Et godt råd til stakkels mænd, som bliver fædre mod deres vilje

Jeg har en billig løsning, som stadig tillader jer at spille macho og bolle her og der og ikke involverer statslige indgreb, lovgivning eller en hær af jurister. Kondom, hedder den
Jeg har en billig løsning, som stadig tillader jer at spille macho og bolle her og der og ikke involverer statslige indgreb, lovgivning eller en hær af jurister. Kondom, hedder den
Martin Lehmann
6. februar 2016

Der er en igangværende debat om fædre, som ikke vil være fædre, og derfor mener, at de bør have krav på juridisk abort. Sådan vil jeg også gerne have det. På mange områder. Det er praktisk at kunne få frataget sig sit ansvar for egne handlinger.

For mange år siden traskede jeg ind på byens dengang hotteste sted, med spejle, zinkbar, dyre øl i små glas og så megen selvfedme, at osen sad tykt i næsen flere dage efter besøget. Håret var nyvasket og tøjet var rent. Ryggen var rank, og begge punge var fyldt og klar til at blive tømt.

Læs også: Juridisk abort er en god ting – også for kvinderne

Fra døren til baren var der med god vilje eller høj brandert to skridt, og jeg sigtede mod den ledige plads ved zinken, klar til nattens første bajer. Knap havde jeg bestilt, før jeg var i gang med den første vurdering af emnerne og de eventuelle muligheder for kopulation. Som sædvanligt var kravene høje, natten var jo lige begyndt, og mit blik gled forbi to kvinder, der kiggede så intenst, at dilleren nåede at opfatte interessen og kaldte mine øjne tilbage.

Et stykke kød

Den ene synes at sige mere end den anden. Hun var en slags fører, det var tydeligt. Førerhunnen vinkede mig hen til deres bord, og jeg trak min bajer med mig.

Forkvinden præsenterede mig for dem begge og sørgede for, at jeg rettede min opmærksomhed mod veninden i læderbukser og halvgennemsigtig skjorte. Det klarede hun meget godt. Jeg blev fodret med øl og smil, og efter tilpas mange til at gøre den ganske kønne kvinde til fotomodel, sagde føreren, at hun ville hjem. Jeg kunne gå med veninden.

Det gjorde jeg helt frivilligt, og det gik såmænd præcis som det skulle … og fuld som jeg var, faldt jeg i søvn lige efter. Helt i tråd med alle stereotyper. Næste morgen vågnende jeg alene. Det havde været et rigtig godt knald, så jeg ville ikke bare luske af, men ventede pænt på, at hun skulle komme tilbage, det var trods alt hendes lejlighed.

Læs også: Jeg blev far imod min vilje

Men ingen hjemkomst, ingen noter … Og ingen kontakt på noget senere tidspunkt.

Jeg er måske den eneste i verden, der husker episoden. Og først mange år senere gik det op for mig, at jeg var blevet frygtelig misbrugt. Jeg var blevet brugt som donor. Jeg var blevet voldført, reduceret til et stykke kød af to skrukhøns uden tanke på andet end at tilfredsstille deres egne egoistiske behov.

Lad os nu bare antage, at hun blev gravid: Så havde jeg været far, igen. Jeg kunne altså mod min vilje være blevet pålagt ansvar for et barn, jeg aldrig havde ønsket. Fysisk og mentalt bedraget. Troen på, at min krop var så lækker, at det var den, de hungrede efter, blev afløst af en depressiv nedtur over, at jeg var reduceret til sædcelleleverandør med pligt til at lade barnet arve og delforsørge i mindst 18 år og andre fortrædeligheder.

Afskaf overhøjheden

Var der en vej ud af denne selvynk? Ja. Jeg indså, at jeg trods alt havde mindst to muligheder for at undgå at blive far mod min viden og mod min vilje: Jeg kunne vælge cølibat, eller jeg kunne vælge det mest sikre: bruge et kondom.

Det er en billig løsning, som ikke involverer statslige indgreb, lovgivning eller en hær af jurister. Og den betyder, at man stadig kan spille macho og bolle her og der, og så alligevel undgå faderskabssager. Simpelt, ikke sandt!

Læs også: Når far ikke vil være far

Nu, hvor den sag er fikset, vil jeg hjælpe den gruppe af mænd, som har ophøjet uønsket faderskab til et samfundsproblem med at finde noget nyt at kæmpe for: Hjælp alle de mænd, der med flid har forsøgt at blive fædre, men som er endt med at miste retten til at se deres børn.

For det er dæleme da et problem, som overhovedet ikke er løst. Det er det ikke af to grunde: Kvinderne vil ikke give afkald på moderskabets automatiske overhøjhed, og juristerne er ikke begavede nok til at forstå, at overhøjheden må afskaffes. Ikke mindst for børnenes skyld.

Husk så kondomet. Et stk. statskontrolleret svensk med eller uden dupper og riller koster 5,50 kroner.

Johnny Larsen er journalist

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Andreas Juul

Hvorfor altid denne nedladende holdning til at der påpeges et problem? At man gerne vil have ændret de nuværende regler er ikke nødvendigvis et udtryk for (selv)ynk. Jeg har Ille været i den absurde situation men kender flere der har - og reglerne lige nu opfordrer jo til misbrug fra kvindernes side - den kontante gevinst er på ca 300.000 skattefri kroner. Af disse betaler starten ca de 100.000kr. Hertil kommer der faderskabssager, involvering af statsforvaltningen når kvinden (måske) nægter manden at se barnet. Så lad være at sige at staten ikke blandes ind i det. Den losser penge efter dette problem.

