Klumme

Hvad føler du nu?

Det er altid fascinerende at høre, hvad ’danskerne’ mener. Spørgsmålet er, om det er væsentligt?
17. februar 2016

Hvad skulle mange såkaldt toneangivende medier gøre uden meningsmålinger?

Svaret er meget enkelt: De ville være tvunget til at lave rigtig journalistik!

Meningsmålinger er i stigende grad blevet til meningsløse historier. I den forløbne uge levede analysebutikken Megafon to gange op til det slogan, man kan læse på dens hjemmeside: »Sæt dagsordenen med en meningsmåling fra MEGAFON.«

Den ene måling fastslog i Politiken, at »knap seks ud af 10 danskere forventer et nyt terrorangreb«. Altså 60 procent. Det er mange, og målingen afstedkom da også et langt indslag i DR’s 21 Søndag, hvor der heldigvis var en forsker, der mente, at »risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er lige så stor som risikoen for at blive ramt af en meteorit«.

Da et andet analysebureau, YouGov, lavede den samme undersøgelse for MetroXpress lige efter tragedien i Krudttønden og synagogen, var frygttallet 53 procent. Det faldt dog til 38 procent på to måneder ifølge en ny måling i maj 2015. Der er gået 10 måneder uden terror i Danmark, men frygten er altså voldsomt forøget ifølge Megafon. Det har ingen sat spørgsmålstegn ved.

Prioriteringen af frygt og forventninger er i øvrigt i smuk overensstemmelse med medieudviklingen, hvor følelser erobrer stadigt mere plads. Engang var følespørgsmålet isoleret til sportsjournalistikken, nu skal Gud og hvermand, inklusive politikerne, tilspørges: »Hvad føler du nu?«

En anden meningsmåling, ligeledes i Politiken, fik i mandags fem spalter og en stor tegning på forsiden med rubrikken »Det røde ry klæber til Danmarks Radio«.

Megafon havde fundet ud af, hvad danskerne mente om DR-Drama efter fhv. dramachef Ingolf Gabolds malplacerede, men voldsomt oppustede udsagn om, at han var rød lejesvend (formentlig sagt morsomt-ironisk, men nedfældet på papir et markant udsagn).

Politikens diagram viser, at 21 procent mener, at DR-Drama ligger til venstre for midten. Samme procentdel mener, at det ligger omkring midten. 18 procent mener, at DR-Drama generelt slet ikke er politisk. 37 procent ved ikke, og tre procent mener, de ligger til højre for midten.

Tre fjerdedele af danskerne mener altså enten ikke noget, ved ikke, om de mener noget, eller synes, at DR-Drama ligger på midten. Men inde i avisen lød rubrikken »Blå vælgere ser rødt på Danmarks Radio«.

Man kunne så forstå, at det ikke kun handlede om DR-Drama, men om DR i almindelighed. Den undersøgelse viste ifølge Politiken, at 27 procent af danskerne mente, at »DR’s bredere dækning« var mere venstreorienteret end eksempelvis TV 2’s. Næsten halvdelen – 43 procent – mente imidlertid ikke, at der er forskel på DR’s og TV 2’s observans i deres dækning. Men rubrikken var ikke »Næsten halvdelen af danskerne mener ikke, at der er politisk forskel på DR og TV 2«. For det var ikke nogen historie.

På Mediawatch skrev pensionist Erik Werner Hansen: »Jeg har selv deltaget og påpeget over for Megafon, at spørgsmålene er formuleret, så det var indlysende, at denne konklusion fremkom.«

Han fortsatte: »Fejlen er, at alle spørgsmål var sammenligninger mellem DR og TV 2. Hvis man sammenligner en hvilken som helst tv-kanal med en højreorienteret, bliver de jo ikke automatisk venstreorienterede. Selv TV 2 NEWS kunne blive venstreorienteret, hvis man fra Megafon spurgte: Er TV 2 mere venstreorienteret end Fox-TV?« skrev Erik Werner Hansen.

Det lyder, som om han har fat i noget helt centralt.

For nogle år siden påpegede forskeren Kresten Roland Johansen og hans kollega, Lars Friis, faren ved de mange mere eller mindre troværdige meningsmålinger. Det skete i bogen En undersøgelse viser – eller gør den? Medierne fyldes fortsat med meningsmålinger. De er blevet hurtigere og billigere at lave. De synes ofte at være igangsat af redaktioner, der er løbet tør for journalistiske ideer. Det er altid fascinerende at høre, hvad ’danskerne’ mener. Spørgsmålet er, om det er væsentligt?

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • Erik Feenstra
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Keld Albrektsen
  • Grethe Preisler
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Loftkjær
Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Erik Feenstra, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Keld Albrektsen, Grethe Preisler, Dorte Sørensen og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Føleriets overtag

Der synes at være to tendenser, som har ført til et uhørt føleri i den offentlige debat.

De journalistiske redaktioner er skåret ned i takt med internettets avisformidling uden direkte betaling til aviserne. Det har medført færre midler til reelt journalistisk arbejde, der går i dybden. Det er meget nemmere selv at sætte dagsordnen og skabe nyheder med ligegyldige og ofte usaglige meningsundersøgelser af borgernes følelser. Borgere som i stigende ved mindre pga. aviserne manglende reelt journalistisk arbejde.

Den anden tendens er, at man med internettets mange muligheder og herunder denne debatside i stigende grad kan oversvømme hinanden med sine følelser. Det er alt andet lige nemmere at udtrykke følelser end formidle viden.

Det store spørgsmål er, om vi bliver klogere og om det gavner noget andet end vores eget ego?

Måske er det bare "terroren", der er på¨afveje? Hvad er terror?
Såkaldte "afvigere fra det normale, som begår kriminalitet" - Mange mennesker dør hver dag - på den ene eller anden måde, men netop denne variant er det, vi frygter mest?
Er det fordi, det er uforudsigeligt - nej - mere grufuldt end andre måder at dø på - næh?

Er det en religion eller ytringsfrihed? Og hvad er ytringsfrihed? Løkke som Hitler? Eller bare en inkompetent statsminister?
Når et dyr trykker sig i frygt for en ukendt fare, så sker der ikke noget - det bliver et spørgsmål om farens motiv - eller bare - en overflod af meningsmålinger - ikke for borgerne - men for profitten.

Charley Kristensen

Kære Lasse Jensen
Du er slet ikke opdateret ;-) »Hvad føler du nu?« er for længst erstattet af det mindst lige så uforpligtende "Hvad TÆNKER du om det?" Ingen journalister spørger længere: "Hvad mener DU?", "Hvad er DIN holdning til det?", "Hvad er DIT svar?" osv. Et standardsvar er efterhånden tilsvarende blevet det fuldstændigt tandløse "Det synes jeg er ærgerligt". Og det ligegyldigt hvor alvorligt emnet for interviewet er. Vi mangler efterhånden kun, at en politiker går ud og siger, at "det er da også ærgerligt med den borgerkrig i Syrien".