Hvor langt er Socialdemokraterne parat til at gå?

I flygtningepolitikkens ræs mod bunden bliver det næste vel, at Danmark skal frigøres fra de internationale konventioners snærende bånd. Så kan vi endelig igen blive førere på vores eget skib lastet med tidens ny-kynisme
’Socialdemokraterne har indledt et samarbejde med Dansk Folkeparti om at opføre flygtningebarakker til de nytilkomne flygtninge uden klar sammenhæng med det lokale liv i øvrigt,’ skriver dagens kronikør.

’Socialdemokraterne har indledt et samarbejde med Dansk Folkeparti om at opføre flygtningebarakker til de nytilkomne flygtninge uden klar sammenhæng med det lokale liv i øvrigt,’ skriver dagens kronikør.

Mads Nissen
2. februar 2016

»Det, der foregår lige nu, er fuldkommen vanvittigt.«

Sådan sagde socialdemokraten Morten Bødskov for nylig i Debatten på DR2 som et led i Socialdemokraternes forsøg på at drive flygtningeproblemet op i groteske, nærmest uløselige højder.

Normale hensyn til flygtninge må suspenderes; befolkningen skal ikke forvente, at man kan være egentlig herre over situationen, men blot have tillid til, at man fra politisk hold er i stand til at finde realistiske løsninger. Det er signalet fra det politiske establishment.

Og dermed har de danske socialdemokrater belæg for helt at skifte kurs i udlændinge- og asylspørgsmålet og forkaste hidtidige humanitære hensyn og standpunkter. Det er ikke alene sket ved, at Socialdemokraternes ny formand, Mette Frederiksen, har gjort afbigt i forhold til sin tidligere kritik af nu afgåede socialdemokratiske borgmestres forbehold over for indvandrere med muslimsk baggrund. Socialdemokraterne har også indledt et (taktisk) samarbejde med det parti, hvis udlændingepolitik Mette Frederiksen tidligere har forholdt sig kritisk over for: Dansk Folkeparti.

Læs osgå: Svar udbedes

Uden at mange vælgere sandsynligvis er i stand til at gennemskue, hvor langt dette samarbejde rækker, og uden at det mildest talt står særligt klart, hvor langt Socialdemokraterne er parat til at gå, optræder det gamle arbejderparti nu på linje med Dansk Folkeparti som støttepartier for en asylpolitik anført af regeringen, hvormed Danmark med stor risiko overtræder sine menneskeretlige forpligtelser.

I et brev til integrationsminister Inger Støjberg (V) betoner Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks, netop dette og henviser især til de nye stramninger omkring familiesammenføring, genindførelsen af det såkaldte integrationspotentiale og ikke mindst retten til at konfiskere værdier hos asylansøgere, som han kalder »ondsindet og yderst problematisk fra et menneskeretligt perspektiv. Han frygter et »ræs mod bunden« med Danmark som signalgiver.

Underløber dansk identitet

Af gode grunde har disse stramninger ikke alene fremkaldt protester langt ind i borgerlige rækker, men også internationalt – det gælder især konfiskationsretten, som allerede har skadet Danmarks omdømme.

Men hverken landets udenrigsminister, der uden belæg beskylder danske EU-politikere for at have fremkaldt den negative omtale af Danmark, eller Socialdemokraternes ledelse synes at forstå, hvad dette ræs mod bunden indebærer. Både for dem, det går ud over, men også internt og eksternt for den størrelse, som vi normalt forbinder med det at være dansk. Hvis det at være dansk – som det nu er tilfældet – identificeres med handlinger over for nødstedte mennesker, som i det internationale samfund ikke kan opleves som andet end en reprise på det, som tyske myndigheder foretog over for jøderne op til Anden Verdenskrig, og hvis landet Danmark ikke har overskud til at give nødstedte mennesker en familiesammenføring, før det er for sent, så er der tale om, at man kulturelt underløber den danske identitet.

I DF’s spor

Kynismen i disse tiltag bekymrer naturligvis ikke Dansk Folkeparti, hvis integrationsordfører, Martin Henriksen, blot ærgrer sig over, at hans idé om også at kunne konfiskere gifteringe og lignende fra flygtninge ikke er blevet muligt med det vedtagne tiltag.

Dansk Folkepartis forestilling om at være dansk, der fortoner sig ud i forestillinger om kolonihave-idyller, komplet lukkede grænser og en hård hånd over for fremmede, er helt forenelig med konfiskationen af nødstedte menneskers mindste ting af affektionsværdi. Men da der er en tendens til, at de etablerede partier herhjemme – med lykkelige undtagelser – før eller senere følger i sporet på Dansk Folkeparti, så vil det ikke engang være usandsynligt, at man også vil gøre det på dette punkt. Mønstret i dansk politik er blevet, at jo mere antihumanitært dansk politik artikulerer sig, desto mere radikale bliver også Dansk Folkeparti.

