Til kamp mod tankeforbrydelser

Med det moralistiske vanvid, som dommen i Helsingør og udvidelsen af blasfemiparagraffen er udtryk for, er der reelt indført kaotiske tilstande for kritik og litteratur i offentligheden, så længe religion er involveret
Med det moralistiske vanvid, som dommen i Helsingør og udvidelsen af blasfemiparagraffen er udtryk for, er der reelt indført kaotiske tilstande for kritik og litteratur i offentligheden, så længe religion er involveret
Nicolai Bruun/iBureauet
17. februar 2016

Et monster er vakt til live i Helsingør. Men det er ikke Holger Danske, det er den danske blasfemiparagraf.

En tidligere pressefotograf er ved Retten i Helsingør dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 266b for følgende udtalelse, som han har lagt på Facebook:

»Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen. Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.«

Læs også: Flertal vil have kulegravet racismeparagraffen

Hvad er perspektiverne for udvidelsen af blasfemiparagraffen med denne dom?

I præmisserne antager retten, at det er religionen islam som sådan, dømte har udtalt sig om ved en rædselsfuld sammenligning. Så anklages han imidlertid, fordi denne sammenligning er krænkende over for religionens tilhængere. Derfor kan man dømme efter den såkaldte hatespeech-paragraf.

Hvad er konsekvenserne af denne udvidelse af forbuddet mod religionskritik – hvis vi tager for pålydende, at forbuddet gælder religion generelt og ikke bare islam?

Enormt krænkelsespotentiale

Der må følgelig heller ikke skrives noget nedsættende om lutheransk kristendom, der nyder en vis udbredelse i Danmark, og ej heller skrives noget nedsættende eller ufordelagtigt om kirkefaderen Luther. Han må ikke sættes i forbindelse med noget, der bare minder om nazisme eller antisemitisme.

Hertil vil nogen måske indvende, at der findes en del antisemitiske skriftsteder hos kirkefaderen. Men det er underordnet, for det er ikke sandhedskriteriet, der gælder. Det er krænkelseskriteriet. Er der nogen, der bliver kede af det?

Hvilke konsekvenser vil denne dom nu få for de mangeartede tekster, der i et eller andet omfang tangerer kritiske blikke på kristendommen? Krænkelsespotentialet burde være enormt her, mange flere borgere kan blive ramt, end hvis der er tale om kritik af islam.

Her taler vi ikke kun om polemiske indlæg og klummer, men må også inddrage teater og litteratur. Kan fiktive personer krænke og forfatteren anklages på vegne af dem? Kan forlæggerne anklages på vegne af afdøde forfattere?

Er Hitler Messias?

Et aktuelt eksempel. Følgende grimme ordveksling nedenfor udspiller sig mellem den tyske generalguvernør i Polen under Anden Verdenskrig, Hans Frank, og den italienske forfatter Curzio Malaparte i mit stykke Processen mod Malaparte. Stykket spilles for tiden i Lausanne, Schweiz, men jeg tænker på, om det nu vil være kriminelt at opføre i Danmark. Et uddrag:

Hans Frank: »[ ...] Jøderne er blodhunde og mordere. De vil ikke være tyskere og omvende sig til kristendommen. Og sådan har de levet i Tyskland i over tusind år [ ...] Men hvem har oprindelig lukket dem ind i Tyskland? Djævelen har måske bragt dem til Tyskland? Og vi tyskere er fanger i vores eget land, og djævelen danser, mens jøderne griner. Sådan skrev Luther!«

Malaparte: »Tror De så, Hitler er Messias?«

Hans Frank: »Hitler er Tysklands frelser.«

Uddrag slut. De autentiske replikker fra Luther, der gentages eller parafraseres, sætter kirkefaderen i et dårligt lys, hvis man ikke selv er antisemit, og de sætter også medlemmer af folkekirken i et dårligt lys, for så vidt man ikke har taget et opgør med Luther, hvad angår hans antisemitisme. Fuldstændigt ligesom Muhammeds verbale udskejelser om jøder og såkaldte vantro, som det så smagfuldt hedder, altid kaster en skygge ind over Islam. Desuden profaneres en kristen frelserskikkelse, der her forestilles i form af Føreren. Hvis man ikke er nazist, vil man krænkes over, at Hitler skal forestille at være en genopstanden Kristus.

