Fort Europa er i krise – men ikke den, vi tror

Angsten for flygtningestrømmen er udtryk for en dybere følelse af manglende politisk inddragelse og desillusion. Og så længe vi ikke sætter ind over for dette dybere problem, vil ankomsten af nye indvandrere og flygtninge til Europa blive oplevet som en krise
Læren af de seneste 25 år er, at uanset hvor stærk vi gør Fort Europa, vil end ikke hegn og krigsskibe afskrække migranter fra at søge hertil, mener dagens kronikør. På billedet ses græsk politi, der forsøger at opretholde orden ved grænsen til Makedonien, mens tusinder af asylansøgere forsøger at krydse grænsen.

Læren af de seneste 25 år er, at uanset hvor stærk vi gør Fort Europa, vil end ikke hegn og krigsskibe afskrække migranter fra at søge hertil, mener dagens kronikør. På billedet ses græsk politi, der forsøger at opretholde orden ved grænsen til Makedonien, mens tusinder af asylansøgere forsøger at krydse grænsen.

Visar Kryeziu
13. februar 2016
Delt 7 gange

Flygtningekrisens dilemma er dette: På den ene side findes der i dag ikke et demokratisk mandat til at føre en moralsk og effektiv flygtningepolitik. På den anden side vil enhver politik, der kan samle folkeflertal, sandsynligvis være både amoralsk og ineffektiv.

Dilemmaet eksisterer ikke, fordi Europas befolkninger drages af moralsk forkastelige eller ineffektive politikker. Det eksisterer, fordi politikere fra alle dele af spektret har præsenteret flygtningespørgsmålet for os igennem de seneste 30 år på bestemte måder.

Politikerne har anerkendt, at indvandring er nødvendigt. Men de har også ladet os forstå, at indvandring giver problemer, som de vil håndtere. Samtidig udtrykker mainstreampolitikere ofte ringeagt for folkemasserne, som de ser som racister. Da Gordon Brown under den britiske valgkamp i 2010 beskrev pensionist Gillian Duffy som »en snæversynet kvinde« på grund af hendes bekymring for østeuropæiske indvandrere, eksemplificerede han elitepolitikernes foragt for de bekymrede småkårsfolk.

Postyret efter masseovergrebene i Köln afslører, hvor giftig en sådan tilgang kan være. Hundredvis af kvinder blev krænket, især af nordafrikanske og mellemøstligt udseende mænd. Myndighederne frygtede folkets reaktion og prøvede at dække over hændelsen. Da den alligevel kom til offentlighedens kendskab, skabte dette en desto større modreaktion mod migranter.

En form for krig

De uforenelige behov og ønsker har også givet os inkonsekvente, ubrugelige politikker, der paradoksalt nok er blevet forværret af EU’s frie bevægelighed. Schengen-området – gruppen af EU-lande, der har afskaffet paskontrol ved deres fælles grænser – blev etableret i 1985. I dag deltager 22 ud af 28 lande og endnu fire ønsker at tilmelde sig. Kun to lande – Storbritannien og Irland – står udenfor.

Drømmen om fri bevægelighed i EU er blevet til frygt for fri bevægelighed ind i EU. Forudsætningen for Schengen-zonens skabelse blev oprettelsen af et Fort Europa, en fæstning overvåget af et højteknologisk overvågningssystem med satellitter og droner og beskyttet af hegn og krigsskibe.

Mange af de politikker, som er gennemført i det sidste år, giver indtryk af et kontinent, der befinder sig i en form for krig. I juni blev der på et hasteindkaldt EU-møde vedtaget en 10-punktsplan, som omfattede brug militærstyrker til at »opfange og destruere« de både, der blev brugt til at smugle migranter. Kort efter begyndte Ungarn og andre østeuropæiske lande at rejse pigtrådshegn. Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige og Danmark satte Schengen-reglerne i bero og genindførte grænsekontrol.

I november indgik EU en aftale med Tyrkiet, ifølge hvilken tyrkerne skulle tilbydes op til 3,3 milliarder euro for at varetage mere effektiv grænsekontrol. I sidste måned vedtog Danmark en lov, der tillader landet at beslaglægge asylsøgeres værdigenstande for at betale for deres underhold.

Den spanske skabelon

Men trods den udbredte fornemmelse af, at vi står i en krise uden fortilfælde, er der reelt ikke noget nyt. Hverken i denne eller i EU’s usammenhængende reaktioner. Migranter har forsøgt at trænge ind i EU – ofte med døden til følge – i mindst et kvart århundrede.

Frem til 1991 havde Spanien åben grænse til Nordafrika. Migrantarbejdere kunne komme til landet for sæsonarbejde, og så vende hjem igen. I 1986 indtrådte det demokratiserede Spanien i EU. For at kunne blive EU-medlem måtte det imidlertid lukke sine nordafrikanske grænser. Fire år efter at have gjort dette blev Spanien optaget i Schengen-samarbejdet.

Men grænselukningen afholdt ikke migrantarbejdere fra at forsøge at komme ind i Spanien. Den 19. maj 1991 skyllede de første lig af illegale migranter op på kysten. Siden da, formodes det, er over 20.000 mennesker gået til grunde i Middelhavet på deres vej til Europa.

Spanien har to forposter i Marokko: Ceuta og Melilla. Efter sin indtrædelse i Schengen brugte Spanien 30 millioner euro på at bygge bolværk om disse enklaver for at forsegle dem mod resten af Afrika. Samtidig begyndte EU at betale de marokkanske myndigheder for at pågribe og tilbageholde alle potentielle migranter – ofte med stor brutalitet.

Den spanske tilgang blev til skabelon for EU’s efterfølgende flygtningepolitik: En trestrenget strategi, som kriminaliserer migranter, militariserer grænsekontrol og skubbe kontroller ud ved at betale ikkemedlemslande – fra Libyen til Tyrkiet – kæmpesummer for at agere indvandringspoliti for Europa. Men ej heller dette har afskrækket migranter fra at forsøge at rejse til Europa. De blev bare tvunget til at finde andre – og ofte farligere – veje. Derfor rejser så mange af dem nu igennem Grækenland og det øvrige Balkan.

Indvandringens prisme

Nok er der stor tilstrømning, men der er brug for større proportionssans. En million flygtninge og migranter ankom sidste år. Det svarer til under 0,2 procent af EU’s befolkning. Libanon har 1,3 millioner syriske flygtninge, svarende til 20 procent af befolkningen. For Europa ville dette svare til 100 millioner. Tyrkiet, det land, som EU gerne vil have til at holde nye migranter tilbage, er allerede vært for to millioner flygtninge.

Sammenlignet med andre steder er Europa således langt fra at segne under massetilstrømning. Lang større byrder er båret af langt fattigere lande. Blot hele den forestilling om, at håndtering af migranter og flygtninge primært er en opgave for ressourcesvage lande, er det mest forkastelige aspekt ved EU’s politik.

Den anden faktor i den nuværende migrantkrise er den politiske kontekst. Efterkrigstidens europæiske politiske orden med dens skiftende socialdemokratiske og borgerlige regeringer er under nedbrydelse. Den politiske sfære er svundet ind. Politik er blevet til et spørgsmål om teknokratisk forvaltning snarere end om social transformation. Det har ført til en krise i den politiske repræsentation. Der er i befolkningerne en udbredt følelse af at blive nægtet en stemme. De politiske institutioner ses som fjerne og korrupte.

Indvandringen har stort set ingen rolle spillet i afpolitiseringsprocessen og dens ledsagende frustrationer. Indvandring er ikke skyld i svækkelse af arbejderbevægelse og fagforeninger, i teknokratiseringen af de socialdemokratiske partier eller i påtvungne nøjsomhedspolitikker. Men indvandringen er blevet det prisme, hvorigennem mange anskuer disse forandringer. Samtidig er EU blevet symbol på afstanden mellem almindelige mennesker og den politiske klasse. Resultatet er stigende fjendtlighed over for migranter; og panik hos politiske beslutningstagere.

