Nu kommer elitens opgør med uligheden

Det lyder måske som en våd venstreorienteret drøm, men uligheden vil blive mindsket de kommende år. Hvorfor? Fordi eliten står med valget imellem mere omfordeling eller horder med høtyve
USA’s middelklasse er skrumpet betydeligt, og mange veluddannede mennesker, der før havde gode job, hus og biler, har nu to til tre deltidsjob med meget lave lønninger, fastslår dagens kronikør.

USA’s middelklasse er skrumpet betydeligt, og mange veluddannede mennesker, der før havde gode job, hus og biler, har nu to til tre deltidsjob med meget lave lønninger, fastslår dagens kronikør.

Casper Dalhoff
18. februar 2016

At en selverklæret socialist som Bernie Sanders stadig er med i demokraternes valgkamp, ville have været utænkeligt for bare otte år siden.

Men det vidner om det mismod og den utilfredshed, der ulmer i den brede amerikanske befolkning. En utilfredshed med den ulighed i samfundet, der bliver mere og mere ekstrem.

Sanders er populær, fordi han langt mere end Hillary Clinton taler til den brede sans af armod og forståelse af fairness, og fordi de fleste ved, at den ’pragmatisme’ og ’nødvendighedspolitik’, som er ført også af socialliberale regeringer i de seneste 10-15 år, bare forstærker uligheden.

Bag Bernie Sanders’ succes gemmer sig imidlertid en interessant tendens: Det er gået op for eliten, at den er nødt til at bekæmpe den ekstreme ulighed. Ikke kun i USA, men også i samfund som det danske.

Man ser det blandt andet ved, at World Economic Forum (WEF) – et forum for verdens absolutte elite – faktisk er det organ, der i dag er den kraftigste stemme for at reducere uligheden. Det er tydeligt, hvis man læser de mange rapporter, World Economic Forum har udgivet især i de seneste tre år.

Det er tydeligt, når vi ser de seneste meldinger fra det økonomiske topmøde i Davos, de største banker og de største pensionsforvaltere, som alle kalder på skift til grøn energi og bæredygtighed og investeringer i uddannelse til alle.

Min påstand er derfor, at vi de kommende 30 år ikke vil se den samme stigning i ulighed – især ikke den ekstreme af slagsen – som vi har set i de foregående 30 år. Det kan lyde som en våd venstreorienteret drøm, men det er præcis det, den absolutte verdenselite diskuterer i World Economic Forum.

Hvorfor? Fordi den ønsker at sikre både vækst og velstand, og især også fordi den for alt i verden vil undgå den sociale uro, som en yderligere stigning i ulighed vil føre med sig. Det er nemlig præcis, hvad risikobetragtningerne om social ustabilitet viser. Alle i eliten kender historien. De ved, at de står over for et valg mellem omfordeling og horder med høtyve.

Uartig eller nødvendig?

De netop offentliggjorte tal for uligheden i Danmark har fået en del opmærksomhed, formodentlig fordi de viser ganske store forskelle i danskernes formuer.

Egentlig afspejler formuetallene den ulighed, vi også finder i den disponible indkomst: De rigeste 10 procent ejer det samme som de fattigste 70 procent, og de rigeste 10 procent er også dem, der de seneste 20 år har haft mærkbare reallønsstigninger.

Disse forhold har affødt en debat om, hvorvidt uligheden er uartig eller nødvendig.

Politik handler i dag om at gennemføre nødvendighedens politik, der skal understøtte den hellige gral: økonomisk vækst.

I et markedsbaseret system er ulighed ikke alene en nødvendighed, men også uundgåeligt, idet den er centralnerven i den økonomiske udvikling.

Der bør derfor ikke være megen diskussion om nødvendigheden af en vis ulighed. Og der bør ligeledes ikke være megen diskussion om det markedsbaserede systems berettigelse, fordi det er det økonomiske system, som har vist sig holdbart, siden vi tændte den første gnist.

