Nej tak til skoleshopping

Jeg er som alle andre selvfølgelig ærgerrig på mine ungers vegne og har ikke specielt lyst til at være forbenet på deres bekostning. Men det betyder ikke, at jeg i konkurrencestatens navn vil rette mig efter den nationale skolerangliste
15. februar 2016

Har du tjekket dit barns skole på den nationale skolerangliste? Mange har – også jeg. Det var ikke opmuntrende.

Men et er, at det er svært at genkende billedet af skolen. I min families tilfælde bliver vi mødt af kompetente og engagerede lærere og en skoleledelse, som tager udfordringer og problemer dødalvorligt. Det kan man ikke se af ranglisten, og man kan heller ikke se, at der er plads til alle – også de dygtigste elever.

Hvad værre er, ansvaret for dårlige skoler flyttes fra politikere til os forældre. Du kan jo bare vælge en bedre. Hvis du formaster dig til at sige noget om, at »vi er alle del af velfærdssamfundet og fællesskabets institutioner«, er det en hippieholdning, og det er nærmest selvforskyldt, at dit barn kommer til at stå dårligt i den globale konkurrence.

Læs også: Regeringen har sat folkeskolen til salg

For det er netop, hvad tilhængerne af nationale tests og offentliggjorte karakterlister er forhippede på: at gøre kritiske røster til halalhippier, der er bange for frit valg, vil sidde i rundkreds og ikke tør se virkeligheden i øjnene.

Jeg skal ikke afvise, at de også findes. Men for mig handler det nu om noget andet. Nemlig, at en solid, velfungerende og folkelig folkeskole er både mål og middel i et stærkt velfærdssamfund, der ikke lader klassetilhørsforhold bestemme alt i et barns liv fra det øjeblik, det har skreget sit første skrig.

Ranglisterne vil få nogle forældre til at vælge skoler med en relativ stor andel af børn i specialklasser eller stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk fra.

Eksempelvis trivselsmålinger kan være et brugbart redskab til den enkelte skole og skolebestyrelse, mens andre målinger kan være relevante for den enkelte kommune for at levere en god folkeskole og dannede, kompetente og uddannelsesparate elever i den anden ende. Men det rædsomme kriterium ’etnisk sammensætning’ bør uanset hvad fjernes fra den store skoleshoppesøgemaskine. For det forvrænger ganske enkelt folkeskolens eksistentielle platform: en folkets skole.

De fleste vil gerne være tolerante mennesker, og adspurgt svarer de fleste nok også, at man gerne vil have sine børn til at møde en mangfoldighed af sociale klasser og kulturelle baggrunde.

Læs også: Nu bliver det nemmere at sammenligne skoler

Principielt set i hvert fald. For hvad nu, når meningsmager-Danmark bidrager til fortællingen om sammenhæng mellem skolernes etniske sammensætning og kvaliteten, og når kriminalitetsstatistikker og radikalisering peger i tilsvarende skæve retning? Så er det måske meget godt lige at stikke snuden i de dér lister. Det er vel et spørgsmål om tid, før den dominerende religion ryger med som parameter.

Prøver jeg at sige, at der ikke er særlige udfordringer på skoler med mange nydanske elever? Overhovedet ikke. For det er ikke altid let. Det er nogle steder pissesvært. Men sådan kan jo også være på skoler, der er temmelig gammeldanske. Måske er det det, curlingforældre har svært ved at acceptere i det hele taget.

Jeg har bestemt mødt de løftede øjenbryn, når jeg har fortalt, at mine unger skulle gå på den lokale Nørrebro-folkeskole. Var mine børn nu ofre for et ideologisk korstog? Betød deres skolegang mindre end mine politiske holdninger?

