Karakterkrav fører til social blindhed

Jeg er vokset op i en rigtig hvid danskerghetto, men gymnasieklassen blev min redning, for her var elever fra alle socialklasser og nationaliteter. Det er den mangfoldighed, som regeringen vil dræbe med sine karakterkrav
Kronikøren er imod forslaget om at indføre karakterkrav på landets gymnasier. Det vil skabe en opdeling: Akademikerbørn kan risikere at blive socialt blinde, og børn af ufaglærte eller lavtuddannede forældre vil miste muligheden for at spejle sig i børn fra uddannelsesstærke hjem, hvorved mulighed for social generationsmobilitet vil forringes. Her Rungsted Gymnasium

Kronikøren er imod forslaget om at indføre karakterkrav på landets gymnasier. Det vil skabe en opdeling: Akademikerbørn kan risikere at blive socialt blinde, og børn af ufaglærte eller lavtuddannede forældre vil miste muligheden for at spejle sig i børn fra uddannelsesstærke hjem, hvorved mulighed for social generationsmobilitet vil forringes. Her Rungsted Gymnasium

Sigrid Nygaard
11. februar 2016
Delt 6 gange

KRONIK – En aften i sidste uge sad min lillesøster bøjet over matematikbøgerne. Med et frustreret blik og et dybt suk spurgte hun mig, om jeg ikke lige kunne hjælpe hende med noget integralregning.

»Jo, selvfølgelig!« svarede jeg kækt og satte mig ned ved siden af hende.

For et par år siden vidste jeg alt om integralregning. Det gør jeg ikke længere, måtte jeg erkende den aften. Endnu et kapitel – denne gang matematikbogens om integralregning – var pist forsvundet fra den del af min hjerne, der lagrer viden fra gymnasietiden. Jeg var ellers dygtig i gymnasiet – ja, sågar en af de bedste.

Med et gennemsnit på 13,1 sprængte jeg både karakterskalaen og grænserne for, hvilke videregående uddannelser jeg kunne søge ind på. Det var skønt.

Knap to år senere sidder jeg med et fint eksamensbevis fra gymnasiet i hånden, mens meget af den viden, der lå bag det flotte gennemsnit, altså er forsvundet fra mit hoved. Umiddelbart lyder det måske ærgerligt og som spild af gode skattekroner.

Men jeg er egentlig ikke selv så ærgerlig over den forsvundne viden. Jeg var nemlig så heldig at gå på et gymnasium, som – udover at lære mig ligegyldig, let forglemmelig paratviden – opdragede mig.

Mine tre år på gymnasiet havde nemlig i allerhøjeste grad betydning for, hvem jeg er i dag – nemlig en samfundsborger. Og de, der gjorde den største forskel, var i virkeligheden mine klassekammerater.

Som tidligere elev på et gymnasium med socioøkonomisk svage elever nedlægger jeg protest imod forslaget om at lade karaktererne fra folkeskolen afgøre unge menneskers fremtid.

Social øjenåbner

Kigger man på Dansk Erhvervs ’Det Gode Gymnasium’-analyse fra 2015 viser det sig, at Herlev Gymnasium og HF, hvorfra jeg blev student i sommeren 2014, bestemt ikke er et af landets fagligt stærkeste gymnasier. På en rangliste over landets gymnasiers karaktergennemsnit 2012-2014 er Herlev placeret som nummer 128 ud af 134 almene gymnasier (STX).

Analysen viser også, at gymnasiets elever socioøkonomisk placerer sig i klynge nummer 15 ud af 15 (1 er bedst). Klyngenummeret beskriver den gruppe, som gymnasiets elever tilhører, målt på afgangsprøvekaraktererne fra folkeskolen og deres forældres uddannelsesmæssige baggrund. Med andre ord har Herlev Gymnasiums elever over en bred kam fået lave karakterer i folkeskolen.

