Kun overvågning sikrer vores privatliv

Vi er nødt til at droppe sølvpapirhatten og omfavne de samfundsmæssige fordele, udveksling af personfølsomme data giver. Lad os redefinere ’privatliv’ og begynde at diskutere, hvordan åbenhed kan drive retningen for digitaliseringen
Vi er nødt til at droppe sølvpapirhatten og omfavne de samfundsmæssige fordele, udveksling af personfølsomme data giver. Lad os redefinere ’privatliv’ og begynde at diskutere, hvordan åbenhed kan drive retningen for digitaliseringen
Johanne Sorgenfri/iBureauet
12. februar 2016

KRONIK

Vil du forebygge terrorangreb, eller skal staten vide alt om dig?

I debatten om den såkaldte sessionslogning er det endnu en gang lykkedes politikere og aktivister at reducere udfordringerne ved dataindsamling til et valg mellem mere sikkerhed eller mere frihed.

Og lige så åbenlyst fordummende dette dilemma er, lige så irrelevant er det. For et digitaliseret samfund kan sagtens indbefatte både overvågning og privatliv – vi mangler bare visionen og handlekraften.

Privatlivsaktivister mangler visioner, når de ikke indser de åbenlyse fordele, der eksisterer for ikke blot samfundet, men også det enkelte individ, ved en øget dataindsamling. Politikere mangler handlekraft, når de påstår, at systematisk dataindsamling og overvågning kun kan eksistere ureguleret og uden gennemsigtighed.

Resultatet bliver en polariseret debat med et vakuum, hvor vi som samfund ikke udnytter de mange fordele, digitaliseringen medfører, og hvor jeg som individ ikke kan føle mig sikker på, om mit privatliv misbruges.

Vi må stoppe med at debattere, om dataindsamling skal finde sted, og i stedet kræve øget dataindsamling – men i redefinerede, regulerede samt anderledes, overvågede rammer.

Privatliv og bekvemmelighed

Retten til privatliv er så principiel, at den er beskrevet både i Grundlovens paragraf 72 og inkluderet i FN’s Menneskerettighedskonventions artikel 12 fra 1948. Men selv om retten til privatliv i dag er mere aktuel end nogensinde, må vi indse, at det gamle privatlivsbegreb ikke længere er tidssvarende for vores digitaliserede samfund.

Fælles for begrebet ’privatliv’ i både Grundloven og Menneskerettighedskonventionen er forestillingen om, at det altid er i individets egen interesse, at personfølsomme data bliver placeret lokalt hos det enkelte individ.

Det var sund fornuft dengang, da der hverken i 1849 eller i 1948 var fordele for det enkelte individ ved, at personfølsomme data kunne tilgås af andre. Fremmedes adgang til personfølsomme data var pr. definition en ulempe.

Men det er ikke længere en selvfølge i det digitaliserede samfund. Ofte er det faktisk i individets egen interesse, hvis personfølsomme data ikke placeres lokalt hos ham eller hende.

Tag f.eks. sundhedssystemet. I 1948 var der ingen fordele ved, at personfølsomme informationer om sygdomme var tilgængelige for andre end individet selv og dennes behandler.

I dag kan det enkelte menneske opnå enormt store fordele ved, at data om sygdomme gøres tilgængelige i centrale registre og databaser. Det kan hjælpe med at diagnosticere lidelser og skabe ny viden om sygdommen, som i sidste ende kan bidrage til udvikling af medicin.

Den øgede digitalisering betyder, at det på stadig flere områder bliver favorabelt for individet, at visse personfølsomme oplysninger gøres tilgængelige for andre.

Samtidig må vi også acceptere, at vi historisk set har en lang tradition for at give afkald på privatliv i bytte for bekvemmelighed. Feriebreve blev erstattet af billigere postkort, som postbuddet kunne læse, dankortet blev den hyppigste betalingsmetode, og vi er i dag 3,5 mio. danskere, der månedligt udveksler enorme mængder af data med Facebook i bytte for en platform, hvor vi kan kommunikere med venner lidt mere gnidningsfrit, end vi kan via andre medier.

Det digitale samfund skaber altså større incitament til at dele visse personfølsomme oplysninger, og samtidig er vi mere villige end nogensinde til selv at udveksle personfølsomme data mod goder. Derfor er det også nødvendigt at redefinere hele privatlivsdebatten fra at omhandle retten til, at personfølsomme data hemmeligholdes, til at omhandle sikkerheden for, at personfølsomme data ikke misbruges.

Mere, ikke mindre overvågning

Når udveksling af personfølsomme data vil danne baggrund for et større privatøkonomisk forbrug, og når individets egen sikkerhed øges som resultat af dataudveksling, er vi fra et samfundssynspunkt nødt til at minimere risikoen for misbrug. Det betyder, at vi – ligesom i andre teknisk komplicerede transaktioner – fra politisk hold er nødt til at beskytte den svage part, når personfølsomme data udleveres.

Det betyder også, at vi har brug for mere opsyn med dem, der indsamler og opbevarer personfølsomme data.

Derfor er det heller ikke holdbart, at politikerne kræver, at teleselskaberne udfører sessionslogning, uden at de og staten selv er med til holde opsyn med, at disse data ikke bliver misbrugt.