Men som man nu kan forstå på dommen fra Retten i Helsingør, så er disse forhold ikke længere noget, der kan fremstilles og analyseres og kritiseres og forhånes i offentligt tilgængelige tekster. Det sørger denne nye sammentænkning for, som dommen udtrykker. Her beskyttes religion og religiøs ideologi med hatespeech-paragraffen 266 B.

Men ingen kan reelt begrunde, hvorfor ideologier, der legitimerer sig med religion, skal nyde fortrin frem for sekulære ideologier og være fredet for kritik. Man må skrive fornedrende og kritisk om nazisme, men ikke sammenligne islam med nazisme. Derfor må en kritisk sammenligning med nazisme kriminaliseres som en tankeforbrydelse med dommen fra Helsingør ret.

Anstændig hybris

Denne tankegang og denne dom ligner et mentalt sammenbrud, hvor den sovende blasfemiparagraf er bragt til live igen, ved at den bliver sammentænkt med hatespeech-paragraffen. Begge paragraffer er allerede problematiske i udgangspunktet, men dommens sammentænkning forgifter nu totalt den offentlige debat og tillige fremlæggelsen af både kritiske og litterære tekster.

På en måde tilbyder dommen en perfekt anledning til et opgør med både blasfemi- og hatespeech-paragraf ud fra princippet: Solving the problem by maximizing the problem. For med den anstændige hybris og det moralistiske vanvid, som den er udtryk for, er der reelt indført kaotiske tilstande for kritik og litteratur i offentligheden, når det kommer til religionskritik.

Lad os derfor stille en række vanvittige spørgsmål, som ikke desto mindre nu må tages helt seriøst: Hvordan forholder det sig med fiktive personers had- og blasfemiytringer, som i den citerede passage fra mit stykke? Er de under alle omstændigheder kriminelle? Altså er de krænkende i et værk, for så vidt som den autentiske ophavsmands replikker repræsenteres, eller for så vidt som fiktive personers racistiske ytringer repræsenteres, af forfatteren i værket?

Eller vil man fra rettens side forsøge at afgøre, hvilken status disse ytringer har i værket, inden man afgør om de propagerer racisme? Vil domstolen bedrive litterær tekstanalyse for at finde frem til , hvilken status ytringerne har? Vil udfaldet af en sådan litterær analyse da afgøre, om man som forfatter kan dømmes for en tankeforbrydelse? Vil dommeren selv påtage sig denne litterære opgave, eller vil hun indforskrive litterater til at hjælpe med at dømme forfatteren?

Stang en dom ud

Mange værker og flere forfattere kan komme under anklage, både fortidige litterære værker, nutidige og kommende. Forelægges udenlandske værker på dansk, må forlæggerne dømmes. Stang en dom ud til Søren Krarup for udgivelsen af Martin Luthers bog om jøderne. Stang en dom ud til Søren Møller Christensen fra forlaget Vandkunsten for udgivelsen af Malaparte på dansk. Stang også en dom ud til Johannes Riis på Gyldendal for en sikkerheds skyld, for der er helt givet et eller andet kriminelt i forlagets enorme bagkatalog.

Måske vil domstolen tage hensyn til, om de fiktive personers ytringer propageres af forfatteren, eller om der lægges afstand til dem? Men det må en litterær-juridisk tekstanalyse kunne afgøre. Indforskriv Det Danske Akademi til at foretage denne. Samfundet er godt rustet til kampen mod tankeforbrydelser.

