Lad os tale om muslimske kvinders værdier

Det er hverken på grund af arrogance eller afsky, at jeg hilser med hånden på hjertet og holder afstand, tværtimod. Som muslimsk kvinde griber jeg bare tingene an på min egen måde – er der plads til det?
Det er hverken på grund af arrogance eller afsky, at jeg hilser med hånden på hjertet og holder afstand, tværtimod. Som muslimsk kvinde griber jeg bare tingene an på min egen måde – er der plads til det?
iBureauet/Mia Mottelson
23. februar 2016
Delt 403 gange

Det er selvfølgelig naivt – ja, næsten dårlig stil. At forvente at min mandlige kollega eller klassekammerat, der kommer løbende og gerne vil hilse ’pænt’ på mig, skal vide, at jeg ikke vil tage imod håndtryk, skulderklap eller sågar et kram – medmindre jeg siger det. Medmindre jeg fortæller om mine værdier, grænser og deler mine overbevisninger.

Hvor skulle han også vide det fra, hvis ikke vi taler åbent om det? Der er mange derude, som tror, at mit tørklæde er så sammensmeltet med resten af min krop, at jeg har det på, når jeg sover. Det understreger, hvor lidt vi taler sammen om vores værdier og grænser (især de religiøse). Om noget tyder det i hvert fald på, at vi ikke taler nok om indholdet af mit tørklæde.

Jo jo, de tørklædebærende og deres tørklæder snakker vi om hele tiden – det undertrykkende, sorte, onde, tilbagestående slør! Det er en gammel sang, sunget med jævne mellemrum. Jeg får et surt opstød, hvis vi skal høre den en gang til. Nej, det er meningen bag de muslimske kvinders valg, som de færreste kender til. Og ansvaret for at tale sammen, at ville lære hinanden at kende, er vores alle sammens.

Styrker fællesskabet

Men jeg vil nu alligevel begynde med mig selv. Jeg er en muslimsk, dansk kvinde med mange forskellige værdier, som jeg har valgt at leve ud fra, så godt som jeg kan.

Mine værdier er muslimske. Det betyder – til den skræmtes lettelse – at det er humanistiske og hjertenære værdier. Det er værdier, der passer på individet og styrker fællesskabet. Værdier, der sørger for at passe på de svage i samfundet, naturen omkring os og på dyrene blandt os. Det er værdier, der sikrer friheden til at ytre sig og friheden til at træffe egne beslutninger og anvende den rationelle tænkning, som vi er skabt med. Værdier, der sikrer ligestilling blandt mænd og kvinder, farvede og farveløse. Det er muslimske værdier, og det er værdier, der er til at finde overalt i mange danske hjem. Du læste rigtigt. Muslimske værdier i danske hjem. Overensstemmelsen med mange af de danske værdier er netop grunden til, at det langt hen ad vejen er nemt at være praktiserende muslim i Danmark.

Det er selvfølgelig jammerligt, at så ufatteligt mange usandheder i tide og utide kobles til den tro på Gud, der hele tiden søger at gøre mig til en bedre person for dem omkring mig. Det kan i al fald komme til at give en følelse af modløshed at stå over for den lange strøm af dæmoniserende beskrivelser af noget, som faktisk er det diametralt modsatte.

Men det nytter ikke noget at jamre, og det er godt, at denne modløshed kun er for en stund.

Fravælger kærestekulturen

Min pointe er, at der foruden de værdier, jeg har taget til mig, også er en række kulturelle normer, hvor jeg som det frie menneske, jeg Gud ske lov er, melder hus forbi. Tendenser og kulturer, som jeg ikke kan stå inde for, hvad enten de kommer fra Kina, Saudi-Arabien eller Danmark.

Et eksempel på en kultur, jeg ikke ønsker at tage del i, er kærestekulturen og måden, hvorpå majoriteten af den danske befolkning finder sammen med en partner.

De fleste af os vil skrive under på, at en livspartner er en person, som har den fulde respekt for dig, dine anskuelser og din integritet. Det kræver i mine øjne, at man gør sig grundige overvejelser og er parat til at tage ansvar, lave kompromiser og snakke udtrykkeligt sammen om behov og ønsker. Men det er, som om denne forståelse for mange kommer i anden række. Det betyder, at de skal igennem et par uovervejede forhold, før de kan falde til ro med ’den eneste ene’. Det er mit indtryk, at denne tilgang gør mange dårligere til at lykkes med tosomheden. Som muslim griber jeg det an på en anden måde.

