Vi må genrejse demokratiet i Europa

Flygtningekrisen og den yderste højrefløjs fremgang har vist EU’s begrænsninger. Hvis vi ikke prøver igen med en ny paneuropæisk bevægelse, har vi tabt på forhånd
20. februar 2016

Inden Anden Verdenskrig skrev den italienske politiker og filosof Antonio Gramsci i en af sine mange berømte fængselsoptegnelser:

»Krisen består netop i, at det gamle er ved at dø, og at det nye ikke kan blive født – i dette interregnum viser der sig mange alvorlige symptomer.«

I dag lever vi virkelig i en tid med sådanne symptomer. Den naive drøm om ægteskabet mellem ’kapitalisme og demokrati’ er død. Ved den græske folkeafstemning sidste sommer så vi, at stemmeafgivelse kan fungere som en slags dekoration, og at de finansielle interesser – fra de internationale valutainstitutioners til de private bankers – vinder.

Vi har i stedet brug for et system, hvor demokrati virkelig betyder, at befolkningen træffer beslutningerne. Farerne ved ikke at gøre noget er reelle: Blandt symptomerne er et ubehageligt ekko af Europas fascistiske historie.

Man behøver blot at tænke tilbage på de sidste par måneder i Europa: nynazister marcherer gennem hovedstæderne og angriber flygtninge og folk, der bare ser fremmede ud; ekstremt højreorienterede regeringer i lande som Polen og Kroatien; i de rigeste lande, f.eks. Schweiz og Danmark, beslaglægges flygtninges midler; flere og flere lande – herunder Ungarn, Slovenien, Makedonien, Bulgarien og Grækenland – bygger grænsehegn; lande som Tyskland, Frankrig og Østrig har midlertidigt ophævet Schengen-samarbejdet; flygtninge ’outsources’ til Tyrkiet med investeringer for tre mia. euro.

Et fælles sprog

Da krigen i Syrien ramte Europas hjerte som en boomerang i form af terrorisme, var de europæiske lederes eneste svar at sende flere tropper til Syrien og øge sikkerheden, politiopbuddet og overvågningen. Efter den 11. september 2001 og de såkaldte humanitære interventioner i Irak og Afghanistan, burde vi have lært, at terrorisme ikke kan besejres med flere bomber.

På samme måde kan flygtningekrisen, som vil få yderligere en million mennesker eller mere til at rejse til Europa i 2016, ikke løses, hvis den syriske krise ikke bliver løst. Og den kan ikke løses, hvis ikke mere end 20 forskellige aktører – USA, Rusland, Israel, Saudi-Arabien, Tyrkiet, EU-landene, Qatar osv. – begynder at tale samme sprog. Hvis der ikke kommer en fælles løsning, har vi kun krigen tilfælles.

En af grundene til, at vi har brug for en paneuropæisk demokratibevægelse, er for, at den kan stille spørgsmålet om, hvorvidt vi vil have krig eller ej. Men hvorfor ’demokrati’? Hvad betyder det i dag? Er det ikke en tom betegnelse, der betyder alt og intet?

Netop fordi EU har gjort alt for at kvæle demokratiet, er det blevet værd at kæmpe for igen. Men det bør ikke forveksles med det liberale demokrati fra de glade 1990’ere, da ’historiens afslutning’ stadig skjulte modsætningen mellem kapitalisme og demokrati. Det er tættere på det, Jacques Derrida i en af sine sidste udgivelser kaldte »la démocratie à venir«, det kommende demokrati, som kommer fra fremtiden, men samtidig manifesterer sig eller burde manifestere sig lige nu.

Men hvorfor en paneuropæisk bevægelse for demokrati? Fordi den græske erfaring igen har lært os, at det ikke er nok, hvis demokratiet kun gør sig gældende i ét land. Selv om den græske befolkning demokratisk stemte ’nej’ (62 pct. af dem) til yderligere stramninger, blev det hurtigt til et ’ja’ efter pres fra eurogruppen, hvilket førte til et nyt reformprogram med flere privatiseringer og mere deregulering.

Løbende søvngængere

Uden en paneuropæisk bevægelse, som ikke kun skal omfatte nye politiske partier, men også eksisterende bevægelser som Indignados og Blockupy, har demokratiet ikke en chance, og så har Europa heller ikke en chance.