Men mange studier viser, at den såkaldte trickle-down-økonomi ikke virker, idet den forbliver en såkaldt stuck on top-økonomi. Det drypper altså meget lidt på degnen, når det regner på præsten. Som Paul Krugman for nylig skrev for The New York Times: »Ulighed er uundgåeligt, men ekstrem ulighed er ikke.« Voldsom ulighed fremmer slet ikke iværksætteri og dynamik, lyder det fra den Nobel-prisvindende økonom.

De rigeste 0,1 procent

Den ekstreme ulighed skabes ikke kun i økonomien, men af politik, som er tilrettelagt for, at den absolutte elite kan få mere og bibeholde deres magt. I den sammenhæng taler vi ikke om de rigeste 10 procent, heller ikke i Danmark.

Vi taler om de rigeste en eller 0,1 procent. Ser vi på dem, finder vi ikke mange af de iværksættere, som liberale taler om. Der er nogle, men vi finder hovedsageligt folk, der har arvet deres formuer, topcheferne i de største virksomheder og en god del fra den finansielle sektor, som aflønnes ud fra branche-benchmarks og aktier eller optioner i virksomhederne.

De fleste nyere studier lavet af internationalt førende økonomer for WEF, OECD, IMF og endda FED peger alle på, at den ekstreme ulighed er hæmmende for vækst.

En allokering af ressourcerne til de 40 procent fattigste i samfundet vil derimod være fremmende for væksten. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt den markante ulighed, vi ser i Danmark og andre af verdens førende økonomier, er nødvendig i økonomisk forstand er derfor et klart: nej!

Afkoblet fra drømmen

Hertil kommer så, at uligheden er så uanstændig og amoralsk, at det kan få betydning for samfundsudviklingen. En lige så naturlig del af vores udvikling, som det markedsbaserede system, er nemlig, at når den ekstreme ulighed bliver for tydelig, og for mange bliver afkoblet fra drømmen om en bedre fremtid, så fordrives eliten.

Udviklingen i USA er et godt eksempel på dette. En stadig større del af middelklassen er blevet afkoblet fra den amerikanske drøm. Det er sket inden for de seneste otte år, samtidig med at de rigeste er blevet markant rigere, og Wall Street er i gang med at gentage fejlene, der første til krisen.

USA har altid haft fattige og minoriteter, men de har været holdt i skak af en bred middelklasse. Nu er den middelklasse bare skrumpet betydeligt, og mange veluddannede mennesker, der før havde gode job, hus og en firhjulstrækker, har nu to til tre deltidsjob med meget lave lønninger. De hænger i med neglene.

Det er derfor, Bernie Sanders har vind i sejlene. Han taber måske valget, men det samfundssyn, han står for, vil vinde krigen.

Historien viser, at perioderne efter ekstrem liberalisme med stor udvikling af uligheden har to svar: en egalitaristisk eller en nationalistisk – men begge med elementer af socialisme og begge med betydelige konsekvenser for de rigeste og den etablerede elite. I USA personificeres tendensen lige nu i Bernie Sanders og Donald Trump.

Lighedens retorik

Den amerikanske valgkamp udstiller, hvordan opgøret med nødvendighedens politik også er begyndt at komme fra eliten.

Det er et krav om omfordeling i og mellem landene, og det er et krav om at sætte skub i overgangen til en bæredygtig økonomi.

De mennesker, der styrer de store kapitalfonde og de globale virksomheder, har indset, at det er den eneste mulighed for at skabe en reel vækst i hele verden som de på alle måder økonomisk, politisk og socialt er afhængige af.

Det handler om at undgå revolten. Migration og social bevidsthed har sjældent fyldt så meget i risikobilledet blandt de multinationale, som det gør nu. Og risiko skal her forstås som det, der får økonomien til at stagnere eller gå i recession og dermed udgør en direkte effekt på virksomhedernes omsætning og bundlinje.