Men også i tilfælde, hvor personfølsomme data indsamles uden statslig indblanding og som led i en transaktion mellem virksomheder og privatpersoner, må staten påtage sig en større rolle i at forhindre misbrug.

På samme måde som vi fører opsyn med virksomheders håndtering af fødevarer af hensyn til samfundets helbred eller fører opsyn med momsindberetning af hensyn til samfundsøkonomien, bliver vi nødt til at øge overvågningen af dataindsamling af hensyn til samfundssikkerheden.

Svaret mod misbrug af personfølsomme data må altså være mere og ikke mindre overvågning.

Kontrol med staten

Men samtidig må vi også indse, at risikoen for misbrug af personfølsomme data ikke kun eksisterer i den markedsøkonomiske udveksling af data, men også i den statslige indsamling af data. Derfor er en del af svaret, at vi også øger kontrollen med den statslige indsamling.

Det er på alle tænkelige måder ubegribeligt, at vi som befolkning ikke har indsigt i, hvilke personfølsomme data staten indsamler om os, og om muligt endnu mere ubegribeligt, at vi ikke har en uafhængig instans, der fører kontrol med, at disse data ikke misbruges.

Vi har ingen idé om, hvilke af vores personfølsomme oplysninger der kan misbruges, eller hvor risikoen for misbrug af dem kan forekomme.

At det vil kræve en dommerkendelse for politiet at få adgang til sessionslogning, er et skridt i den rigtige retning. Men den uhindrede adgang til og systematiske overvågning af private borgere, som Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste har hjemmel til at foretage uden dommerkendelser, er en overhængende trussel imod vores privatliv. Især når Edward Snowden har afsløret, præcis hvor indskrænkende overvågningen er for vores privatliv.

Med andre ord bliver vi nødt til at droppe sølvpapirhatten og omfavne de samfundsmæssige fordele, udveksling af personfølsom data giver.

Vi må forstå, at en sådan udveksling oftest er i individets egen interesse og sker ud fra individets eget ønske. Og vi er nødt til at sikre øget overvågning og regulering af virksomhedernes og ikke mindst statens dataindsamling.

Men frem for alt må vi skabe en ny diskurs i debatten om personfølsomme data, hvor åbenhed og visioner skal drive retningen for digitaliseringen.

For så længe der fra politisk hold insisteres på at hemmeligholde overvågning, og så længe vi lader en forældet definition på privatliv definere vores digitale adfærd, går vi alle glip af de enorme fordele, som digitaliseringen medfører.

Vi kan passende begynde med at diskutere sessionslogning ud fra disse rammer.

Anders Schäffner er digital udviklingsredaktør for Nordisk Film TV

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forslag om sessionslogning

Justitsministeriets forslag om sessionslogning går ud på at registrere, hvilke IP-adresser computere og mobiltelefoner forbinder til.

Med forslaget skal teleselskaber desuden registrere, hvor en mobiltelefon fysisk befinder sig ved internettrafik.

Kilder: Mødedokumenter fra Justitsministeriet, retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Berg

Der er bare to problemer med at redefinere privatsfæren og acceptere mere overvågning med samtidig forbedret beskyttelse, Anders Schäffner

Det mindste af dem er, at myndighederne indtil videre har vist sig aldeles ude af stand til at håndtere personfølsomme oplysninger på en betryggende måde, hvad en række lækager har demonstreret

Af endnu væsentligere og langt mere principiel karakter er det historisk erfaring for, at jo mere staten ved om den enkelte, jo mere vil disse oplysninger før eller siden blive misbrugt til at indskrænke eller på anden vis skade individets ret til frihed og privatliv.

Det er sket - ganske uden undtagelse - hidtil i historien, så tillad mig at tvivle på, at lovgivning, der tillader stor indsamling af persondata samtidig med umiddelbart rent juridisk at forbedre den enkeltes ret til at bestemme over egne data samt mere sofistikerede sikkerhedsmekanismer til at sikre disse, ikke om føje år alligevel vil vise sig ikke at have været nær nok til at forhindre krænkelser i større; måske massiv skala.

Vi er allerede gået alt for langt, og der er derfor kun én farbar vej at gå, som jeg ser det:

Der bør gennemføres lovgivning og teknologisk støtte til denne, der i videst muligt omfang overhovedet returnerer den suveræne ret til personfølsomme oplysninger til individet. Med den oplagte undtagelse, som vi allerede kender det, at ligger der en bestyrket mistanke om kriminelle handlinger, kan en dommer udstede en kendelse, der giver myndighederne mulighed for at indsamle oplysninger af efterforskningsmæssig afgørende relevans.

Alt andet vil før eller siden føre til alvorlige anslag mod den enkeltes ret til at leve i relativ frihed under rimelig hensyntagen til andre individers samme ret.