Større fjendtlighed

Så hvad stiller vi op? Er det muligt at bringe en moralsk forsvarlig og praktisk effektiv flygtningepolitik i samklang med de europæiske befolkningers demokratiske aspirationer? Mange politiske kræfter ser ud til at ville ofre det demokratiske mandat, mens andre ser ud til at ville give afkald på en moralsk og effektiv politik. Det fremherskende synspunkt er, at Europa behøver strengere kontrol, kraftigere grænsehegn, flere militærpatruljer.

Det er muligt, at sådanne tiltag har større folkelig appel. Men selv om fortalerne for dem gerne fremstiller sig selv som ’realister’, er det ikke bare en amoralsk tilgang – den er også ineffektiv. Læren af de seneste 25 år er, at uanset hvor stærk vi gør Fort Europa, vil end ikke hegn og krigsskibe afskrække migranterne. Ej heller vil forstærket kontrol flytte en offentlige mening. At gøre Europa til en stærkere fæstning vil ikke mindske den følelse af marginalisering og manglende inddragelse, som mange føler.

På den anden side står ’idealisterne’, der søger at fremme en mere moralsk indvandringspolitik, men som også ser ud til at lukke øjnene for, at det er der ikke demokratisk vilje til. Denne tilgang er lige så lidt brugbar, endsige moralsk, som den ’realistiske’ tilgang. For politikker, som ikke nyder bred folkelig opbakning, vil ikke komme til at fungere i praksis.

Som Tysklands kansler, Angela Merkel, har erfaret, kan det få fatale følger at forsøge at presse en lempelig flygtningepolitik uden offentlighedens støtte. I august foretog Tyskland unilateral suspension af Dublin-aftalen – den EU-ordning, ifølge hvilken migranter skal søge om asyl i den første EU-stat, de når frem til. Merkel gjorde sig imidlertid ikke større umage med at overbevise det tyske folk om visdommen i sin nye politik. Dette gav et gevaldigt bagslag, og inden for et par uger havde Tyskland frafaldet sin ’velkomstpolitik’ og genindført grænsekontrol. Konsekvensen blev en større fjendtlighed, både over for indvandrere og over for Merkel selv.

Der findes i indvandringspolitikken ikke enkle, hurtige løsninger, hvormed vi kan sammenknytte det moralsk forsvarlige, det praktiske effektive og det demokratiske rigtige. Migrantkrisen har varet og vil vare meget længe, og uanset hvilke politikker, man hitter på, vil den ikke kunne løses, hverken i år eller til næste år. Hovedproblemet ligger nemlig ikke på det politisk-pragmatiske niveau, men i selve vores måde at tænke hele denne udfordring på. Hvad der derfor mest af alt er brug for, er mere langsigtet tænkning.

Dybere følelser

En mere lempelig indvandringspolitik kan kun gennemføres med succes, hvis det lykkes at vinde offentlig støtte til den. At gennemføre den hen over hovedet på befolkningerne er dømt til fiasko. At opnå denne støtte burde imidlertid ikke være på forhånd udelukket. Ingen jernhård lov tilsiger, at befolkninger skal være fjendtlige over for indvandring. Store dele af offentligheden er netop blevet fjendtlige, fordi de er kommet til at forbinde indvandring med uacceptable forandringer.

Det er paradoksalt nok derfor, at indvandringsdebatten ikke kan løses ved blot at diskutere indvandring, lige så lidt som migrationskrisen kan løses ved blot at gennemføre migrationspolitikker. Angsten for indvandring er udtryk for en dybere følelse af manglende politisk inddragelse og desillusion. Så længe vi ikke sætter ind over for dette dybere problem, vil ankomsten af nye indvandrere til Europas kyster også fremover blive oplevet som krise.

The Observer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen og Christian Curdt Christiansen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Reinhold

Jeg føler mig godt nok talt ned til. I slutningen antyder han jo, at folks angst er irrationel - at der intet er, at være angst overfor, og nøglen til krisen er at få folk til at indse dette.

Geez! Nej, hvis man spørger almindelige flygtningekritikere på gaden, så hører man jo argumenter som at kun 3% kommer i job, 2300 ud af 2800 politianmeldelser er om udlændinge, at 13% vil have et kalifat her, osv, osv osv.

Så der vist to muligheder for, at artiklen taler forbi A) Ved forfatteren ikke, at det er disse grunde, folk har? Eller B) Mener forfatteren, at man slet ikke skal være bange for disse ting?

Kunne egentlig være interessant at høre. Jeg prøver virkelig at forstå hans type, men har ind til nu ikke rigtig kunnet :(

Brugerbillede for Dennis Lydker

Forfatteren er udmærket klar over folks bekymringer ang. flygtningekrisen, Lasse. Der eksisterer desværre en direkte zelotisk multikulturalisme på venstrefløjen, hvis tilhængere ikke engang mener at den behøver argumenter. Dens blotte eksistens legitimerer sig selv.
Taktikken fra de "moralsk overlegne" har til alle tider været at ignorere kritik og håbe på at den ville gå væk af sig selv. For dem er kritikere blot en enfoldig befolkning, der ikke forstår at deres bekymringer slet ikke er vigtige i forhold til den frelste "humanisme" (såfremt et stik i ryggen på den lavere middelklasse, som kommer til at bøde for flygtningekrisen kan kaldes humanisme). "If you don't like what people are saying, change the conversation" er mantraet i deres tiltræbte en-vejs samtale. Det er ellers noget man typisk kun ser hos prædikanter, hvis monopol på sandheden tillader dem at ignorere kritik.

Brugerbillede for Bill Atkins

Da Gordon Brown under den britiske valgkamp i 2010 beskrev pensionist Gillian Duffy som »en snæversynet kvinde« på grund af hendes bekymring for østeuropæiske indvandrere, eksemplificerede han elitepolitikernes foragt for de bekymrede småkårsfolk.

Ingen tvivl om at der i artiklen tales ned til os "småkårsfolk", men artiklen giver et godt billede af "elitepolitikernes" dilemmaer, uden dog at komme ind på "elitepolitikernes", fordækte dagsorden: Samfundet mangler yngre ufaglært arbejdskraft og arbejdsgiverne benytter lejligheden til at give lønomkostningerne et eftertrykkeligt dyk ned mod asiatiske lønningsniveauer.

Og så konkluderer artiklen at:

Indvandring er ikke skyld i svækkelse af arbejderbevægelse og fagforeninger, i teknokratiseringen af de socialdemokratiske partier eller i påtvungne nøjsomhedspolitikker.

For det første er migrant-arbejdshæren parat til, at arbejde røven ud af bukserne, de har meget lave velfærdsforventninger, og hvis de deltager til aktivistisk demokrati, så kan de selv betale for billetten hjem, omgående.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Lasse Reinhold,

Selv om jeg er dansk skattebetaler, bor jeg ikke i Danmark, og jeg skal derfor ikke forsøge at give forklaring på, hvorfor "almindelige flygtningekritikere på gaden" har denne holdning, som du giver udtryk for. Men tror du ikke, at de enten bevidst lader sig vildlede af nogle med specielle motiver? Eller tror du ligefrem, at de simpelt er så svagt fungerende, at de slet ikke evner at finde frem til sandheden?

- Danmark: Rockwool Fondens Forskningsenhed har blandt andet kortlagt kriminaliteten blandt 15-45-årige mænd, der har fået asyl i Danmark. Og her påvises det i hvert fald, at traumatiserede flygtninge ikke er mere kriminelle. Samt at flygtninge generelt begår 12 procent færre tyverier og andre ejendomsforbrydelser end danskere.
- Tyskland: Et lille mindretal af kriminelle flygtninge og indvandrerbander bringer med urette alle migranter i miskredit, lyder det fra leder af tysk politienhed til bekæmpelse af flygtningekriminalitet.
- Schweitz: Ud med de kriminelle mænd siger, SVP det højreradikale parti i Schweitz. Men iflg. forbundspolitiet begås 100% af alle mod af schweizere, der også står for 99,5% af alle voldtægter og 82% af al vold. Og Schweitz har en af Europas største andele af udlændinge.
- Sverige: Og i mandags udtalte den svenske politichef, der står for koordinering af al kriminalitet bland ikke-svenske, til det svenske parlament, at dette udgjorde <1% af al kriminalitet (altså mindre end 1%), til trods for at hen imod 20% af alle i Sverige er født i et andet land.