Og senest har Socialdemokraterne altså indledt et samarbejde med Dansk Folkeparti om at opføre flygtningebarakker til de nytilkomne flygtninge uden klar sammenhæng med det lokale liv i øvrigt. Mens Dansk Folkeparti ser disse lejre som opsamlingssteder, hvori man stort set isolerer flygtningene fra omverdenen for i sidste ende at kunne sende dem tilbage igen, så er der fra Socialdemokraternes side en så uklar forestilling om, hvordan livet i disse lejre skal udfolde sig, at det ligner et panikforslag, som blot skal markere partiets nye hardliner-linje over for flygtninge.

Desværre har Martin Henriksen med dette samarbejde nu god grund til at prale af, at landets største parti ved sidste valg med dette forslag om interne og i øvrigt også eksterne flygtningelejre – i overbelastede såkaldte nærområder – har set lyset og er på vej ind i Dansk Folkepartis bane.

Det samme gælder for Liberal Alliance, som i den heftige dans omkring DF og dets antiflygtninge-udspil har foreslået et toårigt asylstop med en indbygget idé om også at suspendere Danmarks tilhørsforhold til diverse internationale konventioner. Det bliver sandsynligvis det næste i dette ræs mod bunden, at Danmark skal frigøres fra de internationale konventioners humanitært så angiveligt snærende bånd. Så kan vi endelig igen blive førere på vores eget skib lastet med tidens nykynisme.

Den negative overbudspolitik på flygtningeområdet kommer til at dække over, at danske politikere selv har et stort ansvar for gennem årene at have forsømt at finde differentierede løsninger på landets integrationsproblemer, herunder ghettoiseringen.

Besværlig vej

Der er naturligvis en anden vej. Det er på én gang en pragmatisk og humanitær vej, på hvilken vi vender ansigtet til samarbejdet om at løse flygtningeproblematikken på et europæisk plan med den sikring både af de ydre grænser og af vores menneskeretlige og humanitære forpligtelser, som dette indbyder til. Det er pt. en besværlig vej at gå, men langt at foretrække frem for de henholdsvis kyniske og/eller urealistiske tiltag, vi er vidne til for tiden.

Som et af klodens rigeste lande med en fremgang i økonomien har vi naturligvis råd til at spendere nogle ekstra milliarder på at sikre de nytilkomne flygtninge menneskeværdige og produktive betingelser i landet. Ligesom også Socialdemokraterne – hvis de endelig opgiver deres fundamentalist-tænkning på fagforenings- og lønområdet – har chancen for at medvirke til at realisere den glimrende idé fra Dansk Flygtningehjælp om at sætte de nytilkomne i arbejde så hurtigt som muligt gennem jobs med løntilskud eller lignende.

Lad os gå mod toppen på det humanitære område og leve op til det bedste i de danske og europæiske traditioner. Udsigten til omkring 25.000 nye flygtninge for 2016 med asylstatus på årsbasis for Danmarks vedkommende burde ikke virke skræmmende i forhold til et folketal på 5,6 millioner. I forhold til EU’s indbyggertal udgør de nytilkomne flygtninge 0,06 procent. Og hvis man på refugees.dk ser på antal flygtninge pr. indbygger og på verdensplan, ligger Danmark på en 46.-plads, en del pladser under de andre skandinaviske lande.

Det er udviklingslandene, der bærer den store byrde af verdens flygtninge. Det er jo nok værd at tænke over.

Stig Dalager er forfatter

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Endnu en nøgtern vurdering af situationen i Danmark. En magtesløs regering som står over for et pres fra Martin Henriksen fra DF som har taktstokken, når regeringen er magtesløs herover for skyldes det ikke mindst at mit gamle parti er med til at spille den musik som taktstokken slår an. Ganske vist har socialdemokraterne opnået at få vielsesringene, og at smykker med affektionsværdi bibeholdt på flygtninge samt få beløbsgrænsen hævet fra 3000 - 10.000 kr.
Men at socialdemokraterne lader Martin Henriksen svinge taktstokken er han ganske godt tilfreds med at få lov til ja han ser som forfatteren her skriver det som socialdemokratiet har godkendt at det er Martin Henriksen som svinger taktstokken i den symbolpolitik som han fortsat kan kæmpe videre i for han har taktstokken over for såvel regeringen som socialdemokraterne der har godkendt ham som manden med taktstokken.

Brugerbillede for Bill Atkins

En omvendt Sisyfos
Det er sørgeligt, at se hvordan Socialdemokratiet og Venstre, i bestræbelserne for at appellere til Danske Folkeapatis vælgersegment, er parat til, at ase og mase sig dybere og dybere ned i den mødding af fremmedfjendtlighed, der i sin tid gjorde at DF ikke var stuerene.

Ingen af partierne er i stand til at opvise visioner i en tid, der i den grad råber på visioner…

…Og DF’s vælgere? Ud over at de ikke kan li’ fremmede, så kan de sandelig heller ikke li’ højrøvede gammelpolitikere, der pludselig slesker for dem.

