Kronik

I kan glemme Afghanistan – det kan jeg ikke

At den afghanske hær har opgivet byen Musa Qala til Taleban, som nu også rykker ind i Gereshk, er endnu et søm i kisten for veteraner som mig. Hvorfor har det været så svært for Danmark at påtage sig ansvaret som krigsførende nation?
Soldaten Rasmus yder sikring under en fodpatrulje i den grønne zone et par kilometer nordøst for Gereshk i Afghanistan april 2012. Under patruljen detonerede Taleban en nedgravet sprængladning, men trak den for tidligt, og ingen kom til skade.

Emil Arenholt Mosekjær

27. februar 2016

Siden jeg som soldat fik Afghanistan ind under huden i 2012, er alle nyheder relateret dertil sværmet om mig som fluerne i den ørken, som jeg tilbragte seks måneder i.

Sådan er det for en enhver, der har ofret blod, sved og tårer i det land. Man vil aldrig helt kunne forlade Afghanistan. Alt fra lyde, der minder om overlydsknaldene fra Talebans PKM-maskingevær, lugten af grill eller forbipasserende billeder og informationer tager dig med det samme tilbage.

Derfor er det også umuligt ikke at følge med i nyhederne; i den udvikling, der er sket i landet, siden jeg gik om bord på flyveren i Camp Bastion en kvælende varm augustdag for tre et halvt år siden og sandsynligvis forlod det for altid. Og den har ikke været sjov at følge. »Den afghanske hær opgiver Musa Qala til Taleban,« kunne man sidste weekend læse og høre i nyhederne. Hvis man vel at mærke kiggede efter, for det var bestemt ikke breaking news i de danske medier. I denne uge var det så den strategisk vigtige by Gereshk, der kom under hårdt pres fra Taleban.

Musa Qala er en by, der for det britiske og danske militær har stor symbolsk betydning. Her blev det første hold danske kampsoldater i Afghanistan sammen med briterne tilbage i 2006 belejret og angrebet af Taleban op til flere gange om dagen i over en måned. De hårdeste kampe, Danmark havde været i siden 1864, sagde man. Sammen med navne som Gereshk, Lashkar Gah, Kandahar og Camp Bastion er Musa Qala mere end bare en plet på kortet for de tusindvis af Afghanistan-veteraner, der sidder rundt omkring i Danmark. Og for mig føltes dens fald som et stik i hjertet efterfulgt af en følelse af uundgåelighed.

Siden vi trak os ud af Helmandprovinsen i 2014, er områder, som danske soldater har blødt for, langsomt blevet indtaget af Taleban, i takt med at den afghanske hær falder fra hinanden. Det, som vi veteraner nok alle sammen har frygtet, men hidtil hidsigt har benægtet – at vores deltagelse i en langvarig og blodig krig var forgæves – bliver sværere og sværere at benægte.

Sidste weekends nyhed om Musa Qala er sammen med Talebans seneste indryk i Gereshk endnu et søm i den kiste, som mine idealer og forhåbninger som 22-årig soldat hastigt er ved at blive begravet i.

Historien gentager sig

Det første, der faldt mig ind, da jeg læste om Musa Qalas fald, var de berømte billeder fra april 1975 af amerikanske helikoptere, der fløj fra ambassaden i Saigon, mens nordvietnamesiske styrker indtog byen nedenunder og slettede Sydvietnam fra landkortet. For de amerikanske Vietnam-veteraner var det en mavepuster, at det land, der havde sendt dem ud og pludselig ikke ville vide af dem, havde tabt krigen. Kritikere havde fået ret – krigen var nytteløs. Navne som Ia Drang, Saigon, Khe Sanh og Hué var nu ikke andet end minder i hovederne på veteranerne og de faldnes efterladte.

Historien har gentaget sig de seneste par år, hvor områder i Irak, som amerikanske soldater i årevis udkæmpede hårde kampe i, faldt til IS’ lynkrig. Men Musa Qala er ikke Saigon eller Fallujah, siger du. Og den afghanske hær vil sige, at tilbagetoget ikke betyder noget: Det handler om at koncentrere styrkerne omkring Gereshk og Kajaki. Andre igen vil sige, at Helmand-provinsen ikke er hele Afghanistan; at det går bedre mange andre steder.