Jeg er helt med på, at vi er ude på absurdismens overdrev med disse spørgsmål og problemstillinger. Men det er lovgivningens egen absurditet og dommen fra Helsingør, der har åbnet porten. Nu skal vi bare traske som søvngængere. Konformisme og inerti leder os hele vejen til det moralske paradis.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Flemming Bjerke

Ayaan Hirsi Ali har i sin bog Nomad omhyggeligt dokumenteret det ekstremt undertrykkende og brutale klansystem som Islam er en del af i lande som Somalia og Saudi Arabien. Videre påpeger hun risikoen for at dette system importeres til Vesten i form af parallelsamfund understøttet af radikaliserede imamer, og i den forbindelse understreger hun hvor vigtigt det er at brutaliteten og undertrykkelsen ikke får lov at gemmes fra offentligheden, og at journalister m.fl. ikke har berøringsangst overfor at betegne æresdrab m.m. som sådanne.

Men der er nu alligevel en afgørende forskel på det Hirsi Ali siger og så citatet:

»Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen. Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.«

I citatet sker der følgende: Islam = nazisme. Ergo er muslimer = islamister = nazister. Og Danmark myldrer derfor med nazister=islamister=massemordere.

Dette er en fejlslutning om islam. Først og fremmest fordi den sætter en religion lig med et helt samfundssystem. Den ser bort fra at uanset alt det vrøvl der står i koranen (og Mein Kampf), er det afgørende hvordan islam institutionaliseres og praktiseres. Den ubehagelige påstand som ligger i citatet er at alle muslimer er parat til massemord mv. uanset om institutionaliseringen af islam er indrettet mhp. den slags.

Man kan sagtens kritisere islam uden at forfalde til sådanne påstande om alle muslimers umenneskelighed. Det forhindrer dommen vel ikke? M.a.o. er det tvivlsomt at dommen giver anledning til bekymring for kritikken af islam og muslimske (parallel-)samfund vil forstumme.

Tværtimod er det måske meget godt at der lægges låg på hvor omfattende modbydeligheder man kan sige om pæne og anstændige mennesker der nu tilfældigvis er muslimer. Dommen forhindrer jo ikke at man spørger sådanne muslimer om de mener at det er en muslims pligt at efterleve koranens sætninger om indre og ydre jihad, og hvad det i givet fald indebærer. Man kan også spørge sådanne pæne mennesker om de mener at deres små døtrers kønsorganer skal lemlæstes af familien - over i købet uden bedøvelse. Videre kan man spørge om hvad der skal ske med deres teenage-døtre hvis de selv vil bestemme:
- hvordan de går klædt og opfører sig i offentligheden
- om de skal have en uddannelse
- hvordan de omgås med mænd
- og hvem de skal giftes med?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Enig, men i det sidste afsnit, skal man så også stille kristne og "kristne" danskere de samme spørgsmål? Det er altid minoriteten der skal svare og begrunde, medens majoritetens opfatninger og praksis kun sjældent spørges kritisk til. Ikke at der ikke er problemer, men det er der også andre steder. Nu er det jo ikke så længe siden, at vi selv i vore samfund, afskaffede nogle traditioner, som nogen nu kalder muslimer og andre barbarer og det som meget verre er, for at de stadig praktiserer. Eks. arrangerede ægteskaber, kvindeundertrykkelse, vold mod børn og koner. Men så skulle det vel hellere ikke være så svært, for de muslimsk-kulturelle, p.t. mer eller mindre integrerede befolkningsgrupper, på sigt. Men ingen kan tvinge de religiøse til sekularisering, de skal bare følge loven, som alle andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Bjerke

Lennart Kampmann: Men angår dommen overhovedet blasfemi? Læs citatet omhyggeligt. Det er hatespeech der er det ulovlige. I følge dansk retspraksis må man gerne tegne en bombe i turbanen på muhammed, men man må øjensynlig ikke sige at alle muslimer vil lægge bomber overalt i DK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Problemet med dommen i Helsingør er dobbelt:
Den sammenblander tekstens brug af Islam og Islamister.
Der står ordret "Ideologien Islam" og Islamister, ikke alle tilhængere af religionen Islam.
Hvordan kan uddannede dommere konkludere anderledes ?
Det andet er at straffen er så relativt lille at den ikke kan ankes.
Smart gjort af retten i Helsingør, dermed har de sikret sig imod at få vurderet deres tolkning af de pågældende paragraffer.
Det kan på dette grundlag ikke anbefales at denne dom danner præcedens for lignende sager.
Så principielle ting som vores ytringsfrihed og brug af almindelige begreber burde ikke kun blive vurderet af en byret i Helsingør hvor dommerne ikke kan skelne mellem en ideologi og en religion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Hvorfor tror folk gud er god!
Hvorfor tror folk livet bliver bedre ved at lave systemer til at tilbede gud!
Mennesker har religiøse oplevelser, men det er ikke et bevis for, at der er en god gud....det er kun et bevis for religiøse oplevelser.
- Lad os lave en blasfemiparagraf der beskytter folks ret til religiøse oplevelser uden at blive diskrimineret imod, men uden at beskytte alle mulige institutioner og ideologier. Når alt kommer til alt er religion kun subjektive oplevelser - så lad os behandle det som det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Danielsen