Retorikken om nødvendigheden af mindsket ulighed i og på tværs af lande er optrappet. Det bliver eliten selv, som kommer til at knække ulighedskurverne. Uligheden vil også falde i Danmark, ikke som konsekvens af en markedsøkonomisk logik, men som en konsekvens af en politisk omfordeling, som vil genskabe både en økonomisk og social balance i samfundet.

Frank Skov er analysechef i tænketanken Cevea

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Pedersen

Jeg har altid undret mig lidt over trickle-down-tanken. Hvis tanken er at få gang i samfundets hjul, så tror jeg mere på tanken om at 100 kr. dagligt til 1 mio. personer giver mere handling end 100 mio. kr. til 1 person. Kald det bare 'fordampningsmodellen'... Pengene bliver brugt nedefra og fordamper opefter, for opefter kommer de. De 100 kr bliver jo typisk brugt på dagligvarer, som købes i butikker, hvor de velhavende ofte har en ejerandel, så de går ikke sultne i seng af den grund.

Brugerbillede for Johnny Christiansen

udmærket, men man kan også anskue det fra flg perspektiv: Der er dem der tjener penge på at se masserne som forbrugere og dem der tjener penge på at se masserne som en trussel.

Dem der ser på masserne som forbrugere vil selvfølgelig gerne fordele pengene. Modsat vil dem der tjener penge på at se masserne som en trussel ikke fordele pengene.

Det er ikke let at se hvem der "vinder" den kamp, men der er nogle ting der peger på at dem der ønsker at fordele er kommet sent ud af starthullerne.

Den første og meget åbenlyse er millitraiseringen af især amerikansk politi.

Den anden er den massive overvågning vi er udsat for.

Den tredie er at man kan få masserne til at udholde en meget hvis man kan fremtrylle en ydre fjende der truer dem. Nyhedernes dækning af "fronten" mellem øst og vest fra Ukraine over Middelhavet, mellemøsten til det Syd Kinesiske Hav peger i høj grad på at dem der ser masserne som en trussel er foran.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

"Uligheden vil også falde i Danmark, ikke som konsekvens af en markedsøkonomisk logik, men som en konsekvens af en politisk omfordeling, som vil genskabe både en økonomisk og social balance i samfundet."

Lad os håbe, at skribenten får ret, men jeg er ikke overbevist. Magtskævheden er blevet så gennemgribende (se bare Davos og Bilderberg), at jeg frygter, at de allerrigeste har nået at få midler og våben til at forskanse sig i deres egen verden, langt fra de fattiges gråd og tænders gnidsel. Bare det at finde frem til dem er jo blevet et problem i sig selv.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Brugerbillede for Henrik Petersen

Historien viser desværre også, at selv om eliten kan se problemet, så er der en overvældende tendens til at udsætte løsningen til en anden dag.

De 0,1 procent rigeste vil ikke give noget væk frivilligt. De mener nemlig at de har fortjent deres rigdom - også selv om de har arvet alle pengene.

Det handler mere om psykologi end økonomi.

Brugerbillede for Jørn  Petersen

I samfund hvor der laves regler for alt, kan det undre at der ikke er sat en øvre grænse for de personlige formuer, det kunne hjælpe meget på den sociale balance.

Iøvrigt ville det være bedre kun at producere hvad der er brug for og øge forskning og uddannelser, samt sikre at alle får mulighed for at deltage i fælleskaberne, uanset alder.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Sagen er jo, at vi er nået dertil, hvor genereringen af formuer sker nærmest automatisk, men uden at de har reel betydning i den materielle verden som andet end en postuleret uafhængighed. Men reelt er der magtrelationer og ikke andet i pengenes verden, sålænge der reelt er tale om over- snarere end underforsyning. Vi lever i en logik, der ikke tager højde for, at vi ville kunne efterkomme de fleste behov, mennesker reelt måtte have, uden at de privilegerede klasser ville opleve at lide afsavn. Den virkelighed er vi ikke indstillede på, og derfor er omstillingen besværlig og varer længere, end den burde.
Men det hjælper altsammen, når f.eks. Uruguay viser sig at have omlagt til 95% vedvarende energi.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen

Jeg mener at alle stater skal låne penge til omfattende investeringer i omstilling inden det er for sent.
-Jamen,vi sender regningen videre til de næste generationer.
OK-så lader vi de næste generationer sende regning videre til den ene procent,en anden fordel er at man undgår søgsmål ved en uafhængig domstol.Det er så ikke deres investeringer der lider tab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Hvorfor er vi som individer og kollektiv så bange for selv at tage ansvar Og affære for vores egen eksistens. Hvad er det der gør, at vil alt tid kigger til andre for svarene? Vi tror eliten, politikeren, milliardærene, økonomerne, lægerne, videnskabsfolkene ... har svarene på alle vore problemer.

Så når vi beder "eliten" løse vores ulighedsproblemer, så løser de dem jo selvfølgelig på en sådan måde, at de selv fastholder så meget magt og så mange penge som muligt, mens de samtidig holder revolutionen fra døren. Artiklen beretter at markedsøkonomi er Lov og vil altid eksistere - hvilket er en lidt mystisk påstand, siden markedsøkonomi blot er en ide, som nemt kan erstattes af en ny ide!

Tricket er, at se og opdage at vi frivilligt lader os fastholde i et økonomisk feudalsamfund, præcis fordi vi blindt acceptere de begreber, concepter og ideer som bliver brugt til at tale om dette "system".
Eltiten eksisterer kun fordi vi acceptere det og giver vores magt til denne gruppe. På den måde bliver denne amorfe gruppe en slags kunstig intelligens, for alene reagerer på vores handlinger og derfor ender med at gøre præcis som vi forventer .....

Vi må ud af denne boks med alle disse slave koncepter og tænke nyt, helt nyt!
Ingen høtyve er nødvendigt, det er et levn fra vores slave fortid.
Alt vi i virkeligheden behøvede var at alle blev hjemme i 3-4 uger,
Så ville det blive klart for enhver hvem i dette samfund som skaber noget af reel værdi.

Eliten vil gerne bruge 30-40 år på at fjerne plastret fra såret
Jeg siger lad os selv gøre det nu, for det gør i virkeligheden ikke så ondt.
Ingen voldelig revolution er nødvendig, blot en erkendelse af at det system vi er fanget i er en komplet illusion, ideer, love og regler opfundet af os. Det eksisterer KUN fordi vi tror på at det eksisterer, når vi undlader at give vore tro til det, vil det ophøre ....

Alt starter med en idé.
Vi er alle lige! - tror vi ALLE på det, så kan virkeligheden ikke andet end gøre som vi siger!
ALLE er lige!
- det er i virkeligheden ren fysik

Så når manden med det pæne tøj som kalder sig bankdirektør siger til os at han skal have meget mere af fællesskabet fordi han er meget klog og vigtig, så kan vi kun smile af hans fjolleri og sige, du skal selvfølgelig have præcis det samme som os andre for VI ER ALLE LIGE

Brugerbillede for Sten Stenbæk

Fin analyse, men næppe original. Robert Reich (Saving Capitalism) og Joseph Stiglitz (The Price of Inequality) og, mest radikalt, Chris Hedges (fx Wages of Rebellion) har alle tre stort set sagt det samme. Og så Bernie Sanders.
Reich forklarer hovedpunkterne meget pædagogisk på sine hjemmesider. Check det ud.

PS:Og større lighed i USA vil i øvrigt med stor sandsynlighed også være godt for dansk økonomi.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Interessant artikel.

Formuer og rigdom er vist mange ting.