Bedre etisk funderet er mennesket, og ikke mindst de organisationer mennesket bygger, nemlig desværre ikke.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Informations anden artikel i dag med fokus på overvågning "Masseovervågning eller ej" giver et glimrende modsvar til Schäffners synspunkt: http://www.information.dk/561463
Her kan man bl.a. læse følgende :
" De indsamlede oplysninger om borgerne er imidlertid ikke kun sårbare over for hackere og menneskelige fejl. Det sker også ofte, at brugen af oplysningerne ændrer sig, påpeger professor Ian Brown fra University of Oxford. Ved at indsamle og opbevare data skaber man også incitamenter for, at data bliver brugt, siger han.
»Måske begynder det med, at man bruger data til i forhold til alvorlige forbrydelser. Men så vil der komme et uundgåeligt pres fra eksempelvis politiet og politikere for også at kunne bruge dem i mindre alvorlige forbrydelser,« siger han.
Overordnet set kan denne type af internetovervågning ændre magtforholdet mellem borgerne og staten, mener han. Også selv om staten ikke har direkte adgang til oplysninger.
»Særligt fordi vi i udviklede økonomier som i Europa lever så meget af vores vågne tid online. Når man foretager den her internetovervågning, så skaber man en meget detaljeret profil af alle borgere, som er ret intim: læsevaner, politiske sympatier og seksuelle tilbøjeligheder,« siger han.
»Det får selvfølgelig betydning for magtforholdet mellem borgerne og staten,« vurderer han.

Så sandt, som det er sagt.

Brugerbillede for Bill Atkins

Et overvågningssamfund hvor centralmagten kun totalovervåger folkets kommunikation er intimiderende og undertrykkende. Vi skal til gengæld have et registreringssamfund der følge pengestrømmene - de økonomiske transaktioner i samfundet. Så er alle stillet lige for Big Brother. Og rent faktisk er det jo også mønstergenkendelse i pengetransaktioner, der er et af de vigtigste redskaber i de hemmelige tjenesters arbejde med at afsløre terrorister og mafiavirksomhed, ja forbrydelser af enhver art. Men den slags overvågning kræver mistanke og dommerkendelse.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Da jeg læste overskriften: "Kun overvågning sikrer vores privatliv" var min første tanke at, åh nej, jeg nu igen skulle læse en historie fra de varme lande om, hvordan tavshed er tale og sølv er guld.

Men Anders Schäffner har faktisk en pointe: Så længe vi lægger data ud på nettet, vil forskellige interessegrupper - lovlydige såvel som kriminelle - forsøge at få fat i dem. Så enten holder vi helt op med at lægge data ud på nettet, hvilket ikke umiddelbart forekommer realistisk at forestille sig, eller også kræver vi, at der oprettes nogle instanser, der overvåger overvågerne.

Mads Berg har så en pointe i, at "myndighederne indtil videre har vist sig aldeles ude af stand til at håndtere personfølsomme oplysninger på en betryggende måde". Men Anders Schäffner argumentere heller ikke for at udvide myndighedernes adgang til personfølsomme oplysninger, tværtimod: Han argumenterer for dommerkendelser som forudsætning for adgang, og opfordrer til at droppe hemmelighedskræmmeriet og åbent diskutere fordele og ulemper ved digitaliseringen.

Internet er kommet for at blive, kun et massivt og globalt svigt af elforsyningen vil kunne lægge det ned og få folk til at holde op med at bruge det - og det er en helt anden diskussion. Så i stedet for at kæmpe imod det uundgåelige, således som fx rettigshaverne forgæves har gjort og helt uden held i deres krig mod piraterne, kan vi prøve at udtænke en helt ny "forretningsmodel".

Hvem overvåger politiet, det gør politiet. Det er principielt utilfredsstillende, men alligevel opfører politiet sig - hvert fald her i landet - i det store og hele lovlydigt. Hvem overvåger indsamlingen af data på nettet? Politikerne? Datatilsynet? I så fald vil jeg da meget hellere have politiet til at gøre det, selvfølgelig forudsat, at de ansætter nogle mennesker, der har forstand på, hvad de foretager sig. Man kunne også tænke sig en helt tredje instans?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Niels Nielsen:

Jeg må indrømme, at selv om jeg kan se, hvad du mener, så opfatter jeg mest Schäffners indlæg som lidt af en "ulv i fåreklæder".

Jeg synes i hvert fald, at det er lidt svært at gennemskue, præcist hvad han mener. Går han ind for sessionslogning? Går han ind for yderligere indhøstning af private sundhedsdata uden tilsagn, men til brug for bla. a. medicinalindustrien? Går han ind for, at politiet skal scanne alle nummerplader (og ansigter?) i gadebilledet og gemme disse oplysninger?

Det lyder besnærende, at vi bare skal have mere kontrol med de indsamlede data - men så lad os starte der. Lad os få sikret borgernes kontrol med de data, der allerede ER indsamlet. Lad os sikre, at myndighederne har styr på datasikkerhed og retssikkerhed osv. Det kommer bare ikke til at ske, for det passer ikke med visse politikeres, økonomiske interessenters og embedmænds visioner for en udvikling til egen fordel.

Alle disse ting halter helt gevaldigt. Jeg er ikke enig med dig i, at politiet i det store og hele har styr på dette. Hvad med den ulovlige sessionslogning, som blev stoppet for nogle år siden? Hvad med "hullet" i kørekortsregistret, som afslørede gevaldige huller i sikkerheden i politiets IT-systemer? Hvor er politiets retsforfølgelse af de ansvarlige for DAMD-ulovlighederne?

Og hvad med professor Ian Browns sammenfatning(citeret i mit indlæg ovenfor) - at denne omsiggribende registrering fundamentalt forrykker magtbalancen mellem stat og borgere, og medfører selvcensur?