God artikel, men pointen ligger i illustrationen. Dommen i Helsingør handler om Islam, men hvilken bog har tegneren valgt? Jeg blev faktisk krænket af at se Biblen behandlet på den måde. Måske skulle man sagsøge Information for blasfemi og racisme mod kristne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lisbet Christoffersen

266b er da ikke blasfemi-paragraffen. 266b, som der øjensynligt er tale om, drejer sig om at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges pgra race, hudfarve, natioanle eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, straffes. Den blev indført i 1939 for at beskytte jøder mod nazistisk propaganda. - Blasfemi, strl § 140, drejer sig om at den der offentligt driver spot med eller forhåner noget heri landet lovligt bestående religionsssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes. Der er sådan set ret væsentlig forskel.

Brugerbillede for Christian  de Thurah

God artikel, Jens-Martin Eriksen. Blasfemiparagraffen bruges næsten aldrig, og den bygger da også på en forældet forestilling om, at religion er hævet over kritik, latterliggørelse osv. Racismeparagraffen har udvidet begrebet racisme ad absurdum og minder efterhånden mest om et forsøg på sindelagskontrol. De to paragraffer kunne man efter min mening godt stryge. Det ville nok gøre, at debatten blev grovere i tonen, og det er jo hverken kønt eller behageligt, men de følelser, grovheden afspejler, vil være der under alle omstændigheder og skal mødes med argumenter, ikke straf.
Det virker i øvrigt også mærkeligt på mig, at man kan blive dømt for at afbrænde et eksemplar af Koranen (eller Bibelen eller Toraen?). Ikke fordi jeg er tilhænger af at brænde bøger, det kunne jeg ikke selv finde på, men har man erhvervet en bog på lovlig vis, har man vel også lov at brænde den?
Der er ytringer, som det er i orden at gribe ind over for (injurier og trusler f.eks.), men når det drejer sig om subjektive meninger, bør der være meget vide rammer. Det, at nogle kunne føle sig krænket af et subjektivt udsagn, er ikke en rimelig grund til at retsforfølge ophavsmanden, fordi også følelsen af at være krænket er noget helt subjektivt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jens-Martin Eriksen kan sove helt roligt. I modsætning til andre landes racisme og hatespeech-paragraffer så er den danske §266b ikke ude på at forbyde hans teaterstykke Processen mod Malaparte. Og det er den ikke, fordi der i den klart står det her: 'at den der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds forhåner nogen som følge af deres tro, oprindelse, seksualitet...'.

Og det er alle folk synes at glemme her: det skal være offentligt - det skal være med forsæt - man skal altså være bevidst om man siger og hvad man har gjort, sagt og skrevet - og det skal være til udbredelse i en videre kreds. Og det man skriver og siger på Facebook er offentligt eller til udbredelse i en videre kreds. Og det synes mange at glemme.

Så derfor kan Jens-Martin Eriksen sove helt trygt om natten. Folk, der går ind for at se hans stykke om Malaparte (jeg anede f.eks. ikke at der var et sådan teaterstykke!) har besluttet sig på forhånd for at de vil se det, og derfor må de vide, hvad de går ind til. Og det er jo ikke Jens-Martin Eriksen som person der siger det, karakteren i stykket siger, det er forfatteren Jens-Martin Eriksen, der har skrevet et skuespil, hvori karakterer (skuespillere) siger tænkte replikker. Og igen dette: folk der bevidst vælger at gå ind og se dette skuespil, som JME har skrevet, ved sikkert godt, hvad de skal i teatret for at se.

