I kan glemme Afghanistan – det kan jeg ikke

At den afghanske hær har opgivet byen Musa Qala til Taleban, som nu også rykker ind i Gereshk, er endnu et søm i kisten for veteraner som mig. Hvorfor har det været så svært for Danmark at påtage sig ansvaret som krigsførende nation?
Soldaten Rasmus yder sikring under en fodpatrulje i den grønne zone et par kilometer nordøst for Gereshk i Afghanistan april 2012. Under patruljen detonerede Taleban en nedgravet sprængladning, men trak den for tidligt, og ingen kom til skade.

Soldaten Rasmus yder sikring under en fodpatrulje i den grønne zone et par kilometer nordøst for Gereshk i Afghanistan april 2012. Under patruljen detonerede Taleban en nedgravet sprængladning, men trak den for tidligt, og ingen kom til skade.

Emil Arenholt Mosekjær
27. februar 2016
Delt 25 gange

Siden jeg som soldat fik Afghanistan ind under huden i 2012, er alle nyheder relateret dertil sværmet om mig som fluerne i den ørken, som jeg tilbragte seks måneder i.

Sådan er det for en enhver, der har ofret blod, sved og tårer i det land. Man vil aldrig helt kunne forlade Afghanistan. Alt fra lyde, der minder om overlydsknaldene fra Talebans PKM-maskingevær, lugten af grill eller forbipasserende billeder og informationer tager dig med det samme tilbage.

Derfor er det også umuligt ikke at følge med i nyhederne; i den udvikling, der er sket i landet, siden jeg gik om bord på flyveren i Camp Bastion en kvælende varm augustdag for tre et halvt år siden og sandsynligvis forlod det for altid. Og den har ikke været sjov at følge. »Den afghanske hær opgiver Musa Qala til Taleban,« kunne man sidste weekend læse og høre i nyhederne. Hvis man vel at mærke kiggede efter, for det var bestemt ikke breaking news i de danske medier. I denne uge var det så den strategisk vigtige by Gereshk, der kom under hårdt pres fra Taleban.

Musa Qala er en by, der for det britiske og danske militær har stor symbolsk betydning. Her blev det første hold danske kampsoldater i Afghanistan sammen med briterne tilbage i 2006 belejret og angrebet af Taleban op til flere gange om dagen i over en måned. De hårdeste kampe, Danmark havde været i siden 1864, sagde man. Sammen med navne som Gereshk, Lashkar Gah, Kandahar og Camp Bastion er Musa Qala mere end bare en plet på kortet for de tusindvis af Afghanistan-veteraner, der sidder rundt omkring i Danmark. Og for mig føltes dens fald som et stik i hjertet efterfulgt af en følelse af uundgåelighed.

Siden vi trak os ud af Helmandprovinsen i 2014, er områder, som danske soldater har blødt for, langsomt blevet indtaget af Taleban, i takt med at den afghanske hær falder fra hinanden. Det, som vi veteraner nok alle sammen har frygtet, men hidtil hidsigt har benægtet – at vores deltagelse i en langvarig og blodig krig var forgæves – bliver sværere og sværere at benægte.

Sidste weekends nyhed om Musa Qala er sammen med Talebans seneste indryk i Gereshk endnu et søm i den kiste, som mine idealer og forhåbninger som 22-årig soldat hastigt er ved at blive begravet i.

Historien gentager sig

Det første, der faldt mig ind, da jeg læste om Musa Qalas fald, var de berømte billeder fra april 1975 af amerikanske helikoptere, der fløj fra ambassaden i Saigon, mens nordvietnamesiske styrker indtog byen nedenunder og slettede Sydvietnam fra landkortet. For de amerikanske Vietnam-veteraner var det en mavepuster, at det land, der havde sendt dem ud og pludselig ikke ville vide af dem, havde tabt krigen. Kritikere havde fået ret – krigen var nytteløs. Navne som Ia Drang, Saigon, Khe Sanh og Hué var nu ikke andet end minder i hovederne på veteranerne og de faldnes efterladte.

Historien har gentaget sig de seneste par år, hvor områder i Irak, som amerikanske soldater i årevis udkæmpede hårde kampe i, faldt til IS’ lynkrig. Men Musa Qala er ikke Saigon eller Fallujah, siger du. Og den afghanske hær vil sige, at tilbagetoget ikke betyder noget: Det handler om at koncentrere styrkerne omkring Gereshk og Kajaki. Andre igen vil sige, at Helmand-provinsen ikke er hele Afghanistan; at det går bedre mange andre steder.

Det er også rigtigt. Men hvis 10 års indsats fra NATO og den afghanske regering ikke kunne nedkæmpe modstanden i Helmand-provinsen, så er det urealistisk at tro, at sidstnævnte vil kunne tilbageerobre den alene. Slet ikke imens de prøver at holde fast på resten af landet.

Resten af verden skal ikke nyde noget af at træde ud i kviksandet igen. Der er nok at se til i Syrien og Irak. Og der har været nok billeder af kister, der bliver båret ud af Hercules-flyvemaskiner svøbt i Dannebrog, Union Jack eller Stars & Stripes.

Fjenden var et svin

Jeg tror aldrig nogensinde, at det for alvor gik op for Danmark, at vi rent faktisk var i krig i Afghanistan. At vi ikke var som dem i Soldaterkammerater. Danske soldater længtes efter adrenalinsuset ved ildkampene, vi jublede, når en amerikansk Apache-helikopter udslettede talebanerne i en regn af 30 mm stål; vi umenneskeliggjorde fjenden. Han var et svin, og det rørte os ikke, at han døde. Så var der én mindre at slås med i morgen.

Sådan har soldater altid tænkt, lige siden legionærerne marcherede med Cæsar ind i Gallien. Der er ikke andet at gøre, hvis du vil bevare forstanden og fungere som soldat. Men det er en tankegang, der ligger fjernt fra Danmark. Den er voldsomt ubehagelig for et menneske, der er opvokset i et humanistisk samfund. Så er det lettere at dreje hovedet væk.

Denne uvilje mod at acceptere virkeligheden og påtage sig ansvaret ved at være et land i krig ser vi konsekvenserne af nu. Veteraner med posttraumatisk stress rådner op i systemet, fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke har de midler, der skal til.