Brugerbillede for Anders  Hede

Et velfærdssamfund kræver en høj grad af homogenitet. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Hvis vores velfærdssamfund med relativt set meget lukrative overførselsindkomster skal dække borgere der kommer udefra, så bliver et så stort pres at det ikke kan opretholdes i sin nuværende form. Det er ok at ville dette, men man skal ikke bilde folk ind at vores velfærdssamund kan bestå i sin nuværende form.
For det første skal der bruges langt mere politi, for det andet skal der ske en yderligere beskatning som vil forhindre at samfundskagen kan blive større. Tværtimod vil den blive mindre og det bliver de dårligst stillede der kommer til at miste mest. Det kan aldrig undgås. Man kan prøve, men man vil opleve at dem der skal skaffe pengene finder andre lande at gøre det i.

Så er det mere reelt at gøre som USA hvor indvandringen i højere grad virker, fordi folk der kommer til må klare sig selv, men det tror jeg egentlig heller ikke Dalager kan holde ud.

De lukkede grænser virker langt mest rimeligt, især udfra den betragtning at vi allerede har taget hundredetusinde af mennesker, uden at det iøvrigt er mere end en uhyggelig lille dråbe i det store hav af flygtninge og fattige. Især fordi der findes mindst 10 lande i Østeuropa som på ingen måde har bidraget, men som flygtninge pudsigt nok heller ikke er interesseret i at være i, selvom sikkerhed burde være det afgørende.

Vi kan til stadighed hjælpe 1000 gange flere for de samme penge ved lejre i nærområderne. Hvis man satte sig for at gøre dette i EU ville man have vist lederskab. Men man kæmper mod Dalagertyperne som egentlig ikke er så opsat på at hjælpe flest muligt som man er på at få meget mere indvandring til landet, så der kan opstå et nyt pjalteproletariat som man kan agere ridder for.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff

”Som et af klodens rigeste lande med en fremgang i økonomien har vi naturligvis råd til at spendere nogle ekstra milliarder på at sikre de nytilkomne flygtninge menneskeværdige og produktive betingelser i landet”, skriver forfatter Stig Dalager, og så kan man jo tænke lidt over disse bevingede ord fra en selvudråbt international humanist, når politikerne inden årets udgang – som i de foregående år – har lånt sammenlagt 80-90 milliarder kroner i udlandet for at kunne finansiere ”husholdningsbudgettet” for 2016.

Denne statsgæld bliver i fremtiden primært betalt af vores børn og børnebørn, der kommer til at leve som regulære gældsslaver i deres forfædres land, fordi mennesker som Stig Dalager og hans ligesindede har mere travlt med at hjælpe alverdens flygtninge og migranter fra et væld af mislykkede stater i Mellemøsten og Afrika, der tilfældigvis gennem asylshopping har fundet vej til Kongeriget Danmark gennem et netværk af internationale professionelle menneskesmuglere.

Forfatter Stig Dalager kunne aldrig drømme om at opfordre de mange flygtninge og migranter til at tilslutte sig en befrielseshær i nærområderne, og så herfra være med til at befri deres lande for diktatur og tyranni sammen med FN og EU, så de kan vende retur til hjemlandet så hurtigt som muligt, i stedet for bare at vælte ind over Europas grænser med krav og forventninger om, at de europæiske befolkninger nu skal livsforsørge dem gennem overførselsindkomster fra statskassen.

Uanset grundlaget for vores krigsførelse i for eksempel Afghanistan og Irak, har vi trods alt været med til at etablere demokratiske forfatninger, der giver afghanerne og irakerne muligheden for at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden gennem brugen af sekulære love, men i dag kan man se, at de menneskelige og økonomiske ofre Danmark har ydet i de to lande har været fuldstændig spildt, fordi det stadig vælter ind i Europa med flygtninge og migranter på flugt fra Taleban og Islamisk Stat.

Et par millioner krigsflygtninge fra Syrien befinder sig i øjeblikket i sikre flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan, mens Rusland og de vestlige demokratier prøver at nedkæmpe Islamisk Stat sammen med præsident Bashar al-Assad, men ingen blandt de unge syriske flygtninge i lejrene tager noget som helst initiativ til at opbygge en professionel befrielseshær, der èn gang for alle kan eliminere Taleban, Islamisk Stat og det syriske regime, så der kan skabes fred og politisk stabilitet i deres land.

Næh, det er meget nemmere at tage flugten op gennem Europa som asylshopper til en lille velfungerende kristen demokratisk nation som migrant, hvor mennesker som blandt andre Stig Dalager står med åbne, kærlige, humanistiske arme og byder velkommen med social og økonomisk livsforsørgelse på den etniske danske majoritetsbefolknings regning, der i forvejen døjer med over 800.000 mennesker i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet, og med sammenlagt 2,2 millioner borgere på overførselsindkomster ud af en befolkning på 5,6 millioner.