Jeg kunne også have valgt at tage udgangspunkt i påstanden om; "at flygtningene tager arbejdet fra danskerne" - eller "at samfundet slet ikke har råd til at have flygtninge". Men det er jo så banalt, at enhver der finde datasæt i Danmarks Statistiske Årbog, og kan bruge en lommeregner, kan afvise disse påstande. Og "Kalifatet Danmark" - det er jo så langt ude, at det ikke fortjener noget svar.

Men jeg vedlægger her en link til nogle spørgsmål og deres svar, der måske kan aflive myterne. Men ligesom andre steder, er der jo også nogle i Danmark, der hellere vil forholde sig til myter, end til fakta, for det giver jo en let forståelse af noget vanskeligt. Og så er man jo også fri for selv at tænke.

https://flygtning.dk/nyheder-og-fakta/25-spørgsmål-og-svar-om-flygtninge

Brugerbillede for Herman Hansen

Hvis folk føler sig truet på deres eksistens p.g.a. flygtninge tilstrømningen kan det på mange måder ikke kaldes andet end en naturlig reaktion, som alle levende væsender har indbygget - Instinktivt at forsvare sig, hvis man føler man bliver presset op i et hjørne. Normalt er intet menneske født ondt, men bliver gjort ondt. Ingen er født til ikke at kunne lide andre mennesker og da slet ikke et andet menneske i nød. Vi hopper nærmest instinktivt i havet uden at tænke for at rede et andet menneske.

Men vi kan blive presset til ondskab i desperation og selvforsvar. Og det er langt hen af vejen det som sker med flygtningekrisen - undtagelser forekommer, men da uden for pædagogisk rækkevide - Marioteten, det store flertal, er presset til det. Og årsagen ligger dybere, som artiklen antyder. Og årsagen skal først og fremmest findes i EU's totale mangel på en social vinkel. EU har i dag total mangel på en social dimension og er i dag udelukkende et neo liberalt borgerligt projekt, som kun omhandler penge interesser og konkurrence evner mellem medlemmerne, social dumping , frihandelsaftaler for profittens skyld. Men en social dimension og almindelige menneskers liv og levne? Glem det. Det er ikke kun i Danmark sociale ydelser skæres ned og det er ikke kun i Danmark der er opfundet de overflødige. Det er blevet et EU projekt drevet af økonomiske interesser.

...Den manglende sociale dimension i EU bliver EU's undergang - Medmindre EU skifter kurs og ,hovsa, opdager der bor faktisk mennesker i EU.

Brugerbillede for Robert  Kroll

I demokratier kan man som vælger IKKE argumentere sig ud af ansvaret ved at sige , at "politikerne" svigter eller er inkompetente.

Det er vælgerne, der i stemmeboksens anonymitet udpeger politikerne til parlamenter, kommunalbestyrelser o s v - og hvis tingene ikke fungerer, så er det vælgernes ansvar.

Vælgerne kan ikke løbe fra ansvaret ved at hævde, at det er politikernes skyld, og at man som vælger bare "faldt" for populistiske argumenter og blev snydt af de folkevalgte o s v.

I Danmark er det vælgerne, der bestemmer Folketingets sammensætning, og den politik, som Folketingets flertal udmønter er dermed i overénsstemmelse med folkets flertal - og sådan er det også i andre demokratier.

Og EU-landenes handlinger (eller manglende handlinger) er vel blot et udtryk for vælgernes (bevidst) manglende engagement m h t at finde fælles løsninger , som måske er ubehagelige på den ene eller den anden måde...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Robert Kroll, du tager helt fejl. At give folk fuldmagt for så lang tid som 4 år uden mulighed for at fyre dem i utide, hvis de gør, hvad man vil have dem til, er en vildmand.
Der er netop kommet et nyt speciale på Aarhus Universitet, der undersøger de republikanske ideer i den tidlige franske republik og modsvaret i langt mere ægte demokratiske bevægelser. Valgdemokrati er en oligarkisk mekanisme til at holde den brede befolkning fra indflydelse på politikken, til fordel for de formuende.

Brugerbillede for Peder Kruse

Hvad hvis vi nu startede med at foreslå forskellige handlingsplaner ? Her er mit forslag.

1. Etabler effektiv grænsekontrol
2. Stop for ukontrolleret asyl og indvandring
3. Integrer de, der er her - og som vil
3. Tag kærlig og fast hånd om restgruppen
4. Fastsæt fremover årlige kvoter for asyl fra de forskellige regioner,
baseret på erfaringer med integration

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

At blive sur eller fornærmet over globaliseringen, tjener ikke noget formål.

Globaliseringen har i alt fald en fordel, den tvinger alle til, at se på det større globale perspektiv af livet på kloden, hvor der nu er, en fælles tilværelse, hvor alle på kloden kan læse om, hvordan alle andre lever og hvordan de kan leve, som de gør.

Det er muligvis ikke rigtigt, blevet bearbejdet eller diskuteret, hvad globaliseringen betyder, men nu kan man i en lerhytte i Centralafrika, læse denne artikel og det har konsekvenser, at information kommer ud, ikke mindst når den rige verdens selvskabte klimaforandringer, rammer de mennesker, der intet medansvar har for de menneskeskabte klimaforandringerne, men forandringerne fratager dem deres eksistensgrundlag.

Tingene hænger sammen og de seneste dages afsløring af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens korrumperede forhold til bankernes dårlige lån på bøgerne i landbruget og deraf afledte tilsidesættelse, af alle retsstatsprincipper i Danmark, kan også sættes i forlængelse af vores ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer og de globale konsekvenser.

Hvor regeringen senest har tilladt, at landbruget bruger mere sprøjtegift og forøger spredning af gylle, samtidig med total afvikling af randzone til vandløb, der skulle beskytte mod udvaskning af fosfor mm. og borgerne har samtidigt hørt fra videnskaben på området, at de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Hvis borgerne også vælger at læser, hvad videnskaben skriver generelt om emnet, udgivet af miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI efterlader det et tydeligt billede af, hvad man kan forvente af, 'vækst for en hver pris regeringen' og den altid dertil hørende udemokratiske og menneskefjendske 'nødvendighedens politik'.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."

Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

At blive sur eller fornærmet over globaliseringen, tjener ikke noget formål. ...der bliver godt nok talt ned til de "småkårsfolk" der ikke mener de skal bære hele regningen for globaliseringen.
Globaliseringen har en ganske tung vægt i den globale opvarmning (Energi svarende til 4 Hirosima-bomber i sekundet siden 1970 opsamlet i verdens-oceanerne), samtidig med at fordelene ved import og eksport typisk er elitær/luksusorienterede, samtidig med, at dansk produktion omstilles i henhold til vores plads i den globale produktion - væk fra en alsidig lokalt orienteret produktsuite.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jonas eugen

Når en artiklen om flygtninge/migrant-problematikken bringes i Jyllands Posten, sker det som regel med et foto af en masse unge mænd ("barn" kaldes disse fyre vist i Sverige, skønt enhver idiot kan se de mere end 18 år), men i Information sker det ofte med et foto af en stakkels kvinde med et barn på armen, eller med et endnu mere følelsesladede foto som i denne artikel.

Og da de fleste velsagtens ved, at billeder er vanvittigt gode til at manipulere vores følelser med, sker der jo en polarisering af befolkningen og som desværre blot er medvirkende til gøre problemet større.