Beder man politikerne om at leve op til den standard, som de pålagde os, og evaluere deres egen indsats – om det hele var det værd, og om der kan læres noget – så trækker de stikket og nedlægger kommissionen. Der er ikke noget at komme efter, får vi af vide.

Og vores afghanske tolke, der kæmpede og blødte med os, bliver efterladt til en skammelig skæbne af samme kujonagtige politikere, der fra nu af kun vil hive krigen frem i skåltaler til 5. september-arrangementer i Mindeparken og på Kastellet. Der er vi pludselig deres helte. Glem det, jeg er ikke din fucking helt.

Jeg vil heller ikke have sympati. Jeg vil have, at I påtager jer bare en brøkdel af det ansvar, som I lagde på mine skuldre som 22-årig. Og jeg vil have, at I tænker jer grundigt om, før I sender drenge og piger i deres livs bedste år ud for at slås for jer igen. De skal nok gøre det, det var vores job.

Krigen vil altid være i dig

Det gør ondt at indrømme over for sig selv, at du allerede har gennemlevet de mest skelsættende øjeblikke i dit liv. At ting aldrig igen vil føles så virkelige og reelle, som da du sled dig igennem de mudrede opiumsmarker omringet af våbenbrødre, som du ville ofre livet for. Under en krig, som åbenbart var forgæves. Det er nok her, svaret skal findes på, hvorfor nederlaget er så hårdt at acceptere. Og hvorfor så mange veteraner drømmer sig tilbage til tiden som udsendt. For hver gang jeg spørger en af mine gamle soldaterkammerater, om de ville hoppe på et fly tilbage til Afghanistan sammen med mig i morgen, er svaret altid – uden tøven – et stort ja.

Om 10 år vil krigen være langt væk i Danmarks kollektive bevidsthed. Bortset fra hos alle os, der brugte vores ungdom på den og altid vil bære den i os. I kan glemme den – det kan vi ikke.

Derfor føles Anthony Swoffords citat fra filmen Jarhead så rammende, på trods af at den er skrevet til en anden krig, i en anden tid:

»En historie. En mand affyrer sit gevær i årevis, og han går i krig. Efterfølgende kommer han hjem og opdager, at lige meget hvad han ellers gør med sit liv – bygger et hus, elsker en kvinde, skifter sin søns ble – så vil han altid være soldat. Og alle soldaterne, der kæmper og dør, de vil altid være mig. Vi er stadig i ørkenen.«

Emil Arenholt Mosekjær er journaliststuderende og var i 2012 udsendt et halvt år til Afghanistan

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Lars  Riber

Hej vordende journalist..
Nu er i som Fohgs frivillige udsendte også på vej videre i denne branche .
Jeg ikke hvilken livserfaring du har ud over "cirkus milli". - Måske du skulle stikke fingeren i jorden og mærke hvilken vej vinden blæser i andre dele af virkelighedens verden?
Jeg har som håndværker og rejsende i almindelighed truffet "din slags" og hver gang undret mig over jeres selvhøjtidelige og hurtigt let truende adfærd. Lidt som rockere og andre rigtige mænd ...
Hvis du efter 1/2 år på selvvalgt job anvender titlen "veteran" har du så et bud på hvad andre reelt samfundsbærende med effektivt arbejdsliv fra 7. klasse til pensionsalderen bør tituleres?

Brugerbillede for J M

Kære Lars,

Er det ikke lidt for nemt at sidde komfortabelt bag sit tastatur og pege fingre af "Foghs frivillige", som du kalder dem ? Disse unge mennesker har oplevet ting, der ligger meget langt væk fra hverdagens trygge rammer, og kan de undre dig, at det kan opleves lidt surrealistisk at man den ene uge er i krig, bliver skudt på, og ser død og ødelæggelse, mens man den anden står i kø i Netto for en liter mælk? Vi har brug for forståelse og erkendelse af disse unges indsats, og konsekvenserne det har for dem. Ikke den anden vej rundt, Lars. Du kommer nok op mandag morgen alligevel.

Brugerbillede for Per Jongberg

Jeg ved ikke om jeg er omfatte af "I" i overskriften, men jeg vil gerne meddele forfatteren, at jeg absolut ikke kan glemme Afghanistan. Magen til skamplet glemmer jeg ikke let.

Du skriver "at vores deltagelse i en langvarig og blodig krig var forgæves – bliver sværere og sværere at benægte."

Maa jeg spoerge dig, hvad du mener, du var dernede for at opnaa ?

Hvis du ikke har andet at sige end den der om pigeskoler, broende og indfoerelse af vores opfattelse af demokrati, og maaske bekaempelse eller afstraffelse af boender, der dyrker de forkerte afgroeder, skal du ikke ulejlige dig.

Jeg er ogsaa klar over, at "krigen" fejlede i den forstand, at den mistaenkte for 11/09/2001 ikke blev tilvejebragt, jo langt senere, maaske, men at den siddende regering dog blev fjernet.

Jeg spoerger dig fordi jeg synes at laese, at du har nogle staerke foelelser om det du kalder "krigen" dernede. Selv har jeg aldrig fattet, hvad det gik ud paa, og jeg har dog laest en del af de mange Beslutningsgrundlag fra Folketinget. Jeg er ikke engang sikker paa, at Danmark var i krig med Afghanistan. At du og dine kammerater har haft "lov til" at plaffe loes paa bevaebnede og maaske truende afghanere goer jo ikke krig.

Saa vidt jeg erindre, har vekslende regeringer omhyggeligt afholdt sig fra at erklaere Danmark i krigstilstand. Ydermere lader Statsminister Rasmussens (II), mange udtalelser om "feje handlinger" om afghanernes brug af miner (kaldet vejsidebomber af mange politikere) forstaa, at Rasmussen ikke opfattede afghanerne som fjender i en krig. En side af krigens natur, er dog vel, at fjenden "skyder" igen og har "lov til det". Det er ikke en fej handling at "skyde igen", det er en krigshandling.

Jeg bruges udtrykket afghaner om de mennesker, der bor dernede. Jeg er ikke i stand til at afgoere, hvilke afghaner, der er Talebaner. Er du ?