Hvis de symptomer, som ses dagligt i alle hjørner af Europa, ikke er begrænset til en enkelt nationalstat, men er resultatet af et dybere problem, som er rodfæstet i selve EU, må løsningen også være europæisk. Hvis flygtningekrisen har sit udspring i vores udenrigspolitik – eller i manglen på en europæisk udenrigspolitik – kan den ikke løses ved at bygge nye mure eller suspendere Schengen. Den skal løses på europæisk plan.

Hvis vi ikke er i stand til at genoprette og genopfinde demokratiet i Europa, går vi ikke bare i søvne mod en ny katastrofe, men løber i retning af den. Og navnet på denne katastrofe – når dette interregnum er overstået – er krig.

Men har der ikke tidligere været forsøg på at lave en paneuropæisk bevægelse? Jo, selvfølgelig. I de sidste ti år har mange af os deltaget i lignende forsøg: World Social Forum, Altersummit, besættelser af pladser, folkemøder, demonstrationer og strejker. Hvorfor skal vi så prøve igen? Svaret er enkelt: Hvis vi ikke prøver igen, kan det heller ikke mislykkes igen, for så har vi allerede tabt.

Srecko Horvat er en kroatisk filosof.

© The Guardian og Information.

Oversat af Mads Frese

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for jan henrik wegener

Så er det et spørgsmål om "genrejsningen" er af det der en gang var, eller af det vi forestiller os at Europas demokrati en gang var. Et lignende spørgsmål kan stilles de gange trusler om "Europas undergang" i almindelighed indgår i debatter. Europa - eller billeder af "Europa" er vist "gået under" mange gange. Var den "smukke tidsalder" i mårene før Første Verdenskrig ikke især "smuk" set i historiens eller måske nostalgiens lys?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Øverst i hierarkiet skal der være demokratisk folkevalgte valgte politikere, som sætter dagsorden for samfundet. Nederst skal der være en betingelsesløs social sikring så ingen lider nød - Begge er ukrænkelige som absolut ingen kan tilsidesætte.

...Ind i mellem de to punkter kan resten udfolde sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Jeg forstår Herman Hansen sådan, at "demokratisk folkevalgte politikere", som ikke er i lommen på kapitalister og iøvrigt er ubestikkelige og sandfærdige.
Og da der sandsynligvis ikke er noget alternativ til kapitalisme, så skal der fastsættes en minimumsudbetaling til alle, og den skal indekseres.
Honore`de Balzac sagde, at bag enhver stor rigdom er en forbrydelse.
Alle finanstransaktioner skal beskattes.
Alle firmaer, men specielt aktieselskaber, konglomerater og lignende skal jævnligt kigges efter i sømmene, at de overholder lovgivning.
Al lovgivning som har til formål at skjule informationer for befolkningen skal øjeblikkelig ophæves.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Da krigen i Syrien ramte Europas hjerte som en boomerang i form af terrorisme, var de europæiske lederes eneste svar at sende flere tropper til Syrien og øge sikkerheden, politiopbuddet og overvågningen.
Er der europæiske tropper i Syrien??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Jeg mener, at sammenhængen mellem kapitalisme og demokrati er, at kapitalisme er det eneste samfundssystem, hvor der er demokrati.
Men det er en sandhed med med store huller.
I Kina er der statskapitalisme.
I diktaturstater er der kapitalisme.
I tredjeverdenslande er demokrati en parodi og kapitalismen ligeså.
Selv i Nordkorea er der en simpel, uudviklet kapitalisme under et diktatur.
De havde politiske kommissærer i det gamle Sovjetunionen, og jeg er lige ved at mene, at det skal genindføres i alle store virksomheder for at holde øje med kriminelle aktiviteter og andre uregelmæssigheder.
De havde et meget dårligt rygte, så hvis forholdene ikke skal gå fra slemt til værre, så skal der være fuld åbenhed om disse kommissæres eller task forces aktiviter med det sigte at få transparens og indsigt i disse foretagender, som i dag har store muligheder for at skjule og unddrage enorme pengesummer en beskatning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Kim Houmøller 10:07
Ham slipper vi ikke af med foreløbig.
Han hænger ved magten som en kænguruunge i sin mors pung, uden sammenligning i øvrigt.
Et godt tag i kraven og så skal han sparkes ud.
Men så længe pygmæpartiet er udsmider, så har det lange udsigter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Trond Meiring stiller det afgørende spørgsmål: Hvad er kommunisme?