I kærestekulturen ligger der også et fokus på det fysiske udseende, som for mig at se er overdrevent. Det er et fokus, som i det hele taget gennemsyrer meget af kulturen i vores verdenshjørne, og den manifesterer sig i nogle menneskers påklædning. Det er f.eks. i mine øjne trist, når 13-årige piger prøver kræfter med lårkorte nederdele og falske øjenvipper foran spejlene på skolens toiletter.

Og hvis det bedste, vi kan sige om vores piger, døtre, søstre, mødre og partnere, er, at de er ’fine’, ’smukke’ eller ’flotte’, som om det er det vigtigste for deres person, er der noget helt grundlæggende galt. Det betyder absolut ikke, at fysisk skønhed er skidt. Det visuelt smukke menneske er helt uden tvivl skønt. Og det er dejligt, at skønhed findes. Men skønhed er relativ, det er personligt og helt privat.

Helt ind i knoglerne

Det er i øvrigt bevidst, at jeg ikke kalder nogle af de omtalte kulturer og værdier ’danske’, for den såkaldte danskhed indeholder som bekendt flere nuancer.

Det gælder også, hvis jeg nævner drukkulturen, der fylder en del herhjemme. Vi bringer den især på bane i forbindelse med arrangementer, hvor vi mener at skulle socialisere med hinanden ved at drikke os til forglemmelse. Jeg må selvfølgelig erkende, at jeg som ekstrovert menneske ikke ofrer meget, da jeg smertefrit kan snakke med langt de fleste uden at skulle drikke først. Men spøg til side: Det kan være ualmindelig svært at undsige sig drukkulturen. Selvfølgelig er det en fornøjelse at modtage en fin pris som f.eks. årets medarbejdergave, indtil man opdager, at den indeholder en flaske, man ikke har meget tilovers for.

Igen: Drukkulturen er ikke ’dansk kultur’, men den er uden tvivl en del af mit Danmark, som jeg ikke er stolt af.

Hvad gør det så kultur til? ’Danskhed’? Ligger der en opfordring derude, der helst ser os som vedhæng til det forudbestemte? Eller i al fald nogle af os? Det er her, paradokset om obligatorisk flæskesteg, forbudte bederum og et skandaløst forsinket juletræ i Kokkedal opstår. Men heldigvis føles det, som om det især er på Christiansborg og ikke blandt flertallet af menige danskere, at man kræver af andre danskere, der skiller sig ud fra majoriteten, at de skal vedkende sig deres tilhørsforhold til det ene og det andet.

For mig er det først og fremmest afgørende, at jeg skal kunne mærke overbevisningen om rigtigheden af mine beslutninger, overbevisninger og værdier i mit hoved og hjerte, helt ind i knoglerne. For hvad er jeg, hvis jeg ikke tager stilling?

Plads til forskellighed

For at vende tilbage til den velmenende, men fremmede mand, der vil hilse på mig med et håndtryk eller en krammer: Det er en tåkrummende følelse. For det er højst sandsynligt en person, jeg respekterer, og som jeg måske også gerne vil lære at kende, så længe det kan foregå på passende afstand. Som menneske vil du gerne tale og blive klogere på et andet menneske, men medmindre vedkommende er min mand, far, søn eller andre tætte og private mænd i mit liv, har jeg brug for min pusterumssfære.

Jeg hilser med hånden på hjertet, og jeg bærer tørklæde. Det er altså hverken på grund af arrogance eller afsky, at jeg holder afstand, tværtimod. For alle nerver i mig respekterer ham, hans integritet og hans eventuelt private forhold med en anden kvinde.

Danmark er, om vi vil det eller ej, med årene blevet et mere mangfoldigt sted på kloden. Det er ganske enkelt et faktum. Vi er forskellige, og det skal der være plads til. Især hvis vores allerhelligste danske frihed ikke skal undergraves. Må vores hjerter følge med og lade sig fyldes af nuancerne.