@Gert Romme

Skønt du bor i Sverige, er det åbenbart forbigået din opmærksomhed, at mere end 800 unge knægter fra Marokko nu tuller rundt i gader og stræder, og gør lovet surt for dem selv og andre.

At man fra politiets og myndighedernes side i misforståelsens navn fortiede seksuelle overgreb begået af unge indvandrere på piger helt ned 12 års alderen ved Sthlm. festivalerne i Stockholm.

At skønt den svenske regering af gennemskuelige egoistiske årsager havde sagt "velkommen" og dermed indirekte lokkede flygtninge ud på en farefuld rejse, så blev denne naive venlighed åbenbart pludselig lidt for meget, hvorefter man surt skældte naboerne ud og lukkede grænserne, fordi de ligesom ikke uden videre ville påtage sig et ansvar for den svenske naivitet.

At skønt der gøres mange fejl herhjemme i Danmark vedr. integrationen, er vi da heldigvis endnu ikke nået så langt ud i tovene, at der er bleve afbrændt ejendomme hvor flygtninge skal huses, noget som jo desværre sker i dit hjemland. Min søde mor har faktisk vedr. husning af flygtninge lige været til borgermøde, fordi en nedlagt børnehaven i hendes kvarter skal bruges til dette formål, og jo, nogle af naboerne var da bekymrede, men langt hovedparten af borgerne vidste sig dog at være venlige og ville da gøre deres for at det lykkedes.

Når du nævner Schweiz som et af de lande der har flest udlændinge (cirka 20% bor der), og hvor tror du så de udlændinge fortrinsvis kommer fra? Næppe overraskende fra EU, og dem der flytter dertil er næppe på overførselsindkomst, tværtimod, der nemlig krav om selvforsørgelse herunder det at tegne en ulykkesforsikring. Kun 4% af udlændingene er muslimer, og hvor mange af økonomiske årsager har valgt at bosætte sig i Alpelandet.

Aflive myterne? Gab, du vedligeholder dem jo i den grad selv, nemlig ved at gradbøje snart sagt hvad som helst, så det derved kommer til at passe ind dit svenske skovmotiv, i stedet for at forholde dig til fakta, således at vi for såvel de dårlige som de gode sider frem vedr. integrationen.

Brugerbillede for Peder Kruse

I stedet for at betragte globaliseringen som en forbandelse, burde vi se den som et resultat af vore videnskabelige fremskridt. Et faktum, som vi ikke kan ændre på, uden at afskaffe vores mobil-net, vore kommunikations sateliter og fly trafik. Vores afsætnings marked er i dag hele verden, og hvis vi kan bevare, og måske endda forbedre det samfund, den velfærd og den arbejdsmodel, vi har bygget op her gennem de sidste 100 år, har vi alle muligheder for at klare os rigtig godt i fremtiden og være det gode eksempel for andre nationer. Hvis vi sammenligner os med resten af verden, tror jeg vi har meget at være stolte af, noget at bygge videre på.

Jeg mener så, vi rent politisk i de sidste årtier har været meget kontraproduktive i forhold til vores grundliggende værdier, blandt andet på grund af frygt for denne globalisering. "Verden er blevet så stor, at vi kan ingenting selv". Fagforeninger, medlemsejede kreditforeninger, små lokale banker, lokale arbejdere til lokale projekter og lokalt folkestyre er alllesammen begreber, som hører fortiden til, hvis vi fortsætter ud ad den vej.

Vi må ikke smide vores velfærd og den lokale virksomhed ud i frygten for globaliseringen. Den er en nødvendighed, hvis vi skal udnytte globaliseringen hen mod en winwin for os alle. Hvor mange vindmøller er der plads til ude i den globale vind ? Eventyret startede på et seminarium og fortsatte hos en lille lokal smed.

Globaliseringen er nu heller ikke noget helt nyt. Vikingerne kom allerede dengang godt rundt i verden. De havde bare ofte en lidt usympatisk måde at handle med andre på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Globaliseringen er et faktum, information om 'vores måde', at leve på andres bekostning, er konstant, at læse om i de fjernest egne på kloden.

Remitter* i det afrikanske land Gambia udgør en tredjedel af landets økonomi, neokolonialismen er en kendt underliggende årsag.

Danmark kan ikke betegnes, truet af IS, af krigsflygtninge med deres børn på armen eller konventionerne, men antageligt langt mere truet, af en ledelses krise i Danmark, USA og EU.

En ledelse der ikke tager ansvar for de underliggende problematikker, at finde en fælles vej til løsning på vores krige, klimaforandringerne, fattigdom og stigende ulighed.

Svindende håb om en fremtid i de udsatte områder, er direkte proportionalt med antallet af flygtninge til Europa.

*Remitter er hjemsendte penge fra Europa.
http://www.information.dk/telegram/559594

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter hansen

Det vi "småkårsfolk" oftest vil have er et godt og trygt liv. Mange "småkårsfolk" oplever at indvandringens konsekvenser stiller sig i vejen for dette. Journalisterne og den politiske elite kommer sandsynligvis aldrig til at mærke de negative konsekvenser af indvandringen som der også er ved siden af de positive. Jo da, globaliseringen er et faktum. Men efter at have boet i mange forskellige lande ryster Dks meget lidt pragmatiske ageren mig. Det er somom følelsesporno regerer på alle politiske område. Et lille land som Dk bør stille sig spørgsmålet om flygtningestrømme fra fjerne lande overhovedet er noget der vedkommer Dk ? Et lille land i en globaliseret verden må agere meget pragmatisk for at overleve som kultur og som demokrati. Men i Dk har følelsesporno gjort det mere vigtigt at overholde forældede menneskeskabte konventioner og deklarationer end at skabe et sundt, godt og frit samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Peter Hansen

Hvad mener du egentlig, når du skriver:

"Jo da, globaliseringen er et faktum. Men efter at have boet i mange forskellige lande ryster Dks meget lidt pragmatiske ageren mig. Det er somom følelsesporno regerer på alle politiske område. Et lille land som Dk bør stille sig spørgsmålet om flygtningestrømme fra fjerne lande overhovedet er noget der vedkommer Dk ?"

Hvis globaliseringen er 'et faktum', er det så 'overhovedet relevant at spørge, om det vedkommer DK? Ligger DK på en anden globe?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

tjah, mit budskab 13:32 er at lavtlønnede danskere har en økonomisk begrundelse for at være betænkelig ved migrantarbejdernes indtog, men at denne betænkelighed mest bliver udlagt som imbecil racisme, da det er eliten der sidder med ytringsmonopolet ...og så at nogle politikere har grebet muligheden for at slå lavtlønsproblematikken sammen med racisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Hansen

Fra artiklen "Angsten for indvandring er udtryk for en dybere følelse af manglende politisk inddragelse og desillusion. "

Jeg tillader mig at tvivle. Det er meget mere jordnært. Mit erfaringsgrundlag er at den angst primært findes hos folk som har en "tvungen hverdag" med indvandrere. Eks. gennem deres børns skole, deres job (skole/sundhedsvæsen) eller bopæl.

Her mærkes problemerne på egen krop og det faktum at antallet betyder noget bliver meget tydeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Naturlige og sociale systemer

Det har taget mange millioner år for naturen at udvikle de naturlige systemer, vi kender i dag. Naturen har haft sin egen evolution med stadige kampe, tilpasninger og udryddelser. Der er således opnået forskellige balancer, som gør det rimeligt at tale om 'systemer'. Nogle af disse systemer er meget robuste og har modstået store udfordringer gennem millioner eller tusinder af år. Andre er mere sårbare; der skal forholdsvis lidt til, før de bryder sammen - og giver plads til nye systemer.