Men ikke bare dèt.

Nej, vi skal ifølge den visionære forfatter Stig Dalager også hurtigst muligt sætte de nytilkomne migranter og flygtninge i arbejde med diverse løntilskud fra de offentlige kasser på bekostning af dansk arbejdskraft og overenskomster, ligesom de naturligvis har et juridisk retskrav foran danskerne på en almennyttig bolig eller lejet hus foran den etniske majoritetsbefolkning, der så må bo på gaden eller rykke tættere sammen med familie og venner, for vi danskere skal selvfølgelig leve op til det bedste i de "danske og europæiske traditioner".

Derudover skal vi etniske majoritetsdanskere naturligvis – i Stig Dalagers univers – bare stå op hver morgen klokken 06.00 og arbejde på de efterhånden få arbejdspladser, der er tilbage i et dansk erhvervsliv efter 22 års udflytning i EU-regi, og nu vil Dalager så også have, at migranter og flygtninge skal have disse arbejdspladser med løntilskud fra danskerne, der så kan trisse rundt på kontanthjælp i nyttejob fra morgen til aften under ledelse af socialarbejdere.

Undskyld mig, Stig Dalager, mig bekendt eksisterer dig ikke nogle som helst danske og europæiske traditioner for – ej heller konventioner fra EU – der tilsiger den etniske danske majoritetsbefolkning, at de skal ødelægge deres eget opbyggede land gennem århundreder, fordi mennesker fra alverdens mislykkede stater med religiøse klankulturer og stammekulturer ikke kan leve i fred med hinanden på grund af sekteriske uenigheder, og derfor søger en bedre social og økonomisk tilværelse i Europa.

Det er så forbandet nemt at lege international humanist for andre folks penge, når bare man selv har sit eget liv socialt og økonomisk på det tørre, men det er på alle måder en hån mod almindelige danskere, at en forfatter som Stig Dalager tager sætningen ”en pragmatisk og humanitær vej” i sin mund, når forfatteren ikke engang ved, hvad ordet pragmatisk betyder, nemlig det at være en virkelighedsnær, fornuftbestemt og klarsynet person.

Er det virkelighedsnært, fornuftbestemt og klarsynet, Stig Dalager, at gøre titusinder af økonomiske migranter fra allerede sikre flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan til indvandrere fra dag 1 i ly af flygtningekonventionerne, og lade de fleste strømme ind i Danmark til evig økonomisk forsørgelse, betalt af lånte penge i udlandet samt voldsomme nedskæringer i overførselsindkomsterne til arbejdsløse, syge og ældre etniske majoritetsdanskere?

Du, Stig Dalager, og alle mulige andre selvudråbte internationale humanister, er hamrende ligeglade med jeres egen majoritetsbefolkning. Kulturløse og historieløse som I er. Blottet for etik og moral samt ære. Blottet for kærlighed til jeres eget fædreland. Blottet for medfølelse til jeres eget folk. Hvilket bedst dokumenteres med den uhyrlige sammenligning af den vedtagne ”smykkelov” med nazisternes behandling af jøderne i 1930`erne, som er direkte løgnagtig, historieløs og groft manipulerende over for de yngre generationer i befolkningen.

Vi etniske majoritetsdanskere må ikke eje værdier for over 10.000 kroner, hvis vi ønsker at få kontanthjælp og boligydelse fra det offentlige, men i de internationale humanisters verden er det selvfølgelig helt i orden, at fremmede mennesker kommer hertil som migranter og flygtninge med lommerne fyldt af smykker eller kontanter, hvorefter de naturligvis fra dag 1 også skal have de samme velfærdsydelser som den etniske danske majoritetsbefolkning.

Nej, Stig Dalager, vi er aldeles ikke et af klodens rigeste lande anno 2016, der sagtens har råd til at spendere milliarder af kroner på økonomiske migranter og flygtninge, men en forgældet nation med hundredtusinder af ulykkelige kristne og ateistiske danskere uden for arbejdsmarkedet, der indtil velfærdsstaten bryder økonomisk sammen lever på statens nåde, hvorefter de går menneskeligt til grunde, fordi du og dine ligesindede har mere travlt med at hjælpe andre folkeslag socialt og økonomisk end dit eget folk.

Ingen danskere har eneret på begrebet humanisme, ej heller Stig Dalager og andre selvudråbte internationale humanister, der i anstændighedens og hæderlighedens navn èn gang for alle burde stoppe med de afstumpede og hykleriske sammenligninger af dansk flygtningepolitik med nazisternes behandling i 1930`erne af det samme jødiske folk, som de samme humanister i dag hader, foragter, dæmoniserer og dehumaniserer i alle mulige andre sammenhænge til fordel for det palæstinensiske folk.