Zainab Nasrati læser medicin på Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Kære Zainab Nasrati

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med dit debatindlæg. Det skyldes måske at jeg er vokset op i en kultur, hvor man for så vidt har gjort regnskabet op med religionerne, og det i så udpræget grad at det ikke længere betragtes som 'god tone' at anvende religionen som belæg for handling i de sociale rum, hvor hverdagslivet udspiller sig. Ligesom du vægrer dig ved at tale om en 'dansk kultur', vil jeg heller ikke hævde at min kultur er 'dansk'. Snarere er der tale om en flig af en mere grundlæggende, primært vesteuropæisk kultur, som udspringer af århundreders særdeles dårlige erfaringer med religionskrige, heksejagter og inkvisitioner, og ikke mindst anvendelsen af religion som et middel til social kontrol, dvs. som våben i en kamp for opretholdelse af hvinende urimelige og særdeles utidssvarende hierarkier i samfundet.

Den kultur jeg er vokset op i og som jeg lever i, har frigjort sig fra dette. Ikke uden omkostninger, bevares, og ikke uden at noget er gået tabt. At genfinde dette 'noget' uden at det indebærer en tilbagevenden til tidligere tiders åndelige slaveri og kapitulation, er måske vor tids største udfordring. I det mindste som jeg ser det.

Men netop her er det at dit indlæg stryger mig så voldsomt mod hårene, Zainab Nasrati. For det du utvivlsomt velmenende oplever som en udstrakt hånd fra din side (pun intended), dit debatindlæg, oplever jeg som en særdeles uvelkommen invitation til at genoplive en for mig at se fuldstændig ørkesløs diskurs, hvori religion hævdes at have noget som helst interessant at byde ind med, når talen falder på helt konkrete forhold mennesker imellem.

Du hævder at vi, du og jeg, har fælles værdier. Det er utvivlsomt rigtigt. Men samtidig står vi på hver sin side af en afgrund. For mens du tydeligvis har brug for en gud der kan hjælpe dig til at finde 'den rette vej', så afviser jeg blankt et sådant filosofisk selvmord. Ikke blot af principielle grunde, eller fordi nogen har skolet mig i, at det er den rette måde at tænke på, at leve på. Men fordi jeg, sagt i al ubeskedenhed, har tænkt dybt og længe over hvad livet og mennesket er for en størrelse. Og det vel og mærke uden at være i besiddelse af en manual, som på forhånd kan definere svarene for mig. De bøger jeg læser og forholder mig til bliver skrevet, revideret, udfordret og til tider forkastet, hver evig eneste dag. De bringer ny viden, baner vejen for nye måder at forstå verden på, omstyrter gamle paradigmer og baner vejen for nye. Undertiden revitaliserer de endda skrifter skrevet for tusinder af år siden, uden dog på den måde påny at opløfte dem til dogme.

Det bliver ikke mig, som i et tilbageskridt krydser den afgrund. Dertil ser jeg for klart. Det er og bliver din opgave. Eller dine børns. Jeg venter gerne så længe. Uden vrede, uden frygt, og i fuld anerkendelse af din ret til at tøve. Din ret til at klæde dig som du vil, røre ved hvem du vil, tilbede hvem du vil. Det er ikke det, som skiller os ad.

Brugerbillede for Peter Knap

Der er mange måder at være sær på. Engang var vegetarer meget sære, men selvfølgelig havde de da lov til at være sære. Sære mennesker påkalder sig en semiafvisende adfærd fra de omgivende.
Hele det besynderlige adfærdsmønster du påberåber dig er nødvendigt for dit velbefindende, gør dig til en sær person, men du har da selvfølgelig lov til at være sær. Og folk omkring dig reagerer som folk gør på en sær person. Det kan du finde er træls, men det har de vel lov til, som du har lov til at være sær.

Brugerbillede for Johnny Werngreen

Tja, hvordan møder man andre kulturer? Nogle vil ikke håndtryk og kram, andre ikke gnide næse med maorier. Nogle har en tørklædekultur, andre en kærestekultur; nogle drikker øl og vin og spiser flæskesteg, andre drikker te og spiser halal eller kosher. Jeg er så gammel, at jeg kan huske, da hovedbeklædning udtrykte socioøkonomiske tilhørsforhold: arbejder med sixpence, herre med Borsalino, frue med hat og kone med tørklæde. Du må gøre, hvad du vil, men tal venligst ikke nedsættende om de dele af dansk kultur, som har kostet blod, sved og tårer, og som er selve årsagen til den tolerance, du, trods DF og andre stupide, møder i din dagligdag. Jeg blander mig heller ikke i folks gudsforhold, men forbeholder mig ret til at undres over, at det er kvinden, der bærer tørklædet, og ikke manden eller rosen eller landskabet eller hundehvalpen eller andet, der for din gud er smukt

