.
Det er derfor, det går galt i Sverige, og det kan det meget vel også komme til i Danmark, hvis ikke tilstrømningen standses snarest.
Der er mange væsentlige forhold Josephine Fock, finans- og beskæftigelsesordfører for Alternativet ikke har med i sin salgstale:
Eksempelvis at arbejdsmarkedet risikerer at ændre karakter. Det mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Der er risiko for sociale spændinger og et meget opdelt arbejdsmarked, hvis ikke integrationen lykkes. »Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter ikke giver efter for de højrekræfter, der ønsker at deregulere og give flygtningene en lav introduktionsløn. Det vil være en bagvej til at få reduceret mindstelønnen. Det er ikke en farbar vej, for så vil man smadre den nordiske model,« siger han.
Kaj Spangenberg
Der er netop ikke åbne grænser for asylansøgere.
Jeg ville synes at Alternativet burde opfordre udenrigsministeren til meget aktivt at støtte fredsbestræbelserne i Syrien, og arbejde for at Danmark er økonomisk og kompetancemæssigt klar til at genhuse og investere i arbejdspladser nede i Syrien, den dag forholdene er til det. Ingen tvivl om at udsigten til hjælp med genopbygningen, vil få mange syrere til hurtigt, at rette øjnene mod de hjemlige himmelstrøg.
Og i forlængelse, Bill Atkins, at få ophævet "smykkeloven" - så de kan have deres værdier med tilbage at gøre godt med.
Lad os gøre op med myten om, at vores samfundsmodel ikke er ved at bukke under for flygtningepresset.
Hvor har hun de tal fra?
Information 2014: "indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Libanon i år de offentlige kasser med 16,6 milliarder kroner". Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. http://www.information.dk/telegram/486535
Jeg forstår ikke, hvorfor mit indlæg er blevet slettet?
Jeg skrev bare, at artiklen jo ikke har taget højde for, at flygtninge jo vender hjem igen når der er blevet fred i deres hjemlande, og at vi jo så ikke får gavn af at have uddannet dem. Det tager de overhovedet ikke med i deres betragtning.
Den hele interessante betragtning i dette er, at det er billigere at importere nye medborgere end at føde dem selv; hvert år de ikke bor i Danmark er en besparelse for det danske velfærdssamfund indtil de når den alder, hvor de begynder at betale skatter.
På den måde er flygtninge/indvandrere en økonomisk gevinst for samfundet, hvis altså samfundet formår at give dem en god modtagelse; hurtig og intensiv oplæring i dansk og hurtig udslusning på arbejdsmarkedet. Mange af de typer arbejde som danskere alligevel ikke gider, er rigtig gode startjobs for de nye medborgere - og de får mulighed for at finde fodfæste og værdighed i landet. Måske senere begynde at bruge den eventuelle uddannelse de har med sig.
Rikke Nielsen, hvilke jobs er det du mener danskerne ikke gider tage? Du er måske også en af dem der tror, at alle de danskere der faldt ud af dagpengene, bare sidder i sofaen og ikke rigtig gider det der arbejde og foretrækker at måtte gå fra hus og hjem? Tror du bistandsklienterne foretrækker at bo på gaden, fremfor at tage "et af de job danskerne ikke gider". Fortæl mig lige, hvilke jobs det er og hvor de findes.
Jeg skal ikke afvise, at de mennesker der allerede har et job er så kloge at de foretrækker at blive i de job de har, fremfor at søge lavtlønsjob længere nede på ranglisten, men jeg kan garantere dig, at såfremt de danske arbejdsløse overhovedet får muligheden for at søge de jobs (ofte bliver de slet ikke slået op i offentligheden, men i stedet hyres billige østarbejdere og m.m. via vikarbureaer) - så søger de dem.
Den eneste mulighed for at få flygtninge/migranter ind på arbejdsmarkedet er at binde en pæn pose penge til arbejdsgiveren fast på dem. Arbejdsgiverne gider ikke bøvlet, hvis ikke det er næsten gratis. Alternativet er jo lige så langt fra virkeligheden som alle de andre akademikere på borgen, de aner ikke hvordan det ser ud herude, helt uden for deres egen snævre verden.
Helene Kristensen
Der er i forvejen knap 90k i støttet beskæftigelse, ca 37k på mentorordning, 103k ledige og ca 95k ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere; der skal altså generes mindst 230k jobs førend vi kan leve op til konventioner og moral, at modtage ca 21k flygtninge og beskæftige dem, uden det kan bruges som politisk argument for yderligere forringelse af "den danske model".
http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=20675
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/E3C50EA0-BD36-4DDD-9C8D-7AAF44DE1...