Noget lignende kan siges om de sociale systemer, som mennesker har skabt igennem tiderne i form af samfund. Nogle har været robuste, andre har været svage. De fleste har haft forskellige udviklingsfaser, der enten har haft et næsten antropogenetisk forløb med fødsel, ungdom, manddom, alderdom og død - eller et fylogenetisk forløb, hvor det ene samfund har afløst det andet i en form for (fredeligt eller revolutionært) 'generationsskifte'.

Selv i sociale systemer - samfund - skal der sommetider ikke et massivt tryk til, før de går i opløsning. De kan have så hårfin en balance, skabt over årtusinders, århundreders eller årtiers konflikt, forhandling og tilpasning, at der måske bare skal fjernes et enkelt tandhjul i maskineriet, før det går i stå eller bliver funktionsudygtigt. En enkelt dråbe, før bægret flyder over.

Den såkaldt nordiske eller danske samfundsmodel er en sådan sårbar konstruktion. Den har indbygget en masse kulturelle og sociale forudsætninger, bragt til veje gennem mange års forventningsafstemning mellem sociale grupper. Trods de interne sociale modsætninger, der fortsat eksisterer, er disse velfærdssamfund karakteriseret af en høj grad af tillid, en lav grad af korruption og en høj valgprocent..

Men lige som det tager forholdsvis lang tid at opbygge et tillidsfuldt forhold og kun en enkelt løgn til at ødelægge det, på samme måde kan et tillidsfulds samfund også komme i krise, hvis der røres ved nogle basale forudsætninger. Det skaber usikkerhed og frygt. Og her nytter det ikke at bagatellisere bruddet, hvis det er selve princippet, der der sættes spørgsmålstegn ved.

Det er vel det, der er ved at ske nu i forbindelse med den såkaldte 'flygtningekrise'. For den aktiverer en irritation over, at det ikke er lykkedes på tilfredsstillende vis at integrere og assimilere de tidligere årtiers flygtninge og immigranter - i al fald ikke fra Mellemøsten og Afrika. En stor del af dem er på udsigtsløs offentlig forsørgelse, og denne del vil blot blive markant større efter den sidste flygtninge- og migrantbølge, med mindre der sker et radikalt skifte i dansk politik på området.

Det kan ikke nytte at præsentere indvandringen som et naturfænomen, vi ikke kan stille noget op imod. Eller at bagatellisere den til en lille procent, for befolkningen ved godt, denne lille procent vil blive større ikke blot ved de forventede familiesammenføringer, men også ved en fortsættelse af flygtninge- og migrantbølgen i de kommen år. Og de fleste af de mennesker, vi kommer til at møde og dele fremtid med, har andre kulturelle og sociale (og religiøse) normer end os.

Og så er jeg omsider fremme ved min pointe: Kenan Maliks h o v e d p o i n t e er, så vidt jeg kan se, at vi ikke kan løse problemerne, med mindre det sker på grundlag af et folkeligt, demokratisk mandat. Og da et stort flertal af befolkningen (her til lands såvel som i de øvrige europæiske lande) spontant frygter følgerne (og har mistet tilliden til politikerne, der snakker uden om), så må der indledes en omfattende offentlig diskussion af, hvad vi egentlig vil med Danmark i fremtiden.

Når vi er i tvivl, skyldes det rigtignok ikke kun flygtningene og migranterne, men de er den katalyserende faktor for et mere alment legitimitetsproblem. Dette problem kan kun imødegås ved en forstærkning af den demokratiske offentlighed, hvor fordomme og værdier kan komme frit til udtryk, men også må acceptere konstruktiv kritik. Og det er, så vidt jeg kan, netop pointen med denne artikel.

Er vores samfundssystem for skrøbeligt til at tage en sådan diskussion? Er den for skrøbelig til at ignorere den? Jeg tror, det kræver en kulturrevolution at løfte danskernes blik fra et nationalt til et globalt perspektiv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Tak for et godt indlæg i debatten, men hvordan skal jeg forstå, det kan ikke kan nytte, at præsentere indvandringen som et naturfænomen, vi ikke kan stille noget op imod, men samtidig vil det kræve en kulturrevolution, at løfte danskernes blik fra et nationalt til et globalt perspektiv på denne, hvis jeg forstå dig rigtigt, skriver du, at en forståelse af udfordringernes karakter, ikke vil kunne realiseres, men handling på udfordringerne kan/skal udføres uden denne forståelse?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Det er som om folk har brug for en anden løst snak. Det er populair at komme med en historie med I bodega og fortælle den til andre. Andre tider andre historie. Hvem gider fortælle om hvad Francoise Sagan skrervet i hendes bog: bonjour tristesse, folk det taler ikke sådan siden længere over alt, og der var altid fremmed arbejder. 90% af motorveje i Frankrig er bygget af arbejder fra nord afrika for langtid tilbage( 1910. 20.30 .40. 50 etc..). En dansk arbejder er bekymret for løndumpning, fremmedarbejder er bekymret for discrimination óg han er aldrig sikker at han får en rimeligløn for sit arbejde. Det sidste kan dokunenteres mens det første forbliver en påstand. Det system der var I Spanien om saisons arbejde fungerede meget godt, og her man kan ikke sige det skader den locale arbejdende befolkning; og de abejder der kom fra nord afrika rejste hjem efter færdigt arbejde hvertår. At påstår at de fand andre veje til indvandring, så som bådetransport gennemmiddelhavet er en noget sært, jeg kan ikke tro på. Min oplysninger siger mig, søger folk de legale veje, så som ambassader og visa etc.. og hvis de ikke gå vokser folk fra det og søger noget andet. Jeg tror mest for at finde nogle historie til snak efter arbejdestid, og de gælder alle, almindelige og ualmindelige mennesker. Hvad har "EU undergang og social dimention med indvandring at gøre". Enhver kan se I den nuverende situation er et flygtning problem, hvis årsag er meget kompliceret. Den verdens orden som vesten besidder I verden og som giver dem ret til sætte og vælte det styre det vil I verden. Vil de almindelige mennesker I EU , eller i Danmark vide noget om hvordan verdensorden fungere og hvorfor? det bliver kedeligt, de vil helst høre en anden historíe der kan gives videre til deres kammerater. Der har været nogle tilfælde hvor indvandring og flygtning er blandet sammen er statsløse palestinensers sag, og jeg kan ikke se noget andet, hvor indvandring har fra (ikke vestlige lande)været kolossal og stor af betydning, måske fra Østeuropa.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jonas eugen

Mihail, som Philip siger jeg også tak for gode betragtninger og som jo slutter med: "Jeg tror, det kræver en kulturrevolution at løfte danskernes blik fra et nationalt til et globalt perspektiv."

Og dertil har jeg egentlig blot at tilføje, at dette kræver nok også en kulturrevolution at få spanierne, italienerne, portugiserne, englænderne, polakkerne und-so-weiter, til at løfte blikket fra et nationalt (ja, visse steder bare fra et regionalt) til et globalt perspektiv.

Og skal det ske, jamen, så er tilliden til hinandens gøren og laden vel eneste byggesten der har en vis holdbarhed i sådan et projekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Steffen Gliese ( kl 12.33)

Kære Steffen Gliese
.
Der er intet i vejen for , at vælgerne efter 4 år med en eventuelt utilfredsstillende sammensætning af Folketinget/parlamentet skifter ud blandt de tidligere indvalgte politikere. (Politiker er noget alle bliver, når de ”går ind” i politik – i stedet for at sidde på sidelinjen og ”bøvle”)
.
Når vælgerne genvælger de personer, som du og andre finder ”umulige”, så er det måske ikke vælgerne , der er noget i vejen med ?