Min gymnasieklasse bestod af elever fra alle socialklasser, af mange forskellige nationaliteter og med stor geografisk bopælsspredning, og for mange af mine klassekammerater og mig selv var det derfor en social øjenåbner at begynde på Herlev Gymnasium og HF.

Hvis der havde været karakterkrav på 4 eller 7 på landets gymnasier dengang, ville flere af mine klassekammerater – typisk dem fra uddannelsesfremmede hjem – ikke være blevet optaget på gymnasiet.

I debatten om fremtidens gymnasium bliver der ofte sat spørgsmålstegn ved, om det bør være for de mange eller for de få.

Frygter ’social’ blindhed

Før i tiden var det kun de dygtigste elever i landets grundskoler, der kom på gymnasium. Men ifølge Undervisningsministeriets opgørelser valgte 73,9 procent af eleverne i landets 9.- og 10.-klasser i 2015 en gymnasial ungdomsuddannelse som førsteprioritet.

Nogle vil mene, at det er for mange. Om det er rigtigt, vil jeg lade eksperterne tage stilling til. Men faktum er, at karakterkrav vil ramme mønsterbrydere. Og ikke kun det. For mig at se vil det også have negativ betydning for andre elevgrupper.

Et af gymnasieuddannelsens vigtigste formål er, at den skal være almendannende. Og ved at indgå i det sociale fællesskab på gymnasiet lærte jeg mere om det samfund, jeg lever i, end jeg havde lært i løbet af de 16 år, der var gået forinden. Jeg er nemlig vokset op i en ghetto.

Ikke Vollsmose eller Mjølnerparken – men Ledøje-Smørum: En rigtig hvid dansker-ghetto, hvor majoriteten socialt og økonomisk tilhører den øvre middelklasse. I min folkeskoleklasse mødte jeg derfor udelukkende børn, der socioøkonomisk lignede mig selv.

Børn lærer ikke kun af læreren, men også af hinanden. Man kalder det klassekammerateffekten. Når akademikerbørn og børn af forældre i socialgruppe fire og fem segmenteres i uddannelsessystemet, mindskes også muligheden for, at der kan finde en socialt oplysende klassekammerateffekt sted i de danske skoleklasser.

Når denne klassekammerateffekt, som øger børnenes sociale og kulturelle kapital, udebliver, kan det resultere i, at begge parter bliver socialt og kulturelt fattigere.

Akademikerbørn kan risikere at blive socialt blinde, og børn af ufaglærte eller lavtuddannede forældre vil miste muligheden for at spejle sig i børn fra uddannelsesstærke hjem, hvorved mulighed for social generationsmobilitet vil forringes.

Man kan ikke læse sig til alt

Men hvor folkeskoler er lokale, er gymnasier regionale, hvorfor man i højere grad møder mennesker, der ikke nødvendigvis kommer fra noget, der ligner det, man selv kommer fra.

Mange uddannelsesforskere og eksperter har i nu lang tid – med mange gode og faglige argumenter – advaret mod forslaget om at indføre karakterkrav på landets gymnasier. Det er den modstand, som jeg gerne vil tilslutte mig.

I min tid på Herlev Gymnasium og HF blev jeg da klogere på både differentialligninger, Homers Iliaden og Oxford-kommaet. Men jeg er samtidig også sikker på, at en stor del af min almendannelse ikke kun skete i timerne.

Det ville have været et stort tab for alle i min klasse, hvis der fra politikernes side havde været en bevidst stilen efter at isolere os fra forskellige socialklasser forskellige steder i uddannelsessystemet – hvilket i praksis er konsekvensen ved at indføre karaktergennemsnit på landets gymnasier.

For mig at se er almendannelse ikke kun noget, man kan læse sig til i bøger, men i mindst lige så høj grad noget, man kan lære gennem mødet med mennesker, der ikke ligner én selv.

Almendannelse handler om at øge sit kendskab til emner, der gør én i stand til at reflektere over individets forhold til medmennesker, natur og samfund.