Mange synes også her i DK at glemme, at vel kan vi sige alting, men vi står til stadighed til ansvar overfor loven, dommerne, og domstolene i det her land, dette DK ift. hvad vi siger offentligt eller til udbredelse i en videre kreds. Og det er derfor den tidligere pressefotograf er blevet dømt for racisme, fordi han, på Facebook (bevidst og til udbredelse offentligt eller i en videre kreds) har skrevet det som JME referer i sin kommentar her. Og det har intet at gøre med blasfemi-paragraffen, § 140, der taler om 'at gøre grin eller forhåne med en religions troslære' bl.a. Der er intet i det som JME refererer der gør at den tidligere pressefotograf forhåner, nedværdiger eller gør grin med islams troslære, f.eks. troen på Muhammed som Guds eneste profet, betaling af almisse (zakat) eller pilgrimsrejsen til Mekka.

Der er til gengæld, som jeg ser det, en forhånelse og en nedværdigelse af alle muslimer, fordi den tidligere pressefotograf (indirekte ganske vist) sammenligner islam, islamister og dermed muslimer med nazisme og nazister. Og det har retten i Helsingør så dømt ham for at mene, da retten i Helsingør mener, at det er forhånende for muslimer at blive sammenlignet med nazisme og nazister.
Og det kan vel være. Mit problem med dommen er et andet, nemlig denne her:

Anklageren har til BT eller EB udtalt, at den tidligere pressefotografs forsvar om at man skal skelne mellem islam og islamister ikke er validt, altså ikke gyldigt. Dermed har man fra domstolenes, og anklagernes side, faktisk sagt, at islam og islamisme og islamister er det samme; det er er jo ikke.Og derfor mener jeg, at den her dom fra Byretten i Helsingør burde prøves ved Landsretten. Rent principielt....

Brugerbillede for Karsten Aaen

Det danske samfund - og den danske stat - kan ikke bare stryge racismeparagraffen. Og det kan vi ikke af af mindst en grund:

FN's konventioner og den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention siger klart, at vi skal have en sådan paragraf i vores straffelov for at hindre overgreb på f.eks. seksuelle minoriteter, etniske minoriteter og andre minoriteter i dette land. Glem ikke det her: al erfaring viser at før overgreb på jøder, hutuer, tutsier, bosniakker, serbere og kroater går der en længere periode, hvor man kalder hinanden for rotter og det som er værre offentligt. Derfor har vi denne §266b - til at regulere, ud fra domstolenes vurdering af hvad som er ret og rimeligt at udtale sig, at ytre sig om, offentligt. Og vi taler altså her om udtalelser som er ude i den borgerlige offentlighed, ikke hvad man siger til en privat fest, hjemme i sin stue, i sit køkken eller til en sølvbryllupsfest eller til en 60-års fødselsdag.

Man må sige stort set alt til private fester.....og det må man sådan set også i den borgerlige offentlighed, altså offentligt. For at blive dømt for sine udtalelser, skal man nemlig have haft 'til forsæt' at udbrede dem. Man skal altså - bevidst - have fremsat sine udtalelser offentligt, f.eks. på Facebook eller i et læserbrev i en avis, før man kan dømmes for f.eks. racistiske udtalelser eller racisme.

Hvis vi antager at racismeparagraffen bliver afskaffet (hvad jeg ikke håber den gør!), så vil jeg tro, efter mine erfaringer med og fra USA, at der vil blive lagt flere sager an efter §266a, som netop er injurieparagraffen i den danske straffelov. Og rent faktisk så er det yderst sjældent, at nogle bliver dømt for racisme i det her land, heller ikke politikere, som sammenligner nazisme med islam f.eks.
Og derfor kunne det være en god idé at få dommen fra Byretten i Helsingør anket og prøvet ved Landsretten.

Brugerbillede for Anders  Hede

Hvis folk ikke kan se det vanvittige i dommen, fristes man til at tro at det skyldes en iver for at "beskytte" indvandrere. Og der siges bstemt også meget lort i den offentlige debat, men det er altså arvesølvet i vores demokrati, der er på spil med sådan en horribel dom.