Brugerbillede for Mikkel Bech

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi forholder os til, at Danmark har væbnede styrker i aktiv tjeneste i områder, der ikke direkte vedrører rigets sikkerhed. Det er sikkert rigtigt, når forfatteren skriver, at Danmark ikke siden krigen i 1864 har skullet forholde sig til krigstraumer fra hjemvendte soldater.

Det er min vurdering, at stort set alle hjemvendte soldater beskriver det samme, og denne forfatter er ingen undtagelse.

Vi kan altid diskutere, om Danmark skal sende soldater i krig til områder, der ikke har en direkte trussel mod rigets sikkerhed. Desværre afspores denne ofte, hvilket ovenstående også viser, med ord som eksport af imperialisme. Jeg tror ikke, at der findes en universel formel for det, det må vurderes fra gang til gang.

Jeg er ikke veteran og mine børn er for unge til militærtjeneste. Jeg kender derfor ikke til følelsen af at have sat livet på spil for at beskytte noget, for så senere at konstatere, at det bliver opgivet. Men jeg tror, at vi er mange, der har oplevet at arbejdet hårdt på et projekt, for så senere at opleve, at det alligevel ikke bliver til noget. Så mon ikke vi har en ide om, at det tager tid at bearbejde meningsløsheden.

Forfatteren retten en hård kritik mod de danske politikere. Det er dybt kritisabelt, at man ikke vil evaluere på krigen i Afghanistan. Der må være lærepunkter, som kan gøre beslutningsprocessen omkring aktiv udenrigspolitik bedre og fremtidige missioner mere succesfulde. Der er lavet fejl, og det er dårlig ledelse, at man ikke ønsker at erkende sine fejl. Det er også ynkeligt, hvis oppositionen blot bruger dette til politiske drillerier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Stjerneklar

Hej Emil
Jeg synes det er et fint og velskrevet indlæg i den debat som desværre ikke rigtig eksisterer. Men jeg er sikker på, at du har valgt det forkerte medie at få den optaget i. Hovedparten af Informations læsere er generelt meget kritiske overfor Danmarks indsats i Afghanistan, og tidligere er der ikke blevet sparet på ukvemsord fra de sædvanlige debatører her på sitet når dine veterankolleger har fået lov til at skrive eller fortælle om deres oplevelser i krigen. Så du skal ikke lade dig gå på over den manglende forståelse for din og dine medsoldaters holdninger til både krigen og modtagelsen i jeres fødeland. Bliv ved med at skrive om og beskrive krigen, dens væsen og dens konsekvenser - ikke mindst for jer der påtog jer ansvaret for at slås derude. Der er brug for det.
Mange tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

De hårdeste kampe, Danmark havde været i siden 1864,

Vi taler vel om indvirkningen på den enkelte? Frihedskampen i 40-45, samt de mange tusinde (7 til 8 tusinde) der var i allieret tjeneste, herunder sejlede i allieret tjeneste på Atlanterhavet, pådrog sig så sandelig også traumer, hvilket vi som børn af 50'erne ikke kunne undgå at se og opleve.

@Jørn Stjernklar, hvad kan du selv bidrage med?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Larsen

@Lars Riber Prøv at Google ordet "veteran", så tror jeg tingene vil stå lidt klarere for dig.

Hej Mikkel Bech, jeg føler et oprigtigt forsøg på at forstå de følelser hjemvendte soldater sidder med fra din side. Men at sammenligne et fejlslagent projekt(har selv haft nogle), med det at se sine kammerater blive slået ihjel eller invalideret for "ingenting" er lidt disproportionalt i mine øjne. Desværre kan det også give anledning til den følelse af manglende forståelse mange hjemvendte sidder tilbage med.

Til de andre politiserende elementer herinde. Jeg havde nok forventet en smule empati, når en person fortæller om de personlige krigs-oplevelser han havde som 22-årig. En krig som godt nok ikke var populær, men giver fuldstændig de samme ar på sjælen som enhver anden krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Empatifølelsen kan ikke adskilles fra beslutningen om frivilligt at deltage i en krig der er uretfærdig. Man kan fremføre at som 22 årig ved mange ikke nok til at indse, det håbløse i at bekæmpe et fremmed folk i deres eget land 10.000 km væk, det håbløse i at stole på politikere der forfølger egne interesser. Og måske bliver offentligt udtrykt empati mistolket af andre unge, der tror den er udtryk for opbakning til sådanne politiske forbrydelser. Og det vil man jo ikke være en del af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Joern Stjerneklars anbefaling til forfatteren om valg af medier

Joern Stjerneklar har efter min opfattelse helt ret i, at vil du (forfatteren) have en ikke-debat uden kritiske synspunkter om dit indlaeg, saa skal du nok hellere skrive i JP, B, BT, EB og lignende.

Men er sagen ikke, saadan laeser jeg din tekst, at du gerne vil have en debat ? En debat om "krigen" i Afghanistan betyder i min ordbog, at deltagerne forholder sig kritisk til sagen og ikke bare klapper i haenderne saaledes som de ansvarlige politiker goer det.

Jeg vil gerne deltage i en debat, og jeg tror bestemt, at Information er et meget velegnet sted til en debat. Men ikke et sted at hente de saedvanlige steotype, patetiske, "patriotiske" klapsalver. Uden at kende debattoerene vil jeg gaette paa, at naar der ryger nogle finger af fadet af og til, saa er det fordi "vi" netop aldrig har haft en ordentlig debat om emnet. Saadan har jeg selv reageret fra tid til anden ved jeg godt. Frustration med andre ord.

Jeg fatter ikke, hvad der foregik i Afghanistan, jeg ved ikke om vi (Danmark) faktisk var i krig med landet, jeg jeg ved ikke, hvad der drev mennesker som dig til at bekaempe mennesker i et land 10.000 km vaek, for du var jo ikke tvunget derned, vel ?

Jeg er forfaerdet over noget af det du skriver, men jeg synes, du har helt ret i, at "vi", mange af os i hvert fald mangler at forholde os til KRIGEN(E). Flertal for der var jo ogsaa én i Irak, og ... osv.