Ved at indføre et karakterkrav på danske gymnasier, frygter jeg, at vi tilskynder en forøgelse af klasseskel og social blindhed i befolkningen. Stod det til mig, skulle vi i stedet blande eleverne på de danske gymnasier endnu mere, end vi gør i dag.

Selvfølgelig er det vigtigt at have et uddannelsessystem, der sætter faglighed højt. Men er det ikke mindst lige så vigtigt, at uddannelsessystemet medvirker til at gøre eleverne til samfundsborgere?

Det synes jeg, der er, og jeg er sikker på, at vi også i fremtiden kan kombinere de to målsætninger på landets gymnasier uden at indføre karakterkrav.

Så kære politikere: Jeg håber, I vil tænke jer rigtig godt om, inden I indfører karakterkrav på landets gymnasier. Et karakterkrav vil have alvorlige konsekvenser for alle landets unge mennesker.

Ida Schou er medlem af Radikal Ungdom

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen

Ja det er jo fint, men gymnasier er så sandelig også ghettoer. Når Herlev er nr. 128 af 134 så er det naturligvis fordi den ligger i et område hvor mange er fra socialt og uddannelsesmæssige svage miljøer. Mon man møder folk af alle slag på Øregaard ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

At 73,9 % af en årgang vil i gymnasier, må rejse spørgsmålet, hvem skal så holde produtionen i gang?
Og skal uddannelse kraven så langt ned, at det er meningsløs, at havde en uddannelse, fordi den er ubrugelig?
Og er det ikke bare tale om det "gode" gammeldags snopperi, at det er fine, at havde gået i gymnasiet, end at havde fået en håndværkeuddannelse?
Men i øvrigt, er det de radikale af alle, har ødelagt underklassen mulighed, for at være mønsterbryder, ved at afskaffe det, de hånlig kaldte cafe-pengene.
De penge, som hjemmeboende børn fra underklassen kunne få, til at leve for, mens de gik i gymnasiet, købe en øl, sammen med deres kammerater, efter skoletid, og andet, som ungdommen skal i dag, for at være en del, af det sociale liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  S. Andersen

Det afgørende er ikke, hvor man kommer fra, men hvad man har i hovedet. Hvis man er intelligent og motiveret, kan man sagtens klare sig godt i uddannelsessystemet, selv om ens forældre ikke har ret meget uddannelse.

Det kan undre, at man aldrig taler om intelligens, når man taler om social rekruttering til gymnasiet og de højere uddannelser, når det påviseligt er den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvordan unge klarer sig i uddannelsessystemet. Men mon ikke det skyldes, at intelligens for 80 procents vedkommende er arvelig? Det er fordi intelligente mennesker generelt får mere intelligente børn, end uintelligente mennesker, at overlægens og professorens børn generelt klarer sig bedre end lagerarbejderes og kassedamens børn. Det er ikke social, men genetisk arv, der tæller.

Vi kender alle personer fra de nedre sociale lag, der har klaret sig fint i uddannelsessystemet, men det beviser kun, at det er intelligensen, det tæller. Det er bare sådan, at hver gang der fødes en intelligent arbejderarbejdersøn eller arbejderdatter, fødes der måske 10 intelligente lægesønner og lægedøtre.

I øvrigt synes jeg, at det er latterligt at diskutere, om skal stillet krav om 2 eller 4 i karakter for at komme i gymnasiet. Det burde være sådan, at de langt fleste, der begyndte i 1 g, havde et gennemsnit et godt stykke over 7, og at personer med 4-taller kun undtagelsesvist blev optaget.

Blandt akademikere er det forskerne, der er de mest intelligente. I overensstemmelse hermed viste en undersøgelse for nogle år siden, at forskernes børn får væsentlig højere karakterer end andre akademikeres børn.