Brugerbillede for Bente Petersen

Kaere Danske pige der har sin egen mening og overbevisning og tro some du staar ved...
Jeg er ikke Muslim ej heller Kristen, men har min egen tro paa livet her nu foer og I fremtiden...
den skik, der ikke er Dansk, at gi kram til alle bryder jeg mig heller ikke om... og frabeder jeg mig... jeg elsker kram af dem jeg holder af... men fri mig for alle de andre TAK !!!.... Jeg har arbejdet I mange aar I mange lande... og har vaennet mig til at hilse paa mange maader... og foretraekker faktisk den de burger I Oesten haandfladerne sammen foran dig og et lille nik med hovedet... men her I DK ville det nok virke lidt underligt... saa okay vi gir haand her... Nu er det jo heller ikke I alle muslimske lande piger gaar me toerklaede... langfra alle.... men der er ogsaa lande der ikke er muslimske, hvor piger gaar med toerklaeder.... .... jeg er enig med dig, at der skal vaere plads til alt hvad der ikke goer nogen harm.... tak for indlaeg.... og lad os sige paa dank... hurrah for den lille forskel...

Brugerbillede for Peter Knap

Bente Peers. Jeg tilhører heller ikke kræmmesegmente men affinder mig med det.
Håndtrykket er en traditionel hilsen. Ved møde sammenkomst med andre hilser jeg dem ved at række hånden frem. Bliver hånden afvist er jeg faktisk i en pinlig situation, og opfatter det helt ureflekteret som en afvisning eller endog en fornærmelse.
Folk har selvfølgelig lov til at lade mig stå med fremstrakt hån og føle mig som et fjog, men befordrende for kontakt og forståelse mennesker imellem er det ikke.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Håndtryk er en lidt uheldig norm, set i lyset af at vi hver vinter rammes af op til flere influenzaepidemier og vi kunne for min skyld gerne skifte til den islamiske eller den budhistiske hilsen, hvis ikke hele den religiøse overbygning fulgte med (og der komme dit tørklæde endnu mere i vejen). Men tingene hænger jo sammen og for at gøre livet nemt for mig selv, hilser jeg kun med hånden når lejligheden kræver det og det er heldigvis ikke særlig ofte. Jeg gider bare ikke religion, for at sige det kort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannik Vesterup

Dansen om den varme grød. Indtil gnisten til en muslimsk oplysningstid og sekularisering fænger, er man, og særligt kvinderne, fanget, hjælpeløst sprællende, som marionetdukker der venter på at snorene klippes.

Det er selvbedrag om noget, at bilde sig selv ind, at disse mande-favoriserende manøvrer, med slør etc., skulle være et frit valg. Ærgerligt at mange er så berøringsangste og/eller bortrelativiserende, overfor denne åbenlyse kvindeundertrykkelse.

Brugerbillede for randi christiansen

Hvis man husker kvindemoden i 50'erne, vil man vide, at ingen kvinde gik uden for en dør uden hovedbeklædning, det være sig hat eller et tørklæde fikst bundet under hagen. Med det vil jeg sige, at der er andre årsager - fx praktiske og kulturelle - end religiøse til menneskers tildækning af hovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

zainab-nasrati, du ved såvel som vi ved - at en ikke ubetydelig del af både piger/drenge, kvinder/mænd der følger den kulturtradition som du finder rigtig at følge, af din egen fri vilje - får knubs eller i ekstreme tilfælde kommer ud for pludselige alvorlige hændelser der kan koste dem livet. Fordi de brændende ønsker at leve som vi gør, og altså derved gør op med forældres og familiens vante forestillinger om rigtig og forkert levevis.
Mange muslimske unge oplever social kontrol, og er derfor ufrie. Mener jeg.
Det er du ikke fordi du har truffet de ønskede valg, men hvad hvis du ikke havde fulgt de religiøse og kulturelle normer - ville du så have skrevet om det. Hvad er dit glade budskab?
Håber for dig, at du må finde en god livspartner, men pyt da med om det koster et par forsøg at nå dertil.
Uanset hvad du vælger og fravælger - kan du jo fortryde begge dele. Livet leves fremad men forstås bagud.