For et lærerbarn som jeg, der har fået høvlet den sociale indignation ind i barndomsårene sammen med hjemmelavet leverpostej, Vesterbro Ungdomsgård og Sebastians »Du er ikke alene«, så nagede de løftede øjenbryn mig lidt. For jeg er som alle andre selvfølgelig ærgerrig på mine ungers vegne og har ikke specielt lyst til at være forbenet på deres bekostning. Men sandheden er, at jeg har dyb respekt for de lærere, jeg møder i mine ungers dagligdag. Mine børn går der, fordi de møder kompetente lærere og et spejlbillede af den virkelighed, de lever i. Det kan de kun blive dygtige elever – og kompetente borgere – af.

Trine Pertou Mach er bestyrelsesmedlem i ActionAid International og Mellemfolkeligt Samvirke. Tidl. MF for SF. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Etnisk sammensætning er et must for de politikere som lever af et "Dem og Os" kriterie for at få stemmer. Og ja dominerende religion er da også en mulig kommende parameter. Det skal der selvfølgelig måles på, så blæs værd med menneskerettigheder, grundlovssikret religionsfrihed med mere.
Nationale ranglister, nationale test, noget der kan måles og vejes og blive en konkurrenceparameter som forældre og børn skal forholde sig til. De kan danne grundlag for "det frie valg" som de stærkeste kan drage nytte af og derfor ændre den fælles folkeskole til en klassedelt konkurrence skole hvor fanden tager de sidste.
Det er ikke liberalt men liberalisme. Det er lige så vigtigt at skelne mellem liberal og liberalist som mellem Islam og Islamist.
Ideerne til udbygning af denne skole rangliste kommer fra en liberalistisk minister.

Brugerbillede for Hans Houmøller

Dejligt at læse klummen af Trine Pertou Mach, hvor hun beskriver, hvorfor hun har taget det kloge valg på sine børns vegne.
Jeg deler omgående hendes velovervejede ord og håber, mange vil læse med og nogle måske ligefrem få fjernet deres tvivl i et svært valg.
Husk: Når man ikke kan måle det, der er vigtigt, bliver det, man kan måle, vigtigt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis vi vil have et åbent samfund, hvor alle de informationer, som politikerne og embedsmændene bruger i deres arbejde, er tilgængelige for alle borgere og navnlig for den kritiske journalistik, så duer skribentens holdning altså ikke.

Hvis demokratiet skal fungere og politiske processer respekteres , så er "hudløs" åbenhed et "must" - begynder man at fifle og skjule ( selv om det sker i bedste mening) , så giver det hurtigt bagslag til skade for alle.

Skribenten ser et problem - det må så klart nok løses, men at skjule fakta er ingen løsning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Når kommunen giver et skoletilbud bør man undersøge den skole grundigt og derefter tage beslutning om det er en skole man ønsker ens barn skal benytte.

Listerne skal tages med alle de forbehold man kan komme i tanker om, de er kun skabt for at man kan træffe et ukvalificeret valg og begå den dumhed at lade andre bestemme indirekte hvilke skoler der skal sorteres fra eller vælges til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oersted

Der er nogle forældre, som Tine Mach, der ofre deres børn på multi-kulti alteret og lader dem blive i en dårlig skole med mange tostprogede, nydanske elever af anden etnisk baggrund. Så er der dem der bliver klogere, som Mette Frederiksen, der flytter sine børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

De ranglister der er ude kan man synes er noget skidt, men det er IKKE det der får de venstreorienterede på Nørrebro til at sætte Malte og Matilde i privatskole. Enhver der bor på Nørrebro ved naturligvis hvor mange indvandrerbørn der er på den enkelte skole og hvor godt ungerne sådan i snit klarer sig. Derfor er det røde Nørrebro formentlig det sted i DK hvor flest etnisk danske børn går i privatskole. Jeg tager hatten af for Tine Pertou Mach. Hun ofrer ikke sine børn, men udviser ærlig solidaritet. En sjælden egenskab i en tid med megen italesat kærlighed til de "fremmede" og en højst privat praksis af det modsatte. Dersom de fleste nørrebroer gjorde det samme ville fordelingen af børn på skolerne i øvrigt ikke være nær så skæv som nu.

anbefalede denne kommentar