De lavere sociale klassers børn hører kun på gymnasiet og på de højere uddannelsesinstitutioner i det omfang, de er lige så begavede som de andre studerende. Det tjener ikke noget fornuftigt formål at bringe folk sammen bare for forskellighedens skyld.

Artiklen bygger i øvrigt på den fejlopfattelse, at man nødvendigvis er uintelligent, blot fordi man kommer fra de lavere sociale lag. Et meget uheldigt synspunkt, der får personer fra de lavere sociale lag til at skamme sig over deres forældre og føle sig stigmatiseret, hvis de fortæller nogen, at deres forældre tilhører socialgruppe 4 og 5. Hvis det var sådan, at man kun kunne blive optaget på det almene gymnasium, hvis man allerede i folkeskolen havde bevist, at man var rimelig velbegavet, ville der ikke længere være grundlag for, at unge fra boglige miljøer automatisk gik ud fra, at deres klassekammerater fra arbejderklassen og underklassen var dumme og uintelligente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Lad mig ikke sige så meget om gymnasiet her, men om 9 års grundskole, der har masser tid og mulighed for at gøre selv den mest skolefremmede elev klar til at betræde mulighederne for ungdomsuddannelser i kraft af sine evner, interesser og tilbøjeligheder, hvilket vel er, hvad der skal styre lysten.
Alle taler så meget om denne klassemæssige opdeling, men det er i høj grad min oplevelse, at den er af meget ny dato. Eller: da jeg gik i gymnasiet for godt 30 år siden, var det også rigtig mange, der gik der, men frafald og dumpeprocent var minimalt.
Så lad os fokusere på, hvad der egentlig sker i de år, der skulle give den overvejende del af landets børn og unge evner til frit at kunne vælge sig en fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Der er ingen absolut forbindelse mellem intelligensninvå og de karakterer man opnår i skolen. Mange andre faktorer spiller ind, enten positivt eller negativt. Det er selvfølgelig en stor fordel, hvis man har en rimelig god intellektuel ballast, ellers så skal man arbejde meget hårdere. Men miljø er måske ligeså afgørende som det genetiske, og her kan skolen gøre meget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men uddannelse handler ikke om intelligensniveau, men om interesser. Det genetiske har jeg meget lidt tiltro til - vi udvikler os formodentlig fleksibelt i forhold til de udfordringer, som vi møder, sådan som det er med hjernen; derimod har jeg al mulig tiltro til, at det, man allerede fra man er et meget lille barn, falder over og dyrker, for langt de fleste afspejler, hvad de senere i livet vil kunne bidrage med af kunnen og indsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

et påkrævet gennemsnit har intet med social uretfærdighed at gøre. Det handler om at sikre blot et minimum af niveau i undervisningen således at de der også sidder på stolene formodes at kunne følge med. Problemet ligger i skolen og hos de studerende selv. Det kan vel ikke overraske at der stilles krav på en uddannelse - nu har man brugt 9-10 år på at forstå det, og har man ikke fattet det, ja så har man ikke krav på en stol på en uddannelse efter folkeskolen. Det handler også om at være undervisningsparat.
Curlinggenerationen længe leve. hvis du vil have diversitet så kan du jo også bare selv opsøge den i din fritid, eller vælge et uddannelsessted hvor der er et godt mix af forskellige etniciteter.
Jeg er fortsat rystet over niveauet af danske uddannelser, jeg er rystet over at se de karaktérbeviser ansøgere vedlægger, jeg er rystet over at se ansøgninger fra unge ( ikke folk der har været i arbejde længe), hvor gennemsnittet er så ufatteligt lavt. Normalt bruver jeg CV og referencer i stor stil, men når du kommer frisk fra HHX eller en universitetsuddannelse med et meget lavt niveau, så bør der følge en fornuftig forklaring med. Kald mig gammeldags, men indtil du har erfaring så er det dit eksamensbevis der betyder noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Bruver?
Jeg tror, at vi skal lade være med at stikke os selv blår i øjnene, Peter Nielsen, når det gælder formel uddannelse på højt niveau: den er specialiseret og peger kun i de helt gængse færdigheder henimod et alment grundlag. Og sådan skal det være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