Og mht. dette : "I dag kan det enkelte menneske opnå enormt store fordele ved, at data om sygdomme gøres tilgængelige i centrale registre og databaser. Det kan hjælpe med at diagnosticere lidelser og skabe ny viden om sygdommen, som i sidste ende kan bidrage til udvikling af medicin."

Jeg opfatter det ikke som i min interesse, at mine private sundhedsdata tvangshøstes uden mit samtykke. Disse data bruges som salgsvare - ikke i borgernes interesse - så længe medicinalindustrien har sat sig så eftertrykkeligt på sundhedsvæsnet (og samfundet) som de har.

Der er netop nu bestræbelser i gang på at få sat gang i, at disse private sundhedsdata skal puttes ind i store forskermaskiner - med det formål at gøre dem til Danmarks nye eksporteventyr. Lobbyisterne har enorme økonomiske muskler at bane vejen med - måske endda regelret korrupition. Det er pengeinteresserne, der vinder - ikke befolkningens helbredsinteresser.

Og under alle omstændigheder er det så groft et indgreb i privatsfæren at tvangshøste disse meget private data, at jeg direkte føler mig udsat for deciderede overgreb. "Nogen" et eller andet sted i systemet tillader sig at beslutte, at mine meget private data skal bruges til at sælge og til at forvride forskningen med (for dette styres i høj grad af medicinalindustrien). "Nogen" får deres bonusser og forskningsstipendier og bevillinger ved at beslutte, at de har lov til at kannibalisere på andre menneskers privatliv, uden at spørge dem. Hvad f..... bilder de sig ind?

Myndighederne er simpelthen ikke til at stole på på dette felt. Lobbyisterne har taget over, og styrer udviklingen til egen fordel.

Nej, vi skal ikke videre ned ad den vej. Absolut ikke.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Forfatteren til artiklen skyder ved siden af med sin henvisning til Grundloven og Menneskerettighederne, når det drejer sig om retten til individets privatliv. Grundlovens § 72 er så fyldt med undtagelser, at den reelt er udhulet og Menneskerettighederne har ikke direkte retsvirkning i Danmark.

Det som sikrer danskerne mod masseovervågning er den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 som er inkorporeret i dansk lov i 1992 og en del af EU-retten med Lissabon-traktaten som Chartret for Grundlæggende Rettigheder (artikel 8). Senest med den vigtige dom ved EU-domstolen af 8. april 2014.

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d0f130...

Derudover forekommer indlægget selvimodsigende, når der på den ene side advokereres for fordelene ved indsamling af data og samtidigt erkender, at disse kan misbruges (det er jo problemets kerne). Det forekommer paradoksalt og har ikke noget med sølvpapir at gøre. Specielt ikke når man kender til udviklingen indenfor EU-ret, hvor man faktisk giver individet en samtykkemulighed inden der indhentes oplysninger fx ved brug af cookies.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Jeg er via Version2's kommentatortråd blevet opmærksom på, at Schäffners kommentar måske kan anses for at være et lobbyist-indlæg. Film/TV-branchen har jo økonomiske interesser at beskytte i forhold til f.eks. piratkiggeri via nettet, og vil vel gerne kunne spore forbryderne.

Det er ikke noget, jeg med sikkerhed kan gennemskue, men det lyder da vist ikke usandsynligt, at indlæggets forsvar for overvågning - pænt pakket ind - kunne have noget med det at gøre. Det ville også kunne forklare, at jeg umiddelbart følte forvirring over, hvad det egentligt er, der bliver sagt i dette debatindlæg. Jeg bliver da i så fald umiddelbart bekræftet i min mavefornemmelse: "ulv i fåreklæder" - her er pengeinteresser på spil!

Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll, jeg tror ikke vi er uenige i substansen. Men problemet er ikke indsamlingen af data, for den foregår, uanset om vi ønsker det eller ej.

Vi skal ikke være maskinstormere, er hvad jeg læser ud af Anders Schäffners kronik. Men vi skal heller ikke bare acceptere, at for os ukendte personer skalter og valter med vores data - det du kalder "tvangshøst". Ligesom vi ikke skal acceptere at disse mennesker lukrerer økonomisk på borgerens uinformerede samtykke.

Opgaven - eller problemet, om du vil - er at få den hemmelige anvendelse af personfølsomme data frem i lyset, så vi alle kan se, hvad der foregår. Ikke for at forhindre dataindsamling, for det er umuligt, men for at forhindre misbrug af dataindsamlingen, hvilket er svært, men forhåbentlig ikke umuligt.

Og at udnævne Politiet til vogter af Politiets Efterretningstjeneste var en joke, der blot skulle vise, at jeg faktisk har større tillid til en tilfældig politimand, der har et regelsæt - som også jeg kender - at holde sig til, end jeg har til en tilfældig politiker, der skaber sine egne regler efter forgodtbefindende.

PS

En lignelse: Læser du nogen sinde den alenlange juridiske formular, som det kræves at du læser hver gang du vil installere et stykke software på din computer? Jeg gør det ikke længere, jeg trykker bare på "I accept" og håber hver gang, at jeg ikke dermed har solgt min sjæl til djævelen. For jeg vil jo gerne have den funktionalitet, som der tilbydes, og hvis det indebærer tvangshøst af mine data, er det en pris, jeg har valgt at betale - med lukkede øjne, ganske vist, men alternativet er helt at undvære den eftertragtede funktionalitet.

