Læsetid 1.7257142857143 min.

Hønsesnak og martyrier

På min del af venstrefløjen var vi hverken mandschauvinistiske eller økologiblinde – tværtimod
27. februar 2016

Information bragte 19. februar den interessante historie om bogen Hønsestrik. Jeg er før stødt på Ninon Schloss’ martyrie-beretning, men når dens fremstilling af datidens venstrefløj som mandschauvinistiske, økoblinde dogmatikere nu overtages fuldstændig ukritisk af journalist Rasmus Bo Sørensen, føler jeg trang til at reagere.

Den konkrete anledning er oplysningen om, at Kirsten Hofstätters bog også blev afvist at Forlaget Røde Hane, som jeg var medstifter af, og at det skyldtes »den generelle opfattelse af kvinder som en flok kaglende høns«.

Historien om Røde Hane, som mig bekendt aldrig er fortalt, er ellers et interessant bidrag til et tidsbillede af datidens venstrefløj.

Ja, vi sagde nej tak til »strikkemanifestet«, som Kirsten Hofstätter opsøgte mig for at få udgivet.

Der var to grunde til redaktionens beslutning: Vi havde flere ideer til udgivelse, end vi havde kapacitet til, og vi fandt ikke, at manifestet passede til forlagets profil. Men vi sagde ikke bare nej tak. Jeg havde en snak med Kirsten, hvor jeg foreslog hende selv at oprette et forlag, forklarede hvordan man bar sig ad, anbefalede Special-Trykkeriet i Viborg, tilbød at bistå med at få et godt tilbud på trykningen og lovede at lægge et godt ord ind for projektet og ønskede i øvrigt held og lykke. Denne vigtige del af historien får ikke et ord i Ninon Schloss’ version.

Økologisk indstillet

Beskyldningen om generelt at opfatte kvinder som en flok kaglende høns savner den lille nuance, at vore to kvinder ud af seks redaktionsmedlemmer, begge aktive i kvindebevægelsen, var enige i afslaget. Og at vi kort forinden havde udgivet Udsigten fra det kvindelige univers, en glimrende tekst- og billedanalyse af tidens toneangivende kvindeblad, Eva, skrevet af fem kvinder, alle aktive i kvindebevægelsen.

Og påstanden om, at »der stort set ikke var nogen dengang, der var økologisk indstillet – og slet ikke på venstrefløjen«, demonstrerer kun, at Ninon Schloss ikke havde opdaget det. Meget kan man sige om Venstresocialisterne, men at det var den mest markante eksponent for venstrefløjen kan ikke bestrides. Og partiets første gennemarbejdede program (1968) var et miljøpolitisk program baseret på princippet om bæredygtigted, længe før Gro Harlem Brundtland lancerede udtrykket – og adskillige år før Ninon Schloss fik interesse for spørgsmålet.

Flere Røde Haner

De to grunde til afslaget på »strikkemanifestet« var en følge af Røde Hanes filosofi. Vi praktiserede den antiautoritære venstrefløjs ideer om selvforvaltning, selvorganisering og basisdemokrati.

Forlaget startede i 1968 og lukkede i 1980. Vi var det første såkaldte alternativforlag bortset fra Demos, som var oprettet af Vietnambevægelsen kort forinden. Nogenlunde samtidig startede Modtryk i Aarhus. De tre forlag lå alle på venstrefløjen, men havde hver deres ret klare profil. Vores var den hjemlige samfundsdebat og systemkritik. Vi nåede at udgive ca. 80 bøger, som ingen etablerede forlag på det tidspunkt ville røre ved. De fleste af vores udgivelser solgte mere end 10.000 eksemplarer. Omkring otte udgivelser årlig var, hvad Røde Hane kunne klare. Vi havde intet ønske om at blive store. Det år, vi nåede op på 10 udgivelser, var vi ved at knække under arbejdsbyrden. At vokse ville kræve professionalisering (som det skete med Modtryk) – og dermed arbejdsdeling f.eks. mellem ‘ledere’ og ‘personale’ – og det ønskede vi ikke.

Vi prøvede faktisk i det små at realisere den samfundsmodel, som vores del af venstrefløjen fablede om, men sjældent afprøvede i en konkret sammenhæng. Vores perspektiv var ikke et stort venstrefløjsforlag, men 30-40 tilsvarende, selvstændige Røde Haner. Derfor var vores opfordring til Kirsten Hofstätter at starte sådan et forlag. Ligesom vi ved andre lejligheder opfordrede til at oprette tilsvarende forlag f.eks. med særligt henblik på venstreorienterede børnebøger. Ninon Schloss’ historie om Hønsetryk som et martyrium er historieforfalskning.

Preben Wilhjelm var medlem af Venstresocialisterne og medstifter af Forlaget Røde Hane.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Allan Nørgaard Andersen
    Allan Nørgaard Andersen
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Sup Aya Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Randi Overgård
    Randi Overgård
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for Ulla Søgaard
    Ulla Søgaard
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Jan Weis, Allan Nørgaard Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jakob Silberbrandt, Niels Nielsen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Sup Aya Laya, Trond Meiring, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Randi Overgård, Holger Madsen, Olaf Tehrani, ulrik mortensen, Ulla Søgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Hvis De vil vide mere, f.eks. om slagsmålet mellem de Røde Haner og e Røde Høner på den politisk ukorrekte danske venstrefløj i forrige århundrede, kan De starte her.