Forhindringsløb i kontorlandskabet

Du skal huske at sige pyt og klappe computeren sammen, når det er fyraften. Går du alligevel ned med stress, er det din egen skyld. Se, det er moderne ledelse
24. februar 2016
Delt 11 gange

Arbejdsmarkedet er konkurrencestatens landskab. Og der skal løbes. Unge nyuddannede hopper ud i første job med opknappede hvide skjortekraver og sorte, italienske lædersko snøret godt til for at løbe forrest som det nyeste talent i det faglige team. Et talent, som skal vise sit værd uden at miste pusten.

I dag præges arbejdslivet af selvledelse og flekstider, hvor den enkelte må navigere gennem møder, mailsvar, møder om møder, dagsordener, mails forsvundet i et spamfilter, evalueringer, forlængede deadlines, forkortede deadlines osv. Det går stærkt. Nogle gange for stærkt.

Moderne ledelse har en kultur for, at ansvar fordeles ligeligt mellem ledere og medarbejdere, hvorfor det overordnede ansvar kan forsvinde i den flade magtstruktur. Det er en kultur, der indirekte individualiserer de stresstilstande, man kan havne i, når man drukner i høje indre ambitioner og ydre uigennemskuelige krav.

Stresseksperter oplyser os samtidig om særlige personlighedstræk, der nærmest inviterer til stress. Karaktertræk som perfektionisme, manglende robusthed og evne til at sige fra. Forklarende konklusioner som »det er også, fordi hun er så perfektionistisk«, genkender du måske? Via personlighedstest forsøger virksomheder i rekrutteringsrunder at navigere uden om stressminefelter på udkig efter den kampdygtige og robuste medarbejder, som kan løbe hurtigt, når det gælder.

Arbejdsmiljøkurser rådgiver om, at stress bedst undgås ved at trække stikket og sige fra. Vi skal simpelthen sige ’pyt’ oftere. Rydde skrivebordet og slukke computeren, når det er fyraften, og arbejdsopgaverne står ufærdige i noget, der virker som en afgørende time. Præsentation i morgen og halvfærdigt materiale? Pyt!

I den her ’sig pyt’-diskurs bliver stress konstrueret som et fænomen, der hænger tæt sammen med, hvor god eller dårlig den enkelte er til at sige pyt og ikke bekymre sig. Følgen er, at den stressramte kan skamme sig over sin manglende evne til at sige fra – jeg kunne jo bare have sagt nej!

Tæer i sandalerne

En ny Megafon-undersøgelse viser, at hele 48 procent af de offentligt ansatte føler sig stressede i arbejdslivet.

»Det ligner en stressepidemi,« siger lektor Einar Baldursson til Politiken.

Jeg har set nyuddannede omkring mig pludselig en dag miste farven i kinderne, glemme hvordan man slukker MacBook’en og løbe til de kollapser. Hjertet hamrer derudad, blikket er opkørt, måske strejker korttidshukommelsen. Tilstanden er stress. Kroppen siger fra, når hovedet ikke gjorde det i tide.

Og hvad gør man så?

Vores strategi er at flytte problemerne ud af problemernes kontekst i stedet for at løse problemerne i deres kontekst. Nyuddannede må flå den stramme skjortekrave op for at få luft og tage en retning off road. De hopper i løse gamle T-shirts og uklædelige kjoler for at genfinde fodfæstet på egen hånd. Trisser rundt i Birkenstock-sandaler. Drager i eksil et roligere sted, hvor tid er noget, man har. Den her markante kontrast – at skulle væk, at skulle ud, ud af sammenhæng for at komme sig, for at opdage, at man har en krop og har tæer i sandalerne igen – hvad skal vi med den?

De stressramte overlades til at håndtere stressproblematikken et fredfyldt sted langt fra kontoret for først at vende tilbage, når de har fod på work-life-balancen igen.

Samme tendens ses i håndteringen af psykiske problematikker i Danmark som noget, man selv må klare i enrum med en professionel.

For meget perfektionisme

Er dette en strategi for at undgå at diskutere, at årsagen til stress ligger i måden, vi laver arbejdsliv på?

»Han har kørt sig selv ned med stress,« hørte jeg for nylig.