Det er også rigtigt. Men hvis 10 års indsats fra NATO og den afghanske regering ikke kunne nedkæmpe modstanden i Helmand-provinsen, så er det urealistisk at tro, at sidstnævnte vil kunne tilbageerobre den alene. Slet ikke imens de prøver at holde fast på resten af landet.

Resten af verden skal ikke nyde noget af at træde ud i kviksandet igen. Der er nok at se til i Syrien og Irak. Og der har været nok billeder af kister, der bliver båret ud af Hercules-flyvemaskiner svøbt i Dannebrog, Union Jack eller Stars & Stripes.

Fjenden var et svin

Jeg tror aldrig nogensinde, at det for alvor gik op for Danmark, at vi rent faktisk var i krig i Afghanistan. At vi ikke var som dem i Soldaterkammerater. Danske soldater længtes efter adrenalinsuset ved ildkampene, vi jublede, når en amerikansk Apache-helikopter udslettede talebanerne i en regn af 30 mm stål; vi umenneskeliggjorde fjenden. Han var et svin, og det rørte os ikke, at han døde. Så var der én mindre at slås med i morgen.

Sådan har soldater altid tænkt, lige siden legionærerne marcherede med Cæsar ind i Gallien. Der er ikke andet at gøre, hvis du vil bevare forstanden og fungere som soldat. Men det er en tankegang, der ligger fjernt fra Danmark. Den er voldsomt ubehagelig for et menneske, der er opvokset i et humanistisk samfund. Så er det lettere at dreje hovedet væk.

Denne uvilje mod at acceptere virkeligheden og påtage sig ansvaret ved at være et land i krig ser vi konsekvenserne af nu. Veteraner med posttraumatisk stress rådner op i systemet, fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke har de midler, der skal til.

Beder man politikerne om at leve op til den standard, som de pålagde os, og evaluere deres egen indsats – om det hele var det værd, og om der kan læres noget – så trækker de stikket og nedlægger kommissionen. Der er ikke noget at komme efter, får vi af vide.

Og vores afghanske tolke, der kæmpede og blødte med os, bliver efterladt til en skammelig skæbne af samme kujonagtige politikere, der fra nu af kun vil hive krigen frem i skåltaler til 5. september-arrangementer i Mindeparken og på Kastellet. Der er vi pludselig deres helte. Glem det, jeg er ikke din fucking helt.

Jeg vil heller ikke have sympati. Jeg vil have, at I påtager jer bare en brøkdel af det ansvar, som I lagde på mine skuldre som 22-årig. Og jeg vil have, at I tænker jer grundigt om, før I sender drenge og piger i deres livs bedste år ud for at slås for jer igen. De skal nok gøre det, det var vores job.

Krigen vil altid være i dig

Det gør ondt at indrømme over for sig selv, at du allerede har gennemlevet de mest skelsættende øjeblikke i dit liv. At ting aldrig igen vil føles så virkelige og reelle, som da du sled dig igennem de mudrede opiumsmarker omringet af våbenbrødre, som du ville ofre livet for. Under en krig, som åbenbart var forgæves. Det er nok her, svaret skal findes på, hvorfor nederlaget er så hårdt at acceptere. Og hvorfor så mange veteraner drømmer sig tilbage til tiden som udsendt. For hver gang jeg spørger en af mine gamle soldaterkammerater, om de ville hoppe på et fly tilbage til Afghanistan sammen med mig i morgen, er svaret altid – uden tøven – et stort ja.

Om 10 år vil krigen være langt væk i Danmarks kollektive bevidsthed. Bortset fra hos alle os, der brugte vores ungdom på den og altid vil bære den i os. I kan glemme den – det kan vi ikke.

