Læserbreve

Både bistand og samfund skal forandres

Josephine Fock, finans- og beskæftigelsesordfører for Alternativet

I kommentaren »Alternativets borgerløn er en fidus for de få« (17. februar) sætter Anita Ulrich spørgsmålstegn ved Alternativets forslag om at afskaffe tvang og kontrol af kontanthjælpsmodtagerne, fordi hun mener, det risikerer at blive en fidus for de få. Hun skriver, at vi i stedet burde arbejde mere for at få borgerløn til alle. Men vi kan godt arbejde både for et bedre kontanthjælpssystem og for borgerløn – det har vi i Alternativet i hvert fald tænkt os at gøre.

Vores forslag om et tillidsbaseret kontanthjælpssystem er nemlig ikke en erstatning for forslaget om borgerløn. Vi kan godt arbejde helt konkret for, at kontanthjælpsmodtageres vilkår bliver forbedret her og nu og samtidig have en god og åben diskussion om, hvorvidt borgerløn er en mulig vej til en bedre samfundsmodel, hvor kontanthjælp slet ikke findes.

Vi skal altså væk fra det nuværende kontanthjælpssystem og i stedet bruge ressourcerne på en indsats, der bygger på tillid og fokuserer på den enkeltes eget initiativ og egen drivkraft. Det er på tide, at vi indretter beskæftigelsesindsatsen og kontanthjælpssystemet på en måde, hvor mennesker trives og vokser i stedet for at blive nedbrudt.

Og mens vi arbejder for en bedre kontanthjælp, er det som sagt også vigtigt, at vi skruer på de helt store håndtag for at indrette et samfund, hvor ingen bliver marginaliseret. Her mener vi blandt andet, at vi skal blive bedre til at dele arbejdet mellem os, og vi har derfor foreslået en overgang til en arbejdsuge på 30 timer og med bedre muligheder for at arbejde på deltid. Vi skal være meget mere nysgerrige, ambitiøse og modige på vores samfunds vegne. Vi kender ikke allerede alle de bedste løsninger, og vi skal turde eksperimentere langt mere, end vi gør i dag. Og her kommer borgerløn altså ind i billedet – et initiativ, som andre lande i øvrigt allerede har gode erfaringer med.

Nu skal vi bare skabe vores egne, danske erfaringer med borgerløn og begynde at overveje koncepter i en mere gennemgribende skala. I min optik er det afgørende, at vi både formår at skrue på det system, vi har, samtidig med at vi eksperimenterer med at lave samfundsmodellen grundlæggende om.

Bevar fokus på Israel og Palæstina

Rajesh Holmen, tidligere menneskerettighedsobservatør på Vestbredden

Så længe universelle rettigheder krænkes i de besatte palæstinensiske områder, er Danmark forpligtet til at engagere sig i konflikten mellem Israel og Palæstina. Jeg landede dagen før, det israelske militær dræbte den medieomtalte Hadeel al-Hashlamoun ved et israelsk militær checkpoint i Hebron, den største by på den besatte Vestbred. En uge efter stod jeg ved det samme checkpoint, hvor 18-årige Hadeel blev skudt, for at beskytte palæstinensiske børn på vej til skole. Mange børn passerer dagligt checkpoints med risiko for at få deres skoletasker gennemsøgt af bevæbnede israelske soldater. Andre børn er nødt til at benytte veje med fare for vold og chikane fra israelske bosættere. Fælles for børnene er de talrige hindringer for at kunne komme i skole, og den usikkerhed, der præger deres hverdag. Når besættelsesmagten Israel forsømmer sit ansvar i forhold til at sikre den palæstinensiske befolknings sikkerhed, er det internationale samfund – herunder Danmark – forpligtet til at gribe ind.

Jeg har været vidne til utallige vilkårlige anholdelser af mindreårige og forsøg på at begrænse børns adgang til skole. Og jeg har mødt flere israelere og palæstinensere, som kæmper en brav kamp for en fredelig løsning, men under vilkår, som bliver sværere og sværere. Er det virkelig nu, vi skal fjerne fokus fra en så uholdbar situation?

Løkkes ministersag håner danskerne

Thure Barsøe-Carnfeldt, Dronninglund

Lars Løkke Rasmussen (V) spillede i sidste uge med musklerne og forsøgte at beholde miljø- og fødevareministeren på taburetten. Samtidig truede han med at udskrive valg, hvis Folketingets flertal ikke rettede ind og droppede mistilliden til ministeren. Som borger i det teater-Danmark, der er skabt af Lars Løkke Rasmussen og hans skuespil, er jeg nødt til at protestere: Folketingets flertal havde talt, og statsministeren hånede demokratiet, da han satte en minister højere end flertallet. Det Konservative Folkeparti brugte blot deres demokratiske ret til at afsætte en tvivlsom minister.

Et valg ville nok have været den bedste løsning for at få demokratiet på skinner igen – men i stedet er danskerne blevet holdt for nar.