Jeg vil opfordre dig til at overveje mine spoergsmaal ovenstaaende. Som en begyndelse paa en debat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Larsen

Hej Bill. At udtrykke empati og samtidig misbillige en handling, indgår dagligt i børneopdragelse - så jeg tror nu sagtens at vi er i stand til skille tingene ad.
Mht. krigen i Afghanistan generelt, virker det som vi er helt enige. Men som Per skriver, var der også andre krige end dem i Afghanistan og Irak. Nogle af de fredsbevarende igennem FN, var der bred politisk enighed om. Billedet var altså det samme(faktisk værre) når soldaterne kom hjem. Faktisk er det først nu der opstået lidt interesse for de ting der skete for nu over 20 år siden. Så spørgsmålet er, om vi vil gentage fejltagelserne fra dengang, alene fordi vi er/var politisk uenige ?

Måske vi kunne prøve at få skilt det politiske fra det sociale. At en Irak undersøgelse, nok vil tydeliggøre det meget "tynde" grundlag den krig blev startet på, ændrer ikke den kendsgerning at vi står med unge mennesker der har ar på krop og sjæl - fordømmelse hjælper dem ikke. Jeg tilhørte ikke politisk dem der sendte vores soldater derned, men jeg føler stadig et ansvar for dem....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Berger

Nogle - hvis ikke de fleste - af vore udsendte soldater,troede faktisk på flosklen '..at gøre en forskel' ,en floskel,der behændigt blev lanceret af det meget snævre Folketingsflertal. At illusionen bristede ret hurtigt er en anden ting;da havde soldaterne påtaget sig opgaven,og kammerater svigter man aldrig.
Jeg mener,at de danskere,der har den råstyrke det må kræve,at begive sig ud til en krig,der kan medføre død eller lemlæstelse,er værd at tage hatten af for - i stærk modsætning til de politikere,der sendte dem ud,og som efterfølgende nægter at tage ansvaret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

Jeg synes det bliver noget mudret herinde: Hvorfor denne nærmest hadefulde stemning fra flere debatører mod artiklens forfatter ? Han skriver jo at han gerne så undersøgelser i forhold til Danmarks krigsdeltagelse finde sted ?
Det vigtige er at holde fast i at adskille sine følelser af raseri overfor politikerne som løj, var i lommen på USA, eller havde andre skjulte dagsordner og så sin forargelse over at nogen er villige til at påtage "soldaterhåndværket" = viljen til om nødvendigt at dræbe andre efter ordre.
Den første,(vrede) som skal lede til kampen at mod storpolitiske spil, løgnagtige politikere og våbenproducenters forretningsinteresser leder til flere krige, er så at sige nøglen til at formindske den anden: Der vil i langt mindre være brug for disse villige unge mænd, som af den ene eller den anden grund påtager sig at være soldater, hvis der er færre krige, så lad lige være at "skyde budbringeren" her ! Det hjælper ikke en skid. Vil man forhindre flere i at drage i krig, så sørg for at vi får nogen politikere til at lede landet som vil stoppe vores "aktive udenrigspolitik". Skal gåseøjnene fjernes hedder det : Følgagtighed overfor USA's krigseventyr.
Denne rus over fjendens død "i en regn af stål" er ligeså gammel som menneskeslægten, og det er rigtigt at vi i fredstider må mindes om disse følelser, så vi kan vælge dem fra som beslutningsgrundlag for nogetsomhelst, de er i bogstaveligste forstand dødsensfarlige. Netop derfor skal vi også som samfund hjælpe dem der har oplevet dem med at blive helbredt og få et mere fredeligt liv fremover, hvilket også vil sige: Blive i stand til at sige nej til et "spændende" tilbud om at tage af sted med soldaterkammeraterne igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Forestil jer, I kommer på skadestuen med et brækket skinneben, der gør afsindigt ondt, fordi I blev skadet i en fodboldskamps tackling. Så siger lægen - vi vil ikke se på dit benbrud, tag hjem - du kunne bare lade være med at spille fodbold.
Sådan forholder en hel del af kommentarerne her sig til Emils indlæg.

P.S. - jeg ved ikke, om vi skulle have været i krig i Afghanistan og om det nyttede noget - desværre nok ikke. men faktum er, at der nu er ret så mange unge mænd her i landet, der lever med diverse fysiske og psykiske skader og dårlige drømme som følge af de krige, vi har været indblandet i dette århundrede. Og det bliver vi altså nødt til at forholde os til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Troels Brøgger, jeg kan virkelig ikke konstatere en hadefuld stemning. Kan du ikke give nogle eksempler?

Emil Arenholt Mosekjær har to budskaber:

En personlig:
Jeg vil heller ikke have sympati. Jeg vil have, at I påtager jer bare en brøkdel af det ansvar, som I lagde på mine skuldre som 22-årig.

Jeg vil ikke udtrykke sympati offentligt da den kan mistolkes af andre unge mennesker der måske lader sig vildlede. Hvis jeg sad overfor Emil Arenholt Mosekjær så ville jeg muligvis kunne sætte mig ind i hans problemer nu han af en eller anden årsag havde taget den fata beslutning at gå i krig.

Men jeg vil ikke påtage mig noget ansvar da jeg gjorde hvad jeg med rimelighed kunne gøre for at forhindre de krige vi har deltaget i. Minimum stemt på Enhedslisten som var imod krigene (Bortset fra Libyenskrigen - hvilket jeg anser for en smutter i EL's politiske virke)

Og en politisk:
Og jeg vil have, at I tænker jer grundigt om, før I sender drenge og piger i deres livs bedste år ud for at slås for jer igen.

Jeg mener ikke Emil Arenholt Mosekjær eller nogen andre udsendte har kæmpet for mig. Jeg mener Danmarks situation er blevet væsentligt svækket på en lang lang række punkter på grund af de krige og de internationale militærøvelser vi har deltaget i, og stadig deltager i.

Jeg mener hvis man vil lære våbebrug så bør det foregå i hjemmeværnet nu hæren tilsyneladende ikke tilbyder den viden uden at man skal stå til rådighed for deltagelse i krige styret fra Pentagon eller Nato's hovedkvarter.