Derfor føles Anthony Swoffords citat fra filmen Jarhead så rammende, på trods af at den er skrevet til en anden krig, i en anden tid:

»En historie. En mand affyrer sit gevær i årevis, og han går i krig. Efterfølgende kommer han hjem og opdager, at lige meget hvad han ellers gør med sit liv – bygger et hus, elsker en kvinde, skifter sin søns ble – så vil han altid være soldat. Og alle soldaterne, der kæmper og dør, de vil altid være mig. Vi er stadig i ørkenen.«

Emil Arenholt Mosekjær er journaliststuderende og var i 2012 udsendt et halvt år til Afghanistan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Flemming Berger
  • Lone Svinth
  • Jørn Stjerneklar
  • Trond Meiring
  • Torben Skov
  • Jørgen M. Mollerup
  • J M
  • Espen Bøgh
  • Jesper Brink
Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Lone Svinth, Jørn Stjerneklar, Trond Meiring, Torben Skov, Jørgen M. Mollerup, J M, Espen Bøgh og Jesper Brink anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har alle et ansvar for at:
1) Vi har tilladt kriminelle psykopater som Fogh Rasmussen mmfl. at få magt som de har agt.
2) Vi har tilladt at militæret systematisk rekrutterer blandt nationens de dummeste og mest uvidende idioter nationen kan præstere; retarderede unge mænd, ved i reklame og tale, i bevidst modstrid med virkeligheden, at fremstille krig som noget romantisk og nyttigt.
3) Vi fortsat går på arbejde og betaler skat, som derved finansierer krigseventyr og aggression mod fremmede lande.
4) at vi har tilladt vores dumme, uvidende og krigsliderlige venner, familie, medborgere mv at melder sig til noget så hjernedødt og beskæmmende som at lege krig, selvom de burde være voksne mennesker.

Det kræver menneskeligt svigt på alle trin, at nå en katastrofe i Afghanistan-krigens proportioner. Men det er en nødvendig pointe, at uden retarderede unge mænd, der villigt spørger 'hvem ?' når pingerne siger 'dræb !' - ingen krig !
Nationens forsvar mod aggression udefra er en ting, men det er fuldstændigt utænkeligt at indføre tvunget indkaldelse til frivillige krigseventyr som krigen i Afghanistan, Irak mv.
Psykopater som Fogh kan tale for deres syge moster ligeså tosset de vil. Det vil ingen effekt have hvis alle giver ham fingeren og siger 'send dit eget afkom - fjols! Ingen gider høre på det lort du lukker ud' Så var der ikke sket mere.

Flemming Berger

Kasper Kjær. Jeg mener at vide,at Foghs datter var med i en af krigene.
Mennesker er meget forskellige og jeg har svært ved at se en fremtid uden soldater.Desværre.
Du beskriver soldater,som om du havde talt med dem allesammen!
Har du det?
Jeg har kendt nogle af dem,der var i afghanistan;de svarer langt fra til din beskrivelse af et ungt menneske,der vælger at blive soldat.
Emil,der har skrevet denne artikel,lyder for mig som et stærkt reflekterende,bevidst menneske;en mand,der ønsker retfærdighed,oplysning og handling med henblik på at undgå lignende fadæser i fremtiden.

Jeg har talt med et par stykker , der var i Afghanistan.
De var langt mere reflekterende og intelligente end Kasper Kjær virker til at være.

FB,
Han virker reflekteret nu, det gør de fleste efter de har oplevet krigens gru, men vi kan fuldstændigt udelukke at ham var reflekteret før - ellers havde han ikke meldt sig frivilligt, herom findes ikke tvivl.

Jeg har talt med adskillige soldater, nok til påstå ovenstående karakteristik som dækkende for den betydende majoritet
Jeg er nemlig en af dem der har svigtet værst, da min stupide og totalt ureflekterede - jeg kalder det retarderede, (ex) svigerbror meldte sig til tur nr to - trods min betydelige indsats for en anden beslutning.
Fjolset endte med at efterlade et ben, en arm og enhver forestilling om et liv, i Afghanistan.
Jeg kom totalt til kort overfor en syg krigsliderlig machismo og en systematisk doktrineret korpsånd der totalt udelukkede fornuft og forstand.

Troels Brøgger

@Thomas H. Pedersen:
Jeg troede næsten på dig indtil du skrev "NATO rocks".
Hvis det er de følelser der præger så er jeg glad for at du ikke er minister.
Jeg føler mig ramt som debatør her fordi jeg netop ikke nærer noget had til den enkelte soldat, og også synes at vi skal have et forsvar.
Men NATO rocks....nej tak!! Hvis det er sådan I tænker i soldatermiljøet er I selv ude om fordommene.