Men det lille kongerige Danmark er stadig et selvstændigt kongerige med en demokratisk forfatning i kraft af Danmarks Riges Grundlov af 1849, hvor vælgerbefolkningen i den sidste ende bestemmer, hvem og hvor mange fremmede mennesker, der skal lukkes ind i vores land. Og det kan hverken de politiske magthavere eller selvudråbte internationale humanister som forfatter Stig Dalager eller hans ligesindede ændre et klap ved, uanset hvor meget de misbruger det repræsentative demokrati til at dække sig ind bag alverdens EU-domme og FN-flygtningekonventioner.

Danmark er og bliver først og fremmest danskernes land.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Renten på danske statsobligationer er så lav, at den ikke er relevant i nogen som helst vurdering af vores økonomi,
Faktisk er renten undertiden negativ, fordi den danske økonomi er så stærk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Ole b. der er mange grunde til at vores velstandsudvikling er faldet 7 % hvorimod vores nabo lande Sverige Tyskland og England har vist en forbedret velstandsudvikling. Men ingen af dem kan begrundes i en beskeden tilgang af flygtninge som vi i øvrigt selv har skabt i Irak og Syrien. I Irak fjernede vi med militærmagt et sunimuslimsk styre, og indsatte et shiamuslimsk styre der ikke levnede plads til den sunnimuslimske repræsentanter. I Syrien løste det arabiske forår ikke at de fik et stabilt styre tværtimod fig de en borgerkrig. I begge lande opstod i de tomrum der var skabt drømmen om et kalifat styret af Islamisk stat. Som sørger for at folk der ikke er dem rettroende må flygte. Da Danmarks krigsdeltagelse er en del af den opståede situation og at vi beklager os over at flygtninge kommer til os burde vi havde tænkt på var risikoen vi skabte ved med krig at skabe ustabilitet i området.

Brugerbillede for Bill Atkins

Staten har lånt 80-90 milliarder kroner i 2016... Denne statsgæld bliver i fremtiden primært betalt af vores børn og børnebørn, der kommer til at leve som regulære gældsslaver i deres forfædres land, fordi mennesker som Stig Dalager og hans ligesindede har mere travlt med at hjælpe alverdens flygtninge ...

Ole Brockdorff - du er helt igennem utroværdig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Disse kommentarer udvikler sig med rasende hast. Sagernes substans bliver mere ligegyldig. Det gælder mest om at hævde sig selv. Eller som en amerikaner for nogen år siden noterede sig: Det er som at spille skak med duer. Først vælter de brikkerne, så skider de på brættet og endelig flyver de op i deres flok og glæder sig over successen.
Dansk politik udvikler sig på samme måde. Sagernes substans er ligegyldig. Det gælder alene om at hævde sig.

Brugerbillede for Touhami Bennour

Hvis Syrien lo mellem Egypten og Libyen, enhver kunne se at ingen havde oplevet den flygtning strømme I dag. Det er klart kilden til alle ulykker ligger I Irak krig. Krigen har kostet alene til USA´s skatte ydere 4000milliarder dollars, det svarer til 11 gange Danmark nationalprodukt pr anno. Man kan forstille sig hvormeget har kostet for Irakerne, mindst det dobbelte. og kommer oveni militære og civile tab 5000 GI 40000 lemlestede og mange er invalider, for iraker det drejer sig om millioner og landet er ødelagt, staten er forsvundet. Hvis man ikke tænker over al det der når man gå I Krig, så ligner det ikke modern tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

"Ræs mod bunden " ? For hvem.
Vi - folketingets flertal - bevæger os mod overfladen, hvor vi kan trække vejret friere.
Vi viser vejen ved at skære for i den lagkage, EU ikke kan finde ud af at skære.
Vi står op mod belejringen og det tossegode mindretal har slet ikke opdaget belejringen.
De tror det er turister, der vil nyde vores natur - og hvad de ellers vil nyde.
Hvis de tossegode fik deres vilje, ville danskere måske i hobetal udvandre til staterne, som vi gjorde engang og overlade scenen til dem, der gerne vil være solidarisk med hele verden.
Nej - det sker ikke - bare en skrækvision - vi har styr på sagerne - eller prøver da på det.

I stedet skulle vi sammen prøve at formå andre til at være solidarisk med hinanden i kampen for en bedre verden derude, hvor vi alle er i samme båd i "ræs mod bunden", mod klodens forlis på lang sigt.
Det kan vi ikke, hvis vi ikke bevarer vores styrke sammen med ligestillede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Vores syriske flygtningene er ofre for borgerkrig og proxykrig, hvor Danmark er en vigtig medspiller, Danmark der sammen med USA og Storbritannien, skabte Dash (IS,ISIS).

Hvordan Danmark behandler de syriske krigsflygtninge, fortæller omverden, hvem vi som danskere er, det danske demokratiske system gør det langt hen ad vejen til danskernes valg.

Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups. And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."
Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1

Fra link:
Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.

Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises.
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/

Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118) (se kilder).

Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.
Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."

Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.

Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."

/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Danmark kan ikke betegnes, truet af IS, af krigsflygtninge med deres børn på armen eller konventionerne, men antageligt langt mere truet, af en ledelses krise i Danmark, USA og EU der ikke tager ansvar for de underliggende problematikker, der også indbefatter klimaforandringerne.

Syrien har desuden mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden i Syrien, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.

Hvem skal flygtningene støtte i væbnet kamp, det kunne Ole Brockdorff mf. passende forklare.

@jens peter hansen
På dette kort kan du få et overblik over de steder i verden, hvor det danske Forsvar er indsat lige nu.

Link: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/opgaver/kort/Pages/kort-over-opgaver.a...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Danmark er altså stadig et af de lande, der giver mest til udviklingslande , nødhjælp o s v, og i forhold til indbyggertallet, så har Danmark altså også taget en pæn del af flygtningene/asylansøgerne.

Det hjælper ikke at sidde på den "billige langside" og bare skælde ud på "spillerne" - det flytter ingenting .

Alle de europæiske stater har p t meget store problemer med migranterne / flygtningene / asylansøgerne, og det skyldes ene og alene tilstrømningens voldsomme omfang.

De lande, der giver mest i form af velfærd for nyankomne, får selvfølgelig de fleste "gæster" - der er næppe mange , der vil flygte / migrere med f eks Grækenland, Tyrkiet eller Iran som endeligt mål ?

Sverige var beundringsværdigt meget åben og modtog en masse mennesker, og så lukkede svenskerne døren, og de vil nu sende mellem 60.000 og 80.000 ud af deres land . Når lande begynder at bremse tilstrømningen og evt sende mennesker retur, så er det altså ikke udtryk for en menneskefjendsk holdning, men blot en sur erkendelse af, at man af mange praktiske årsager ikke kan klare at hjælpe så mange.

Der er brug for konstruktive drøftelser mellem de europæiske stater og et bredere multilateralt samarbejde.

Problemerne er ikke enkle - det kræver en masse "knofedt" og "tænken ud af boksen" at nå bæredygtige løsninger, der tilgodeser alle rimelige interesser .

(I øvrigt svarer en årlig tilkomst af 25.000 flygtninge talmæssigt til ca 50% af det årlige antal nyfødte i Danmark, så der bliver behov for en række nye investeringer i mandskab og materiel i uddannelsessektoren, i boligsektoren o s v - det bliver ikke en "billig omgang", og det vil kunne mærkes af alle i landet i form af behov for noget større skatter og afgifter og / eller besparelser i velfærden.

25.000 ekstra tilkommende pr år i flere år frem er ikke en "lille sag" , der "bare" kan klares inden for de bestående rammer i Danmark - vi må ofre os en smule.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Robert Kroll
Der er 500 millioner borgere i EU der er verdens største økonomi, men uligheden er stigende i EU.

Det er ikke antallet af syriske flygtninge, men ulighed, frygt og manglende politisk vilje i EU, der er problemet.

Det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.

Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...

Brugerbillede for Poul Brunhøj

Retorik og øgenavne i debatten giver lidt stof til eftertanke. Når vi giver øgenavne til mennesker, er det så et behov for at definere os som det modsatte ???? Hvis det er tilfældet så er det modsatte af "Tossegod" Klogeond" Det modsatte af "Halalhippie" "Grisereaktionær" Det modsatte af "Pladderhumanist" "Analytisk inhumanist" og sådan kan vi jo blive ved.
Jeg får helt grineren på når jeg fortsætter for mig selv. Ved godt hvor jeg helst vil høre til :-D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Brunhøj

Er meget enig med Philip B.
Hvor bliver snakken om de bredeste skuldre af. Det er blevet konsensus i det politiske billede, at det selvfølgelig skal være de fattige der skal betale for de nødlidende. Meget meget underligt. Hvorfor skal det ikke være de rigeste, der betaler til de nødlidende ??????

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

i EUROPA er vi 500 millioner indbyggere af dem udgør Danmark 5millioner = 1 %.
Flygtninge strømmen er opgjort til 1million. Med lidt hovedregning betyder 1 % her 10.000 flygtninge ved en ligelig fordeling. Men nu ved vi jo godt at i Danmark er der en højere velstand end der er i de gamle øst europæiske lande eller landene i Syd Europa. Så skal vi have det med og det mener jeg vi skal så er vel det rigtige tal for Danmark at vi skulle have 4 % svarende til 40.000 flygtninge. Vi har taget 2 % svarende til 20.000 flygtninge.
Ved at tage 40.000 0g fordele dem på 5 millioner borgere svarer at får hver borgere i Danmark er der 0,04 flygtning. Mener man så der skal tages hensyn til bæreevnen i kommunerne ja så kan man reducere/forhøje antallet den enkelte kommune skal tage hensyn til. Men jævnt fordelt på 100 kommunale enheder betyder det 400 ekstra borgere i kommunerne.
sværere er det ikke og er det ikke latterligt at vi skal høre og læse om at et velstandssamfund som det danske er truet af 20.000 flygtninge. som betyder 200 borgere i hver kommune med lidt flere til de store byer. Hvor de til sammen skal modtage til fordeling 400 flygtninge svarende til i stedet at modtage 200 så skal modtage 250. Sværere er det ikke at finde løsninger. Sverige kan sende 80.000 tilbage hører vi. Så har de 80.000 hvilket vil svare til de 40.000 Danmark burde tage.
Hvorfor vil politikkerne heller skræmme os dansker i stedet for at bruge den sunde fornuft til at finde løsninger kan nogen fortælle mig det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Brunhøj