Når det er sagt så vil jeg gerne være med til at pege på hvem der har svigtet og hvad der gik galt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Thomas Larsen

Hej Bill. At udtrykke empati og samtidig misbillige en handling, indgår dagligt i børneopdragelse

De eneste børn jeg har mødt der er blevet opdraget offentligt er grønlandske børn af fiskere, der indimellem fik en skideballe af farmand over Lyngby radion ude fra Atlanten. Men det er mange år siden.

Udtrykt personlig sympati og empati adresseres nu engang bedst ansigt til ansigt, med mindre den er overfladisk og dermed upræcis og fortolkningsbar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Bill Atkins - hvis du skal citere mig for noget, så gør det korrekt !
Det, du sætter i citationstegn, har jeg aldrig skrevet. Jeg bruger et billede på, hvordan og nogle andre her i kommentarerne, forholder jeg til Emils artikel.
Og det er altså ikke dig, han henvender sig til - han henvender sig til de politikere og de vælgere, der tog og stod bag en beslutning om igen at lade Danmark være i krig.
Puds brillerne for f.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ja men så tager vi den ordret:

Forestil jer, I kommer på skadestuen med et brækket skinneben, der gør afsindigt ondt, fordi I blev skadet i en fodboldskamps tackling. Så siger lægen - vi vil ikke se på dit benbrud, tag hjem - du kunne bare lade være med at spille fodbold.
Sådan forholder en hel del af kommentarerne her sig til Emils indlæg.

Og så spørger jeg: Herdis Weins, Kan du uddybe den med fed fremhævede sætning?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

23:23 der skulle nok have stået en irettesættende samtale i stedet for skideballer - de sidste kommer jo indimellem netop højlydt i det offentlige rum. Opdragelse med empati er en samtale under fire øjne i min optik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael parly pedersen

Kære JM
Forståelse og erkendelse af Emil Arentholt Mosekjærs indsats, som du skriver, kunne vel i første omgang bestå i grundig granskning af af krigsindsatsen og på hvilket grundlag den blev sat igang og hvilke langsigtede strategiske overvejelser der fra dansk side blev gjort. Desværre tror jeg ikke selv på, at der var nogle nævneværdige og selvstændige danske strategiske overvejelser, men blot en blind følgen efter USA med logrende hale. Det undrer mig gang på gang dybt, at der ikke da Irak kommisionen blev nedlagt rejste sig en folkestorm af protester. Men det skyldes jo sikkert, som Emil Arenholt Mosekjær skriver, at ikke ret mange i Danmark har fattet en brik af, hvad det var for et kaos af krig død og ødelæggelse vi var og er medvirkende til. Det er jo fuldstændig rablende galt, at man for så svimlende mange milliarder kroner og dollars har sat så meget død og ødelæggelse igang, uden at det har medført noget positivt, og så derpå totalt nægter at undersøge hvad det var der gik galt. Det er en så ufattelig foragt overfor for både demokratiet, de døde, skadede og udsendte soldater, samt de millioner af folk i Mellemøsten der er blevet slået ihjel og som nu er på flugt, der her udvises af de danske politikere. Ufatteligt at det kan lade sig gøre. Hvorfor går folk ikke på gaden i tusindevis og støtter kravet om en genåbning af Irak kommisionen, og hvorfor tager nogle af de partier der ønsker en sådan en genåbning ikke et initiativ til en sådan manifestation. Når Søren Pind og Lars Løkke har fået trukket de nye initiativer til en granskning af vores krige i langdrag, får vi sikkert nogle få oplysninger på bordet, som er en bleg og tynd udgave af hvad Irak kommisionen kunne have hevet frem. Vi er svømmet over i national selvfedme og had til alt i mellemøsten. Og denne selvfedme er styret af et totalt unuanceret syn på Mellemøstens befolkninger, som bliver drevet frem af vores politikere i de højeste embeder. Denne mørke brille af had til muslimer og Mellemøsten slører alt klarsyn og bringer os konstant ud i dybere og dybere kviksand.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Hånden på hjerte, hvor mange af jer har ikke været unge og gjort dumme ting?

Emil Arentholt Mosekjær lod sig som ungt menneske forføre af det politiske parnas til at sætte livet på spil for en håbløs sag. I dag er han en erfaring rigere, en erfaring, det ikke har været mig forundt at drage - heldigvis.

En af min søns gode venner drog i krig for Danmark, fordi han var ung og eventyrlysten, og fordi han ikke havde andet at lave i et samfund præget af ungdomsarbejdsløshed. Uanset hvor mange og lange taler jeg holdt for ham om hvor tåbeligt, irrationelt, vanvittigt og selvdestruerende i hans adfærd var, ville han afsted, "for at gøre en forskel".

I dag ved han så, at det var bullshit, han gjorde ikke nogen forskel. Derfor har han stillet sig op i køen af "veteraner" som kræver en afklaring af grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse. Han føler sig simpelthen ført bag lyset. Der er ikke tale om at han fortryder, han blev en erfaring rigere. Blandt andet erfarede han, at de politiske skåltaler befinder sig milevidt fra virkeligheden i kampzonen.

Unge mennesker har det med at gøre vilde ting. Men det er altid gamle mænd m/k med magt, der bestemmer, hvilke vilde ting er salonfähige, og hvilke der blot er kriminelle. Kan vi ikke mødes på tværs af generationerne og blive enige om, at nu er det de gamle mænd, der skal ses efter i sømmene? Uden at kritisere ungdommen for at være ung?

Brugerbillede for Troels Brøgger

Der er for mig lige tilbage at tage det der med begrebet "veteraner" op. Nej man er altså ikke veteran fordi man har været i krig et halvt år. Begrebet er blevet devalueret. Det er en amerikanisme tror jeg.
Det rokker imidlertid ikke ved at tidligere soldater bør få støtte og ordentlig behandling af det land de har kæmpet for når de kommer hjem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Bill Atkins - ja, i stedet for at erkende, at Emil og mange andre har fået fysiske og eller psykiske ar og føles sig faldet i ryggen, så bruges mange af kommentarerne til at lufte sædvanlige politiske kæpheste, frustrationer krigsmodstand generelt.
Der tages ikke reelt stilling til det Emil skriver.