Det kunne være virkelig nyttigt at vide f eks
- hvor meget jord ejer de rigeste 10%
- hvor mange fabrikker ejer de rigeste 10%
-hvor meget af de rigeste 10%'s rigdom består i "ikke-materielle" aktiver ( f eks rettigheder til fjernsyns transmissioner af fodboldsverdensmesterskaber og olympiader, film , patentrettigheder o s v)

Om de rigeste 10% ejer 95% af danske guldalder-malere er f eks mindre betænkeligt, end hvis de ejer 95 % af al dansk jord ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Eliten rystede i bukserne, da Occupy Wall Street i slutningen af 2011 gik på gaden og besatte parken i finanskapitalismens hjerte. De troede virkelig, at nu var høtyvene ankommet - eller ihvertfald fortroppen. Alt blev smidt ind for at knuse bevægelsen. FBI, Department for Homeland Security (skabt til at imødegå terrorisme) samt en række andre offentlige instanser, men også finanskapitalens egne sikkerhedsorganisationer, som koordinerede direkte med statsapparatets.

Vi ved som bekendt nu, at Occupy ikke lykkedes, og eliten åndede lettet op - og fortsatte hårdere end nogensinde deres slagtning af middelklassen, deres ran af værdier i USA såvel som globalt. Dette her er ikke mere end omkring 3½ år siden. Eliten FIK advarslen, men har ikke ændret handlemåde, snarere tværtimod - den har været mere aggressiv siden.
Man hører repræsentanter for eliten tale for større omfordeling, så knap et øje er tørt, men reelt sker der intet. Man kunne få den mistanke, at det ikke er muligt at få kapitalismens spillere til at lystre. At kapitalismens krav om grådighed og egoisme har plantet disse karaktertræk så dybt, at selvom spillerne kan se katastrofen komme, så kan de simpelthen ikke ændre retning.

Jeg vil se det, før jeg tror på, at eliten kan/vil skabe større ulighed. Jeg er ganske sikker på, at vi vil se en revolution først.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen

Men i et forsøg på at undgå at udligne forskellene ser vi den anden side af det amerikanske valg gå ud med skræmmebilleder om muslimer, mexicanere og alle andre. Og de har ganske god medvind. Og så længe de har det og middelklassen er mere bange for 'de fremmede' så kommer der ingen høtyve. Det er også den politik vi ser kinesernes regering benytte til at holde på magten.
Så Bernie er sikkert et 'symptom' på uligheden, men han bliver ikke kuren, og er sikkert død af alderdom længe inden de først høtyve kommer på gaden. Der skal langt mere ulighed til før masserne flytter focus fra terrorister over på ulighed. Uagtet at den gennemsnitlige borger aldrig bliver direkte, endsige varigt, berørt af terrorisme men hele tiden ligger under for uligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Barfod

Ja, der er efterhånden ikke noget særligt videnskabeligt empirisk dokumenteret effekt af trille Down effekten lyksagligheder. Og hver gang man påviser den stigende ulighed i Danmark, så er argumentet stadig at vi er det mest lige land i verden. ja ja og hvad så uligheden er jo stigende og hast været det de sidste 10-15 år. Dette er også dokumenteret og påvist. Det er også sandt som andre nævner at en række af dygtige amerikanske økonomer hare påvist probeæmatiken med en mindre middelklasse, som er udgangspunktet for markedsbaseret økonomi der kan vokse. Hvis forbruget falder så mister virksomhederne omsætning og følgende effekt er mindre indtjening, og dette ønsker hverken staten ( lavere skatteprovenu ), bankerne ( behovet for at låne ) , eller virksomhederne. OECD har dog kommet med prognoser for alt væksten er stagnerende eller nogen steder faldende. Det kan være at markedet / forbrugerne enten er ved at være mættet sammensat med et mindre rådighedsbeløb , grundet denne stigende uligheds tendens. Olie produktionen er langt over efterspørgslen / behovet, tørlast indeks har bevæget sig ned til et ekstremt lavt niveau ( overkapacitet på. Markedet grundet faldende eller stagnerende behov for fragt af tørlast som kul/jern/korn/ soya m.m. ) . Mine selskaber ser ikke behov for udvikling af nye miner grundet faldende efterspørgsel på råvarer. Tablet og smartphone markedet stagnerer. Hvad gør man som virksomhed hvis der ikke er flere nye markeder der er købekraften til at købe ens produkter når de primære markeder er mættet. Det er skræmmende at de seneste 10-15 års økonomisk udvikling er baseret på øget gæld. Der sidste er en påstand som jeg ikke kan dokumenterer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Steffen Gliese skriver 13:01: Vi lever i en logik, der ikke tager højde for, at vi ville kunne efterkomme de fleste behov, mennesker reelt måtte have, uden at de privilegerede klasser ville opleve at lide afsavn.