Det er dælme et sjovt velfærdssamfund vi er ved at udvikle. De lavetlønnede betaler til de fattige. resten betaler til de rige. Det er kun landmændende der går fri, dem betaler EU. Nå forresten så betaler vi lønmodtager så EU. Det er rigtigt (tror jeg), det er kun den første mia. der er svær.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Brunhøj

Ole Brockdorff
Din regnestok må være knækket. Er du klar over hvad det koster den danske stat at der fødes børn. Barselsorlov , vuggestue, børnehave, barns første sygedag, stress i børnefamilier, folkeskole, ungdomsuddannelser, tilskud til div. fritidsaktiviteter i børne og ungdomsår, SFO osv. osv. Det er fandme den bedst mulige investering at integrere flygtninge og indvandre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Udstiller på fineste vis vores politiske systems totalt udemokratiske hierarki og kultur! En partiformand samt en håndfuld "ledende" medlemmer af folketingsgruppen ændrer et partis politik så markant som her og alle som har stemt dem ind, på andre vilkår, kan intet stille op, her og nu .... kun 3 socialdemokrater turde stå ved deres egen personlige holdning på området, hvilket er præcist det de vælges på ifølge grundloven .....

179 medlemmer af folketinget kan styres rundt i manegen af 7-8 partiformænd, og et sikker flertal i salen kan sikres ved at preparere 3-4 formænd, med de rette historie om gru, forfald og Danmarks snarlige undergang. Vores system har intet med demokrati at gøre, det er i virkeligheden det perfekte eksempel på hvordan man undgår at befolkningen har nogen reel indflydelse samtidig med at illusionen om det modsatte lever ....

Vores første grundlov afslører magthavernes sande intention, ved tydeligt at pege på hvem de ikke ønskede skulle have del i magten og "demokratiet". Kun borgerskabet med jord eller ejendom kunne vælges og fattige og kvinder måtte ikke stemme ..... indtil 1950'erne havde DK to kamre, det krævede penge og status at blive valgt ind i Rigsdagen, det øverste kammer ...

Hvilke skrækscenarier har fået Mette F. til at ændre holdning?
Og hvem har leveret disse historier til hende?

For ud af sit vindue har hun ikke kigget!
Medierne og Virkeligheden har brudt med hinanden for lang tid siden
Men der kæmpes en enorm kamp for at få verdens undergang til at se virkelig ud på papir og på TV og med Photoshop og CGI, på bedste Hollywood maner (husker i filmen, Wag the Dog, værd at gense)
- og alligevel vil hovedparten af verdens befolkning ikke rigtig bide på historien, for mange dårligt oekestrerede gentagelser - det må sgu være frustrerende for producenterne

Brugerbillede for Gitte Roe

Hvad med at se lidt på det åbenlyst groteske i, at mange af dem, der kommer, er dem, der har mindst beskyttelsesbehov? Information bombarderer deres hjemmeside med artikler om, hvordan Danmarks flygtninge/migrant politik er for stram og vi bør tage flere, betale mere og dermed være bedre mennesker. Hvad med nogle artikler om gadebørn og ofre for trafficking. Var pengene ikke bedre brugt der? Eller måske på de gamle, syge og svage i flygtningelejrene?

"Som et af klodens rigeste lande…" osv. osv. osv. Hvor er alle de mange penge? Ikke hos sygeplejesker og pædagoger, der ind fra en kant advarer om dalende bevilliger og deraf følgende dalende omsorg og kvalitet. Ikke hos os almindelige lønmodtagere.

Fra deres piedestal belærer forfattere, skuespillere og dele af journaliststanden os andre om, at vi skal betale mere, yde mere - være bedre mennesker, ligesom dem. Det er nok nemmere, hvis man kan betale for privatskoler og privat hospitaler, end når man prøver at få de økonomiske ender til at nå sammen i et land med en meget høj skatteprocent. Og måske er på venteliste til daginstitution og operationer.