For mig er kommunisme ophævelse af den private ejendomsret og fællesskabets overtagelse af samfundet og produktionsmidlerne.

Dette synspunkt kan selvfølgelig drives ud i absurditeter som, at selv 'tandbørsten' skal være fælles.

Skal vi nu ikke bare starte med at sikre os, at der er fuld gennemskuelighed i økonomiske transaktioner her i landet, således at offentligheden har mulighed for at følge virksomhedernes krumsprig for at opnå hurtig profit, og demokratisk mulighed for at gribe ind i tide.

Og glem lige 'tandbørsten' - den er en dårlig undskyldning for ikke at diskutere det der er vigtigt.

Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Bill Atkins 11:04
Du kan da godt gemme en tandbørste et eller andet sted.
I lommen eller hvis det er et kardinalpunkt, så en bankbox.
Alvorligt talt, så stiller Trond Meiring et godt spørgsmål: hvad er kommunisme?
Og du svarer helt korrekt, hvad kommunisme ideelt og teoretisk er.
Men der hvor vandene skiller, så at sige, er hvordan det i praksis lader sig gøre at strukturere sådan et samfund.
Det kan jo ikke hjælpe noget, at det administreres så ineffektivt og uøkonomisk som i det gamle Sovjetunionen, hvor vareforsyningen blev styret centralt med den følge, at der altid var mangel, eller varerne blev kørt et forkert sted hen, og produktionen blev også styret bureaukratisk med et enormt spild som resultat.
Det gjorde selvfølgelig ikke situationen bedre, at al opposition blev slået ihjel eller kørt til Gulagèr, hvor de kunne tvangsarbejde resten af deres liv.
De kunne godt få en straf på 5 eller 10 år, men med den klausul, at når de blev frigivet, så skulle de opholde sig i en lille by lige uden for, eller man kunne hurtigt opfinde en "forbrydelse" mod folket, som så kunne give 10 år mere.
Hvis vi ikke skal have anarki, så skal vi stræbe efter at få et gennemsigtigt, repræsentativt demokrati, hvor ingen er mere lige end andre, dvs ideen om, at de rige på magisk og nærmest guddommelig vis giver de fattige brød på bordet, det må være en ide fra enevældens tid, hvor herremanden og kirken sørgede for de fattige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jørgen Steen Andersen, min pointe er, at vi slet ikke behøver diskutere eksperimentel kommunisme eller krigs-kommunisme (Glem lige tandbørsten).

Vi behøver bare diskutere mulighed for "fuld økonomisk gennemskuelighed."

Danmarks BNP på 1.900 mia. kr er skabt af ca. 3 mio. danske lønmodtagere ude på arbejdspladserne. Hvordan får de hånd i hanke med deres produktion og produktionsapparat? - Begynd med økonomisk gennemskuelighed og demokrati - det kan ingen vel have noget imod?

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Hvis man vil diskutere kommunisme, bør man huske på, at den aldrig har været indført i et land.
At nogle lande har påstået, at de er kommunisme, kan kun komme ind under falsk varebetegnelse.
I virkeligheden kan kommunisme skæres ned til, at man ikke må udnytte andre folk arbejde, men tjene alt det, man vil, på sit eget arbejde.
Men timelønnen er lige for alle, da intet arbejde er "bedre" end andet arbejde.
Forstået på den måde, hvis du gider at arbejde 20 timer hver dag, året rund, tjener du, 20x365x timelønnen.
Hvis du arbejder 5 timer om dagen, tjener du 5x365xtimelønnen.
Og hvad du vil bruge dine penge til, er din egne sag, og det, du køber, er dit, ikke andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Er der noget nyt i forhold til og fra fortiden, herremanden / godejeren elskede kapitalismen og foragtede kommunismen, men ikke desto mindre lod han sine karle på gården leve på et minimalt eksistens niveau, så medens Herremanden spiste med ske, kniv og gaffel(én til hver omkring bordet), så måtte de små bondehjem lade fællessleven gå på omgang så alle kunne smage grøden.

Kapitalismen i herregården ved bordet og kommunismen i bondestuerne omkring grøden og sleven..

Der er ikke meget nyt i vore dage hvis sammenligningen skal gøres.

anbefalede denne kommentar