Kommunerne pynter på sundhedsindsatsen

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er tilsyneladende en succes og har netop fået yderligere tre års finansiering. Men i virkeligheden er der tale om, at kommunerne bevidst pynter på resultaterne af frygt for ikke at tage sig godt ud
Kommunerne får af Sundhedsstyrelsen hjælp til forebygge sygdomme hos borgerne med de såkaldte forebyggelsespakker, der omhandler bl.a. fysisk aktivitet. Men ingen ved, om pakkerne reelt virker, påpeger dagens kronikør. 
 Arkiv

Kommunerne får af Sundhedsstyrelsen hjælp til forebygge sygdomme hos borgerne med de såkaldte forebyggelsespakker, der omhandler bl.a. fysisk aktivitet. Men ingen ved, om pakkerne reelt virker, påpeger dagens kronikør.
Arkiv

Mads Nissen
26. februar 2016
Delt 13 gange

»Kommunerne har foretaget et tigerspring på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker,« skriver Sundhedsstyrelsen i forbindelse med publiceringen af den endelige kortlægningsrapport om kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.

Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet og netop udsendt kortlægningsrapporten, der giver en status på implementeringen og endvidere beskriver en stærk positiv udvikling i kommunernes anvendelse af forebyggelsespakkerne. Samtidig har KL’s Center for Forebyggelse i Praksis, der er finansieret af Sundhedsministeriet med det formål at bistå kommunerne under implementering af forebyggelsespakkerne, netop fået tilsagn om yderligere tre års finansiering. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er tilsyneladende en succeshistorie, der er værd at investere yderligere i og fortsætte.

Men det er bare ikke sådan, det hænger sammen. Min igangværende forskning viser, at kommunerne bevidst pynter på resultaterne, fordi de føler sig nødsaget til at give indtryk af, at de lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, mens de i virkeligheden blot fortsætter som hidtil.

Selvudfyldte spørgeskemaer

Ved kommunalreformen i 2007 blev kommunerne pålagt ansvaret for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. For at støtte kommunerne på deres nye ansvarsområde udsendte Sundhedsstyrelsen i 2012-2013 11 forebyggelsespakker. De var og er tænkt som et vidensbaseret værktøj til kommunerne, der indeholder faglige anbefalinger, som skal bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. For at følge kommunernes indsats er der sideløbende lavet spørgeskemaundersøgelser, der skal kortlægge, i hvor høj grad kommunerne lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger og følge udviklingen over tid.

Resultaterne i den endelige kortlægningsrapport er grundlaget for, at forebyggelsespakkerne umiddelbart ligner en succes; f.eks. vurderer 46 procent af kommunerne nu, at de lever op til anbefalingerne på tobaksområdet mod 28 procent i 2013. Der er altså god grund til at tro, at kommunerne har styrket deres forebyggelsesarbejde.

Kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne er altså blevet undersøgt ved brug af spørgeskemaer, som kommunerne selv har udfyldt. De centrale spørgsmål handler om, hvor mange af forebyggelsespakkernes anbefalinger hver enkelt kommune lever op til. Da mange af anbefalingerne er tværgående – det vil sige, at flere forskellige forvaltningsområder og afdelinger er inddraget – har det været et større udredningsarbejde for de ansvarlige kommunale medarbejdere at udfylde spørgeskemaerne. Kommunerne har derfor valgt at udfylde spørgeskemaerne efter bedste overbevisning, hvilket de heller ikke har lagt skjul på. Men hvis denne usikkerhed var hele historien, ville der ikke være grund til at være nær så skeptisk – så ville resultaterne formodentligt afspejle en reel udviklingstendens, hvor kommunerne opruster og styrker deres forebyggelsesindsatser, selv om tallene måske ikke er helt korrekte.