Jeg har en tidligere kollega, der har post-traumatisk stress efter at have levet med risikoen for vejsidebomber hver dag og oplevet adskillige af dem gå af, efter at have oplevet at være den eneste overlevende fra sin gruppe etc.
Når han havde brug for at snakke, at få lettet trykket, så sad jeg sgu ikke og talte om den politiske baggrund for at sende soldater ud i stedet for at høre på ham. Når han fortalte mig om hans angst for at komme til at reagere voldeligt , hvis han blev presset, så svarede jeg ikke ved at tale om NATO, USA etc. Når jeg kunne se ham fare sammen ved lyden af en smækkende dør, så sagde jeg sgu ikke, at det var han selv ude om.
Jeg gjorde det, som jeg også gjorde de gange, jeg i Tyskland mødte skadede Vietnamveteraner eller i min barndom mødte folk, skadede af modstandskampen under besættelsen (en af dem havde jeg som lærer) - jeg tog deres skader, reaktioner og skuffelser alvorlig i stedet for at begynde at diskutere politik. Det samme gjorde jeg også, når min tyske (eks)mand - født 1949 - nærmest skulle stå skoleret over for danskere hvis værste oplevelse under besættelsen var at skulle undvære rigtig tobak og bære al Tysklands skyld på sine skuldre. Sjovt nok var det aldrig de tidligere modstandsfolk, der anklagede ham.

Brugerbillede for Bill Atkins

Herdis Wiens, jeg kan kun be' dig læse 23:06...

Emil Arenholt Mosekjær adskiller jo ikke den politiske krig og de menneskelig konsekvenser, og jeg kan ikke udtrykke sympati ude at jeg som erklæret og aktiv krigsmodstander påtager mig et ansvar... og det kan jeg virkelig ikke. Jeg ønsker ikke at dansk militær nogensinde igen skal deltage i andet end fredsskabende indsats.

Og iøvrigt be'r Emil Arenholt Mosekjær jo netop ikke om sympati.. og tyngden af hans skader betvivler jeg ikke, i og med at jeg fortæller at krigstraumer har været en uomgængelig del af min opvækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Bill Atkins -
"og jeg kan ikke udtrykke sympati ude at jeg som erklæret og aktiv krigsmodstander påtager mig et ansvar..."
Jamen , det kan jeg ikke været andet end lodret uenig i !!!
Jeg var på et tidspunkt på kursus med en, der havde fået varige og dybe psykiske skader af at have været med i Irak som aktiv soldat. Skulle jeg så, når han var plaget, afvise at udtrykke sympati for hans plager og i stedet foreholde ham, at DK var med, fordi AFR - hvem jeg ikke kan finde så meget som et eneste godt ord at sige om - var blevet bedste venner med GWB ( vis mig hvem dine venner er og jeg skal sige dig, hvem du er) ????
Vi kan ikke rigtigt rette den anklagende finger - som tidligere skrevet her af Niels Nielsen - mod de unge mænd og kvinder, der er drevet af idealisme/eventyrlyst/testotoron - noget de har tilfælles med regulære soldater, guerillasoldater og aktive modstandsfolk til alle tider - fingeren skal rettes mod de gamle mænd, der beslutter, de skal sendes af sted. Og derfor skal deres oplevelser tages alvorligt og ikke affærdiges med, at de i stedet kunne melde sig til hjemmeværnet. Det er simpelthen så NEDLADENDE - og det gør mig faktisk ret så vred.
Så selv om Buffy Saint-Marie's sang " Universal Soldier" er sand i essensen, så er det bare ikke sådan, folk (mænd - undskyld jeg lige bliver kønsfascistisk her ) er.
P.S. - ja, jeg ved godt, der i de sidste årtier er blevet flere og flere kvindelige soldater, og at kvinder nu tænker på det som en karrieremulighed. Det kan jeg kun dybt beklage - udviklingen burde gå den anden vej, ønsker jeg uden på nogen måde at være pacifist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  Pedersen

Bill Atkins:
Du giver folk, der stemmer på Enhedslisten et dårligt ry.

Udsagn som ”.. jeg vil ikke påtage mig noget ansvar da jeg gjorde hvad jeg med rimelighed kunne gøre for at forhindre de krige vi har deltaget i. Minimum stemt på Enhedslisten…” eller ” Jeg mener ikke Emil Arenholt Mosekjær eller nogen andre udsendte har kæmpet for mig.” viser for mig, at et mere ignorant og selvretfærdigt menneske end dig skal man lede længe efter.

Vi lever heldigvis i et demokrati, som giver dig mulighed for at stemme på partier som Enhedslisten. Det er det samme demokrati, som bestemmer sammensætningen af Folketinget, og det er Folketinget, som beslutter om der skal udsendes soldater.

Og hvis Folketinget beslutter, at der skal udsendes soldater, ja så forventes det, at soldaterne tager af sted – uanset politisk observans. Det har demokratiet bestemt.

Så selvfølgelig har du også et ansvar. Du kan ikke bare vaske hænderne, og undskylde dig med at du er ”rød”.

Og skulle der en dag være behov for, at danske soldater skal forsvare Danmarks befolkning, så kan du være sikker på, at de også vil forsvare dig. Uden at spørge til dit politiske tilhørsforhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas H. Pedersen

Bill Atkins:
Det er mange år siden der er 50.000 i hjemmeværnet og langt fra alle møder op. Den proff. hær træner skam også til at forsvaret Danmark, bare rolig. Derudover har hæren en masse andre opgaver som nok ikke når ud til vælgerne af Enhedslisten da de befinder sig for det meste i en boble af uvidenhed når det kommer til forsvaret og hæren. Jeg kan dog oplyse dig om at den danske hær ikke i øjeblikket er med i nogen angrebskrig nogen steder, på mission i Sydkorea (ved ikke lige hvor du har fået den ide fra!?!). eller på ekspedition i Arktis (tætteste har dog været en øvelse på Grønland).

Vi har dog forskellige enkelmands udsendelser til forskellige steder i verden, vagthold i Kosovo, trænere hold i varmen i Irak og et træningshold i Kabul. det kan selvfølelig være at jeg har glemt et sted vi har soldater fra hæren men frygt ej det er ikke for at dække over noget men fordi jeg er glemsom.