Demokrati er, når hver vælger uanset formue, uddannelse, religion , køn o s v har ÉN stemme, og at ”eliten” , de ”rige” , de ”kulturelle” o s v IKKE har mere at sige end alle andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

Det er patetisk overhovedet at omtale danskere der kritiske overfor indvandring som "småkårsfolk" !
Sagen er at de fleste danskere IKKE GIDER sætte sig ind i noget der bare er en smule indviklet og bærer mærkaten "politik". Det ses tydeligt af den måde den sammensætter folketinget på.
Dumme er de ikke ! De er egoistiske, bekvemmelige, og uinteresserede for største delens vedkommende.
"det kræver en kulturrevolution" skriver nogle. Jeg siger det kræver en vækkelse. En opvågnen fra den sanseløse materialisme som er fremherskende overalt.
Jeg er ikke blind for arbejdsgivere og andre kan få $-tegn i øjnene ved tanken om at kunne lave en gang løndumping med migranter og flygtninge som løftestang
MEN: Kunne det ske i et land hvor arbejdsstyrken havde større kontrol med produktionsmidlerne og der herskede en større grad af reelt økonomisk demokrati ? Næppe. Så kunne man i fællesskab bestemme at ALLE skulle være med til at løfte den økonomiske byrde det er at hjælpe mennesker i nød. Derfor har artiklens forfatter ret: Det hjælper ikke kun at diskutere flygtninge og indvandring hvis man vil have en holdbar løsning på det her.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Min kommentar var ment som en protest mod at betragte udviklingen som uundgåelig. Og som en påmindelse om, at vi ikke kommer ud af de dilemmaer, flygtninge- og migrantstrømmer aktualiserer, uden en mere grundliggende demokratisk samfundsorden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Sålænge vi har et klassesamfund, og så længe politikerne appellerer til egeninteressen, overlader vi udviklingen til en blind logik. Man kan ikke forvente, at samfundets svagest stillede skal stille sig tilfreds med, at deres aktuelle afsavn engang bliver moralsk belønnede, når først verdensrevolutionen er blevet gennemført. Her og nu lever vi alle i en 'Not- und Verstandesstaat'; for nogen er det tåleligt (de velbjærgede), for andre er det utåleligt.

Skal sidstnævnte gruppe fatte sympati for en global solidaritet (også i dens minimalistiske udgave i form af den aktuelle flygtninge- og migrationsstrøm), så kræver det, at solidariteten ikke kun er partiel eller ensidig. Det er ikke noget, der kan afhandles i en korridor som en 'flygtningepolitik'. Det kræver meget større ændringer i hele samfundets struktur og selvforståelse - og på lidt længere sigte også en tilsvarende ændring i den globale orden.

Indtil da er det vanskeligt at forestille sig, at arbejdere i de europæiske velfærdsstater vil sætte århundreders tilkæmpede rettigheder til side for at give plads til indvandrere, der for manges vedkommende kun vil være en byrde kulturelt, socialt og økonomisk mange år frem for den eksisterende samfundsmodel - og specielt for denne models mest udsatte grupper.

Skal det mod alle odds alligevel lykkes, så kræver det en bredere og dybere demokratisering af samfundet. Og selv i det tilfælde er det tænkeligt, at mange på samfundets bund vil foretrække at holde 'truslen fra de fremmede' ude - for en sikkerheds skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Reinhold

@Gert Romme: Men så nemt slipper Information.dk altså ikke. Lad os tage din første statistik på https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/449C6378-6EB1-4A1D-81BE-8EAB1A252...

Der står "For det første bygger vi videre ved at anvende flere variable, der kan beskrive den socioøkonomiske sammensætning af grupperne af etniske danskere, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Vigtigheden af at kontrollere for socioøkonomi forklares nedenfor,"

Det jeg havde skrevet i mit bortcensurerede indlæg var så en række eksempler på det i praksis.

Og hej Information: REND MIG

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Et 'elitært' synspunkt kunne faktisk være

- at en løsning af globale problemer ikke er lader sig gøre på et basisdemokratisk niveau. For at kunne udtænke og ikke mindst implementere en (ny) global verdensorden kræves der en overstatslig organisation og en betydelig grad af ekspertice.

Havde man sat den franske revolution i 1789 til folkeafstemning, var den aldrig blevet til noget. Havde man sat den Danske Grundlov i 1849 til folkeafstemning, var den faldet. Havde man sat FN til folkeafstemning i 1947, var de hellere ikke blevet til noget. Havde man oprindeligt sat EU til folkeafstemning, var den nok heller ikke blevet oprettet.

Mange andre eksempler kunne nævnes på, at fremskridt ikke altid udgår fra folkets dyb, men at der også kræves en form for 'elitær' bevidsthed. De fleste revolutionære bevægelser har haft ledere, der klassemæssigt tilhørte - og derfor kulturelt var påvirkede af - en højere klasse.

Dette blot for at minde om, at demokratisering ikke er identisk med populisme, og at man ikke automatisk er visionær, fordi man udtrykker sin umiddelbare (proletariske) klassebevidsthed. Kun ganske få af denne blogs mere argumenterende deltagere vil have nogen som helst appel til de mennesker, de ønsker at repræsentere. De problemer, der diskuteres hér, er der kun et fåtal, der gider læse om. Information er selv - et elitært medie. Det er tankevækkende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det er nødvendigt, at forholde sig til verdens problemer, hvis der skal findes løsninger på klimaforandringer og flygtninge problematikkerne, der også rammer Europa.

Eksempelvis kan nævnes de såkalte frihandelsaftaler og neokolonialisme i Afrika.

Frihandel er gift for klimaforandringer og vil accelerere flugten fra Afrika til Europa.
Der er brug for handelsrestriktioner der sikre, at skatteindtægterne lokalt fra produktion til eksport, har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og leveforhold der ikke kræver mange børn, er helt nødvendige, handelsrestriktioner der også sikre finansiering til en bæredygtig omstilling.
Udbytningen af Afrika neokolonialismen, er et gigantisk problem.
På guldkysten oplever man kapring af skibe, der sejler med benzin og petrolium, de forædlede råolie produkter, er i den højeste kurs, benzin og petrolium er en mangelvare i denne del af Afrika, på trods af de enormt store lokale råolie forekomster og kan derfor let sælges lokalt.

Afrika neokolonialismen består ikke i frihandel eller neokolinalismen, at forædling af råolien sket andre steder og generere derfor ikke arbejde og skatteindtægter lokalt, landene er udsat for klassisk kapitalisme og neokolonialisme, det kræver en retfærdig samhandel mm.

Nævnes kan også tekstilindustrien, der er flyttet til Asien, det er også neokolonialisme og skadelig frihandel, ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, hvis frihandel afløses af beskyttende regler mod børnearbejde, så flytter produktionen igen.

Frihandel og neokolinalisme er typisk liberalisering, der skaber b.la. stigende ulighed, klimaforandringer, krig og der af afledte flygtninge.

I Ghana som jeg nævnte tidligere, hvor Remitter* udgør en tredjedel af landets økonomi, skal det tilføjes, at spørger man Ghanas præsident John Dramani Mahama, så skal EU åbne meget mere op og lade indvandringen stige langt mere for, at sikre bæredygtig omstilling og samarbejde mellem Afrika og Europa også udannelses institutioner bør åbnes for Afrika.

Så udenrigsminister Kristian Jensen er på ørkenvandring i det vedhæftede link: "Minister på afrikansk mission: Migranter skal sendes retur"

Svindende håb om en fremtid i de udsatte områder, er direkte proportionalt med antallet af flygtninge til Europa.
*Remitter er hjemsendte penge fra Europa.

Link: "Minister på afrikansk mission: Migranter skal sendes retur"
http://www.information.dk/telegram/559594

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

"Afrika neokolonialismen består ikke i frihandel eller neokolonialismen"

Afsnittet rettet:
Afrika udvandringsproblematikkens løsning består ikke i en såkalte frihandel eller neokolonialismen, at forædling af råolien sket andre steder og generere derfor ikke arbejde og skatteindtægter lokalt, landene er udsat for klassisk kapitalisme og neokolonialisme, det kræver en retfærdig samhandel mm.