Pynter på resultatet

Min forskning viser imidlertid, at de undersøgte kommuner bevidst pynter på resultaterne og sørger for at fremstå som mere initiativrige, end de faktisk er. I nogle tilfælde drejer det sig om at fortolke spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelserne, så eksisterende forebyggelsesinitiativer kan ’passe til’ anbefalingerne, eller om at redefinere beskrivelsen af et initiativ, så det opfylder flere anbefalinger på én gang. I tvivlstilfælde bliver det prioriteret ikke at fremstå dårligere end sidst. I andre tilfælde drejer det sig om fuldstændig at se bort fra anbefalingerne, men samtidig angive, at kommunen lever op til anbefalingerne for ikke at blive konfronteret med manglende fokus og indsats på forebyggelsesområdet. Således angiver kommunerne i mange tilfælde at have implementeret mere, end de egentligt har.

Grunden er, at kommunerne føler, at de bliver nødt til at fremstå som ’en god kommune’, der lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker for at kunne stå sig i forholdet til de andre kommuner, Sundhedsstyrelsen, KL’s Center for Forebyggelse i Praksis og Institut for Folkesundhed.

God grund til skepsis

De kommuner, jeg har undersøgt, føler sig fanget i en performanceorienteret verden, der klart opmuntrer til en ’jo mere, desto bedre’-kultur inden for kommunal sygdomsforebyggelse. Med en sådan kultur har kommunerne fået tildelt en rolle som dem, der (hovedløst) udfører en opgave. Men da de er økonomisk begrænsede, må de fokusere på, hvilken sundhedsværdi de får for pengene, når de iværksætter forebyggelsestiltag. Og da evidensen bag forebyggelsespakkerne er svingende – anbefalingerne baserer sig på den bedst tilgængelige viden, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at der findes (solid) evidens for deres effektivitet – føler kommunerne ikke, at de blot kan stole på disse anbefalinger og implementere dem.

Men kommunerne er samtidig optaget af at fremstå som ’en god kommune’ for at tiltrække både puljemidler og borgere. Og her kan det at leve op til de rådgivende instansers anbefalinger være en fordel. Det er derfor ikke for sjov eller med kommunernes egen gode vilje, at de opfører dette skuespil – de føler sig nødsaget til det.

Da den fremadrettede strategi for udviklingen af den nationale kommunale forebyggelsesplan må forventes at tage udgangspunkt i de seneste data på området – den førnævnte kortlægningsrapport – og da KL’s Center for Forebyggelse i Praksis angiveligt vil bruge rapporten i arbejdet med at støtte kommunernes indsats de næste tre år, mener jeg, at der er god grund til at udvise skepsis. Det kan man blandt andet gøre ved praksisnært at undersøge og sætte fokus på den form for implementering, der faktisk finder sted ude i kommunerne, i stedet for at lade fremtiden bero på selvudfyldte spørgeskemaundersøgelser.

Min hensigt med dette indlæg er ikke at klandre hverken Sundhedsstyrelsen, KL’s Center for Forebyggelse i Praksis eller Statens Institut for Folkesundhed for at ville skønmale resultatet af forebyggelsespakkerne. Den er derimod at sætte spørgsmålstegn ved succeshistorien om den kommunale forebyggelsespraksis og spørge, om udviklingen i den kommunale forebyggelsespraksis virkelig har taget et tigerspring, eller om der måske snarere er tale om et lille hop på stedet?

Camilla Lawaetz Wimmelmann er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forebyggelsespakker

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er et ’vidensbaseret værktøj’ til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde.

De 11 pakker omhandler:

Alkohol

Fysisk aktivitet

Hygiejne

Indeklima i skoler

Mad og måltider

Mental sundhed

Overvægt

Seksuel sundhed

Solbeskyttelse

Stoffer

Tobak

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lotte Evron

Tak for tankevækkende indlæg. Forebyggelse beskrives som et i praksis og et andet på papiret - fordi der ikke findes sikker viden om, hvad der virker på kommunalt niveau. Når der pyntes på en virkelighed om befolkningens sundhed, der tilsyneladende ikke findes, går det ud over vores alle sammens sundhed. Derfor undrer det mig, at der netop spares på det område - tænk hvor meget sygdom vi kunne flytte ved at satse mere på (langsigtet) forskning på forebyggelsesområdet!

anbefalede denne kommentar