Per Jongberg og andre:
Vi var ikke i krig med Afghanistan eller afghanerne. vi var der fra anmodning af den afghanske regering, FN og NATO. fjenden var taliban, narkobaroner (selvom vi ikke måtte røre deres opium marker og andre militser som bekæmpede den onde besættelsesmagt.
Tiltrods for at vi på et tidspunkt havde tropper i Kosovo, Irak og Afghanistan kørte forsvarets budget på fredstid.. hvis politikerne havde erklæret at vi var i krig havde vi have et ordentlig budget til at klare de opgaver som politikerne har givet os.

mht. betegnelsen veteran: Jeg ved ikke om jeg ser mig selv om veteran, forsvaret ser mig som veteran men det gør jeg ikke da jeg stadigvæk er i systemet også selvom jeg har været 2 gange i Afghanistan og er i gang med min 4. tur i Irak. Jeg mener dog hvis man er stoppet i forsvaret og har været udsendt så er man berettig til titlen veteran...

varme hilser fra en af Foghs frivillige udsendt. NATO rocks! og jeg har gjort en forskel og alt det der som brænder i øjnene på mange af informations debattører

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Thomas H. Pedersen

Det er laenge siden, godt at laese dig igen -:) ... selv om vi sjaeldent er enige.

Tak for det (1st stop). Du er naive eller maaske har du en politiker i maven (2det stop). Du kan maaske henvise mig til officielle regerings- elle Folketingsdokumenter, der kan dokumenterer dit (3die stop) Det om fjenden: Taliban, narkobaroner og andre militser ?

Mht til visse militser (krigsherrer tror jeg ogsaa de kaldes, Afghanistans maade at organiserer sig paa ?), saa mener jeg at vide, at de forsvarede Jer mod de onde dernede, og at Danmark betalte dem for det. Men jeg er maaske forkert informeret ?

Naar jeg beder om henvisninger til officielle dokumenter, saa er det for at kunne skelne mellem Jeres opfattelse af, hvad I foretog Jer, "gjorde en forskel", og det I rent faktisk var sendt derned for at foretage Jer.

Jeg minder dig om, at den Taliban dominerede regering var fjernet efter nogle faa ugers kampe ... foer de danske styrker, saa vidt jeg husker, var ankommet til landet. Saa den der med Taliban fjenderne ...

Hvis du ikke har andet at byde paa, end dit (2det stop), saa glem det her, bortset fra maaske en henvisning til, igen, et officielt regerings- eller Folketingsdokument. I Folketingets foerste Beslutningsgrundlag, staar der ikke et ord om, at den Afghaneske regering beder om dansk hjaelp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Bil Atkins, 28, 23:06

" Og en politisk:
Og jeg vil have, at I tænker jer grundigt om, før I sender drenge og piger i deres livs bedste år ud for at slås for jer igen.

Jeg mener ikke Emil Arenholt Mosekjær eller nogen andre udsendte har kæmpet for mig. "

Helt enig, og heller ikke for mig. Ydermere mener jeg ikke, at "nogen har sendt dem derned". Den feje regering, min opfattelse, afsted jo netop fra at sende soldater derned, de overlod til de villige frivillige at vurdere ... alt for maget efter min mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Larsen

@Jongberg Dit citat: "Ydermere mener jeg ikke, at 'nogen har sendt dem derned'" ->
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/beslutningsforslag_som_fremsat/B45.htm beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Hmm der var så nogen der havde sendt "dem" derned....nej nej jeg ved det godt, ikke dig - men nogen!

Apropos officielle dokumenter, så har jeg kunnet finde dokumentation for Thomas H. Pedersen's udsagn, på www.ft.dk. Derfor klinger det lidt hult, når du udbeder dig dokumentation men samtidig skriver "...saa mener jeg at vide...".
Jeg undlader at linke til alle dokumenterne, men søg på "narkobaron ft afghanistan", så er der masser af goodies. Endda efterretninger fra FE om tilstedeværelsen af Taleban i Helmand, længe efter Taleban regeringen var væltet.
Medgivet, definitionen "taleban" har været meget dynamisk. grundet evigt skiftende alliancer og interesser imellem narkobaroner, stammeledere, politichefer og foreign fighters...for at nævne nogle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Bill Atkins:
"Men jeg vil ikke påtage mig noget ansvar da jeg gjorde hvad jeg med rimelighed kunne gøre for at forhindre de krige vi har deltaget i. Minimum stemt på Enhedslisten som var imod krigene (Bortset fra Libyenskrigen - hvilket jeg anser for en smutter i EL's politiske virke)"

En smutter? En smutter, der kostede civile livet og ødelagde Libyen, så det i dag er nærmest delt i 2 og i ruiner?
Så var det lige præcis den smutter, som gjorde, at jeg ikke længere stemte EL!!! Hvis regeringer og daværende politikere skal stå til ansvar for de krige, som de har valgt at deltage i, så skal EL også.
At du så kommer det i parentes, som om det var en sidebemærkning at stemme for at gå i krig - det er jo som at læse Cæsars gallerkrige igen, hvor alle nederlag kommer i fjern sideordnet sætning for at skjule realiteterne og i dit tilfælde at fraskrive dig dit ansvar for at stemme Ø.

Og din romantiske idé om hjemmeværnet savner fakta-opdatering - hjemmeværnet har længe kunnet deltage i "internationale operationer/missioner", kritiseret her http://kpnet.dk/2006/07/23/paa-tide-at-sige-fra/

Derudover indgår hjemmeværnet som en del af totalforsvaret - dvs som en del af det øvrige forsvar sammen med politi og beredskabet, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

Hvis det er EL's bekvemme holdning, at veteranerne selv er ude om det og der skal forfølges ned på menigt personel-niveau - tjah, så passer det jo fint med manglende selvransagelse efter Libyen. Tvivlsomt om nogen fra EL vil vælge at træde tilbage eller stå til ansvar for stemmen for krigen, hvis der en gang kommer en kommission til at udrede alle de krige, som DK har deltaget i.

Og udmærket artikel og ros til forfatteren - jeg har mødt en del veteraner, både i arbejdsøjemed og privat, og jeg kan kun sige, at de alle ønskede at undersøge baggrunden for krigene, i kommissioner eller om nødvendigt ved domstolene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Korte svar til flere:

Hjemmeværnet burde i mine øjne styrkes både politisk og folkeligt og jeg er ret sikker på at der selv idag er en ikke ubetydelig slagkraft i hjemmeværnet, hvis nogen krænker grænserne. Hvis men vil gøre en forskel ude i verden må jeg anbefale Mellemfolkeligt samvirke.