Imidlertid er forringelsen af "den danske model" begyndt for længe siden, så i betragtning af landets demokratiske staus, var det måske rimeligt at rette kritikken mod vore medborgere, der næppe er akademikere alle sammen, at de tilsyneladende ønsker folketingssammensætniger der lader dette ske - hvis vi skal tale om den videre verden.
Nu er Josephine Fock jo ikke bare en tilfældig dumrian. Hun har faktisk et ret imponerende
C.V. Men som finans- og beskæftigelsesordfører for Alternativet synes jeg hun fattes nogle
basale færdigheder inden for de 4 regnearter.
Flygtningene lægger ikke velfærdssamfundet i graven?
Det kommer da an på, hvor mange, der kommer. I foråret 1945 kom der 250.000 tyske flygtninge til Danmark, og det var en katastrofe, mange døde af sult og nød, for danskerne hverken kunne eller ville sørge for deres basale fornødenheder, dels fordi det var tyskere, dels fordi Danmark selv var nødlidende efter 5 års tysk besættelse.
Når man læser disse indlæg og dens myter, kan man kun blive deprimeret over, hvor lav seriøsiteten egentlig er. Og man kan let få det indtryk, at mange ikke tænker store tanker selv, og derfor anvender sig af ”fortyggede meninger”.
For uden at tage stilling til beregningerne bag denne artikel, minder reaktionen faktisk om en episode i 1993. Her fremførte et parti, at flygtningene kostede 260 mia. DKK om året. Dengang var BNP langt lavere end i dag, så alle tænkende kunne se, at dette aldrig kunne passe, så efter et par uger satte partiet beløbet ned til 130 mia. DKK. Og da man heller ikke kunne få dette til at passe ind i tidens økonomi, satte partiet beløbet til 65 mia. DKK. Men til sidst sagde partiet dog, at man var sikrer på, at omkostningen var på hele 31 mia. DKK. Og så satte regeringen flere helt uafhængige undersøgelser i gang – bl.a. af et britisk analyseinstitut, og resultatet af disse undersøgelser blev et beløb mindst 9,6 og højst 10,3 mia. DKK.
Hvis man gerne vil være seriøs og uden at kende de rette datasæt, kan man jo blot fastslå, at hvis der kommer i alt 25.000 flygtninge til et land med 5.600.000 indbyggere, bliver det en flygtning pr. 224 danske borgere. Det behøver man ikke at være fakultetsleder på en teoretisk-matematisk forskningscenter for at kunne regne ud.
Og hvis man så forestiller sig, at alle skal have samme levestandard som danskerne, hvad der heller ikke er tale om, betyder det, og hvis man forudsætter, at staten ikke skyder penge til. Så vil alle danskere skulle afgive 1 DKK for hver 224 DKK de tjener. Og det betyder således, at en folkepensionist skal afgive omkring 40 DKK om måneden eller 480 DKK på et år.
Er der virkelig nogen her, der tror på, at dette vil drive en af verdens rigeste lande og alle dens borgere ud i konkurs og statsbankerot?
@Gert Romme, vi stoler blindt på dig og åbner sluserne :)
Hvem er "vi"? Jeg stoler ikke blindt på nogen.
Gert Romme, "vi" er manger der forbander "indslusningsløn" og "mindsteløn" og den regerende højrefløjs øvrige politiske provokationer langt langt mere end vi frygter nogle få tusinde flygtninge. Eksempelvis vil du givet komme til se DF's manipulerende partitop bruge flygtningestrømmene til at forklare en faldende kvalitet og vedligeholdelse på vores plejehjem, hospitaler, og skoler.
Ved ikke hvordan man opgør indtægter/udgifter for hvad et menneske koster (der er måske nogle som kan forklare det), men jeg vil umiddelbart formode at en del af udgifterne til flygtninge går til lønninger til integrations arbejde, f.eks. Sproglærer, derudover går der sikkert en væsentlig del til ydelser således at flygtningene kan opretholde en fornuftigt levestandard. Penge der går til mad, tøj, husleje o.s.v. Hvis min formodning er korrekte vil en stor del af udgifterne til flygninge altså blive i Danmark på den ene elle anden måde og dermed ikke være en udgift i en samlet opgørelse over den danske økonomi.