Jeg kender forældre, hvis sønner efter megen snak og megen tænken frem og tilbage, opstilling af plusser og minusser, valgte at tage afsted. Fordi de faktisk gerne ville gøre en forskel, fordi de synes, at også kvinder bør have ret til en uddannelse ( de er nemlig opdraget af "rødstrømper), etc.
Jeg forstår godt, at du Kasper Kjær, kommer til kort, hvis det sprogbrug, du benytter dig af IRL bare lidt ligner det, du benytter dig af her.

Herdis Weins,
Det er altså mit sprog der er problemet - Ikke en uendelig krig, nu på 15. år, i et af verdens mest krigshærgede og tilbagestående lande, hvor selv konservative skøn anslår at 0,5 million uskyldige mennesker er dræbt og endnu en generation børn er totalt traumatiseret ?
Eller det faktum at Danmark er blevet en aggressiv krigsførende nation, hvor unge mennesker, og befolkningen i sin helhed, hjernevaskes til blindt at følge trop, parere ordrer og slå ihjel ?

Lad os nu endeligt huske at tale pænt om det vanvid og ubegribelige hybris der ledte til en af de største, hvis ikke den største, strategiske fejltagelser i Danmarks historie. En forbrydelse med ufattelige menneskelige konsekvenser, både her og der - dog mest der.

Kvindefrigørelse siger du - det er i sandhed et ærværdigt mål. Men det var slet ikke derfor USA, Danmark mfl. gik i krig i Afghanistan. At soldater og deres familie har ladet sig overbevise af den omgang åbenlys gøjl, understøtter den overstående påstand; at forsvaret kynisk spiller på en absurd krigsromantik når de rekrutterer blandt de dumme og uvidende.

Kvinderettigheder rødstrømper. Det er bare det mest idiotiske uvidende jeg har læst i lang tid. Pigeskoler - som er det nærmeste man kommer kvinderettigheder - var på intet tidspunkt inde i den officielle begrundelse for Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen. Pigeskoler var derimod det sidste halmstrå danske politikere kunne klamre sig til når de - da det begyndte at gå op for danskerne hvilken katastrofe krigen var for den lud fattige afghanske befolkning - og der af journalister blev spurgt indtil katastrofen.

Fakta i Afghanistan i 2003 - samtidig med at de første crusermissiler slog ned i Bora Bora bjergene - var:

Midt i et håndværkerkvarter i byens nordlige del bekendtgør et skilt, at her er en FN-støttet pigeskole, og det er jo grumme interessant taget i betragtning, at Taliban forbød piger og kvinder at modtage nogen form for undervisning.

Der må jeg bare ind, men det er slet ikke så let endda, for lige udenfor sidder en bevæbnet vagt og svinger med sin Kalashnikov, og han slipper absolut ingen fremmede mænd indendørs. Han kalder dog på en vagt indefra, og kort efter står jeg blandt træerne i skolegården, hvor grupper af piger i forskellige aldersklasser i hvert deres "klassetelt" modtager lærerindernes vise ord.

...beretning skrevet af Forfatter og fotograf:

Claus Qvist Jessen

Afghanistan September 2003

@ Thomas Larsen, 1. marts, 20:40

Tak for henvisningen. Den har jeg laest. Og jeg holder da fast ved, at " .... ydermere mener jeg ikke, at 'nogen har sendt dem derned'". Det jeg proever at sige er, at regeringen overlod til villige frivillige at melde sig under fanerne. Der var maaske, jeg ved det rent faktisk ikke, nogle officerer og befalingsmaend, der blev beordet derned, men resten var frivillige. Jeg kalder det fejt af regeringen at overlade det til det enkelte ofte unge menneske at vurdere situationen, der som du vist maa vaere enig i, var og er temmelig plumret. Hvis sagen virkelig havde vaeret vigtig for Danmarks sikkerhed, ville tvungen vaernepligt og beordring naturligvis havde vaeret paa plads.

Det fremgaar ioevrigt med al oenskelig tydelighed, at der aldeles ikke var nogen afghansk regering, der kunne inviterer nogen som helst til landet paa dette tidspunkt.