I øvrigt er jeg enig med Torsten Jakobsens indlæg herover, mht at religion IKKE bør have en hverken central eller betydningsfuldplacering i vores levevis i et frit samfund som vores. Det er undertrykkende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen

ahh Ole - det er da forholdsvis simpelt:
(advarsel: overdrivelse kan forekomme - men det skulle jo efter sigende fremme forståelsen :-)

- Forestil dig at du bli'r spærret inde i en papkasse og at der i denne papkasse kun lige bli'r prikket hul til øjnene.
- Forestil dig endvidere at du får at vide, at du ikke må tage kontakt til og/eller tale til fremmede på gaden.

Det er da vel for hulen forholdsvis undertrykkende !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Om den efter Zainab Nasratis mening i "vores verdenshjørne" overdrevne fokus på det fysiske udseende, som ifølge hende "gennemsyrer" kulturen, og som hun mener manifesterer sig i bl.a. påklædningen, skriver hun:

"Det er f.eks. i mine øjne trist, når 13-årige piger prøver kræfter med lårkorte nederdele og falske øjenvipper foran spejlene på skolens toiletter."

Tænk, i mine øjne er en sådan opfattelse af unge pigers naturlige adfærd både trist, puritansk og glædesløs. De, unge piger, har til alle tider, på skolens toiletter eller andre ligeledes lidt mere private steder – læs: fri for voksnes og drillesyge, nysgerrige og irriterende drenges indblanding og blikke – ofte fnisende, prøvet at agere voksne. Med udklædning, nogle sikkert også eksperimenterende med hovedtørklæder, forsøg med makeup og frisurer og lignende. Det er nu engang, hvad unge piger gør!

"Men skønhed er relativ, det er personligt og helt privat."

Personligt og helt privat? Måske er det bare mig, der ikke forstår – ligesom jeg i øvrigt heller ikke forstår, hvad dansk druk'kultur' har med noget at gøre – men er det en henvisning til, at kvinder gemmer deres 'skønhed', nemlig håret, bag et tørklæde, så fremmede mænd ikke får det at se?

Engang var det et glimt af en ankel, der kunne bringe mænd i ekstase. Men helt ærligt, er der mænd i dagens Danmark, der bliver bragt fra koncepterne af at se en kvindes hårpragt? At Zainab Nasrati vælger at bære tørklæde, ikke vil give hånd og modtage kram er et personligt valg og en privatsag, som jeg ingen mening har om, hvis ikke det var fordi, hun bringer emnet op under foregivelse af at ville forklare. Men jeg ser ingen forklaring kun antydninger, som jeg så må fortolke efter forgodtbefindende. Og så er vi jo lige vidt med forståelsen.

I øvrigt mener jeg, at tro burde være personligt og helt privat …

Brugerbillede for Kjeld Jensen

Kære Zainab.
Mange tak for din artikel og for den ærlige og velovervejede måde, hvorpå du gør rede for dit syn på sagerne. Som du siger: uden det - ingen gensidig forståelse og respekt. Jeg kan se, du har skrevet den med dit hjerteblod. Desværre kan jeg også på kommentarerne se, at en del af vore landsmænd ikke læser artiklen som du havde til hensigt. Vi ved det godt, begge to: hellere river vi danskere hovedet af hinanden over små forskelligheder, end vi glæder os over og bygger på alt det, vi har tilfælles. Hvad skal vi gøre ved det??
Jeg hilser dig med hånden på hjertet.
Kjeld

Brugerbillede for Grethe Preisler

Skyd ikke på kronikørene. Det er ikke den tørklædebærende, håndsky og medicinstuderende unge Zainab Nasrati, der redigerer debatspalterne i disse (efterhånden mere og mere ringe) digitale udgaver af dagbladet Information.

Med en debatredaktør, hvis kæphest er 'æresrelateret vold' og 'digital nyhedsformidling', kan man vel dårligt forvente andet end en lind strøm af samme til benefice for Facebook og Twitter-generationens ekspotentielt voksende skare af infantile gratislæsere. Og jo flere 'likes' fra dette forbrugersegment des flere biindtægter i form af betaling i hard cash for helsidesannoncer for varer, som appellerer til dette segments umættelige forbrugerisme ;o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Danielsen

Zainab har nogle gode værdier, men muslimske er de ikke. Islam vægter fællesskabet (det rettroende) over individet. Der er ingen humanisme, for humanisme stiller mennesker før alt andet - også før sky, usynlige væsner. Islams værdier sørger ikke for at passe på de svage i samfundet, for de svage i muslimske samfund er de minoriteterne - de homoseksuelle, ateisterne, kvinder, der vil bestemme selv, og de muslimer, der ønsker at forlade Islam. Islam sikrer ikke friheden til at ytre sig (det var en joke ikke Zainab?) for islam-kritikere bliver både forfulgt og dømt ved muslimske domstole som kættere, og der står i Koranen, at du gerne må søge viden - du må bare ikke tvivle på Islam! Så sent som i dag blev der udlovet ny dusør for drab på Salman Rushdie i Iranske medier. Jeg tror helt ærligt ikke, du narrer nogen, Zainab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad

Kære Zainab Nasrati, tak for et velformulet indlæg. Nu du selv nævner, at det er dit valg at gå med tørklæde, så vil jeg gerne vide, hvad begrundelsen er. Er det for at vise omverdenen (og andre muslimer), at du er en rettroende muslimsk kvinde?
Jeg er ærligt nysgerrig og åben over for andre kulturer og vil gerne vide mere om dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Surprise : muslimske kvinders værdier er islam ..
det kommer ikke helt bag på nogen, .. og det var så den specifikke debat ?
Men så må vi jo diskutere ,,, (gaab) ... islam med dem, ikke ?

Hvis de selv vil.
Men det starter med at samme kulturhistorisk set ikke er noget humanistisk flagskib, og det er for en monoteist en meget simpel og overordnet dualitet at fatte. Og at ingen levende væsener 'føder muslimer'. Selv muslimer føder mennesker. Big Surprise ?
Måske - og når sådant er på plads, kan man diskutere tørklæder, sko og accessories.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

I øvrigt kan jeg tilføje, at 'kæreste-kultur' - og 'drukkultur' - ville jeg sagtens kunne skrive op-og-ned-ad-stolper-kritik af helt uden at blande islam ind i det. No problem.
Dog : afholdsbevægelsen har også herhjemme religiøse rødder, og så seksualangsten kort :
når den ene kultur opfatter akten som 'mandens lems forlystelse' og den anden som 'besværlig forplantningsadfærd', så er det klar at i den første kultur er 'voldtægtsuniformen' over tid blevet norm - den selv-tildækkende kvinde, medens kvinder i den anden har 'svært ved at finde ordentlige mænd' til samtalekøkkenet. Meget banalt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

"Det er f.eks. i mine øjne trist, når 13-årige piger prøver kræfter med lårkorte nederdele og falske øjenvipper foran spejlene på skolens toiletter." Jeg blev målløs, da jeg læste denne passage.
Hvorfor fanden tror du at pigerne prøver kræfterne på skolens lokummer? Hivlke piger taler du om? Dem der render rundt og slører sig for sin egen eller andre fornøjelse?
Hvis ikke unge piger på 13 år skulll kunen gå i lårkort, som var moderne, da jeg var ung, hvem i alverdenskulle sÅ? MIne skanker egner sig sgu ikke længere, men jeg synes at det ser friskt ud når temperatauren er til det. Og det skal de dæleme have lov til at være iklædt - uden dine sure bemærkninger og salvesesfulde ynk. Hvis du vil have lov til at være sær og skille dig ud, så lad disse skønne unge piger have lov til det samme eller enhver, der ønsker det.

PS. du minder mig med dine holdninger så meget om min hedegangne indremissionske vestjyske familie, der kun hyggede sig med kortspil, når der var trukket grundigt for vinduerne.

Hav et godt liv

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten  Svendsen

Hvordan kan en lægestuderende tro på en "gud"(ånd, spøgelse, ?).
Forestil dig, at du var gud:
Ville du kontakte en alfabet i en hule, eller ville du kontakte en, som dig selv?
Ville du du aldrig igen tage kontakt til de mennesker, du gerne ville påvirke?
PS
Hvorfor bruger nogle muslimske kvinder "mascara"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

"Der er da godt nok gået Nationen.dk i de kommentarer. Hvad med at forholde sig til hvad hun skriver frem for sølle personangreb?"
Måske fordi den unge dame frembringer sin snerpethed så grundigt, at den bliver direkte provokerende. Hun har ONDT af de 13 årige piger der EKSPERIMENTERER med lårkorte nederdele.
Hold da op for en holdning af have til piger af i dag. Jeg kan også blive bekymret for hendes tilgang til mennesker i almindeligehed, hvis huyn skulle blive færdig med sit studie og finde et job i Danmark. Hun har for mærkelige synspunkter i mine øjne. Men det er disse jeg anfægter ikke hende selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgitte Simonsen