bruger...CV til at vurdere en ansøger. Dertil er anbefalinger og udtalelser særdeles vigtige. karakter fra en uddannelse er sekundær NÅR du har erfaring.
Det er vel ikke urimeligt at forvente et vist niveau af de unge mennesker der søger ind på hhv. Handelsuddannelser og det almene gymnasie. Det er vel heller ikke urimeligt at forvente et vist niveau af eleverne på tekniske skoler. Det handler om at de viser at de kan og vil være der. Har du ikke gennemsnittet, så kunne man jo førhen komme til en samtale eller en prøve. jeg var selv til en samtale dengang jeg ville ind på Handelsskolen, der var jeg blevet kategoriseret som måske egnet. Så kom man til en samtale, og fik derpå nærmere besked. jeg kom ind og det gjorde stort set alle andre også. Vores lærer sagde første dag " Halvdelen er her ikke når undervisningsåret er omme, I vil være her, jeg skal være her og I skal vise at I vil det her!". Han fik ret - ca. halvdelen var forduftet inden skoleåret var omme. Nogen strøg væk til andre uddannelser, og andre droppede helt ud af systemet for en periode. Det interessante er at mange af dem der vælger en uddannelse ikke har den fjerneste idé om hvad de vil, læg dertil at mange ikke har et realistisk begreb om egne evner. En gang imellem burde forældre sige til deres børn - " Det der er du bare ikke ret god til, så tror du ikke at du skal stramme op eller finde på noget andet?". Jeg har 3 sønner, jeg ved allerede nu hvilke udfordringer de hver i sær har i boglige fag og jeg ved at ingen af dem har hænder der vender rigtigt. De har aldrig vist interesse for fag som tømrer, murer, smed og lignende, så mit råd til dem vil være at de nok ikke skal gå den vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