@ Thomas Larsen, 1. marts, 20:40

Jeg er bekendt med en del artikler i avis og en del indlaeg i FT, der omtaler narkobaroner og narko, men i de enkelte Beslutningforslag, jeg har ikke gennemlaest dem alle, jeg har kigget igennem finder jeg ikke noget om narko og baroner. Taliban naevnes derimod "overalt", hvem de saa maatte vaere.

Bill Atkins - jeg refererer ikke til regeringens begrundelser, men til individuelle begrundelser.
Men det er da kært, at du ikke er bekendt med, at Taleban bekæmper pigeskoler.
jeg har såmænd også her på sitet læst indlæg, hvor folk mener, de afghanske kvinder jo er vant til deres livsform, så der er ikke rigtigt nogen grund til at bekymre sig om den massive undertrykkelse - og de repressalier, de kvinder, der ønsker at bryde ud, oplever.

Kasper Kjær - det har aldrig været fremmende for at vinde en sag, at man kalder dem, man er uenige med, for fjolser og mentalt retarderede.
Evnen til ikke at kunne forstå, folk kan have en anden mening og nå til andre konklusioner end en selv, viser ikke noget flatterende.
Måske skulle du bare et øjeblik prøve at overveje, om alle der mener noget andet end dig, vitterligt er hjernevaskede, eller de bare tænker anderledes.
Det er faktisk en reel mulighed.
Problemet er, at selv om formålet på mange måder er ædelt - så er krigen nærmest umulig at vinde, fordi alt for mange lokale kræfter har en interesse i at opretholde et middelalderligt feudalsamfund, hvor de få nyder alt for godt af at holde de mange nede - og beredvilligt giver husly til terorrister.Og det forsvinder altså ikke ved , at man taler pænt til dem og læser op af FN's menneskerettighedserklæring.

Igen igen Herdis Weins optræder du med ikke at forstå hvad der står på skrift - og i dit tilfælde hjælper det ikke at pudse brillerne.

Bill Atkins - hvad er det så, jeg nu ikke forstår.
Da du åbenbart er i besiddelse af den eneste ene oplyste Sandhed, så forklar.
P.S. Hvis man er nødt til at sætte bevæbnet vagt ved pigeskolerne, hvem tror du så, vagterne skal beskytte imod ?

Herdis Weins
Indrømmet, jeg tænkte at det fremgik tydeligere at pigeskoler også eksisterede under Taliban og at undervisningsunderskuddet mere var en spørgsmål om kønsadskillespolitik.

I bogen Seks dage med Taliban skriver Nagieb Khaja:

--

Da Taliban kom til magten midt-90’erne, blev en masse piger forment adgang til skole til skolegang. Årsagen var ikke et forbud mod undervisning til pigerne, men rettere en ekstrem kønsadskillespolitik…

Pigetne måtte pænt vente på, at Taliban fik tid eller lyst til at bygge skoler til dem. I praksis betød det, at størstedelen af pigerne i Afghanistan ikke kunne gå i skole. Der var også områder i landet, hvor der var decideret forbud mod “verdslig” undervisning til piger. Meget afhang af den lokale Taliban-leders holdning til piger og uddannelse.

NGO’en Svenska Afghanistankommitten skrev i sin rapport, at der i de 650 skoler, som organisationen støttede, blev 160.000 elever undervist, hvoraf 19 procent var piger. Det anslås at 50.000 piger gik i skole under Taliban.

--

Altså ikke noget den vestlige verden ville starte en af de mest brutale krige i moderne tid for.

Og man kan da ikke vælge selv hvad man mener den krig man er del af går ud på - selv om man godt kunne tro det når man lyttede til vores politikere.

Bill Atkins - folk har altid et hav af forskellige motiver til at gå i krig eller i en modstandsbevægelse.
Sådan er det altid i krig og lignende - der er eventyrer, der voldspsypater, der er idealister, der er proffesionelle - der er ikke en entydig sandhed

Jeg er lidt forbavset over, at du har så megen tiltro til Taliban, der bl.a. stedvis modsætter sig "verdslig " undervisning. Du synes heller ikke, der er et problem med kravet om ekstrem kønsadskillelse- Men dig om det.

Herdis Weins, jeg anser angrebskrige som en krigsforbrydelse, og ødelæggende for fremskridt og for menneskers evne til at forandre deres verden. Man kan ikke diktere andre en bestemt opfattelse af frihed, eller ved en angrebskrig bombe friheden frem.