Jeg synes bare den sætning burde gentages...

Og Steffen Gliese fortsætter: Men reelt er der magtrelationer og ikke andet i pengenes verden

Hvad er så vores plan for at vække disse rige stakler af deres vildfarelse? - alle bedes lægge deres hoveder i blød. Det haster!

Brugerbillede for Bill Atkins

I øvrigt er flere angiveligt opmærksomme på at " trickle-down-tanken" er en forbandet politiker-løgn.

Faktisk er den endnu mere udbredte tese: Udbud og efterspørgsel mødes i et ligevægtspunkt (prisen), en endnu større forbandet økonom-løgn. Udbuddet dækker jo aldrig efterspørgslen i vores klassedelte verden - ikke en gang på de mest livsvigtige produkter.

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Bill Atkins.

Du efterspørger 'hoveder i blød'. Hvad mener du om følgende?:

Der er negative renter på mange obligationer som tegn på manglende efterspørgsel efter penge. Renten vil - ifølge verdens centralbanker - ikke komme op i positivt område før inflationen kommer op på mindst 2%. Som der ser ud nu - og har set ud længe - er det åbenbart vanskeligt at få inflationen til at stige. Og lige nu frygter finansmarkederne åbenlyst for en ny recession.

Recession er i økonomers og de riges øjne det 'by far' mest frygtindgydende, horrible monster i den kendte del af universet, fordi den får dig og mig til at vente med vores indkøb til i morgen, i håb om, at det så er billigere. Deraf følger en betydelig hårdere priskonkurrence og en stedse faldende profit (se lige hvad der lige nu sker inden for oliebranchen - endda uden recession).

Så hvad med bare at læne os tilbage og vente med yderligere indkøb, til de har udryddet sig selv?

Brugerbillede for Recep INAL

"eliten står med valget imellem mere omfordeling eller horder med høtyve"
Hvorfor skulle eliten dog stå over for dette valg når mængden af horder af høtyve stiger kraftigt i en verden med begrænsede ressourcer og at eliten i kapital logikkens navn ikke gider at gøre særlig meget ved den tiltagende klima krise: Eliten har satset på "sikkerhedspolitik", den teknologiske udvikling og en gradvis og kontrolleret reducering af verdens population begyndende med de svageste, fattigste u-lande. Den har ikke noget imod et nationalistisk svar på udfordringen fra høtyvene, historien har vist at den har det ganske fint med Fascisme såvel som National-Socialisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben R. Jensen

Bernie Sanders foreløbige succes er ikke et resultat af nytænkning hos "eliten", men derimod mange almindelige amerikaneres reaktion på et uretfærdigt (og teoretisk forkert) økonomisk system, der blot øger uligheden – overskriften og artiklens præmis om elitære forandringer er derfor forkert, selv om der er tegn på at flere internationale organisationer er ved at slå bak i forhold til den globale liberale tankegang.

Artiklens anden synsvinkel, at modreaktionen på "ekstrem liberalisme/ulighed" kan være "en egalitaristisk eller en nationalistisk" bevægelse, kan være udmærket til beskrivelse af det aktuelle amerikanske valg og de politiske bevægelser i Europa.