Bortset fra at jeg, j.v.f. ovenstående, er i tvivl om hvor stor en udgift flygtninge egentlig er for den danske økonomi, mener jeg at budskabet om, at det er en politisk beslutning om hvorvidt der er råd til at modtage flygninge og samtidig opretholde en velfærdsstat til gav for alle landets borgere, er meget vigtig. Min holdning er at vi skal genudbygge den danske velfærdsstat ved at tilbagerulle de seneste års lettelser af (top)skatten samt at holde danske soldater og krigsmateriel indenfor landets grænser.
Medhensyn til evt. kulturelle kløfter ved at modtage flygninge har jeg personligt oplevet væsentlig større kløfter mellem mig selv og de, indrømmet få, repræsentanter for den økonomiske overklasse som jeg har mødt på min vej end mellem de flygninge/indvandre jeg har truffet
jan bisp, udgiften er peanuts - det er højrefløjens politiske misbrug der er problemet !
De Syriske flygtninge har sparet vesten en tredje verdenskrig uden tvivl om det, Rusland flytter ikke en tomme fra Syrien uden at forhandle med dem og på deres betingelse, og USA ved det udemærket derfor flygtninge problemer er billigere end tredje verdens krig. Det er klassisk at vesterlande komme til hjælp på en eller anden måde. På den anden side bliver ikke noget med genopbygning eller genhusning, hvor I villa ved middelhavskyst eller I Palmyra? eller flygtningeslejre. Desuden Syrien er et kludetæppe og ingen ved hvordan det bliver tegnet I Fremtiden efter fredsforhandligerne, hvis det bliver det. Man skulle genopbygge Irak først.
Forskellen på Irak og Syrien er vel at Irak selv har pengene til genopbygningen...
Jeg synes, at Gert Romme har ret, når han påpeger proportionerne, uagtet mindre unøjagtigheder.
Den tone som til gengæld gennemsyrer andre kommentarer emmer af afstandtagen fra flygtninge i en sådan grad, at jeg bliver bekymret for, om man herinde slet ikke ser, hvor vi så nemt som ingenting kan ende, i et mindre folkemord, i grundløst fremmedhad og tidligere tiders krige.
I spiller højt spil ved at fedte med detaljer, når så mange menneskers eksistens står på spil.
Og så nytter det ikke, at I kommer med hr. og fru Hansens små problemer med at få nok kød på bordet.
Proportioner, tak!
Og nej, vi skal ikke åbne sluser eller afgive vores nation, og nej, vi skal ikke stoppe med at hjælpe vores egne, og nej, de hjemløse har det også skidt og arbejdsløshed er frygteligt.
ALT det er der også tiltag for at mere eller mindre styr på. Vi har ikke mange arbejdsløse og hjemløse i forhold til andre lande eller tidligere tiders kriser. I 1917 havde vi husvildebarakker og sultedød her i landet. Der er vi ikke nu.
I USA er der 1% absolut fattige, ca. 5 millioner mennesker, vi har ca. 5000 hjemløse, det er 1 promille.
Vi har mellem 5 og 10 % arbejdsløshed, grækerne har 40%.
Tag nu lige og få lidt proportioner på plads, tak.
Bill Atkins
Men Irak er ikke genopbygget, Og det blev ødelagt af den invasion på falsk grundlag .Man plejer I vesten at få fjenden til at betale regningen for hverskade har begået, og skete virkeligt I praxis (USA). Det drejer sig om jura her. Jeg kan garantere at det bliver ikke genopbygning I Syrien. Det er almindelig politik, det har været sager før, Vietnam, Algeriet, Egypten som også har været offer for krige.
Må vi drømme om et realistisk, ansvarligt og humant politisk flertal ...eller er Europa sunket uhjælpeligt ned i en kulturel opløsning, som vi febrilsk søger en ydre årsag til?
Det er en livsfarlig tilstand.
Lasse Reinhold: "flygtninge jo vender hjem igen når der er blevet fred i deres hjemlande...vi får jo så ikke gavn af at have uddannet dem"
Det er jo fordelen ved at være rig og have et overskud: Det danske samfund har råd til at forære folk en uddannelse, selv om samfundet ikke får noget direkte igen. I mange tilfælde vil samfundet få noget indirekte igen, i form af fx. loyalitet og goodwill.
Og hvis man hæver sig op over nationalstatens snævre rammer, giver det god mening, at det danske samfund investerer i fx en syrisk flygtnings uddannelse, så vedkommende, når han/hun rejser hjem, kan deltage i genopbygningen af sit land, og derved måske kan hjælpe til, at der i fremtiden vil komme færre flygtninge. Hvis man kan forestille sig et verdenssamfund, er uddannelse en god investering.