Alle lever vi fint med at man ikke skriver noget rædselsfuldt udokumenterbart om tilbedere af en religion, men at vi at synes religionen selv er "forfærdelig nazistisk pædofilifremmende" og hvad vi nu kunne hive frem fra skidtkassen, det må aldrig nogensinde kunne dømmes imod. Det er præcis som ideologien kommunisme og nazisme, selvom vi her trods alt godt må skrive lige så grimme ting vi vil om tilbederne.

Dem der skriver - "man må ikke skrive grmt om islam, for så skriver man grimt om muslimer". Min foragt for sådan et dumt udsagn er gigantisk.

De har simpelthen fortjent at blive sendt med en tidsmaskine tilbage langt tilbage i tiden, hvor religionskritik var bandlyst og more sig med at leve under religionens dogmer.

Det kan ærlig talt ikke passe at begavede mennesker som Flemming Bjerke formodentlig er, kan finde på at sætte lighedstegn med religionskritik og kritik af udøverne. Med den slutning er al kritik af religion jo færdig, da udøverne kan blive stødt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Anders Hede, det er lige modsat: skriv hvad du vil om folk, de kan forsvare sig selv; derimod kan en tankeverden det ikke. Blasfemiparagraffen handler ikke om, at det er synd for Gud, men at man ved at slå på flokken kan skabe had mod den enkelte.
Derfor giver diskriminationsparagraffen uden blasfemiparagraffen ikke meget mening. Førstnævnte kom til, fordi de nazistiske angreb imod jøderne ikke længere kunne beskyttes igennem blasfemiforbuddet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

"Men det er underordnet, for det er ikke sandhedskriteriet, der gælder. Det er krænkelseskriteriet."

Jens-Martin Eriksen har fat i noget her. Det er blevet almindeligt at undertrykke sandheden i det offentlige rum, hvis den kan være potentielt krænkende for nogen. Det er krænkende for koldkrigere at forsøge at give en realistisk analyse af Putins motiver; det er krænkende for regeringen og dens vælgere når der føres bevis for, at mange ministre er løgnere og svindlere; det er krænkende for erhvervslivets ledere at stille spørgsmål ved de gyldne håndtryk og kalde fænomenet ved dets rette navn: korruption; og nu: det er krænkende for muslimer at nogen bedriver religionskritik. Altså skal disse ytringer ties ihjel, og om fornødent retsforfølges. I sandhed et skråplan.

Flemming Bjerke: "I citatet sker der følgende: Islam = nazisme. Ergo er muslimer = islamister = nazister. Og Danmark myldrer derfor med nazister=islamister=massemordere." Dette er en valid iagttagelse, et resultat af en litterær analyse.

Hvis Jens Martin Eriksen vil have lov til at udtrykke sin afsky for ideologien Islam og implicit karakterisere alle muslimer som massemordere, må han finde sig i at få analyseret sin tekst og få udstillet dens indre sammenhænge offentligt. Hvad han jo sikkert også gør. For der er jo ikke tale om at Flemming Bjerke ytrer en ærekrænkende udtalelse i sin analyse, det går jeg i hvert fald ud fra, at Jens Martin Eriksen ikke føler. Han har jo blot udtalt en kritik af en religion, som han insisterer på, er en ideologi. Hvad han måske har ret i, afhængigt af, hvordan man definerer religion og ideologi.

Problemet er, at nogle mennesker faktisk føler deres ære trådt for nær, når de konfronteres med sandheden. Og her i landet har vi tradition for, at ærekrænkelser ikke afgøres ved selvtægt, i hvert fald ikke blandt voksne, dannede mennesker, men ved at lade en dommer afgøre, hvad der er op og ned i sagen. Og dommeren kan selvfølgelig tage fejl, han er jo kun et menneske, og errare humanum est.