Det tror jeg egentlig ikke, nogen gør af natur. Ikke desto mindre er det sådan, stress ofte forklares af familie, medarbejdere og venner. Det er en illusion, at vi altid har mulighed for at sige fra over for stress. At vi bare kan lære at sige pyt. Stressramte fortæller, at de i bestræbelsen på at imødekomme udfordringer gradvist bliver perfektionistiske i deres tilgang til arbejdet. Stressfremmende arbejdskontekster fører formentlig til perfektionisme, indelukkethed og overinvolvering. Ikke omvendt.

Vi er mange, der løber hurtigt for at følge med feltet og håbe på en placering blandt de forreste. Lader feltet de enkelte løbere falde fra og dejse om hen ad vejen uden at se sig tilbage i sprinten?

Det løfter byrden fra de stressramtes skuldre, hvis vi begynder at se stress som et fælles ansvar. Ikke den enkeltes ansvar alene eller et spørgsmål om robusthed og ’særligt udsatte’. Men som et spørgsmål om, hvordan man kan sætte et tempo, hvor vi som flok kan følge med. Vi er alle udsatte i forhold til de arbejdsvilkår, der inviterer stress indenfor i kontorfællesskabet.

Vælger vi i stedet at se stræben efter perfektionisme som en effekt af stress, giver vi måske den stressramte mulighed for at fralægge sig skam over egen utilstrækkelighed til at sige nej i tide. Det er ikke, fordi vi er utilstrækkelige, at vi går ned med stress. Det er, fordi vi ikke kan strække os længere.

Anna Birk studerer på Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Herman Hansen

...Ja, pyt. Og har du sagt det tre gange er du den første, som ryger i fyringsrunden.

Og nøjes du ikke med at sige pyt, men gør måske ligefrem åbent og ærligt opmærksom på problemer er du dømt ude af flokken og under konstant observation af flittige HR folk indtil du er kørt helt ned og bliver fyret gennem en mulighedsrklæring med lægens ord for du ikke er belastbar. Punktum.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Problemet består i at man forveksler en administrator med en leder. En leder inspirer og motiverer ved at opstille udfordringer man gladeligt søger at indfri. En administrator fortæller dig hvor meget du skal knokle for at opnå et eller andet arbitrært mål.
Arbejde er groft overvurderet, ligesom ledernes selvindsigt. At bestemme over andre er en ansvarspådragende post, der kræver indsigt og empati. Hvis du møder en leder der honorerer det, skal du prise dig lykkelig.
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Kurt Nielsen

'Stresseksperter oplyser os samtidig om særlige personlighedstræk, der nærmest inviterer til stress. Karaktertræk som perfektionisme, manglende robusthed og evne til at sige fra.'

Siger de virkelig det? Nå ja de siger også at stress på arbejdspladsen er alles ansvar, men de behandler det som individets problem: Du skal lære at sige 'nej' siger de. Som om 'nej' ikke var et af de absolut første ord ethvert menneske lærer at sige - som regel i 2-års alderen.

Tillad mig at supplere 'personlighedstræk-listen' med følgende: ansvarlighed, faglig ambitiøs, loyal - og gæt så, hvilke medarbejdere ledelsen sidder tilbage med, når dem med disse personlighedstræk er gået ned med stress. Hvordan forklarer de mon det overfor aktionærerne?

Så bare et godt råd til stressramte: Find ud af, hvad der er dit ansvar i forhold til din kontrakt og hvad der ikke er. Og lad så være med at tage ansvar for det, du ikke har kontrol over. Her er dit 'pyt' på sin plads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Uanset andelen af ansvar hos den enkelte og arbejdspladsen, er et firma eller offentlig instans dysfunktionel, når den ikke fatter, hvordan den fungerer optimalt.
Den ordentlige ledelse vil afklare genernes årsager og forsøge at rette dem.

Men når vi er vidne til SKATtesagen, kan det egentlig ikke undre. Uduelige ledere med høje løn, resultatbonus og gyldne håndtryk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg har mange gange sagt til folk - lær at være ligeglad og klar til at tage konsekvenserne.
Her kunne jeg igen nævne den minimale økonomiske tryghedssikring IBI, som uden besværlige betingelser udbetales fra dag èt - samtidig med, at den ændrer den ansattes position overfor arbejdsgiveren og dermed dennes dominerende pres på den ansatte.
Heri ligge en del af den sundhedsforbedring, UBI`en betyder.

anbefalede denne kommentar