Så vidt jeg har forstået så har Venstre-regeringen konfiskeret 3,5 mia. kr. af ulandsbistanden hvert år frem, til blandt andet uddannelse af syrerne. Så det koster ikke det danske samfund en eneste ekstra krone. Problemet bliver at sikre at de 3,5 mia. ikke hen over tid bliver listet ud af finansloven som topskatteettelser.
@Ernst Enevoldsen
Pointen i det afsnit som du citerer er, at flygtningene har en alder, hvor de kan arbejde. Dvs. at vi ikke skal bruge penge på, at de skal i folkeskole, i børnehave eller have børnepenge, som det offentlige bruger mange penge på. Som der også står i kronikken, så har flygtninge en lavere erhvervsfrekvens, men pointen er jo netop, at selvom vi får færre indtægter fra flygtninge, så har vi også færre udgifter.
Indlægget siger heller ikke, at er let at få flygtningene på arbejdsmarkedet. Vi kan blive bedre til det, men selv hvis vi ikke bliver bedre, end vi har været historisk, så vil udgifterne ikke være uoverskuelige.
Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Alternativet hverken har stemt for dagpengereformen eller kontanthjælpsreformen, hvis det er det du henviser til, når du refererer til ”voldsomme nedskæringer på arbejdsløse”. Det er jo lige præcis også en prioritering, som regeringen har foretaget, og som jeg ikke er enig i.
Mvh Josephine Fock
Jo börnehave, folkeskole och måske en gymnasiel uddannelse er dyr, men skolen har jo også en rolle for socialisering ind i det samfund de lever i. Denne socialisering ser meget anderledes ud for en del af vores invandrere. Måske ikke så meget fra de mere sekuläre allawiter fra syrien som ofte også har et mere ligestillet syn på könsrollerne, men mer stärkt troende muslimer fram mellenösten och nordafrika. Også den kunskap man får sig på en skole i f.eks Sudan er jo ikke mindre värd end det man lärer på en dansk skole, men forskellen er at kunskapen på en dansk skole er rettet mod et informationssamfund, hvor elever helst skal ha en lyst at "läre hele livet" og ta ind ny kunskap og stille sig kritisk mod dette. I Sudan lärer man nogle basale kunskaper som derved gör at man kan läre sig mere praktisk kunskap for et arbejdsmarked/landbrugssamfund som behöver dette.
Demokrati "uppdraget" som det hedder på svensk skal gennemsyre alle aktiviter i skolen, i form af elevindflydelse, gruppearbejde etc.. Har en traditionel skole i mellenösten dette syn på socialiserings processen i skolen?
Godt indlaeg...
Ja, sørme havde jeg ret 12:02: Flygtningene koster ikke danskerne en skid mere end det der normalt sendestil de fattige lande.
Regeringen har allerede sidste år konfiskeret 3,5 mia. kr. af ulandsbistanden til verdens fattige lande til brug for flygtninge i Danmark.
Vi taler om en nedskæring på 5,8 milliarder, hvis man medregner, at regeringen vil bruge 3,5 milliarder på at modtage flygtninge,« siger Dansk Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, der særligt undrer sig over regeringens mangel på logik, når de argumenterer for at gøre mere i nærområderne for til gengæld ikke at modtage så mange flygtninge.
http://www.information.dk/547036
1740 arbejdsløse syrere ud af 175.000 arbejdsløse i dk - ja, det er da en nuance.
@peter hansen
Tallene er netop fra samme rapport som du artiklen fra 31. januar 2014 henviser til. Indvandreres og flygtninges nettobidrag til de offentlige finanser (http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Arbejdspapir_30_Final.pdf). Men de 16,6 mia. kr. som artiklen i Information henviser til, er netop udgifterne i 2014 – altså kun ét år. Det jeg gerne vil pointere i mit indlæg er jo netop, at se på udgifterne for den samlede periode flygtningene opholder sig i Danmark.
De 22.500 kr. kommer fra tabel 4a. Her er oplyst nettobidraget fra ikke-vestlige indvandrere med og uden flygtninge. Flygtninge giver et større underskud, end andre ikke-vestlige indvandrere. Hvis regnestykket skal give et retvisende billede, er det interessante tal altså tallet for flygtning alene. Jeg har regnet baglæns fra tallene i tabel 4a, med den antagelse at 40 pct. er flygtninge. Hvor stor en andel af de ikke-vestlige indvandrere, der er flygtninge, er ikke specielt godt dokumenteret, men 40 pct. er formentlig lavt sat. Jeg har valgt dette tal, for at være sikker på ikke at regne med for lave udgifter (jo lavere andel man sætter flygtninge til, jo højere bliver udgiften i denne del af regnestykket). På den måde bliver resultatet, at de gennemsnitlige omkostningerne er 22.500 kr. pr. flygtning pr. år.