Staten som ide og funktion fungerer kun, hvis borgere kan se en værdi og kvalitet i at bidrage, både økonomisk og ved i store træk at følge de spilleregler, som har baggrund i vores fælles kultur og historie. Når sammenhængskraften og tilliden forsvinder i et lille velfærds samfund som vores, så smutter de rigeste borgere og virksomheder - og hvem skal så betale for gildet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Gitte Roe Dem du her nævner og som ikke har beskyttelses behov, dem har Danmark mulighed for at sende tilbage. Så de er ikke noget problem.
Ved godt at politikerne prøver at skræmme os med den retorik at vi bliver oversvømmet og skal tage imod disse som de kalder velfærdsflygtninge.
Og du har købt Deres Politikkernes mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gitte Roe

Kære Ole Vagn.

Jeg nævner ikke kun dem, som ikke anerkendes som (de facto) flytninge, men også de, som gør. Det ER de mest ressourcestærke - dem, der har fysikken og pengene til at betale for turen. De syge, fattige og ældste sidder fast i flygtningelejrene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Realism og paralogism, hvad er mere troværdig? det høres altid at dem som er højt uddanet I deres hjemland og de koster os ikke noget og kan gå på arbejde fra dagen 1 på English er velkommen mens de syge , de fattige, de svage er at retournere hvor de kommer fra? Jeg synes er den tale vi hører altid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Gitte endnu en myte du er sprunget på. Sverige har modtaget 160.000 af dem har 80.000 fået af vide de ikke kan få asylret i Sverige hvorfor de kan sendes tilbage til deres fattige lande.
Tallet for Danmark er at 20.000 kom til Danmark af dem var 10.000 som kunne sendes tilbage.
Så hvad er det for en limpind du har sluttet dig til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Ole Rasmussen læs Stigs indlæg igen, men læs også det her citat hvordan den latterliggjorte Herman Gøring udtalte sig i 1946, du får lige citatet her jeg har modtaget på et spørgsmål om det du kalder nazisme tendensen som du mener at kunne se er kunstnerens mening om Danmark.
Han skrev følgende til mig "det er muligvis måden 'hele flertallet' for L87 i Folketinget arbejder på, der minder mere om Hermann Göring end om Adolf Hitler."
Læs her:
"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.
Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.
Disse metoder fungerer i ethvert land."
Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Har vi råd til at de 62 rigeste i verden ejer ligeså meget som den fattigste halvdel tilsammen?
Hvor er socialdemokraternes initiativer til at gøre noget ved dette? Eller er det så normal en situation i socialdemokraternes øjne, at det ikke nødvendiggør særlige, ekstraordinære tiltag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Tak Ole Vagn Christensen. Det er netop, hvad der sker over alt i Danmark - læser man igennem et par hundrede kommentarer til denne emnetype ser man det tydeligt.
Forsvarerne for en 'hård' flygtningepolitik opfatter landet som under angreb, og de søger at udstille de, der ikke mener dette, som upatriotiske.
Det gælder både de højreorienterede - og de venstreorienterede, der blot kører skabelonen af på deres had til EU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Lars Dahl bare lige for, at præcisere der er stor forskel på, for eller imod EU, der er af demokratisk, politisk og økonomisk karakter, hvor for eller imod, det du kalder en "hård flygtningepolitik" er af en ny-moralisme og nationalistisk karakter, der minder mange om 30'erne, der er ikke en fælles frygt skabelon "der køres af", som du skriver, men omfanget af medlemslande i EU, der tilslutter sig denne ny-moralisme og nationalisme med en "hård flygtningepolitik", som du kalder det, er stærkt stigende og har et EU fælleskab i denne fælles frygt skabelon, der minder mange om 30'erne, på den måde er en sammenhæng mellem, EU modstand eller stigende skepsis til, om der overhoved er et fælleskab i EU, bortset fra en "hård flygtningepolitik".

Spørgsmålet om ny-moralisme og nationalisme er, af generel EU karakter for, hvis EU og medlemslandene, ikke vil hjælpe de syriske flygtninge, hvad vil EU og medlemslandene, så gøre ved de syriske flygtninge der kommer til EU i 2016?

Er det 30'ernes klassiske deportation til koncentrationslejer, med den sædvanlige sult og død, eller får de syriske flygtninge hjælp af EU og de ny-moralisme og nationalistiske prægede EU medlemslande?

Husk på virkeligheden Lars Dahl, det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.

Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Ja, det var nok ikke klogt at koble de to ting sammen. Altså venstrefløjens - efter min opfattelse - nationalromantiske eu-modstand, og flygtningepolitikken, som jo menneskelig set er langt langt værre.
Ingen med bare en bette smule moral kan andet end forkaste den kynisme, der har gjort flygtningelejrene i nærområderne til sult-fælder. Og jeg kan ingenlunde fortænke folk i at flygte.
Jeg er samtidig af den mening, at EU teoretisk set sagtens kan optage 5-6 millioner flygtning. Det er alene et politisk spørgsmål, og man kan motivere regeringerne for de 506 mio. eu-borgere dertil. Danmark har jo i den henseende lagt sig grimt i forfeltet for afvisning og polarisering.

anbefalede denne kommentar