Krigsdeltagelserne blev vedtaget under protest fra store dele af befolkningen. En af kampagnerne hed "Ikke i mit navn". Det må være tilstrækkeligt til at de dele af befolkningen der stod bag protesterne kan fralægge sig ethvert ansvar for den krigs deltagelse. Hvis det ikke er muligt så skal man altså skifte statsborgerskab?

Jeg er rystet over Enhedslistens ja til Danmarks deltagelse i Libyen, Sker det igen går jeg. At jeg ikke er ude skyldes at jeg faktisk var, og er, tilhænger af at grupperinger får våbenstøtte, så de kan forsvare sig selv og det var faktisk den indledende tilgang til modstanden i Bengazi.

Can Øzcen jeg forstår ikke hvad du mener med:
at veteranerne selv er ude om det og der skal forfølges ned på menigt personel-niveau

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

PS PS den pågældende kan ikke skelne mellem "sympati" og "ansvar" og er ude af stand til at læse sig frem til at Emil Arenholt Mosekjær frabeder sig "sympati" og efterlyser "ansvarpåtagelse".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Bill Atkins - ansvarpåtagelse betyder bl.a. at man tager de ar, de udsendte har fået alvorligt og lytter til deres oplevelser af krigens virkelighed i stedet for at affærdige dem med, hvad de skulle have gjort i stedet. Det ansvar skal både politikere - der kniber udenom, men gerne stiller op og kniber en tåre til begravelserne, helst i fotografernes blitztlys - og befolkningen, uanset om de var enige i beslutningen eller. Og at alle ser i øjnene, krig - angrebskrig eller fredsbevarende - indeholder beskidte elementer og at soldater jobbeskrivelse også indeholder viljen til at dræbe.
Den er den ansvarpåtagelse, Emil efterlyser. Det at lytte og tage det, man hører, til efterretning,har intet med sympati at gøre - det er ren og skær ens forbandede medmenneskelige og borgelige pligt.
At henvise til, de burde være blevet hjemme eller have meldt sig til hjemmeværnet er derimod ansvarsforflygtigelse i i højeste grad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

B 43 Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan. Beslutningsforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 12 (SF, EL og IA).

Men debatten her drejer sig om at håne det standpunkt, at tage afstand fra en af Emil Arenholt Mosekjær erkendt åbenlyst fejlslagen krig i Afghanistan. Og hånen bliver udvidet til også at omfatte gåde råd til yngre generationer der kunne tænkes - som Niels Nielsen skriver 11:31: at lade sig som ungt menneske forføre af det politiske parnas til at sætte livet på spil for en håbløs sag.

Jeg er desvære afskåret fra at skrive hvad jeg mener præcist om en sådan ulogik og åndelig fattigdom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Bill Atkins 22:06: "...jeg kan se at jeg har fået fjernet et indlæg"

Bill Atkins 22:22: "...jeg er desværre forhindret i at svare"

lol (Jeg nåede at læse indlægget, inden det blev fjernet).

Christian Pedersen: "Du giver folk, der stemmer på Enhedslisten et dårligt ry."

Det har vi i forvejen blandt de reaktionære, så Bill er tilgivet. Folk, der ikke kan tåle at få sandheden at vide, er der derimod ikke brug for i EL, så vidt jeg ved.

Can Øzcen, hvis du ikke stemmer EL på grund af deres "smutter" mht. til Libyen, hvem stemmer du så på, hvis jeg må være så fri? Mig bekendt er der ikke andre partier, der så konsekvent har stemt nej til den aktivistiske udenrigspolitik.

Bill Atklins 22:06: "Jeg trækker mig derfor."

I præcis 11 minutter.

:D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Bill Atkins - glem den del af min kommentar, for der røg en finke fra panden og jeg ville egentlig have skrevet noget mere, men det var til en anden kommentar end din. Desværre lider mit tastatur nu under flere ødelagte taster og nogle afsnit ryger undertiden....

Niels Nielsen - så vidt jeg ved, så er der flere af de partier, som både er opstillingsparate (godkendte og underskrifter nok) og som ikke er det, som er modstandere af aktivistisk udenrigspolitik (jeg opfatter dette som værende gående fra fredsbevarende til fredsskabende og dermed er det startet i 90'erne). Her må jeg trække på hukommelsen, men både Retsforbundet, Alternativet og VS trækker da i den retning (blandt flere - der er sikkert også Nihilistisk Folkeparti, men dem kan jeg dog ikke tage så alvorligt).

Og du må da gerne spørge, hvad jeg stemmer på - jeg vil bare vælge ikke at svare, da jeg tror på betydningen af hemmelige valg (Læs: andre kan ikke se - endnu - hvad jeg stemmer i boksen). (Det sidste er nok en kulturel arv fra min familie, hvor min far i Tyrkiet praktiserede modstand mod det daværende styre i hemmelighed og foregav også at være "rettroende" mens han i virkeligheden var og er den største "skabs-ateist", som jeg hidtil har mødt. Men det er en helt anden historie...)
Uden at du får lov at bruge udelukkelsesmetoden ved hvert parti, så kan jeg jo sige, at jeg i hvert fald er allergisk over for partiet Venstre... ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Niels Nielsen - "Det har vi i forvejen blandt de reaktionære, så Bill er tilgivet. Folk, der ikke kan tåle at få sandheden at vide, er der derimod ikke brug for i EL, så vidt jeg ved."

Lige lidt drilleri: Det må være dejligt at vide, at man kender sandheden - især så man kan belære andre om dem. Endnu dejligere må det være at vide, hvem man ikke har brug for af mennesker - hvad gør vi så med dem, som vi ikke har brug for? Alle er lige, men nogle er jo mere lige end andre - og for den rene er alting rent....;)

Hyg dig lidt med lidt "sandhed" her - fra en ateist til en anden:
http://sand.omvendelse.dk/sandheden-er-mulig-at-kende-2472.htm

Fortsat god dag til alle - jeg er offline de næste uger.

anbefalede denne kommentar

Sider