Bill Atkins - din sidste kommentar er jeg grundlæggende enig. Konsekvensen er så bare, at vi skal/skulle se igen fingrene med etnisk udrensning på Balkan og andre uhyrligheder.
Men det kan aldrig koges ned til idiotiske udsagn som AFR's om, at hvis man var imod krigen i Irak, ville man have Saddam tilbage.
Og skellet mellem angrebskrig og selvforsvar kan nogen gange være ganske tynd.

Er der tale om etniske udrensninger er indsatsen jo en fredsskabende indsats. Indtil videre er det kun USA der har givet sig selv ret til forebyggende krig. Hver gang Pentagon har udnyttet denne selvtildelte ret, har de brændt fingrene militært, så nu er de igang med proxykrige istedet.

Michael Kongstad Nielsen

Herdis Weins
03. marts, 2016 - 19:43
Efter min mening var både Irakkrig II og indgriben i Jugoslaviens opløsning en forbrydelse.

Michael Kongstad Nielsen - i flere år var 75% af mine kursister på sprogskolen bosniske flygtninge.
De var rasende eller skuffede over, at det varede så længe, før der blev grebet ind.
Skulle de bare have frivilligt have overladt deres huse til andre med et "værsgod" og ladet mændene dræbe?
Den eneste forbrydelse var da, at FN-soldaterneikke måtte skyde og dermed ikke kunne forsvare dem, de var sendt af sted for at forsvare

Michael Kongstad Nielsen

Herdis Weins:
Jugoslavien burde have opløst sig selv, uden indblanding udefra.
Indblandingen førte til fortsættelse af den kolde krig og præferencer helt tilbage fra 2. Verdenskrig, så indblandingen var forværring, ikke hjælp.

Thomas H. Pedersen

Per Jongberg: Hej Per jeg beklager men har haft det rimelig travlt på arbejde et sidste års tid og jeg sidder i en ørken lige nu så der kommer nok ikke så meget lyd fra mig før om et halv års tid.
Det gør også at jeg ikke lige har tid til at finde dvs. dokumenter lige i øjeblikket, dog har Thomas Larsen givet et par muligheder. der burde også på forsvaret.dk være officielle dokumenter på hvordan og hvorfor.
Du har ret i at milits/narkobaron/taliban også kaldes krigsherrer kært barn har mange navne. vi har i DK og i forsvaret begået den fejl at kalde alt der skød på os for Taliban uanset hvem det var da det var nemmere. det har også gjort at mange tror at det kun var Taliban som var fjenden men det var det langt fra.. men ligesom du ser i Syrien og Irak så skifter alliancer hele tiden. mange af det gamle taliban er gået over til narkobaronerne eller andre krigsherrer da de ser ud til at være stærkere end taliban i nogle områder og har flere penge.
Og bare rolig jeg har kontrakt med forsvaret til jeg er 62 og tvivler stærkt på jeg har så lav moral til at blive politikere, jeg vil have det dårlig ved at få så kæmpe en løn og lave så lidt godt for andre mennesker ;).

Troels Brøgger: det kaldes en provokation, jeg vidste at folk ville blive provokeret af at det. der er over 19000 forskellige meninger og synspunkter i forsvaret, jeg tvivler på alle har samme holdningen til tingene. der er selvfølgelig folk som Kasper Kjær som er så farvet af mine fordomme at han tror soldater er dumme og uvidende men det udstiller langt mere hans egen intelligent og hvor fordomsfuld han er imod andre mennesker selvom han ikke er enig med dem. eftersom forsvaret ansætter folk fra hele samfundet i DK må det virkelig stå dårligt til. men bare rolig Kasper Kjær selv i forsvaret kan du blive ansat, vi mangler altid en som kan feje appelpladsen eller gå ud med skraldet.

@ Thomas H. Pedersen

Tak, nyd solen og paa genlaes om nogle maaneder.

Og tak isaer for de der ord om "doede" afghanere ... altsaa per automatik en talibaner. Disse spalter har set mange kommentarer om denne praksis.

Jeg skal nok arbejde videre paa sagen i mellemtiden

Sider