Men artiklen lægger desværre op til, at udviklingen skulle være styret af en lille gruppe (den ene procent). Det er måske rart at vide for folk med hang til konspirationsteorier eller tro på, at verden er styret og kan styres. Man kan så placere ansvaret hos en lille gruppe personer, som egentlig blot har draget nytte af den herskende økonomitænkning eller, som nogle økonomer, tro det hele er styret af den (guddommelige) usynlige hånd.

Jeg tror mest på, at dumhed og grådighed er baggrunden for, at danskerne begejstret lagde stemmer til nyliberale reformer i nullerne, hvor både huspriser, aktiekurser og lønninger alle gik den samme vej - opad. Hvis der skulle placeres et ansvar, så ligger det mere hos journalister, politikere, embedsfolk og forskere, der ikke har turdet falde ved siden af, men blot fulgt en "sikker" karrierevej og den dominerende nyliberale tankegang med økonomernes ligevægtsteorier som det vigtigste redskab.

Brugerbillede for Kaj Spangenberg

Bogen hedder "Den danske borgerkrig 2018-24" (Gyldendal), og sjovt nok har ingen af debattørerne peget på Kaspar Colling Nielsens bizarre, men geniale beskrivelse af vor samtid og et velfærdssamfund i dyb krise.
Handlingen udspiller sig i 2018 - altså meget tæt på! - men den beskrives af en 475-årig gammel rigmand, der ved hjælp af et stamcelleprogram har opnået evigt liv. Han fortæller sin livshistorie til sin 350-årige hund af racen Border Collie, kaldet Geoff. Hunden har naturligvis lært både at tale og reflektere.
Hovedpersonen fortæller om de famøse år under borgerkrigen 2018-24; om hvad krigen gjorde ved menneskene; hvordan de blev forrået og mistede ethvert strejf af medmenneskelighed.
Netop fordi historien ligger uhyggelig tæt på vor egen tid, gør det den ekstra skræmmende og både genkendelig og sandsynlig - ja, nærmest realistisk.
Grundene til borgerkrigen er alt det, vi dagligt læser om i aviserne: De store årgange (1945-1960 ), der går på efterløn og pension; globaliseringen, som gør at billigere og bedre udenlandsk arbejdskraft overtager danske arbejdspladser samt boligmarkedets sammenbrud, der blandt andet skyldes grådige spekulationer.
Altså velfærdsstatens sammenbrud, bankernes grådige dispositioner og folkets vrede over, at den finansielle sektor og politikerne fraskriver sig deres samfundsmæssigt ansvar.
Bogen blev udgivet 2013, så Colling Nielsen har ikke nået at få den nyeste faktor med til det store kollaps: Den såkaldte flygtningekrise, som rettelig er en folkevandring af mennesker på flugt. Ikke på flugt fra krigens rædsler - for dem har de lagt bag sig - men på vej over havet til Europa (EU) og på videre vandring til velstående samfund, der kan sikre dem sociale ydelser og et bedre liv end det, de kender fra lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan, hvor de var i sikkerhed, og hvor ingen forfulgte dem.
Perspektiverne er uhyggelige, og ingen har endnu fundet svar på løsningen af et Europa og Danmark, som på sigt trues af borgerkrig i en (måske) ikke alt for fjern fremtid.
Men forhåbentlig ikke i 2018!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Bare roligt. Der kommer kun et par krummer til middelklassen for at undgå optøjer.

I øvrigt finansieret af de 20 procent på bunden af samfundet. De overflydige som kan ofres uden nogen blinker med et øje.

Det er essensen i det blå tankesæt og det sikre den økonomiske magt elite kan fortsætte deres plyndring uhindret med fornyet styrke.

...Lars Seier Christensen, du kan sove roligt nu. Din plan med afsæt i Liberal Alliance med den ødipus plagede Anders Samuelsen, nu med gråt vikinger skæg, ser ud til at virke.

anbefalede denne kommentar