Det samme gælder brugen af internet. I skrivende stund forsøges min trafik her på Informations debatsider registreret af ti eksterne sites, hvoraf jeg har blokeret de syv. Googles to spionsites kan jeg ikke blokere, da jeg bruger Chrome, Gallup kan jeg ikke blokere, fordi det kan jeg ikke (?), og typekit.net kan jeg heller ikke blokere, da det åbenbart er nødvendigt for at siden overhovedet kan vises. Ingen af disse sites har min tilladelse til at udspionere mig. Men jeg vil gerne læse Information, så jeg vælger at lade dem snage i mit privatliv. Under protest, selvfølgelig, men ikke desto mindre.

Brugerbillede for Herman Hansen

Internet of things? Nej tak. Ikke hjemme hos Herman. Tværtimod er jeg begyndt at lukke digitalt ned. Ingen facebook, ingen twitter, ingen google, ingen linkedin, instagram, endomondo og hvad pokker det alt sammen hedder. Heller ingen online sokker.

...Alt sammen værdiløst bras set med menneskelige øjne.

Men vi drages jo efter alt, som plipper og blopper, blinker og dytter. Kan slet ikke få nok. Mine sokker kan kommunikere med mine underbukser og mine underbukser kan kommunikere med sunhed.dk, borger.dk, samt skat.dk. Om hvad ved jeg ikke. Men er det ikke fedt?

Vi bliver alle sammen internet of things narkomaner. Afhængige af big brother, den nye Gud, helt frivillig under total kontrol som viljeløse objekter i internet of things. Magtens sociopater for absolut frit spil som aldrig før og vinder det hele - Som vanligt.

Men det må jo være det vi vil. Der er i vært fald ingen protest.

...Men er det ikke fedt :-(

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Niels Nielsen:
Vi kan godt blive enige om den ene halvdel: Lad os få det frem i lyset! Men den anden halvdel - at vi ikke kan stoppe det - kan jeg ikke acceptere. Eller rettere sagt - jeg kan ikke acceptere, at det argument hører til i debatten om sessionslogning m.m.. Det er der, jeg synes, at debattøren ovenfor forplumrer debatten. Vi kan godt!!! stoppe sessionslogning og lignende tiltag! Eller vi BØR i hvert fald kunne stoppe det, for ellers er demokratiet da for alvor i fare.

Vi kan også godt stoppe indhøstning af sundhedsdata på uigennemskuelige måder, og med salg til medicinalindustrien som det primære formål. Det er et valg. Det kan være, at det koster noget økonomisk. Det kan også være, at der er visse medicinske fremskridt, der bliver lidt forsinkede. Til gengæld vil der være mange andre medicinske fremskridt, der ville gå langt hurtigere, hvis vi fik smidt medicinalindustrien ud af sundhedsvæsnet.

Så jeg synes, at dette debatindlæg forplumrer debatten, for det tager ikke stilling til det, der lige nu er i fokus, nemlig om sessionslogning m.m. er ok. Indlægget snyder sig bare ind i underbevidstheden med besnærende toner om, at vi alligevel ikke kan undgå overvågning, og at der er mange fordele ved det, hvis vi bare bliver bedre til at kontrollere den.

Men det bliver vi ikke! Det er problemet, og derfor er det ikke en farbar vej. Ud over at det under alle omstændigheder - uanset alle sikkerhedsforanstaltninger - er en krænkelse af privatliv og menneskerettighed, og en alt for stor magtkoncentration.

Sorry, hvis jeg bliver lidt skinger - det er ikke personligt ment. Men jeg oplever virkeligt udviklingen som et accelererende antal overgreb, der rammer helt ind i sjælen. Jeg hører til på venstrefløjen, deler gerne goderne, men Pind skal f.... ikke tiltvinge sig adgang til mit privatliv, og det er det, er i praksis er tale om, uanset hvor pænt of floromvundent man prøver at pakke det ind.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne-Marie Krogsbøl, jeg deler din skepsis, og har genlæst kronikken, efter at du oplyste om kronikørens mulige tilknytning til Rettighedalliancen. Og at Anders Schäffner ikke direkte nævner sessionslogning kan selvfølgelig være bevidst udenomssnak og skjult propaganda. Ikke desto mindre fastholder jeg, at han har en pointe.

Så lad mig lige slå fast: Jeg er enig i din kritik af sessionslogning og institutionaliseret masseovervågning. Men jeg er også enig med den del af Anders Schäffners kritik, der advarer mod luddisme. Ligesom kopiering er en integreret del af al digital teknologi, er registrering af trafik en integreret del af den digital kommunikation. En e-mail uden en header når aldrig frem til adressaten. Så med mindre du udelukkende bruger TOR vil din trafik altid kunne spores.

Der hvor min ligning med den juridiske accept af at afgive mine rettigheder halter, er at jeg faktisk kunne vælge at læse den væg af tekst, som jeg så at sige skriver under på. Så hvis jeg ellers kunne forstå lovsprog, ville jeg faktisk kende konsekvenserne af mine valg (således ved jeg fx, at langt det meste af den software, jeg har købt og betalt for, kun er til låns, jeg må fx ikke sælge det videre). Udspioneringen af min færden på nettet er derimod noget, som jeg kun er bevidst om, fordi jeg har diverse kontraspionageprogrammer og reklamebarrikader installeret på min computer.