evner afspejles i ens interesser og omvendt. At du så forventes også at kunne bevise det ud fra en målestok er jo ganske naturligt. Men jeg indrømmer da gerne at der findes virksomheder der ansætter ud fra nuttethedsfaktoren og knap så meget ud fra hvad input og output giver. jeg tilhører den sidste gruppe, og forventer at ansøgere som minimum kan fremvise tilfredsstillende karakterer såfremt de ikke har en reel brugbar erhvervserfaring. At sidde ved kassen i Aldi som studerende er ikke et kvalitetsstempel i sig selv, men viser at du trods alt er vant til at udføre et stykke arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Mht. antidemokratiske handlinger, så er du da helt ude i hampen med din påstand. Det handler da overhovedet ikke om demokrati eller diktatur, det handler om at du viser at du kan, enten på den ene eller anden måde, men de fleste virksomheder har ikke tid til at lege pædagoger, de skal helst ansætte de rigtige første gang, og så må du fremvise et eller andet der kan understøtte dem i deres beslutning. Heldigvis findes der situationer i vore samfund hvor du er nødt til at stå på mål for egne handlinger og forvente at måtte tage konsekvenserne af disse. Det er knaldhamrende sundt, og mange unge mennesker har godt af at få realitetssansen bragt ind i deres univers igen.
Jeg har faktisk et jobopslag kørende nu. jeg har på knap 2 dage fået næsten 100 ansøgninger... det er overvældende men hold da op der er en ung generation der skal tage sig sammen. Tiden med mor og fars hjælp, og støttepædagogens pylren er ovre... det går ca. op for 100 % af de ansøgere jeg har der er mellem 22 og 27 år. dem jeg kommer til at tage til samtale ( den første kommer om ca. 1 time) er mlm. 40 og 61 år. Ikke en eneste af dem falder på baggrund af alder. de vil blive vurderet i en samtale om løst og fast og ham der er 61 har lige store chancer som ham der er 40.
Kan jeg få 4 -7 gode år med en på 61 år som ansat så tager jeg gerne dem, fremfor 14 dage med en forkælet og uudfordret ung knægt der går mere om i sin facebook profil end sit arbejde, hvor jeg trods alt køber deres ydelser fra 7 morgen til 1530 eftermiddag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Plidder pladder Else Marie Arevad. Det kender jeg mange eksempler på er rent sludder. Lad ikke den elendige folkeskoles stigma forfølge unge. Skrives der.
Jeg der kom katten ud af sækken. Det er folkeskolens skyld. Sådan. Lige nu snakker man om at man vil have at alle på kvote 1 skal have mindst 6 i snit for at komme på KU. Når man så bare har 3,7 så er det naturligvis også folkeskolens skyld, for gymnasiets er det da ikke, og studenten har da slet ingen indflydelse på sin egen karakter. På KU kunne man vist komme ind på bl.a. tysk og matematik med en bestået studentereksamen og ikke mere. Frafaldet der er enormt og da det heller ikke er universitetets skyld så må det jo være folkeskolens. Logik for dværghøns. Da jeg for 50 år siden gik på gymnasiet var der ikke én i min klasse, hvis forældre havde en studenter-eksamen. Forældrene var havnearbejdere, pladsmede, grovsmede, hjemmehjælpere, bankfolk og småhandlende samt et par stykker fra en gård. Jo der var vel 3-4 stykker som kom fra det pænere borgerskab, men ingen havde forældre med en akademisk baggrund. Der var også frafald dengang, som regel de to-tre første måneder i 1.g. Nogle gik om, for det skulle man hvis lærerne mente det var nødvendigt. Jeg har siden mødt mange som er ved at eksplodere når de hører ordet mønsterbryder, som man var en der i den grad distancerede sig fra den gemene hob. Det er klart at der stadig er forskel på om man bor i en kasse til 30 mio. i Hellerup eller kommer fra en lejlighed i Herlev, men det er ikke sikkert at den såkaldt sociale kapital studenten fra overklassen skulle være i besiddelse af i virkeligheden er en fordel.
Hvis man skal klare sig i gymnasiet kræver det en arbejdsindsats og lidt til. Det er det der kræves. At kræve visse minimumskarakterer i folkeskolen kunne måske være med til at anspore de mest sløve til at give den blot lidt gas. Så forfærdeligt er det altså heller ikke at far og mor ikke har en videregående uddannelse. At gymnasiet skulle være en smeltedigel for social forskellighed er nu om stunder i alle tilfælde IKKE tilfældet i Københavnsområdet, hvor der er skodgymnasier, supergymnasier og overklassegymnasier. Det er til gengæld et reelt problem. Især for de mest udsatte gymnasier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Debatindlægget spejler på glimrende vis grundideen bag partiet Det radikale Venstre: Stakkels børn fra overklasseghettoer, der med smil og glædestårer bliver socialiseret i gymnasiet.

I mit stille sind trækker jeg en kobling mellem den grundide og den tidligere regerings indsats for samfundets svageste.

RV får aldrig min stemme.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Karakterer var jo oprindeligt et led i opgøret med privilegierne: man skulle kunne blive til noget på baggrund af sine meriter, ikke sit navn og sin baggrund.
Netop og hvor mange kan få hjælp hjemme til, spansk, fransk, fysik, kemi og matematik, selvom far er kontorchef i jobcentret ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Netop, Jens Peter Hansen; men reelt set kan enhver i dag få umådelig meget mere hjælp, end du og jeg nogensinde kunne i vores skoletid, på internettet. Som ny studerende er utroligt at opdage de mange hjælpemidler, der ikke handler om at få arbejdet gjort for sig, men om at have mulighed for at tilegne sig f.eks. udtale, grammatik, ordforråd på et fremmedsprog - eller at overvære komplicerede forsøg i relation til skolens fysik og kemi.

anbefalede denne kommentar