Men at afskaffe denne institution og lade folket selv afgøre, hvad der er en ærekrænkelse og hvad der er et legitimt påskud for voldsudøvelse, er måske at gå et skridt for vidt. I stedet for en lang række korrekte afgørelser og et justitsmord i ny og næ, vil en afskaffelse af retten til at få prøvet en potentiel ærekrænkelse ved en domstol blot føre til en lang række voldssager.

Hvis jeg nu var typen, der let bliver krænket, og Jens-Martin Eriksen for eksempel udtaler, at jyder over en kam er en flok bonderøve, vil det så være mig tilladt at give ham en blodtud? Eller er det kun godt og rimeligt, at sagen kan bringes for en dommer, der kan afgøre, om Jens-Martin Eriksen her gik over stregen, eller om jeg er for sart? Eksemplet er ikke grebet ud af luften, mig bekendt kan man faktisk få en bøde for at kalde en politibetjent for en bonderøv. Men det skal måske i stedet tillades, at politiet frit kan banke folk, der ikke kan styre deres stemmebånd?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Steffen Gliese, det kan godt være. Min pointe var og den er: Folk som går ind og ser en teater-forestilling har på forhånd sat sig ind hvad stykket handler om (forhåbentlig) og har valgt bevidst at få provokerende udtalelser sagt lige op i ansigtet af skuespillerne. Folk som læser aviser eller læser kommentarer på Facebook har ikke i lige så høj grad valgt dette; derfor kræver den danske §266b, at udtalelsen skal være offentligt, eller udbredt med forsæt i offentligheden. Lad mig kontrastere dette med dommen over Dan Park i Sverige: I Sverige er det lige meget juridisk, konkret og socialt, om man et værk er udstillet i et privat galleri eller er udstillet på gaden i det offentlige rum. Den svenske lov blev nemlig ændret i 1988 (eller 1998).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for J. Tychsen

Nogen af dem der, under Muhammed-krisen, råbte højest op om at muslimerne skulle integrere sig og måtte finde sig i hån, spot og latterliggørelse.. ja, det var såmænd jøderne og deres støtter.
Men hvis en avis formidler noget der kunne minde om anti-semitiske holdninger, så er det nok. Så siger jøderne fra overfor "det nye had". De siger at "grænsen er nået og nu er det nok". Alt imens muslimerne får besked om at indordne sig, og finde sig i alt hvad jøderne og deres støtter finder er sjovt hadefuld hetz (Muhammed-tegningerne). Det er hyklerisk og dobbeltmoralsk og bærer præg af at visse jøder forventer, at den danske befolkning skal beskytte et mindretal på bekostning af et andet.

Hævet over alt andet føler jøderne og deres støtter, at håneretten er på deres side, udelukkende fordi de var her først og fordi deres religion bare er så meget bedre.
Så afskaf endelig den blasfemiparagraf ! Jeg vil have lov til at sige min mening om at ingen religion skal være hævet over en anden !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Sne

"Han har jo blot udtalt en kritik af en religion, som han insisterer på, er en ideologi. Hvad han måske har ret i, afhængigt af, hvordan man definerer religion og ideologi."
- Nej, definitionerne at de to begreber er ganske klare. Hvordan ville det være som protestant at få skudt i skoene at man nu pludselig var tilhænger af ideologi der vedhæftes de værste beskyldninger - især hvis man oplevede at ens religion ustandselig blev dynget til med inkompetente angreb af uvidende og hadefulde folk der mener at deres uvidenhed er grundlag nok for den slags angreb? Dommen er helt på sin plads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Life of Brian var længe forbudt for offentlig visning i Storbritannien og Norge, selv om der ikke forekommer bespottelse af Jesus eller kristendommens virkelige essens i filmen. Danmark var længe en liberal avant-garde i Skandinavien (og hele "Vesten"), men har beklageligvis gået i en anden rætning de sidste måske 15 år. Hele Danmark? Nej, en lille bastion af oplyste og oprørske progressive holder standhaftigt stand, også synligt konspirerende her i den "digitale" landsby.
Takk, Jehova, for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Jo, men det er menneskelig tåbelighed der latterliggøres i Life of Brian, som ellers i Monty Pythons humor. Og det var dommeren der blev stenet til døde for at sige ordet "Jehova". ("Jahve" har vel mer korrekt været forbudt at ytre, undertiden i Judea og Galilea.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Det Konservative Folkeparti slap godt for en kampagne der hed:
Stop Naziislamismen.
Her blev begreberne Nazisme og Islamisme forenet til et ord.
Jeg formoder man opfattede Islam som en ideologi, ved at bruge betegnelsen Islamisme.
Ergo sammenlignede man officielt Ideologien Islam med Nazisme.
Ølse for eller ølse bag, pølsen bevarer dog sin smag.
Thi kendes for ret, der er forskel på folk og hvad de slipper af sted med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

»Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen. Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.«

Husk nu, at $ 266b ikke udelukkende handler om racisme, så det er skævvridende at kalde paragraffen for "racismeparagraffen". $ 266 b handler om at beskytte en gruppe af mennesker mod - med fortsæt - trusler, forhånelser og nedværdigelser.

Derfor er sætningen - som helhed - problematisk. Også selvom skriveren har forsøgt at pakke sproget ind i diverse omskrivninger. Enhver med en smule danskkundskaber kan selvfølgelig godt se, at sætningen handler om forhånelser og nedværdigelse af muslimer.

Først og fremmest har vi ikke en "massiv indvandring af islamister" i Danmark. Underforstået i denne sætning lægger selvfølgelig, at islamister=muslimer, da sætningen ellers mister sin sandhedsværdi. Og i den sammenhæng viser første sætning at disse muslimer er at sammenligne med nazister.

I min optik lægger der en del propagandavirksomhed i udtalelsen og straffen burde derfor have været væsentlig hårdere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Bjerke

Anders Hede skriver: "Det kan ærlig talt ikke passe at begavede mennesker som Flemming Bjerke formodentlig er, kan finde på at sætte lighedstegn med religionskritik og kritik af udøverne."
Jeg troede ellers min pointe var at man må skelne mellem religionskritik (og ideologikritik) og kritik af ideologiernes udøvelse (praksisserne).

Anders, du har ganske ret i det håbløse i at hævde at "man må ikke skrive grmt om islam, for så skriver man grimt om muslimer". Det synspunkt jeg forsøgte at fremføre var at en kritik af islam som ideologi ikke er gyldig for (alle) muslimer med mindre man godtgør at de rent faktisk handler i overensstemmelse med den kritiserede del af islam. F.eks. kan man kritisere koranen for at opfordre til myrde og pine og plage vantro, men det er ikke det samme som at alle muslimer gør det.

Det er på tide at man gør sig klart at ideologier i sig selv ikke slår nogen ihjel. Hverken Mein Kampf eller koranen hopper ud af bogreolen og slår folk ihjel. Man slår heller ikke nogen ihjel fordi man læser disse bøger. Bl.a. fordi der er mange måder at læse dem på.

Den slags bøger bliver rigtig farlige når krigeriske læsninger af dem dyrkes og praktiseres i sociale systemer. Derfor er det fuldstændig misforstået at lægge så megen vægt på koranen og den ideologi der hævdes befinde sig i den. Det afgørende er hvilke problematiske og voldelige sociale systemer der etablerer sig inden for vores grænser. Selvfølgelig vil vi hverken acceptere sharialov eller kvindeundertrykkelse idet disse er udtryk for umenneskelige sociale systemer.

Og tak til Libeth Christoffersen m.fl. for at påpege at dommen ikke har noget med blasfemi at gøre. Det understreger at artiklen er misvisende idet den grundløst hævder at man for fremtiden ikke må kritisere islam og ikke må kritisere de sociale systemer der til dels er koblet til koranlæsningen. Det modsatte af artiklens påstande fremgår helt klart af dommen:
"Retten vurderer de udtalelser, der er anført i anklageskriftet, i deres helhed
som generaliserende påstande, der er forhånende og nedværdigende overfor
tilhængere af islam."
Hvor står der at man ikke må kritisere islam? Hvor står der at man ikke må kritisere bestemte muslimers faktiske praksis, f.eks. at Hizbut Tahrir medlemmer kupper en beboerforening?

anbefalede denne kommentar