Vi kan ikke forhindre teknologiske fremskridt, men vi kan arbejde for, at fremskridtets frugter tilfalder os alle sammen, og ikke blot en lille klike af investorer og deres politiske hjælpere. Og politiet må meget gerne snage i mine data, ligesom de da meget gerne må komme inden for min dør, dog forudsat at de har en begrundet mistanke om, at jeg ikke har rent mel i posen, og at de har kunnet overbevise en dommer om, at det er tilfældet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Niels Nielsen:
"Der hvor min ligning med den juridiske accept af at afgive mine rettigheder halter, er at jeg faktisk kunne vælge at læse den væg af tekst, som jeg så at sige skriver under på. Så hvis jeg ellers kunne forstå lovsprog, ville jeg faktisk kende konsekvenserne af mine valg (således ved jeg fx, at langt det meste af den software, jeg har købt og betalt for, kun er til låns, jeg må fx ikke sælge det videre). Udspioneringen af min færden på nettet er derimod noget, som jeg kun er bevidst om, fordi jeg har diverse kontraspionageprogrammer og reklamebarrikader installeret på min computer."

ja, vi er selv med til at forværre miseren med vores ukritiske accept i disse tilfælde. Men der synes jeg, at vi får alt for lidt støtte fra vore myndigheder, for det er urealistisk at vi alle skal være jurister for at kunne begå os på nettet - og det ER nu engang ved at være meget svært at eksistere i verden nu om dage uden at bruge nettet.

Og jeg ville da være taknemmelig for at få oplyst, hvad det er for en funktion/program, du bruger for at finde ud af, hvem der spionerer på dig under din færden på nettet? :-)

Men jeg synes, at netsikkerhed generelt og opsamlingen af bigdata ad alle mulige og umulige kanaler er et andet spørgsmål, end om myndighederne skal have lov til at tiltage sig mere og mere magt i forhold til privatlivsindtrængen.

Jeg er helt enig i, at politiet meget gene må få adgang til privatsfæren. Men - som du selv siger - så skal det ske efter konkret mistanke og med behørig dommerkendelse. Ellers er det svært at skelne fra en politistat.

Jeg synes kort sagt, at det, at det i forvejen er meget vanskeligt at klare sig i vores samfund uden at frivilligt og ufrivilligt komme til at afgive rigtigt mange personlige data, det ikke må blive et argumentet for, at vi så ligeså godt kan give tilladelse til øget overvågning fra statsmagtens side. Tvært imod!

Vi er nok ikke så uenige om andet, end at jeg på nuværende tidspunkt opfatter Schäffners indlæg som et skalkeskjul for en skjult dagsorden. Derfor kan jeg ikke rigtigt tage noget af det alvorligt og for pålydende.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll, du kender garanteret AdBlock:

https://chrome.google.com/webstore/detail/adblock/gighmmpiobklfepjocnamg...

https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/adblock-plus/

Og så er der Disconnect, som viser, hvilke netsites, der informeres om, hvor jeg befinder mig digitalt, og som automatisk og som udgangspunkt blokerer forbindelsen til langt de fleste af dem. Det er muligt at ophæve blokeringen til de steder, man ikke ønsker at blokere.

https://disconnect.me/

Og så det lille paradoks: Jeg tror ikke, at hverken AdBlock eller Disconnect er malware, der misbruger de oplysninger, som de måske får ved at blokere uønskede servere for mig. Men det er kun noget jeg tror, ikke noget jeg ved.

Begge tjenester forsikrer mig om, at de ikke bruger mine oplysninger til noget. Og det har jeg så valgt at tro på. Men måske er begge firmaer sponseret af NSA? Eller måske af SVR eller GRU?

Topdomænet for Disconnect er .me - altså Montenegro. Er det en kilde til beroligelse eller til uro?

Det er altid et problem at mistro medierne, for de eneste alternative kilder, vi har, er medierne, som vi som udgangspunkt ikke stoler på. Med andre ord: We are f*cked.

;-)

Brugerbillede for Herman Hansen

Der findes mange måder at spore dig på nettet. Herunder dit biometriske fingeraftryg du levere til nettet, når du taster. Din taste frekvens er nemlig noget nær unik på linie med dit finger aftryk. For at ophæve din taste frekvens fra at være unik til at blive random findes Chrome udvidelsen Keyboard Privacy, som forvrænger din taste frekvens - https://chrome.google.com/webstore/detail/keyboard-privacy/aoeboeflhhnob...

...Ak ja. Den fagre nye verden ;-)

Brugerbillede for Herman Hansen

Stigningen af indsamling af dine biometriske unike data er begyndt. Apples iPhone og iPad (og efterhånden andre fabrikanter som Samsung) har fingeraftryksskannere i deres homebutten. Dit fingeraftryk er således lagret i alverdens "big data" servere. Helt frivilligt og uden at du er sigtet. Snart kan denne homebutton registre dit sved og analysere det for sin kemiske sammensætning og analysere din sundhedstilstand og om en årerække kan den analyse din DNA og måske fortælle dig hvor længe du kan forvente at leve. De indsamlede data vil kunne danne grundlag for "the good live and the bad live" og f.eks. indgå i fremtidens jobsamtale, helt frivilligt naturligvis, vi lever jo et et demokrati og retsstat ikke? For slet ikke at tale om forsikringsselskabers interesse i dine biometriske "big data".