Jeg bliver altid utryg ved mennesker både religiøse som politisk troende, som i deres egen godhed har ondt af os andre, som ikke deler deres syn på livet, og beklager når de bliver nødt til at afvise os, som hun gør ved ikke at give hånd, for vi andre kan jo nok forstå, at det er ikke for di hun ikke vil men fordi???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Muslimbashing er det helt store i disse år. Nu også i Informations kommentarspor, hvor racismen indsukres og kaldes religionskritik. Spring dog ud af skabet, folkens, og indrøm åbent, at I er lidt småracistiske. Eller kom med en god forklaring på, hvorfor det er så forfærdeligt, at nogen mennesker ikke vil give hånd, mens det er okay, at andre mennesker ikke vil give knus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Okay, Carsten Svendsen, der er en kirke i nærheden af, hvor jeg bor, som bimler med klokken hver søndag formiddag, hvor ordentlige mennesker sover. Så jeg går ud fra, at du vil støtte mig i min åndelige kamp for at få denne kirke lukket, eller i det mindste slå et slag for at få forbudt klokkeringning.

Eller det er måske for bagatelagtigt? Ligeså bagatelagtigt som at nogle mennesker ikke vil give et håndtryk?

I øvrigt er du nok ateist, da ateister mener at vide, at der ingen guder findes. Agnostikere som jeg tror ikke på guder, men vi ved ikke, om det er sandt, det er kun noget vi tror. Andre har valgt at tro noget andet, fred være med dem, så længe de ikke vil pådutte mig deres livssyn.

Så jeg vil lade de kristne bimle med deres utålelige klokker, og undlade at give hånd til en muslimsk kvinde, for hus- og samfundsfredens skyld. Kun hvis de begynder at missionere over for mig, får de med grovfilen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Som læge eller studerende kan man ikke undgå berøring med andre mennesker.
Hvis man mener, at det er meget vigtigt at skubbe sin tro frem foran ansigtet og forvente at alle kan forså, at man ikke vil give et simpelt håndtryk, der kan være beroligende i en patient/læge situation, så må man forvente en vis afstandstagen også fra den anden part. Men det finder hun måske nok ud af en dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten  Svendsen

Niels Nielsen, jeg har fuld forståelse for din irritation over klokkeringningen og mener den kunne forbydes ligesom kald til bøn fra minareter - uden det nødvendigvis kræver lukning af institutionen.
Men det har stadigvæk intet med racisme at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Zainab - stor respekt herfra fordi du helt bevidst udsætter dig for "muslimbashing" som man gudhjælpemig nu ovenikøbet kan opleve på Information.
Derefter er jeg lodret uenig med dig - unge kvinders/pigers leg med ydre udtryk for deres kvindelighed og seksualitet har så vidt vides været en del af vejen til voksenlivet siden - nå ja altid.
Det samme gælder for unge mænd, som også gennemgår svære kvaler med det at skulle leve op til at være "en rigtig mand - eller bare en mand".
Og jeg får sådan lyst til at spørge dig, om du bare et sekund har overvejet, hvorfor sex af den gud , du tror på, faktisk tror at, at synet af en kvindes hår er lig med fantastisk lyst - og at han ikke har udstyret os med en med en knap, hvor vi kun kan tænde, når vi har brug for at formere os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Niels Nielsen - problematisering af dele af ... eller hele en given teologi er ikke 'sukret racisme'. Det er skridt på vejen mod viden.
Synd for dig at du ikke kan lide 'klokkelyd'. Det anses almindeligvis for at være et ret entydigt klangligt plusord på grund af den massive mængde overtoner. Men ok ... naturligvis bedst lidt 'i det fjerne' :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Når man fra barnsben er præget med diverse eso-og eksoteriske normer, så - gæt engang - falder de een naturligt. Jeg kan godt forholde mig til, at man føler sig bedst tilpas ved en komfortabel afstand til fremmede mennesker. Påtvungen fysisk intimitet er intimiderende, og grænserne er sociologisk bestemt. Fx syntes jeg, at det til min konfirmation var grænseoverskridende at danse med mine venlige onkler, som jo bare syntes, at de ville være selskabelige over for den unge dame, som på denne dag trådte ind i de voksnes rækker. Jeg har vænnet mig til at give hånd til gud og hvermand, men klarer at begrænse krammeriet. Jeg synes, at den hilsen, hvor man samler hænderne foran brystet og bøjer hovedet let til hilsen, og som betyder ' det guddommelige i mig hilser det guddommelige i dig' er en smuk hilsen, som jeg foretrækker. Jeg er en pæredansk årgang 1952, vokset op i en forstad til købemhavn i en almindelig dansk middelklassefamilie - jeg syns, det er svært at vænne mig til tørklæderne, niqab'erne er værre - er det sorte slyngel? og jeg støder mig på flere fremmede normer, men det vigtigste er dog, at vi kan leve som frie mennesker i gensidig respekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Okay, jeg tager mine ord tilbage, jeg blev hidsig, der røg en finke af fadet, undskyld for det.