Og nu til det vigtige - drop medynken fra mændenes side og betragt overgrebet mod børnene med bare en smule empati. At være et barn med meget dårlig ret til sin far er en elendig situation at vokse op med. Når sandheden om moderens egoistiske fortræffeligheder siden (måske) går op for barnet så risikerer identitetskrisen at blive total.

Så kære politikere - dræb incitamentet for dette misbrug af børns basale rettigheder for ussel mammon. Ikke ved juridisk abort, men som minimum ved en nedsættelse af månedsbidraget, og lad misbruget indgå i betragtningen når der skal vurderes samværsrettigheder - dette vil være en stor sejr for den ufrivillige sæddonor som trods alt har ret til at blive hørt, og som vi skal opmuntre til at tage del i barnets liv. Det handler ikke om kvinde- eller mandekamp - det handler for helvede om børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Alle disse adfærdsmønstre kan der ikke lovgives om. Det kan der derimod om ret og ansvar. Fakta er at der skal to til.
Ligestilling er grundlæggende umulig. Kvinden er den gravide og bestemmer selv, om hun vil abortere eller bære/føde.
Derfor rimeligt at ligestilling indføres ved lov. Ønsker kvinden ikke mandens medbestemmelse, bør hun miste sin ret til at rejse krav. Modsat, at manden kan kræve abort, vil være ligestilling, men er nok ikke en realistisk mulighed.

Utroligt så mange udsagn der fremkommer om kvinders uhæderlige listigheder.
Der mangler kun, med inspiration fra dyreriget, at manden aflives efter akten.

Brugerbillede for Herman Hansen

Kvinden har jo efterhånden sat sig selv godt til rette i en krog. Men snart kommer helt naturtro neurale female sex robotter på markedet dynamisk udformet efter købers ønsker. For fattigrøve som deledukke der kan bestilles med en "Uber" app ;-)

...Så kan manden spare sig de 5,50 kr. og alt andet bøvl som f.eks. at vælge farve og frugt smag

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten P. Nielsen

Det handler jo meget simpelt om at fratage kvinden retten til at vælge om en mand skal være far.

Det er faktisk på tide, at vi kommer videre og væk fra den neandertalagtige tilstand, at det er kvinder, der kontrollerer vores reproduktion. I en moderne verden, hvor absolut ligestilling er målsætningen og hvor der er alle muligheder for at beskytte sig mod den uønskede graviditet, skal reproduktionen naturligvis være et fælles anliggende. Alt andet er diskrimination.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lau Dam Mortensen

Hvorfor den her nedladende tone over for mænd? Hvis man sagde til kvinder:
"Et godt råd til stakkels kvinder, som bliver mødre mod deres vilje
Jeg har en billig løsning, som stadig tillader jer at spille feminine og bolle her og der og ikke involverer statslige indgreb, lovgivning eller en hær af jurister. Kondom, hedder den"

Så ville der være et ramaskrig uden lige, og med god grund. Er der nogen der tør lægge den på deres facebookvæg og se hvad der sker?

Brugerbillede for Nils Bøjden

Der skal bare indføres tvungen absolut deling af forældreansvaret. Så forsvinder dette cirkus når kvinder lig pludselig ikke mere kan herske over barnets tarv men at faderen har vetoret og er fuldstændig ligestillet.

Så længe vi har den afsindige kønsdiskrimination der hersker på dette område fortsætter det med disse historier da mændene notorisk ikke kan holde pikken inde i bukserne.

Brugerbillede for Tanni Kromann

Tak for et rigtigt godt indlaeg i debatten, Johnny!

Og:
"Hjælp alle de mænd, der med flid har forsøgt at blive fædre, men som er endt med at miste retten til at se deres børn."
- Det er SAA vigtigt, og lidt soergeligt, at vi ikke er naaet laengere!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Hvis vi antager, at kondomer sprænges tilfældigt og uafhængigt, hvilket sikkert er en ganske god approximation til virkeligheden, så kan man matematisk bevise, at antallet af sprængte kondomer følger en Poisson process, hvis parameter i ethvert tidsinterval er forventningsværdien. Hvis denne forventning er konstant i tid, så er er da endda tale om en såkaldt homogen Poisson proces. Disse stokastiske processer tilhører klassen af springprocesser, hvilket er en stående vittighed blandt statistikstuderende.

Kondomer sprænges efter en springproces.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Måske Johnny skulle komme lidt mere ud, bodegaen og horisonten i bunden af en bajer har sat sine tydelige spor på manden.
Nu kender jeg ikke personligt til den skare af mænd der er blevet fædre mod deres vilje, men måske er det fordi jeg ikke frekventere de samme lag som Johnny.
Johnny ved bedst, fordi hvis man ikke er enig med ham, så man en tølper og en være en, nok en der stemmer DF, ihvertfald er man blå.
Johnny ved godt hvad der er op og ned, og han er ikke bange for at kalde en spade for en spade.
Johhny er sej, Johnny er macho!

anbefalede denne kommentar