Biometrisk "big data" bliver det nye helt helt store sort. Og ve dig der afviger normen. Og er dine biometriske "big data" først lagret gælder det resten af dine dage. Og måske endnu være. De kan ned arves til næste generation. Dine børn.
...Big brother, glem det. Det var i går.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Jeg ved godt, at du har ret, Herman Hansen.

Watson Health lurer i kulissen, og er i øjeblikket i gang med at smigre sig ind på vore politikere og embedsmænd. Pludseligt er det sikkert i al hemmelighed vedtaget, at vore sundhedsdata skal lægges ind i denne til fri afbenyttelse i hele verden - vi bliver solgt som datamalkekvæg - ganske vist fuldt anonymiseret, hedder det sig beroligende.

Men hvad hjælper det, når udviklingen i øvrigt er, som du beskriver? Så tager det ikke mange millisekunder at de-anonymisere disse data.

Hvordan er det nået dertil?... Suk...Vi må simpelthen også have gjort noget ved den Mørklægningslov, så vi kan opdage, hvad der foregår, INDEN det er for sent. Det er jo paradoksalt, at det eneste, de snart ikke er offentligt tilgængeligt, er hvordan vores fælles land bliver styret.

Det kommer af en eller anden grund ikke os ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Anne-Marie Krogsbøll, de virker på linux, da de er plugins til chrome. Hvad TOR angår, så camouflere det din geografiske placering. Men f.eks. din tastefrekvens eller internet vaner camouflere TOR ikke. Så hvis du bruger TOR til visse opgaver og andre ikke vil dele af din anonymitet i teorien være kompromitteret. Alle bitte små detaljer på nettet udgør dig og kun dig. Og da f.eks. cookies handles på kryds og tværs af "big data" databaser og danner grundlag for nye er det meget svært at opretholde anonymiteten. Det er ikke uden grund et firma som Google på bare 12 år er blevet verdens mest værdifulde selskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Faisst

Kronikøren er marketingsmand:
https://dk.linkedin.com/in/andersschaffner
Vestens svar på Stasi - samler (køber) informationer om folk, i håb om etablere viden om dem, som de ikke selv ved, om deres vaner og adfærd.
En gruppe, lige som Stasi - hvis succes, er omvendt proportional med befolkningens lykke.

Så gør endelig alt for at beskytte jeres computere, og ikke mindst jeres mobiltelefoner .
Sluk for alt de I ikke bruger ( wifi, internet, Bluetooth, GPS). Det minimere overvågningen, sparer på batteriet. Diskuterer i øvrigt for øjeblikket med en ung lovende udvikler, om at lave en app, som kan slukke for alle ovennævnte på en en knap.

Brugerbillede for Herman Hansen

"Hvordan er det nået dertil?" - Salamimetoden, den ene tynde efter den anden. Det ser ikke farligt ud. Men pludselig er pølsen væk. For altid.

Spørg i øvrigt Claus Hjort Frederiksen. Han kender metoden og har anvendt den, tålmodigt, siden 2001.

...Ja, det hele virker fuldkommen surrealistisk og som det rene science fiction. Men det står altså og banker på vores hoveddør.

Nå, nu skal jeg på skovtur. Der gror træerne da stadig mod himlen :-)

Brugerbillede for Steen Bahnsen

Kronikøren er enten dybt naiv eller ude i et ærinde han kun selv kender (eller ikke kender!).
Uanset hvad, er en artíkel som denne netop en advarsel om hvilke mennesketyper der findes, og hvorfor digitalisering fremtræder som nok det værste uhyre mennesket indtil videre har sluppet ind i deres fælles liv.

Hvis vi syntes digitaliseringen har visse fordele (kun for mennesket, vel at mærke), skal vi samtidig være klar over at, ifølge loven om dualitet eller balance, vil de altid være fulgt af en tilsvarende modsætning, nemlig en masse ulemper. Jo flere fordele, jo flere ulemper.

Da mennesket ikke er “guddommelig” i sin nuværende tilstand, i bl.a. betydningen altfavnende, bevidst, uselvisk og næstekærlig, men tværtimod uviser en aldeles skræmmende adfærd gennemsyret af fantasier, fejlfortolkninger, selviskhed og løgne, og da det er mennesket der selv, i førnævnte tilstand, har “opfundet” digitaliseringen - det er ikke et naturfænomem, men et resultat af manipulation med personlig vinding for øje - ser vi hvordan denne “opfindelse” korrumperer mindst lige så meget som den assisterer vores eksistens. Mennesket har vel nærmest “opfundet” sin egen bøddel!
Hvordan man nogensinde skulle kunne styre dette uhyres færden i det nuværende miljø, som det er dannet ud af ovennævnte menneskelige “kvaliteter”, kan kun give grobund for endnu flere fantasier. Og det er lige præcis det som artiklen udtrykker - naive fantasier. Det er ganske skræmmende!