Alle jer, der deltager i den generelle muslimbashing er ikke nødvendigvis racister, og mange af jer er sikkert oprigtigt bekymrede for den åndelige tilstand i kongeriget. Men det ændrer ikke på, at det virkelig undrer mig, at I gider bruge så meget krudt, på noget, som i mine øjne er en bagatel.

Vi skal jo være her alle sammen, så hvorfor gå så meget op i, at andre medlemmer af underklassen går i mærkeligt tøj, når slipsedyrene benytter vores distraktion til at lægge os alle i lænker - både os der ikke bærer niqab, og dem, der gør?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Jeg synes ikek at det er bagatelagtigt at debattere om unge piger skal findes mærkelige og lidt stakkels, fordi de går i lårkort. Og jeg synes bestemt ikek at det er bagatelagtigty, at man ikke vil/kan forstå den ellers uskyldige hilsen ved et håndtryk - særligt hvis man vil være sammen med menensker, hvor man har en autoritet i et særligt følsomt miljø.
Og slet ikek at den der gud skal blandes ind i de synspunkter man lufter omkring omgangen med andre mennesker, hvad de laver og hvordan de går klædt. Når forfatteren netop selv går ind for en anden levevis og påklædning end os stakkels lårkort og falske øjenvippebeklædte hunkønsvæsener.
Hvor alle de levemåder der udspringer af diverse guders befalinger elelr tolkninger af samme, der vil vi bruge lidt energi på debat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Mona Blenstrup, regeringen og blå blok og foreningen af hattedamer og moralvogtere har gang i at skabe splid i befolkningen, for at få de konforme og velstillede til at til at acceptere, at de dårligst stillede, heriblandt mange indvandrere, skal gøres fattigere, for at de rige kan bevare deres velfærd. Vi må afskaffe velfærden for de fattigste (newspeak: kontanthjælpsreformen) for at bevare velfærdsstaten for de rigeste (newspeak: bevare kernevelfærden).

Nogle mennesker har langt hår, nogle mennesker har kort hår, det gælder både mænd og kvinder; nogle indvandrere går i mærkeligt tøj, nogle af de oprindelige beboere går i mærkeligt tøj; nogle giver hånd, andre giver knus. Alt sammen interessante kulturelle forskelligheder, som ikke burde være genstand for andet end netop interesse. Hvad rager det andre mennesker, om jeg har skæg eller ej? Skal folk nu også til at blande sig i min påklædning?

De borgerlige er ved at kuppe den danske stat, og så vil du diskutere sæd og skik og damemode? Hvis ikke kulturelle forskelle i klædedragt og sæd og skik er bagateller, sammenlignet med det ulmende fremmedhad, så ved jeg ikke, hvad der er en bagatel.

Men nå nej, dette er jo Danmark, hvor man ikke skal tro at man er noget. Man skal i hvert fald ikke gå og tro, at man kan klæde sig, som det passer en, alle kvinder skal gå i lårkort og have falske øjenvipper, og alle mænd skal slå lokumsbrættet ned, for ellers...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Og alle kan tro hvad de vil men ikke lade deres religionsstyrende adfærd håne/nedgøre andre beklædning eller opførsel.
Jeg blander ikke velfærd, politik, regering elelr andet ind i debatten. Kun den der holdning, som den unge dame lufter og sin ret til at være som hun vil, mens hun ynker/nedgører andre i deres adfærd.
For mig at se er hun dobbeltmoralist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Al den undertrykkende overtro forurener menneskers hjerner og forhindrer dem i at tænke klart og logisk.
Den store tragedie er, at så mange stadig (i 2016!!!) underkaster sig de ældgamle skrifter - uanset hvilken bibel/koran, de dikteres af.
De må de selvfølgelig selv om - jeg synes bare, det er mærkeligt.
Man skulle tro, at et liv uden undertrykkelse ville være at foretrække - for alle.