Sorry.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Det politikerne gør, er blot at tilpasse deres egen politiske kræmmermentalitet for at beholde deres plads i det politiske system/hierarki til borgernes tilfredshed så de kan opnå genvalg, hvilket vi måske ikke tidligere har erkendt som vælgere i store dele af vælgerkorpset.

Løsningerne bliver derfor en tilpasning til, - "ja meningsmålingerne" mere eller mindre, men afslører også samtidig at den førte politik og de oprettede organisationer ikke er såvel effektive som de politisker udråbes til, og derfor heller ikke udfører det arbejde og de arbejdsopgaver som de politisk er oprettet og udråbt til, - men som borgerne med deres skatter betaler til, hvilket politikerne har bestemt skal være sådan finansieringen skal være herfor.

Det legitimerer politikerne så med tryghed og beskyttelse for borgerne i EU, og det er en sikker "vare" at sælge befolkningen, også selv om den er fuld af huller, - ja det er faktisk ligegyldigt hvis borgerne kan bringes til at tro på det.

De løsninger som politikerne dengang gennemførte med "venstre "hjernehalvdel"", er i dag dem der hjemsøger EU som de luftkasteller de dengang oprettede, og som har vist sig totalt værdiløse i dag, og som der i dagens situation ingen anden mulighed er end disse lappeløsninger, som samtlige lande gennemfører - eller blot lader stå til, så flygtningene ikke registreres i første modtagerland sådan som de skal, men i stedet uhindret racer rundt i EU's forskellige lande.

Politikerne hutler sig derfor i dag igennem flygtningekrisen- strømmen med ny love og regler, mens andre er gået mere kontant til værks med hegn, og for enden af "tunnelen" spørgsmålet om fordelingen - nå ja, hvor mange melder helt fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Jeg fatter ikke at Fort Europa med en population på ca. en halv milliard mennesker skulle synke ned i grus ved blot at modtage mellem 1 og 1,5 millioner flygtninge fra Mellemøsten of Nordafrika. Tyrkiet med en population på ca. 75 millioner har allerede taget imod ca. 3 millioner flygtninge fra Syrien, Irak, Afghanistan og øvrige uglesete lande og har brugt ca. 10 millirader $ på deres forsørgelse siden 2012. Ikke nok med det så opfordrer UN/FN Tyrkiet til at tage imod flere hundrede tusinde mere som flygter fra Allepo uden at love et eneste øre for deres forsørgelse, en politisk løsning på problematikken, en retfærdig fordeling af byrden, osv, osv. Ikke nok med det så vil man misbruge NATO til at forvandle Tyrkiet til en mega-flygtningelejr. Der er rygter om at Merkel overvejer at applikere princippet om "survival of fittest" på de ca. 1 million flygtninge der nu måtte befinde sig i Tyskland: man vil selektere ca. 250.000 bedst kvalificerede - helst unge og veluddannede - ud af den lille million og deportere resten videre til Tyrkiet for en pris til 3 milliarder Euro. Jamen, herregud hvis det ikke er en neo-nazi tider så ved jeg ikke hvad det skulle forestille sig at være....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Det er ikke et enten-eller

Det er rigtigt, som du - Philip - skriver, at de europæiske frihandelsaftaler med afrikanske lande har et element af neokolonialisme. Men det er ikke rigtigt, at frihandel er lig med neokolonialisme. Hvis Afrika skal bringes økonomisk på fode, kan det ikke ske uden at indgå i det globale marked. Det har Kina gjort, og det har skabt det nationaløkonomiske grundlag for indtil videre at løfte 3 - 5 millioner kinesere ud af fattigdom. Men Kina har gjort det ved at p r o d u c e r e sig ud af fattigdommen. (At det så har skabt en masse andre problemer er kendt, men ikke her to the point).

Hvis jeg har forstået dig ret, så indeholder 'din' løsning et væsentligt element af subsidier til Afrika i form af o v e r f ø r s e l s i n d k o m s t e r (remitter) og en b e f o l k n i n g s e k s p o r t (formentlig af den bedst kvalificerede del) til Europa. Det virker som en ret usund måde at løse økonomiske problemer på.

Hvorfor ikke i stedet joint-venture investeringer med en indbygget, langsigtet og gradvis 'nationalisering' indbygget? Ophævelse af europæiske handelsbarrierer over for afrikanske produkter? Europæisk anerkendelse af midlertidige barrierer den anden vej på sensitive nøgleområder?

Afrika skal have en fair chance for at stå på egne ben økonomisk, men kontinentet skal ikke basere sin økonomi på en bagdørsfinansiering i form af remittance-subsidier og en eksport af arbejdskraft (personer), hvis egentlige grund ikke er de forventede remitter, men en ukontrollabel befolkningstilvækst, der vil være ødelæggende for et hvilket som helst samfund, fordi den stiger eksponentielt langt mere, end produktionen kan bære.

Igen vil jeg henlede opmærksomheden på Kinas udskældte ét-barns politik, der faktisk var en fantastisk klog og modig beslutning, da Kina ville gøre noget effektivt ved fattigdommen. Jeg ved godt, du har nogle andre synspunkter, Philip, angående forholdet mellem velstand og population (at øget velstand fører til faldende fødselsrate - en omvendt Malthus). De er sådan set rigtige nok, men vil nok i virkelighedens verden have en økonomisk og kulturel omslagstid på flere generationer, med mindre problemet konfronteres politisk konsekvent, som kineserne gjorde - og som afrikanerne (og de mellemøstlige lande) også kunne gøre. Hvis de turde.

Sommetider udvikler problemer sig til kriser, hvis de ikke forinden foregribes politisk gennem reformer. Sommetider vokser kriser sig store og uoverkommelige, selv om de ville have kunnet løses på et lavere niveau. Sommetider ender det hele i en form for anarki eller blind logik, når alle venter på, at andre skal tage et initiativ.

Hvis vi globalt set skal undgå sådanne processer, hvor det ikke er forstanden men tilfældigheder og manglende mod til at træffe politiske beslutninger, der råder, så bør vi give fornuften en chance. Her kan det være nyttigt, at alle parter sænker paraderne og ikke på forhånd definerer hinanden i en fast rollefordeling.

Læg skældsordene til side (selv om de er berettigede!). Arkivér mentalt (men glem ikke) fortidens fortrædeligheder. Fokusér på de faktuelle problemer. Sats på de pragmatiske løsninger, der virker i 'vores' og efterfølgende generationer. Inspirér til nye og effektive løsninger. Og kræv det samme af vores modparter.

Det er svært, men det er nødvendigt, hvis 'vi' vil tackle vore dilemmaer på en måde, vi kan være bekendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Ghanas præsident John Dramani Mahama har sikkert en god og rigtig pointe i, at ønske sig en form for universitets samarbejde, for de kvikkeste hoveder mellem Ghana og f.eks. Danmark, men udviklingen skal stoppes, hvor unge ghanesere rejser til EU for at arbejde, for så at sender penge hjem fra EU til Ghana, at denne hjemsendelse af penge, tjent af unge mennesker i Europa, udgør en tredjedel af landets økonomi, er et godt biled på vores EU problem, med ikke retfærdige afrikansk samhandel og migration til EU.

DEFINITION of 'Foreign remittance'
A transfer of money from a migrant worker to their families or other individuals in their home countries. In many countries, remittance constitutes a significant portion of the GDP (up to a third in some cases). The United States is the leading source of foreign remittances, followed by Russia and Saudi Arabia. The top recipients are India, China and the Philippines. So much money is being remitted, the G8 and the World Bank are attempting to monitor and regulate remittance costs.
Read more: Foreign remittance Definition | Investopedia http://www.investopedia.com/terms/f/foreign-remittance.asp#ixzz407uj6t5D

Fra link: Remittances and Poverty in Ghana.