Mvh Josephine Fock
De jobs, danskere ikke gider... Det er den mest afskyelige, nedsættende myte nogensinde.
Det er mere rimeligt at tale om "de job, danskere ikke har lyst til at betale markedsprisen for". Hvis nogen vil betale mig $100 i timen for at plukke æbler, skal jeg sgu nok gøre mig umage og forsøge at lære det. Så gider jeg da ikke programmere mere!
Herovre vestpå har vi en ny markedsplads for håndværkeropgaver, så håndværkere kan score hele beløbet selv istedet for at mester tager størstedelen. Noget tilsvarende til www.thumbtack.com ville sikkert også give flygtninge i danmark en fair chance for at tage de opgaver, de er kvalificeret til, uden at skulle igennem en ansættelsessamtale hos en mester, der kun taler jysk...
uffe hellum. En it-markedsplads for sort arbejde ...wow. Hvor kommer arbejdsmiljø, autorisationer, overenskomst og fagforening ind i billedet. Håber Skat læser med. Er du selv programmør på den pågældende side?
Josephine Fock,
Jeg bliver vist nødt til at trække mine beskyldninger om dit forhold til de fire regnearter
tilbage. Så undskyld!
Problemet er nok nærmere renten vi diskonterer med. Og det er jo en kendt sag, at
Storebæltsbroer (og andre offentlige anlægsinvesteringer) næsten pr. definition altid
2 - 3 gange så dyre end oprindeligt planlagt. (Det er jo en måde at få det vedtaget i Folketinget)
Du siger:
"Og selv om et underskud pr. flygtning på 22.500 kroner årligt lyder af meget, er der altså økonomisk set ikke noget unormalt i det. Til sammenligning viser samme beregning, at en etnisk dansker, der fødes i disse år, vil være en nettoudgift på 5.200 kroner om året over et livsforløb".
Det er korrekt, at Vismændene fandt frem til dette tal for et par år siden, men det betyder IKKE, at det får lov til at fortsætte - for går vi på røven.
Det eneste man kan sige, at det er et tal der er beregnet ud fra gældende forhold og kun i dag.
@Josephine Fock
Tak for svar.
Arbejdspapiret benytter marginalberegninger ikke gennemsnit, der er altså mange udgifter som ikke er medregnet(se forbehold).
Så beregningerne beskriver ikke det du benytter dem til at beskrive, samme gælder for avisen jeg linker til.
Man kunne måske forsvare dette brug af marginalberegninger ved små antal flygtninge som i arbejdspapiret (5000), men ikke når vi taler +50.000.
Arbejdspapirets beregninger er til for at besvare nogle meget specifikke spørgsmål, feks om ikke-vestlige indvandring kan bidrage til at løse velfærdssamfundets finansieringsproblem.
Konklusionen er at indvandring fra ikke-vestlige lande som helhed vil tværtimod øge finansieringsproblemet, med mindre integrationen bliver forbedret.
jeg er dog enig i at det ikke er flygtninge der lægger velfærdssamfundet i graven, den opgave klarer den globaliserede verden og det multikulturelle samfund. Velfærdssamfundet er en forældet konstruktion og intet er evigt. Hvor er de politiske versioner til en omformning af Danmark som indregner den globaliserede verden, multikulturen? Det eneste I politikere taler om er bevarelse af velfærden! Men se bare på reduktionen af ledighedsperioden til 2 år, det startede i 1977 ud med en ubegrænset ledighedsperiode... jep, ubegrænset. Derefter blev den sat til max 8.5 år.
Velfærdssamfundet er under afvikling og jeg har på fornemmeren mange politikere har indset det, de fortæller det bare ikke til vælgerne fordi det vil vælgerne ikke høre...
Har Ekstrabladet åbent op for alle retardo-sluser og forgiftet alt vores drikkevand med idioti? Mit elskede information - hvornår blev dit kommentarfelt overtaget af cirkelmastuberende kontakthjælpesmodtagere som intet andet formål har med tilværelsen har, end slå alle nuancerede anskuelser ned på et niveau, hvor de selv kan forstå dem?
Kære indformation. Ak ja. Jeg er tom for ord, som ikke trækker mig ned på deres niveau.