Hvis mennesket som helhed derimod kunne udvikle sig til et andet og mere ægte og troværdigt væsen, kunne der måske dukke andre muligheder op...men som det er nu, er digitaliseringen et uhyre, konsekvenserne af hvilket vi slet ikke er klar over endnu og som kan koste mennesket meget mere end det kan forestille sig - selv i deres ellers veltrænede fantasier...

Brugerbillede for Morten Balling

@Anders

Nu kender jeg lidt til din verden. Hvis du vil have udvidet dine horisonter lidt, så start med at tage et helt old school stykke papir og en skriver, og prøv at skrive en definition på ordet kultur. Slå det derpå op, og tjek om du havde ret.

Prøv derpå med "god smag". Den er sværere, men du har næppe fået dit job uden at nogen (inkl dig selv) har ment at du havde den. Du har sikkert også oplevet den nagende tvivl som rammer mange i bla. film og tv branchen, når man hører ord som æstetisk. Alle er bange for at blive afsløret i at de fatter bjælde, og samtidig tror de at de er de eneste som ikke har set lyset.

Lad mig give dig et hint. Måske vader kejseren op og ned ad gaden i bar røv og dolk, og måske står du sammen med de andre og lader som om.

For mig personligt var det en øjenåbner at nå dertil. Måske er der også håb for dig, selvom det du skriver i kronikken efterlader mig med en del tvivl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kenneth Graakjær

Men, men, men... fordelene ved sundhedsdataene kommer af at de bliver anonymiserede så der kan laves statestik på store datasæt uden at individer kan peges ud. Dataudvekslingen ved dankort har gjort af når man køber visse ydelser bliver de krediteret som noget obfuskeret netop for at sløre datasporet (så ægtefæller, bankrådgivere og andre nysgerrige sjæle ikke kan tolke direkte i overførslerne).

Fælles for alle de eksempler som skribenten kommer med er at oplysningerne er tilgængelige for den borger der afgiver dem. Ingen af de ting er relevante for datalogningsdirektivet som der bliver diskuteret for tiden.

Desuden giver det ikke så meget mening at logge de hjemmeside en computer besøger, Der findes plug-ins til moderne browsere hvor det er muligt at visualisere hvor mange forskellige server en enkelt hjemmeside rækker ud til uden ens viden. Jeg ville være forfærdelig ked af at blive holdt ansvarlig for alle de steder en hjemmeside jeg besøger rækker ud til.

Slutteligt er sessionslogning håbløs til alt andet end triviel kriminel efterforskning da, der findes mange muligheder for at sløre sin aktivitet på nettet.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Mads Berg peger på den danske karakterbrist: at fornuftige forholdsregler ofte opfattes som udtryk for mistillid. Det har vi set i forhold til den langvarige kamp for at skabe en uafhængig enhed til efterforskning af magtmisbrug i politiet, den langvarige kamp for at indføre en identitetsmulighed for den enkelte betjent i aktion, de konstant over tid brudte løfter om ALDRIG ALDRIG ALDRIG at sammenkøre cpr-baserede registre m.m.
Til gengæld har det ikke været muligt at etablere f.eks. en tilstrækkeligt sikret patientjournal-base, som kunne sikre tilstrækkelig og tilpasset hjælp på tværs i sundhedssystemet - i stedet er det offentlige system optaget af at ophæve den hævdvundne og grundlæggende tavshedspligt hos læge og præst.
Formodentlig skyldes det bare en fejlagtig bureaukratisk logik, hvor man ikke forstår den fare, man selv udgør for borgernes frihed - og det helt illegitime i dette forhold.

Brugerbillede for jens wolff

?-tegnet var ikke vendt imod dig, eller din integritet.
Jeg tilslutter mig din undren over manglende logik og sammenhæng i kronikørens indlæg.
Den perfide antydning står for min regning.

Jeg vil gøre lissom Herman, lukke og slukke og gå en tur i skoven.

Venligst
jens

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Aa. Hansen

Tak for spændende debat der giver mere til eftertanke.

Jeg kunne godt tænke mig kvalificeret input fra fagkyndige folk omkring de i forvejen store datamængder( datalogging? ) forskellige platforme, sociale medier, søgemaskine mv. allerede modtager frivilligt fra store dele af den danske befolkning ved brug af tjenesterne.

God søndag herfra

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Nej, nej, du har fortjent den anbefaling, Rune :-)

Du har da ret - det er også en debat værd. Ikke som begrundelse for at se mere velvilligt på sessionslogning, tvært imod. Det bliver endnu værre af, at også den frivillige logning er løbet løbsk, fordi folk ikke kan overskue, hvad det indebærer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Wettendorff

Der kom flere, lignende indlæg i slutningen af sidste uge, samtidig med regeringens annoncering af vækstplanen, der indeholder et offentligt-privat Danish Center for Big Data Analytics Driven Innnovation (DABAI)
http://www.version2.dk/artikel/pulje-paa-117-millioner-skal-bringe-maski...

"Kan man forudsige frafald på uddannelser via WiFi?" anbefaler fx 12/2 at tracke studerendes adfærd, så risikoen for studiefrafald kan minimeres ved at tænde advarselslamper til "systemet" (og som datahjælp til at understøtte den studerendes læring). Frafald er jo dyrt.
https://www.linkedin.com/pulse/kan-man-forudsige-frafald-p%C3%A5-uddanne...

anbefalede denne kommentar