"International migrant remittances to the developing world has been increasing in importance rel- ative to other transfers. It has eclipsed ODA in importance in the developing world as whole. International remittances to Ghana increased from $31 million in 1999 to $1.4 billion on 2002. Be- tween 1990-1999 and 2000-2006, the share of international remittances in GDP increased by about 216% while foreign direct investment FDI/GDP and external aid (Aid) Aid/GDP ratios increased by only 8% and 16% respectively (World Development Indicators: 2007). The Bank of Ghana reports that in 2006, inward remittances to Ghanawqs $4.25 billion, by far the largest source of foreign exchange for Ghana (eclipsing cocoa nd gold exports). [check with Elizabeth]. These sug- gest that immigrant remittances are an important part of the Ghanaian economy and Ghanaian households in particular; international remittances are important to the well being of citizens of the developing world generally. While there has been a growing body of research on the effects of such flows on aggregate economic performance and balance of payments, it is only recently that a few studies have to conducted to investigate the effects of international remittances on the welfare of households in developing countries."
Link: http://www.afdb.org/fileadmin/uploads/afdb/Documents/Knowledge/2009%20AE...

Det her er lidt gamle tal, idag udgør remitter en tredjedel af landets økonomi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Når tallet for hvor mange kinesere der er "hevet" ud af fattigdom skal opgøres, så skal man nødvendigvis modregne den arbejdsløshed, som udflytningen af arbejdspladser fra Vesten til Kina, har skabt. Endvidere hvor mange der er blevet ansat i serviceprægede lavtlønsjob efterfølgende. Igen er det europæiske præ-prekariatet sat under pres. Nationalstaten er ikke 'gud konge og fædreland' - det er svaret på konkurrencestaten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Som sagt tak for gode indlæg i debatten, min bekymring er dog fortsat, at der ikke er dansk politisk vilje til ærligt, at fremlægge de underliggende problematikker for migration og flygtninge, men danske politikkere fortsat, nøjes med, over en bred politisk front, at sprede frygt i befolkningen, frem for at handle på de underliggende problematikker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hvor lander aben
Man bør ikke være blind for, at den nuværende ’import’ af fremmede, arbejdsdygtige eller ej, bliver misbrugt i klassekampen herhjemme, så de øjeblikkelige politiske slåskampe i trekantsdramaet handler mest af alt om, hvem der skal have ’omkostningsaben’ – samfundstømmerne på Borgen ser uventede trusler mod deres evige politiske kamp for skattelettelser, fagforeningerne ønsker ikke at opgive tilkæmpede goder og kommunerne ønsker at undgå en omkostningseksplosion – de to sidstnævnte grupper befinder sig pludseligt i en helt ny form for et pludseligt opstået skæbnefællesskab, som på en måde skyldes samfundsmæssig ’force majeure’, ingen af dem havde forudset eller har nogen indflydelse på …

Brugerbillede for Søren Hansen

@Recep: at snakke om at det kun drejer sig om 1,5 million er som at sige at der ikke er nogle klimaproblemer da temperaturen kun steg 0,01 grad sidste år.

Fremfor at bagatalisere situationen så bør man tage både historikken og fremtiden med. Ved at lære af de problemer vi har med integration pt. så kan vi forbedre os i forhold til at håndtere en øget indvandring fremadrettet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Bare en serviceoplysning
I stedet for at vælte rundt i forvirringens tåger om karakteren af denne ’import’ af fremmede nu skal kaldes folkevandringer, flygtningestrømme, velfærdsturisme e.l. med individuelle betegnelser som migranter, lykkeriddere, arbejdssøgende, flygtninge e.l. bør vi anvende statsmedisterens neutrale ’nyord’, en betegnelse passende nok ikke indeholdt i nogen konventioner, nemlig – influx … ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Man siger normalt det enes uheld er den andens held, men det er faktisk relativt . Hvis et firma få underskud kan det skyldes at medarbejder fik store lønforhøjelse, det er positivt, men hvis undeskuddet skyldes vanskeligheder I salget så er den negative. Men man ikke tvinge folk at købe, de er fri at købe hvad de vil. Køberen er konge her. Det sker det samme med de Nye vækst økonomier, og det er ikke ulovligt, de har fremgang I omsætning og de sælger mere end de andre. Det skaber underskud hos nogle men de gør samtidig meget mindre fattigdom I verden. Folk kan jo ikke leve af Ulandshjælp eller.. Men verden er faktisk sruet sådan sammen at et underskud I handelsbalance ikke er en katastrofe, det kan blive en fordel. Det er tilfældet for USA og USA´s dollars. USA er forgældet idag med noget der svarer til 108% af dens natianaleprodukt: 18000 milliarder dollars, og hvad gøre USA for at dække den underskud? USA sælger stats obligationer til FED,(federal reserve) så staten får tilsvarende I dollars, og bagefter sælger FED disse obligationer på verdens marked mod dollars, disse penge kommer ind igen I USA gennem betalingbalancen, nu har USA overskud I betalings balance. USA gør det samme hvergang når de skal betale gælden eller renter af gæld. Den mulighed har EU ikke fordi EUROen er ikke verdens betalingsmiddel. Det er bedre end at bliver gal I hoved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

I vores egen andedam står vi overfor 3-partsforhandlinger, som vedrører de fleste danskere.
Så er oplægget fra regeringen, at vi skal sætte migration og integration øverst på dagsordenen.
Er det så mærkeligt, at : " Angsten for flygtningestrømmen er udtryk for en dybere følelse af manglende politisk inddragelse og desillusion."
Endnu flere modstandere af nye danskere er resultatet, som afspejles i meningsmålingerne.
Hvornår går partierne sammen i fordomsfrit samarbejde i stedet for de evindelige kævlerier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Zachariassen

Artiklen antager: "Politikerne har anerkendt, at indvandring er nødvendigt". Det mener jeg ikke er rigtigt, selv om Dansk Industri og en del politikere ser indvandringen som nødvendig især pga. den større andel ældre de næste årtier - og generelt pga. ønsket om et større udbud af arbejdskraft.
Men indvandringen er næppe nødvendig: Dem der mener at vide noget om den teknologiske udvikling især mht. robotter og øvrigt digitalisering, regner med, at 7-800.000 af de nuværende jobs forsvinder bare de næste 20 år. Det har der været skrevet en del om, fx "Ikke mindre end 730.000 danske arbejdspladser og jobfunktioner vil efter alt at dømme blive automatiseret i løbet af de næste 20 år i en teknologisk flodbølge, der især vil ramme de store LO-forbund, hvor op mod 400.000 jobfunktioner med stor sandsynlighed vil blive automatiseret" (http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2446741/robotter-og-ny-tek...).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jørgen Zachariassen
Det er desværre ikke teknologien, der befrier os fra arbejde, men accelererende ulighed og klimaforandringer der gør os fattige, der er udfordringen.

Prøv at svar på to spørgsmål:
Hvem betaler for klimaforandringerne, skabt af producenterne?
Hvem betaler for forureningen, skabt af producenterne?

123 millioner socialt udsatte EU borgere tæt på fattigdom, en fjerdedel af den samlede EU befolkning og 50 millioner EU borgere, der ikke kan give deres børn mad hver dag, samtidigt med at de rigest, EU eliten, aldrig før har haft, så stor forøgelse af deres formue, som i de sidste 8 år og læg dertil 200 millioner klimaflygtninge i verden de kommende 35 år 'før' 2050 estimere FN.

Der er tilsyneladende, ikke noget der får nogen ansvarshavende hjemlige danske politikkere til, at stoppe op og tænke videre over de underliggende problemer, i alt fald ikke i en grad, så det fortjener hjemlige overvejelser omkring de underliggende problematikker, skal få hjemlige danske politiske konsekvenser.

Fra link: "200 millioner klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge – fra Alaska til Stillehavsøerne. Vi bør med andre ord ikke undervurdere, hvor stort et bidrag vedvarende energikilder kan give til sikring af fred og sikkerhed."
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Forbyd international økonomisk organiseret kriminalitet skatteunddragelse mm. og hjælp flygtninge!

anbefalede denne kommentar

Sider